Tilfældighed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Uden årsag:

Tilfældighed uden årsag (kausalitet) eller ægte tilfældighed, sker indenfor kvantemekanik hvor det er ubestemmeligt hvornår en hændelse indtræffer (usikkerhedsprincippet). Også i organismers arvemateriale sker (uden årsag) spontane (tilfældige) mutationer, såkaldt gen variation. Det genererer nye muligheder for evolution. Den syntetiske (sammensatte) evolution, består således af: alm. arveligheds regler - "undertiden" (nogle) spontane mutationer - og naturlig selektion – der videre bæres af gener og dermed bevares i en population.

"Plat eller krone":

Tilfældighed i form af ”lodtrækning” imellem to muligheder. Foregår i arvematerialet ved genetisk drift hvor kun én af to gen-kopier bliver brugt. Det lægger en dæmper på videreførsel af gen variationer.

Der findes stof og antistof, der ophæver hinanden, men stof blev der ”tilfældigvis” mere af! Kemiske reaktioner producerer to spejlvendte former ligeligt (Kiralitet). Nogle stoffer har spejludgaver med ret forskellige egenskaber. I biologiske organismer falder lodtrækningen ud så kun den ene af de to muligheder vælges. F.eks. snor DNA molekylet sig bl.a. fordi sukker er på højre og aminosyre er på venstre form. Omdannes i øvrigt langsomt fra når organismen dør (søger mod ligevægt).

Muligheder:

Mulige tilfældigheder (Probabilitet) forekommer i et stokastisk system. Det kan udvikle sig i flere statistisk sandsynlige retninger (med tilnærmelsesvis sikkerhed). Resultatet af en stokastisk proces, dens skæbne kan først blive kendt efter at den er forløbet. Sammentræf (koincidens) mange muligheder nogle vil statistisk ske på sammen tid og sted. Statistik er indeterminisme.

Støj:

Tilfældighed er også når der opstår ubalance / ustabilitet, forstyrrelser, støj, forvrængning, flimmer, fejl og uorden (entropi), eventuelt selvsving og kaos. Moderne kaosteori viser, at identiske systemer ved små ændringer kan udvikle sig i helt forskellige retninger (sommerfugleeffekten).

"filosofisk"[redigér | redigér wikikode]

Kun hvis alt var fejlfrit var der ingen tilfældighed !

Hvis intet var tilfældigt havde alt en årsag.
Hvis alt har en årsag er der ingen begyndelse (Big Bang).
Hvis der er en begyndelse kan den være uden årsag (tilfældig)

En begyndelse som hændelse (eller handling) har i sig selv tilfældighedens præg, idet hvis den skete for x år siden, kunne det lige så godt have været for x+1 år siden!

Kasualisme: Hvad der tilfældigt tildrager sig – At alt eksistere eller er afhængigt af tilfældet.

Kontingent: Tilfældig modsat nødvendig, men ikke unødvendig! – at en usandsynlig mulighed kan opstå!

Probabilisme : Meninger og handlinger man kun kan vælges ud fra en sandsynlig virkning.

Qualitas occulta: Virkning uden påviselig årsag (evt. skjult årsag).

relaterede emner[redigér | redigér wikikode]

ref. links[redigér | redigér wikikode]