The Dubliners

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
The Dubliners
TheDubliners2005.jpg
The Dubliners i 2005. Fra venstre: Eamonn Campbell, John Sheahan, Barney McKenna, Seán Cannon og Patsy Watchorn
Information
Pseudonym(er) The Ronnie Drew Ballad Group
Oprindelse Irland Dublin, Irland
Genre(r) Folkemusik
Aktive år 1962 – 2013
Pladeselskab Columbia, Epic, Legacy, Major Minor Records, EMI, Transatlantic, Polydor, CHYME, Lunar, Harmac, Baycourt, Celtic Collections
Hjemmeside TheDubliners.org
Tidligere medlemmer
Ciaran Bourke
Eamonn Campbell
Seán Cannon
Ronnie Drew
Luke Kelly
Bobby Lynch
Barney McKenna
Jim McCann
Paddy Reilly
John Sheahan
Patsy Watchorn

The Dubliners var en irsk folkemusikgruppe, der blev dannet i Dublin 1962. Bandet startede under navnet The Ronnie Drew Ballad Group, navngivet efter en af medlemmerne, men de skiftede kort efter navn til The Dubliners. Over gruppens 50-årige karriere er sammensætningen blevet ændret mange gange. Gruppens succes skyldtes ikke mindst forsangerne Luke Kelly og Ronnie Drew, som nu begge er døde. Bandet høstede international succes med deres livlige irske folkesange, traditionelle ballader og instrumentale numre.[1] Bandet optrådte regelmæssigt på forskellige folkemusikscener i Dublin og London i begyndelsen af 1960'erne, indtil det fik skrevet kontrakt med pladeselskabet Major Minor i 1965 med hjælp fra Dominic Behan. Herefter fik de megen spilletid på specielt Radio Caroline og endte på Top of the Pops i 1967 med hitsene "Seven Drunken Nights" (som solgte over 250.000 kopier i Storbritannien)[2] og "Black Velvet Band". De opførte ofte sange, der blev betragtet som kontroversielle på det tidspunkt, og gruppen blev derfor kritiseret af nogle folkemusik-puritanere og Irlands nationale tv-kanal RTÉ havde et uofficielt forbud mod deres musik i perioden 1967-71. På dette tidspunkt steg bandets popularitet i resten af Europa, og de optrådte i The Ed Sullivan Show i USA. Gruppens succes forblev stabil i løbet af 1970'erne og et samarbejde med The Pogues i 1987 fik dem ind på UK Singles Chart to gange.[3]

The Dubliners var medvirkende til at popularisere irsk folkemusik i Europa, selvom de ikke helt overgik populariteten af ​​The Clancy Brothers and Tommy Makem i USA. De har påvirket mange generationer af irske bands, og deres arv kan findes i musik fra kunstnere som The Pogues, Dropkick Murphys og Flogging Molly. I Irland er gruppen særligt elsket og coverversioner af irske ballader og folkesange af Ronnie Drew og Luke Kelly bliver ofte regnet som definitive versioner. Som et af de mest indflydelsesrige irske musiknavne i det 20. århundrede fejrede gruppen 50-årsjubilæum som band i 2012, hvilket gør dem til Irlands længst overlevende musikgruppe.[4][5] I 2012 skænkede BBC Radio 2 Folk Awards dem en Lifetime Achievement Award.[6] Efter at Barney McKenna, der var et af de stiftende medlemmer døde, annoncerede The Dubliners at de trak sig tilbage i efteråret 2010, efter at have spillet sammen i 50 år.[7] Deres sidste optræden blev 27. januar 2013 til minde om McKenna.[8]

Med undtagelse af John Sheahan er de øvrige overlevende medlemmer af gruppen fortsat med at turnere i 2013 under navnet "The Dublin Legends".

Historie[redigér | redigér wikikode]

O'Donoghue's Pub på Merrion Row, Dublin, hvor gruppen spillede ofte i begyndelse af 1960'erne.

The Dubliners, der oprindeligt hed "The Ronnie Drew Ballad Group", blev dannet i 1962 og skabte sig et navn ved at spille regelmæssigt på O'Donoghue's Pub i Dublin. De skiftede navn, fordi Drew ikke var tilfreds med det, og Kelly var i gang med at læse Dubliners af James Joyce på dette tidspunkt.[9] De fire oprindelige medlemmer var Ronnie Drew, Luke Kelly, Ciarán Bourke og Barney McKenna.[10]

Ronnie Drew, Barney McKenna og Thomas Whelan havde oprindeligt sluttet tropper for at indsamle penge til et velgørenhedsprojekt [11] og fortsatte derefter med at lave revynumre med den irske komiker John Molloy på Gaiety Theatre i Dublin. De plejede at synge sange mellem sketchene.

Inden Luke Kelly sluttede sig til The Dubliners på fuld tid, havde han spillet på forskellige engelske folkemusikstedersom Jug o'Punch i Birmingham, der blev drevet af folksangeren Ian Campbell.

Gruppen spillede til Edinburgh Festival i 1963 og dette førte til gruppen kom med i BBC-programmet Hootenanny. Denne ekstra promovering hjalp den med at få en pladekontrakt med Transatlantic Records med hvem de indspillede deres først album kaldet The Dubliner. De indspillede også deres første single der inkluderede "Rocky Road to Dublin" og "The Wild Rover".

Drew havde i sine unge år været i Spanien, hvor han havde lært at spille flemencoguitar og han akkompagnerede sange på en spansk guitar.[9] I 1964 fik gruppen to nye medlemmer; John Sheahan og Bobby Lynch[10] der begge havde spillet i pauserne mellem Dubliners optrædender og ofte spillede med i andet sæt.[12] Lynch erstattede Luke Kelly, der flyttede til England for en kort periode i 1964. Lynch forlod dog gruppen igen året efter, da Kelly kom tilbage. Han fik senere en depression og begik selvmord i 1982.[13] Ifølge Sheahan selv, er han aldrig blevet officielt spurgt, om han ville slutte sig til gruppen, og han var det eneste medlem, da havde en musikalsk uddannelse.[Kilde mangler]

Ciarán Bourke var sanger i The Dubliners, men spillede også guitar, tinwhistle og mundharmonika. Han sange mange sange på irsk ("Peggy Lettermore", "Preab san Ól"). I 1974 kollapsede han på scenen på grund af en hjerneblødning. Endnu en hjerneblødning gjorde ham lam i venstre side og han måtte opgive sin professionelle musikkarriere.[14] Bourke døde i 1988.[15] Bandet erstattede ham ikke officielt indtil hans død.

Drew forlod bandet i 1974 for at bruge mere tid sammen med sin familie, og han blev erstattet af Jim McCann. Han sluttede sig til gruppen igen i 1979, men forlod dem endnu en gang i 1995.[9] Ronnie Drew døde på St. Vincent's Hospital i Dublin d. 16. august 2008 efter længere tids sygdom.[16] Paddy Reilly overtog Drews plads i 1995. Nogle af Drews signifikante bidrag til bandet har været hitsinglerne "Seven Drunken Nights", hans udgave af "Finnegan's Wake" og "McAlpine's Fusiliers".

Væg i O'Donoghue's Pub med skitser af The Dubliners.

Luke Kelly var mere en balladesanger end Drew, og han spillede akkorder på en femstrenget banjo. Kelly sang mange definnerende versioner af traditionelle sange som "The Black Velvet Band", "Whiskey in the Jar", "Home Boys Home"; men også Phil Coulter's "The Town I Loved So Well", Ewan MacColl's "Dirty Old Town", "The Wild Rover", og "Raglan Road" skrevet af den berømte irske poet Patrick Kavanagh. Kavanagh mødte Kelly på en pub og bad ham om at synge sangen.[Kilde mangler] I 1980 blev Kelly diagnosticeret med en hjernetumor.[17] Indimellem var Kelly for syg til at synge med bandet, selvom han nogle gange sang nogle få sange. På en turne i Tyskland kollapsede han på scenen. Da han blev for syg til at spille mere, blev han erstattet af Seán Cannon i 1982.[18][19] Han fortsatte med et turnere med bandet indtil to måneder inden sin død. Han døde d. 30. januar 1984.[20] En af de sidste koncerter, som han deltog i, blev optaget og udgivet under navnet Live In Carré, den blev optaget i Amsterdam, Holland og udgivet i 1983. I november 2004, stemte Dublins byråd enstemmigt for at rejse en bronzestatue af Luke Kelly.[21] Kelly er begravet på Glasnevin Cemetery i Dublin.

I 1987 blev Eamonn Campbell medlem af gruppen. Han havde tidligere produceret flere af deres albums, og var også bagmanden bag The Pogues og The Dubliners samarbejde.

Efter Drew forlod bandet 1995 blev han erstattet med Paddy Reilly. Reilly, der havde været en livslang ven af bandet, havde turneret med dem ved flere lejligheder. Han var allerede en succesfuld solokunstner i Irland med hist som "The Fields of Athenry" og "The Town I Loved So Well". I 2005 flyttede Reilly tilbage til USA, og Patsy Watchorn overtog hans plads. Watchorn var blevet berømt som medlem af The Dublin City Ramblers og ligesom Kelly spiller han på en femstrenget banjo.

Bandet turnede i hele Europa hvert år. En planlagt turne i Danmark kun to uger efter McKennas død d. 5. april 2012 blev gennemført som planlagt. Fra det første show i Tivolis Koncertsal i København blev han erstattet med Gerry O'Connor, der er en af hans tidligere elever. I efteråret 2012 annoncerede gruppen at den trak sig tilbage efter en række 50-års jubilæumsshows i slutningen af året. The Dubliners spillede deres sidste koncerter på Vicar Street i Dublin den 28., 29. og 30. december 2012, og optrådte en enkelt optræden på tv, i en nytårsudgave af Jools Holland Annual Hootenanny' d. 31. december, der var optaget inden. Deres sidste offentlige optræden som The Dubliners var d. 27. januar 2013 til mindre om Barney McKenna.[22]

Reunions[redigér | redigér wikikode]

The Dubliners optræden i Luxembourg, 11. oktober 2008.

25-års jubilæum[redigér | redigér wikikode]

I 1987 fejrede The Dubliners deres 25-års jubilæum. De indspillede en dobbeltcd produceret af Eamonn Campbell, der var en gammel ven og gæstemusikant. Han introducerede dem til The Pogues, og deres samarbejde resulterede i hittet "The Irish Rover". Det opnåede #8 på UK singles charts og #1 i Irland. Deres sidste hitsingle var "Jack's Heroes/Whiskey in the Jar", endnu engang med The Pogues, som nåede #64 i Storbritannien og #4 i Irland. Campbell, som spiller guitar på scenen, har turneret med gruppen siden 1987. Christy Moore, Paddy Reilly og Jim McCann medvirkede også på CD'en; Moore synger en hyldest til Luke Kelly, og McCann synger sangen "I Loved the Ground She Walked Upon" skrevet af Phil Coulter og Ralph McTell. Det følgende år producerede Radio Telefís Éireann et timelangt portrætprogram om bandet byens indflydelse på deres musik. Det blev senere udgivet under titlen The Dubliner's Dublin.[23]

40-års jubilæum[redigér | redigér wikikode]

I 2002 sluttede Ronnie Drew og Jim McCann sig midlertidigt til gruppen igen under deres 40-års jubilæumsturne. De havde en serier optrædender på irsk fjernsyn i løbet af denne tid, inklusiv en optræden med Phil Coulter og George Murphy på RTÉ 1.

Efter turneen blev McCann diagnosticeret med strubekræft. Efter behandling kom han sig fuldstændigt, men hans stemme blev efterladt skadet, og han blev ikke i stand til at synge efterfølgende. På trods af dette har han sinde optrådt som vært til forskellige folkemusikarrangementer, mest notabet er nok The Dubliners reunion shows, og i 2006 showene "Legends of Irish Folk" shows, hvor han også spillede guitar til slut.

50-års jubilæum[redigér | redigér wikikode]

Bandet fejrede deres 50-års jubilæum med en omfattende turne i Europa og en udgivelse af en live-dvd, der blev optaget på Dublin's Vicar Street. Turneen fortsatte på trods af Barney McKennas død der på dette tidspunkt var sidste var det sidste af de oprindelige medlemmer. Gruppen proklamerede også at deres sidste optræden ville blive det tre shows afholdt d. 28.–30. december på Vicar Street, hvor Jim McCann optrådte med dem.

Succes[redigér | redigér wikikode]

The Dubliners' optræden i 2010 til International Folk Festival i Bad Rappenau, Tyskland. Fra venstre mod højre: Barney McKenna, John Sheahan, Seán Cannon, Patsy Watchorn and Eamonn Campbell.

The Dubliners blev kente, ikke kun i Irland, men som pionerer for irsk folkemusik i Europa, og til en vis grad i USA:. Deres udgave af "Seven Drunken Nights" og "The Black Velvet Band" fra 1967 blev udgivet på det spirende pladeselskab Major Minor, og blev stærkt drevet frem af piratradiostationen Radio Caroline. Restultatet var at begge indspilninger nåede top 20 på UK pop charts. n tredje single, "Maids, When You're Young Never Wed an Old Man", nåede #43 i december 1967. Det var deres sidste hit i Storbritannien inden deres indspilninger med The Pogues i 1987.

I 1974, Ronnie Drew besluttede Drew at forlade bandet og blev erstattet med Jim McCann, der tidligere havde haft tv-showet The McCann man. Han er bedst kendt for sine udgaver af "Carrickfergus", Makem's "Four Green Fields" og "Lord of the Dance". Han spillede med gruppen indtil 1979, hvor Drew vendt tilbage og McCann forlod bandet for at få en solokarriere. Først tog Drew dog til Norge, hvor han indspillede to sange på norsk med den norske gruppe Bergeners.

Sammen med den irske punkgruppe fik The Dubliners et stort hit med "The Irish Rover", der blev #1 i Irland og #8 på UK singles charts.

The Dubliners opnåede også popularitet blandt berømte musikere som Bob Dylan, Roy Orbison, Jimi Hendrix og Pink Floyds trommeslager Nick Mason, som var selvudnævnte fans af Dubliners.[24]

I 1960'erne sang The Dubliners oprørssange som "The Old Alarm Clock", "The Foggy Dew" og "Off to Dublin in the Green". Konflikten i Nordirland fra 1969 og frem fik dog gruppen til stort set at droppe disse sange fra deres repertoire. De begyndte at synge flere af dens slags sange i deres senere år.

Den 8. februar 2012 modtog The Dubliners en "Lifetime Achievement Award" ved BBC Radio 2 Folk Awards.

The Dublin Legends[redigér | redigér wikikode]

Efter John Sheahan trak sig tilbage og den officielle opløsning af "The Dubliners" i slutningen af 2012, fortsatte de restende medlemmer af gruppe - Seán Cannon, Eamonn Campbell, Patsy Watchorn og gæstemusikeren Gerry O'Connor - med at spille under navnet "The Dublin Legends", for at holde The Dubliners' arv i live. I februar 2013 skulle de på en turne i Storbritannien, men den måtte udskydes til juni, fordi Eamonn Campbell skulle opereres. I november sluttede banjospilleren Gerry O'Connor sig til Joe Bonamassa under hans turne i USA, og musikeren Paul Kelly trådte i hans sted til The Dublin Legends' koncerter i Tyskland.

Gruppen udgav deres første livealbum med titlen An Evening With The Dublin Legends: Live In Vienna i january 2014. Det indeholder 18 sange, som blev optaget i september 2013 i "Metropol" i Wien.

Personel[redigér | redigér wikikode]

Medlemmer[redigér | redigér wikikode]

Tidligere gæstemusikere[redigér | redigér wikikode]

  • Gerry O'Connor - Irsk tenorbanjo (2012)
  • Christy Sheridan - Irsk tenorbanjo (2012)
  • Chris Kavanagh - vokal, banjo (2011-2012)
  • Al O'Donnell - vokal, guitar (2011)
  • Michael Howard - guitar (2006)
  • Nigel Warren-Green - cello (1983-1984)

Tidslinje[redigér | redigér wikikode]

Sammensætning[redigér | redigér wikikode]

1962–1964 1964–1965 1965–1974 1973
(Ciarán temporarily replaced due to illness)
  • Ronnie Drew – vokal, guitar
  • Barney McKenna – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal
  • Ciarán Bourke – vokal, guitar, tinwhistle, mundharmonika
  • Bobby Lynch – vokal, guitar
  • John Sheahan – violin, mandolin, tinwhistle, concertina
  • Ronnie Drew – vokal, guitar
  • Luke Kelly – vokal, banjo
  • Barney McKenna – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal
  • Ciarán Bourke – vokal, guitar, tinwhistle, mundharmonika
  • John Sheahan – violin, mandolin, tinwhistle, concertina
  • Ronnie Drew – vokal, guitar
  • Luke Kelly – vokal, banjo
  • Barney McKenna – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal
  • John Sheahan – violin, mandolin, tinwhistle, concertina
  • Jim McCann – vokal, guitar
1974-1979 1979-1982 1982-1983 1984-1987
  • Luke Kelly – vokal, banjo
  • Barney McKenna – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal
  • John Sheahan – violin, mandolin, tinwhistle, concertina
  • Jim McCann – vokal, guitar
  • Ronnie Drew – vokal, guitar
  • Luke Kelly – vokal, banjo
  • Barney McKenna – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal
  • John Sheahan – violin, mandolin, tinwhistle, concertina
  • Ronnie Drew – vokal, guitar
  • Luke Kelly – vokal, banjo
  • Barney McKenna – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal
  • John Sheahan – violin, mandolin, tinwhistle, concertina
  • Seán Cannon – vokal, guitar
  • Ronnie Drew – vokal, guitar
  • Barney McKenna – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal
  • John Sheahan – violin, mandolin, tinwhistle, concertina
  • Seán Cannon – vokal, guitar
1987-1995 1995-2005 2002
(40 Years Reunion Tour)
2005-2012
  • Ronnie Drew – vokal, guitar
  • Barney McKenna – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal
  • John Sheahan – violin, mandolin, tinwhistle, concertina
  • Seán Cannon – vokal, guitar
  • Eamonn Campbell – guitar, mandolin
  • Barney McKenna – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal
  • John Sheahan – violin, mandolin, tinwhistle, concertina
  • Seán Cannon – vokal, guitar
  • Eamonn Campbell – guitar, mandolin
  • Paddy Reilly – vokal, guitar
  • Ronnie Drew – vokal, guitar
  • Barney McKenna – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal
  • John Sheahan – violin, mandolin, tinwhistle, concertina
  • Jim McCann – vokal, guitar
  • Eamonn Campbell – guitar, mandolin
  • Seán Cannon – vokal, guitar
  • Paddy Reilly – vokal, guitar
  • Barney McKenna – Irsk tenorbanjo, mandolin, melodeon, vokal
  • John Sheahan – violin, mandolin, tinwhistle, concertina
  • Seán Cannon – vokal, guitar
  • Eamonn Campbell – guitar, mandolin
  • Patsy Watchorn – vokal, banjo, bodhrán, skeer
2012 2013-
(as "The Dublin Legends")
  • John Sheahan – violin, mandolin, tinwhistle, concertina
  • Seán Cannon – vokal, guitar
  • Eamonn Campbell – guitar, mandolin
  • Patsy Watchorn – vokal, banjo, bodhrán, skeer
  • (Gerry O'Connor) – Irsk tenorbanjo, violin
  • Seán Cannon – vokal, guitar
  • Eamonn Campbell – guitar, mandolin
  • Patsy Watchorn – vokal, banjo, bodhrán, skeer
  • Gerry O'Connor – Irsk tenorbanjo, violin

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Bemærk: Denne liste er lavet ud fra engelsk wikipedia, og er ikke komplet.
Uddybende Uddybende artikel: The Dubliners diskografi

Studiealbum[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Smiling Seoige sisters. "Dubliners' 50-year musical odyssey - Music, Entertainment". Independent.ie. http://www.independent.ie/entertainment/music/dubliners-50year-musical-odyssey-2985040.html. Hentet 2013-02-04. 
  2. http://itsthedubliners.com/dubs_02.htm
  3. http://www.nytimes.com/2012/04/11/arts/music/barney-mckenna-banjo-player-in-the-dubliners-dies-at-72.html
  4. "St. Patricks Day Station on Slacker Personal Radio". Slacker.com. 1928-01-28. http://www.slacker.com/station/St-Patricks-Day. Hentet 2013-02-04. 
  5. "Dubliners “Banjo” Barney McKenna dies over his morning cuppa - VIDEOS | Irish News". IrishCentral. 2012-04-06. http://www.irishcentral.com/news/--Dubliners-Banjo-Barney-McKenna-dies-over-his-morning-cuppa---VIDEOS-146360025.html. Hentet 2013-02-04. 
  6. "BBC Radio 2 - BBC Radio 2 Folk Awards, Radio 2 Folk Awards 2012". Bbc.co.uk. 2012-02-08. http://www.bbc.co.uk/programmes/b01bljzz. Hentet 2013-02-04. 
  7. "The Dubliners: Retirement". Thedubliners.org. http://www.thedubliners.org/retirement.html. Hentet 2013-02-04. 
  8. Concerts 2013, TheDubliners.org - Concerts 2013. Hentet 25/2 2013
  9. 9,0 9,1 9,2 Nick Guida. "The Dubliners 1962-1966: It's the Dubliners". Itsthedubliners.com. http://itsthedubliners.com/dubs_01.htm. Hentet 2013-02-04. 
  10. 10,0 10,1 "The Story so far... The Dubliners' History". TheDubliners.org. http://www.thedubliners.org/history.html. Hentet 2013-02-04. 
  11. The Dubliners Songbook, Heathside Music/Wise Publications 1974, Introduction by Eric Winter p.4
  12. "The Dubliners' Bobby Lynch: A Dubliner Forever – Yahoo! Voices". voices.yahoo.com. 10 July 2009. http://voices.yahoo.com/the-dubliners-bobby-lynch-dubliner-forever-3730354.html?cat=33. Hentet 10 May 2012. 
  13. Nick Guida. "The Dubliners: Bob Lynch – From the Land of Carolan". Itsthedubliners.com. http://itsthedubliners.com/bl_01.htm. Hentet 10 May 2012. 
  14. Mary Hardy (1978), The Dubliners Scrapbook, s. 96, ISBN 0-86001-530-0, 9780860015307, http://books.google.com/books?id=q5wvGwAACAAJ&dq=The+Dubliners+Scrapbook&cd=1, hentet 13 March 2010, "The night of 5 April 1974 was little short of catastrophic. [...] There the doctors diagnosed a brain aneurysm." 
  15. Associated Press (11 May 1988), CIARAN BOURKE, 48 A FOUNDER OF BAND DUBLINERS, Boston Globe (pre-1997 Fulltext) – Boston, Mass., http://pqasb.pqarchiver.com/boston/access/59625005.html?FMT=ABS&FMTS=ABS&type=current&date=May+11%2C+1988&author=Associated+Press&pub=Boston+Globe+%28pre-1997+Fulltext%29&edition=&startpage=73&desc=CIARAN+BOURKE%2C+48+A+FOUNDER+OF+BAND+DUBLINERS, hentet 13 March 2010, "[CIARAN BOURKE], a ballad singer, guitarist and tin-whistle playing founding member of the Dubliners folk group, died yesterday. He was 48." 
  16. CBC News, Dubliners singer Ronnie Drew dies, 16. august 2008. Hentet 13. marts 2010.
  17. "Ronnie Drew: Lead singer of the Dubliners - Obituaries - News". The Independent. 2008-08-18. http://www.independent.co.uk/news/obituaries/ronnie-drew-lead-singer-of-the-dubliners-900669.html. Hentet 2013-02-04. 
  18. (Engelsk) http://www.thedubliners.org/sean.htm
  19. (Engelsk) http://itsthedubliners.com/sc_01.htm
  20. "Luke Kelly Dies at Age of 44", The Irish Times: Page 7, 31 January 1980, "Luke Kelly of the Dubliners died last night in the Richmond Hospital in Dublin. He was 44, and since 1980 had undergone two major operations following a brain tumour." 
  21. "Council votes to erect Luke Kelly statue - RTÉ News". Rte.ie. http://www.rte.ie/news/2004/1102/kellyl.html. Hentet 2013-02-04. 
  22. "Concerts 2013". Thedubliners.org. 2013-01-30. http://www.thedubliners.org/tourdates/tour2013.html. Hentet 2013-02-04. 
  23. "The Dubliners". Talking Elephant. http://www.talkingelephant.co.uk/artists/artist.php?Artist_Ref=22738&Genre_id=all. Hentet 2013-02-04. 
  24. "The Dubliners: Legends in their own happy hour". Independent.ie. http://www.independent.ie/unsorted/features/the-dubliners-legends-in-their-own-happy-hour-500749.html. Hentet 2013-02-04. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]