Tvind

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Tvind er et skolesamvirke der blev grundlagt af Mogens Amdi Petersen (og en række andre mennesker fra Lærergruppen) i 1970 med oprettelsen af Den rejsende højskole. I 1972 købte de en ejendom ved Ulfborg i Vestjylland, ved navn Tvind, som blev hovedbase for deres store ekspansion. Samme år åbnede Det Nødvendige Seminarium der skulle uddanne lærere efter Tvinds principper.

Institutioner[redigér | redigér wikikode]

Det som i folkemunde kaldes "Tvind" står for driften af en lang række selvstændige skoler og driver en række projekter rundt om i verden, bl.a.

  • De Rejsende Højskoler – bl.a. DRH Sydsjælland ved Faxe Ladeplads, CICD i England og IICD i USA.
  • Det Nødvendige Seminarium – en 4-årig læreruddannelse
  • Ulandshjælp fra Folk til Folk (UFF) med afdelinger i både Danmark, resten af Europa, Nordamerika og en række projekter i det sydlige Afrika. I disse lande kaldes UFF for Development Aid from People to People (DAPP), Ajuda de Desenvolvimento de Povo para Pove (ADPP) eller Humana People to People.
  • En række amtsgodkendte opholdssteder og botilbud for utilpassede børn og unge. En liste over disse tilbud findes på TVINDportalen.
  • En række centrale fonde der direkte eller indirekte ejer værdier for flere hundrede millioner kroner
  • Vindkraftværket Tvindkraft som med sine 54 meter var Danmarks største vindmølle i perioden 1978 – 2000. Tvindkraft blev bygget af elever og lærere fra tvindskolerne i perioden 1975 – 1978 og var et praktisk eksempel på at det kunne lade sig gøre at bruge vedvarende energi på en moderne måde. Tvindkraft var en af de første moderne vindmøller i Danmark. Tvindkraft producerer 1 mio. kWt om året.

I 2007 er der følgende institutioner på Det Internationale Skolecenter Tvind ved Ulfborg:

Debat om og kritik af Tvind[redigér | redigér wikikode]

Det har senere udviklet sig til en stærkt omdiskuteret organisation. Den er blevet beskyldt for at være en kult eller sekt, og for at overtræde fondslovgivningen og udnyttelse af friskolelovene. U-landsarbejdet består blandt andet i indsamling af brugt tøj, som i starten blev sendt til de fattige lande, men som nu sælges i indsamlingslandene, med henblik på at bruge pengene på projekter i den tredje verden.

En langvarig retssag mod ledende medlemmer af Lærergruppen endte med frifindelse af syv af de otte tiltalte i august 2006, fordi det lykkedes at bevise, at alle de projekter, som havde modtaget penge, fandtes i juridisk forstand, selvom de måske ikke var særligt velfungende projekter. Anklagemyndighenden mente dog at der var grund til at anke dommen, men kunne imidlertid ikke komme i kontakt med nogen af de frifundne inden for en frist på 40 dage og meddele anken. Mogens Amdi Petersen o.a. blev derfor efterlyst af Interpol, for at anken kunne forkyndes.

Tvindloven[redigér | redigér wikikode]

I 1996 fjernedes statstilskuddet til fri- og efterskolerne, efter at folketinget havde vedtaget Tvindloven[1], og skolerne omdannedes til socialpædagogiske opholdssteder. Loven indeholdt dels bestemmelser der gjorde det til en betingelse for tilskud at skolen var fri og uafhængig efter ministeriets skøn. Og dels opremsede loven de eksisterende tvind-skoler og bestemte at disse skoler for fremtiden ikke kunne modtage statsstøtte. I 1999 erklærede højesteret de sidstnævnte dele af loven for grundlovsstridige[2]. De ugyldige paragraffer blev efterfølgende ophævet[3]. Dette betød dog ikke at tvind skolerne opnåede ret til støtte eftersom ministeriet vurderede at de ikke opfyldte kriterierne om uafhængighed. Martin Østergaard-Nielsen har skrevet en bog, "Når demokratiet slår hårdt" ISBN 87-90528-17-4, som handler om det politiske og retslige forløb, der i offentligheden er blevet kaldt "Tvindsagen".

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Jes Fabricius Møller: På Sejrens Vej – historien om Skolesamvirket Tvind og dets skaber Mogens Amdi Petersen, Kbh. 1999
  • Martin Østergaard-Nielsen: Når demokratiet slår hårdt – en bog om Tvind sagen, Kbh. 2005

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. (Godkendelse, tilskud og bestemmelser om visse skoler) Loven på retsinformation.dk
  2. Højesterets dom er trykt i Ugeskrift for retsvæsen (U 1999.841 H) og gengivet som bilag 2 til lovforslag 1998/1 LSF 198 som kan læses her
  3. LOV nr 405 af 02/06/1999