Karma

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

I de sydasiatiske religioner er Karma (Sanskrit: कर्म) forskellig afhængig af den aktuelle religion som f.eks. buddhisme, jainisme og hinduisme.

Karma kan oversættes som "årsag og virkning". Karma er således et princip der beskriver, hvordan tanker, ord og handlinger skaber indtryk i vores sind. Disse indtryk modnes senere under de rette omstændigheder, hvilket viser sig som vores indre og ydre oplevelser. Positive indtryk kommer fra tanker, ord og handlinger, som gavner en selv eller andre, mens negative indtryk kommer fra skadelige tanker, ord og handlinger.

Hinduisme[redigér | redigér wikikode]

Inden for hinduismen hænger karma-begrebet sammen med kaste-systemet. Man tror her, at man fødes ind i forskellige samfundslag alt afhængigt af den måde, man har levet i tidligere liv.

Hvis man har flere gode gerninger end dårlige gerninger, bliver man genfødt på et lidt højere stadie. Det er nemmere at nå til erkendelse, hvis man er på et højere stadie.

Buddhisme[redigér | redigér wikikode]

Inden for buddhismen har man intet kaste-system.

Mange misforstår karma og tror det er en form for straf indført af Buddha. I virkeligheden er karma en slags universel grundlov, som både fungerede før Buddhas tid, og altid har gjort det. Ved at forstå karma kan man forstå hvad årsagerne er til de ting vi oplever, gode som dårlige. Ved at forstå dette bliver man i stand til selv at bestemme sit liv. Karma er således de handlinger vi udfører. Resultatet kaldes vipaka.

Ifølge buddhismen er der fire faktorer, som afgør hvor kraftigt indtryk en handling gør i vores sind: 1) Viden. Man kender situationen. 2) Motivation. Man ønsker at gøre noget. 3) Handling. Man gør det eller får det gjort. 4) Vurdering. Man er tilfreds/ikke tilfreds med det skete.

Hvis alle fire faktorer er tilstede, opnås det fulde indtryk i sindet. Eksempel: 1) Man ved at en ven har brug for hjælp. 2) Man ønsker at hjælpe vedkommende. 3) Man hjælper ham eller får nogen til at hjælpe ham. 4) Man er bagefter tilfreds med at have hjulpet vennen.

For at et karmisk frø kan modnes tales om at ring og krog skal mødes. Dvs. man skal både have karmaen i sit sind, og samtidig møde de ydre omstændigheder. Fx hvis man har karmaen til at blive kørt ned af en bil, men bor dybt inde i regnskoven hvor der ingen veje er, er der ingen risiko for at indtrykket modnes i dette liv.

Traditionelt illustreres de genfødsler karmaen giver i livshjulet.

Se også[redigér | redigér wikikode]