Thaiboksning
| Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen. |
| Thaiboksning (dansk) Muaythai (thailandsk). |
|
|---|---|
| Fokus: | Albuer, knæ, spark, slag og clinch. |
| Kontaktgrad: | Fuld kontakt |
| Stammer fra: | |
| Skaber: | - |
| Ophav: | - |
| Efterfølger: | - |
| Olympisk sport: | Nej |
Thaiboksning på dansk eller Muaythai på thailandsk er Thailands nationalsport og et traditionsrigt kampsystem, der kan føres tilbage til det 15. århundrede.
Indholdsfortegnelse |
Historisk [redigér]
Muaythais oprindelse er ukendt. Stort set alle vigtige historiske dokumenter om Muaythai og Thailands historie i det hele taget blev destrueret, da burmeserne nedbrændte Ayutthaya, Thailands gamle hovedstad, i 1767. Det man ved er at der i Thailand, helt tilbage til 1400-tallet, har været tradition for at afgøre uenigheder med en ubevæbnet kamp. Man ved, at det allerede i 1590 var en del af den militære træning og fra starten af 1700-tallet blev det en regulær folkesport. Træning af Muaythai i skolerne blev forbudt i 1921 på grund af alvorlige skader. Oprindeligt blev der kæmpet uden runder, med hampereb om hænderne og kokosnød-skaller som skridtbeskyttere. Først i 30'erne, på grund af vestlig indflydelse blev der indført vægtklasser, 3-minutters runder og udstyr som det kendes fra boksning.
Muaythai i Thailand [redigér]
I Thailand er der over 60.000 (2006) fuld-tids udøvere af sporten, og konkurrencerne kan ses i stadiumer fordelt over hele landet. Ofte bliver turister overraskede over at se både børn og kvinder i ringen. De største og mest prestigefyldte konkurrencer foregår i et af Bangkoks to store stadioner, Ratchadamnoen og Lumphini. Hvoraf Lumphini er det ældste og mest traditionsrige stadium. Entré for udlændinge er fra 1500 til 3000 baht alt efter om man vil sidde på 3, 2 eller 1 klasse (ring-side) (Juli 2012). Her er tilskuernes tilråb og ude-af-kontrol hasard-spil et næsten lige så interessant skue som selve kampene, til trods for at gamblingen officielt er forbudt.
Regler [redigér]
Alle dele af kroppen må rammes, undtagen baghovedet, ryggen samt skridtet. Alle dele af legemet, undtagen hovedet, må bruges til at angribe modstanderen. Af de mest almindelige angreb kan nævnes slag til hoved og krop, albuer til ansigtet, spark til hoved, krop og ben samt knæ til ribben. Traditionelt bliver slag betragtet som det "svageste" angreb, mens spark har til formål at nedbryde modstanderen; knæ og albuer anses for de mest effektive angreb og bruges til at afgøre konkurrencen fra "clinchen".
Træningsmuligheder [redigér]
Thaiboksning er de senere år blevet mere og mere populært i Europa. Dette kan skyldes den øgede popularitet af MMA, hvor mange af udøverne træner thaiboksning kombineret med Brazilian jiu-jitsu.
I de mest turistede områder i Thailand er der ofte et eller flere Gyms, hvor man kan få lov til at træne med som udlænding. Prisen ligger normalt mellem 200 og 300 TB for et 2-timers træningspas. Træningen er meget hård, hvor det varme klima øger kroppens belastning. Sparringen fregår sædvanligvis under fuld-kontakt regler.
I Danmark eksisterer ca. 10 klubber, hvor der tilbyder undervisning i thaiboksning.
Ekstern henvisning [redigér]
- Konkrekt henvisning til overordnet organisation i Danmark savnes.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |