Wolfgang Amadeus Mozart

Wolfgang Amadeus Mozart, posthumt portræt af Barbara Krafft 1819.

Wolfgang Amadeus Mozart, født Joannes Chrysostomus Wolfgang Theophilus Mozart (27. januar 1756 i Salzburg - 5. december 1791 i Wien) er almindeligt anerkendt som en af de største komponister af klassisk musik. Han er en af wienerklassikkens mestre og en af de mest populære komponister nogensinde.

Selvom han døde kun 35 år gammel, skabte han et omfangsrigt værk, der dækker alle hans tids musikalske genrer: Operaer, balletmusik, symfonier, solokoncerter (for klaver, orgel, violin og viola, valdhorn, tværfløjte, klarinet og obo), messer, lieder, strygekvartetter, sonater og megen anden kammermusik. Alle Mozarts værker er blevet katalogiseret af Ludwig von Köchel. Hvert værk er registreret med et KV (Köchel-Verzeichnis) og et nummer.

Mozart nåede det fuldkomne inden for alle de genrer, han skrev i, herunder koncerten, symfonien og sonaten. Mozart var også en af alle tiders største operakomponister.

Ud over at komponere spillede han mange instrumenter, f.eks. cembalo, klaver og violin. Mozart var, sammen med sin søster Maria Anna Mozart, et ægte vidunderbarn, der spillede cembalo fra han var tre år og begyndte at komponere som femårig.

Liv

Barndom (1756-1772)

Vidunderbarn

Mozart som barn, anonymt oliemalieri (1763), formentlig af Pietro Antonio Lorenzoni

Mozart blev født i Salzburg, der på den tid var et fyrsteærkebispedømme i det tysk-romerske rige. Han var søn af en tysk komponist, Leopold Mozart (1719 - 1787) og hans hustru Anna Maria Pertl (1720 - 1778). Leopold Mozart var vice-kantor ved ærkebiskoppen af Salzburgs hof.

Wolfgang var parrets syvende barn. Tre børn var døde i en tidlig alder, da søsteren Maria-Anna (" Nannerl") blev født i 1751). Yderligere to børn døde i tiden mellem Maria-Annas fødsel og Wolfgangs.

Han blev døbt Joannes Chrysost[omus] Wolfgangus Theophilus. Theophilus betyder "elsket af Gud", cf. Gottlieb på tysk, Amedeo på italiensk og Amadeus på latin. Mozart blev ikke i sin egen levetid kaldt "Amadeus".

Mozart havde vidunderbarnets evner for musik allerede som treårig. Han havde absolut gehør og en umådelig hukommelse. Hans evner forbløffede hans omgivelser og tilskyndede faderen til at lære ham at spille på cembalo, fra han var fem år. Den unge Mozart lærte derefter at spille violin og orgel samt at komponere. Han kunne læse et partitur og spille i takt, før han kunne læse, skrive og regne. I en alder af seks år (1762) komponerede han sine første værker (menuetterne KV 2, 4 og 5 samt allegroen KV 3).

Rejsende

Mozart (ved klaveret) i 1770 sammen med violinisten Thomas Linley, et andet vidunderbarn, detalje af et maleri af anonym maler, i privateje

Fra 1762 til1766 tog Mozart på turne med sin far og sin storesøster Maria-Anna. De kom først til München og derefter til Wien, førend de den 9. juni 1763 tog på en lang turné i Europa, som gik til München, Wien, Köln, Augsburg, Mannheim, Frankfurt, Bruxelles, Paris, London, Haag, Amsterdam, Dijon, Lyon, Genève og Lausanne. Hans koncerter gjorde stort indtryk. Mozart spillede for den kongelige familie i Versailles 1. januar 1764. Han fik oven i købet lov til at stå bag dronningen under middagen. Mozart var da kun otte år gammel.

På rejsen fik han indtryk af nye musikalske strømninger. Han mødte to musikere, der fik stor betydning for ham: Johann Schobert i Paris og Johann Christian Bach (Johann Sebastian Bachs næstældste søn) i London. Sidstnævnte åbnede Mozarts øjne for klaveret, der var blevet opfundet i århundredets begyndelse, og for den italienske opera. Han lærte ham også at skrive symfonier. Mozart skrev sine tre første symfonier i London.

I 1767 skrev Mozart, 11 år gammel, sin første opera, Apollo og Hyacint (KV 38), der bygger på en latinsk komedie. Da de kom tilbage til Østrig, tog han til Wien, hvor han komponerede to andre operaer, Bastien og Bastienne og La finta semplice, i sommeren 1768 i en alder af 12 år. Året efter blev han udnævnt til koncertmester af ærkebiskoppen. Hans fader søgerede og får en ulønnet orlov, så sønnen kan komme til Italien. Fra 1769 til 1773 opholdt Mozart sig regelmæssigt i Italien, hvor han studererede opera, en musikalsk form han senere skrev mesterværker i (Figaros Bryllup, Don Giovanni, Così fan tutte), takket være sit arbejde med vokalharmonisering og sin beherskelse af polyfoni. I Italien fik han forbindelse med Giovanni Battista Martini. Han blev medlem af Accademia Filarmonica i Bologna, som principielt set kun optog medlemmer over 20 år. Paven Clemens XIV udnævner ham til Cavaliere dello speron d'oro.

Den 16. december 1771 døede ærkebiskop Schrattenbach. Ærkebiskop Colloredo bliver derfor Mozarts nye arbejdsgiver.

I ærkebiskop Colloredos tjeneste (1773-1781)

Portræt af Mozart (" Lorenz")

Mozart er ulykkelig i sin fødeby. Hans nye arbejdsgiver bryder sig ikke om, at han rejser. Han foreslår, at han i stedet skriver stykker til religiøse formål. Som 17-årig har Mozart svært ved at acceptere situationen og forholdet til ærkebiskoppen forværres i de tre følgende år. I Wien stifter han bekendtskab med Joseph Haydn. Med denne har han korrespondance, og et venskab præget af gensidig beundring, opstår. Det skal komme til at vare hele livet.

I 1776 beslutter Mozart, 20 år gammel, at forlade Salzburg. Imidlertid afviser ærkebiskoppen at lade faderen rejse og pålægger ham at søge sin afsked som koncertmester. Efter et års forberedelser tager Mozart af sted med sin mor, først til München, hvor han ikke får nogen stilling, så til Augsburg og endelig til Mannheim, hvor han knytter venskab med adskillige musikere. Imidlertid viser hans forsøg på at opnå en stilling der sig også frugtesløse. Det er i Mannheim, at han forelsker sig i sangerinden Aloysia Weber, hvilket udløser farens vrede. Faren beder Mozart tænke på sin karriere. Stærkt forgældet indser Mozart, at han må finde en stilling, og han tager til Paris i marts 1778.

Han håber at kunne få hjælp af Melchior Grimm, som havde hjulpet med turneen, da Mozart var syv år gammel. Men det er ikke til nogen nytte, og Mozart finder ingen fast stilling og har endda svært ved få betaling for sine værker på grund af den økonomiske krise i Frankrig. Moren bliver syg under dette ophold og dør den 3. juli. Mozart tager derfor tilbage til Salzburg, hvor faderen har fået overbevist ærkebiskoppen om at genansætte ham. På vejen kommer Mozart til München hvor Weber-familien bor. Aloysia har imidlertid fundet en anden mand, og det er en nedtrykt Mozart, der kommer tilbage til Salzburg den 29. januar 1779, hvor han genfinder sin tidligere stilling.

Dette portræt af Mozart blev malet i 1777 i Salzbourg af en ukendt maler for fader Martini i Bologna, som havde bestilt det til sit galleri med portrætter af komponister. Portrættet befinder sig nu på Civico Museo Bibliografico Musicale i Bologna. Leopold Mozart skrev om portrættet i et brev til Fader Martini, dateret 22. december 1777 : "Malerisch hat es wenig wert, aber was die Ähnlichkeit anbetrifft, so versichere ich Ihnen, daß es ihm ganz und gar ähnlich sieht" ("Som kunstværk er det kun af ringe værdi, men jeg kan forsikre Dem om, at med hensyn til ligheden med den portrætterede er det perfekt".)

I november 1780 modtager han en bestilling på en opera til München, og han tager af sted, således som han er berettiget til i sin kontrakt. Uropførelsen af værket, Idomeneo, Rè di Creta, fandt sted 29. januar 1781 og bliver modtaget entusiastisk af publikum. Da han kommer tilbage til Salzburg, må han følge sin arbejdsgiver til Wien, hvor ærkebiskoppen gør et offentligt nummer ud af at behandle ham dårligt, inden han endelig afskediger ham. Mozart slår sig derfor ned i den østrigske hovedstad som uafhængig komponist.

Wien (1782-1791)

Uafhængighed

Uden farens og arbejdsgiverens myndige tilstedeværelse, kan Mozart endelig komponere mere frit. I 1782 bestiller kejser Joseph II en opera hos Mozart, der skal blive til Bortførelsen fra Seraillet (Die Entführung aus dem Serail). Denne tysksprogede opera får Christoph Willibald Gluck, der er komponist og leder af de offentlige koncerter i Wien, til at lykønske Mozart.

Mozart lærer nu den yngste af fru Webers døtre, Constanze, at kende, og beslutter sig for ægteskab med hende uden at afvente faderens skrevne billigelse. Brylluppet står den 4. august 1782. Kort tid efter gør baron von Svieten Mozart opmærksom på to komponister, der var blevet glemt på denne tid, nemlig Johann Sebastian Bach og Georg Friedrich Händel. Mozart fascineres af Bachs kontrapunkt, som får direkte indflydelse på Mozarts store messe i c-mol, KV 427, og flere værker derefter. Samme år begynder han en serie på seks kvartetter, som han dedikerer til sin ven, Joseph Haydn. De er færdige i 1785.

I 1784 bliver Mozart interesseret i frimureriet. Han stiger hurtigt i graderne og bliver mester i april 1785. Han skriver flere værker til sine frimurerbrødre, herunder Maurerische Trauermusik KV 477.

I 1786 møder Mozart librettisten Lorenzo da Ponte, som er ansat som digter ved teatret i Wien. Da Ponte overbeviser kejseren om at give tilladelse til en opera baseret på Figaros Bryllup (Le Mariage de Figaro) af Beaumarchais, selvom kejseren har forbudt stykket, da han betragtede det som undergravende. Mozart sætter Lorenzo da Pontes libretto i musik og premieren på Figaros Bryllup (Le nozze di Figaro) finder sted den 1. maj 1786 i Wien. Den bliver en succes, men tages hurtigt af plakaten. Mozart tager derfor til Prag, hvor operaen opføres og får en meget stor succes. Som en gestus mod byen skriver han sin symfoni nr. 38.

Han modtager da en bestilling på en ny opera til næste sæson af teaterdirektøren i Prag. Mozart beder Lorenzo da Ponte om at skrive librettoen til Don Giovanni. Den 28. maj 1787 dør faren, Leopold. Dødsfaldet påvirker Mozart meget og kommer til at få indflydelse på kompositionen af den opera han er i gang med. Don Giovanni uropføres i Prag den 28. oktober 1787 med stor succes, en succes der dog ikke gentages i Wien.

Vanskeligheder, sygdom og tidlig død

Mozart i 1789, tegning af Doris Stock (76 x 62 mm). Dette billede af Mozart er et af de få der virkelig ligner ham.

I de sidste år af sit liv bliver Mozart ofte syg, og han er til stadighed forgældet, selvom han har succes med sine værker og bliver meget godt betalt. Han lever over måde. Han komponerer meget: sonater, koncerter, symfonier, operaer (herunder Così fan tutte, det sidste fælles værk med Lorenzo da Ponte).

Joseph II dør i 1790 og efterfølges af Leopold II, som hverken bryder sig om Mozart eller frimurerne. Desuden tager Haydn til London. Mozart er kun lidet produktiv.

I 1791 bestiller Emanuel Schikaneder, en af Mozarts venner fra frimurerlogen, som er chef for et lille folketeater i Wien, en opera af Mozart. Schikaneder leverer selv librettoen. Det bliver til syngespillet Tryllefløjten (Die Zauberflöte). Uropførelsen den 30. september bliver en stor succes.

I juli bestiller en ukendt person en messe, et requiem. Bestilleren ønskede at forblive anonym, men man ved i dag, at det var grev Walsegg. Man formoder, at han ønskede enten at lade sine venner gætte, hvem der var ophavsmanden til værket, eller at han selv ønskede at tage æren for det.

Mozart, der er tynget af sygdom og gæld, må nu påtage sig en stor arbejdsbyrde, for han har i begyndelsen af august modtaget en bestilling på en opera, Titus (La Clemenza di Tito) KV 621, til kroningen af Leopold II som konge af Bøhmen. Mozart skriver værket på tre uger.

Han dør i december i en alder af 35 år uden at have færdiggjort sit Requiem. Det bliver afsluttet efter Constanzes ønske af en af hans elever, Franz Xavier Süssmayer. En anden afslutning af værket foretog Sigismund von Neukomm, men denne version er kun blevet spillet én gang: i 1819 i Rio de Janeiro. Det er en skrøne, at Mozart skulle have forudanet sin egen død under arbejdet med Requiem. , sådan som det fx fremgår af filmen Amadeus af Milos Forman.

Mozart er begravet på kirkegården St Marx i en forstad til Wien i en grav, der deles af Mozartfamilien med nogle venner. Dette var i overensstemmelse med kejser Leopold II's befaling. En mindegudstjeneste fandt sted i Prag den 14. december med tusinder af deltagende. Emanuel Schikaneder organiserede også en mindegudstjeneste i Wien. Her spilledes formentlig begyndelsen af Requiem (introitus og kyrie).

Mozart fik i sit ægteskab med Constanze seks børn. Kun to af børnene, Karl og Wolfgang, kaldet Wowi overlevede den tidligste barndom.

Constanze blev siden gift med den danske diplomat Georg Nicolaus Nissen, der skrev den første egentlige Mozart-biografi.

Værk

• Operaer og anden musikdramatik
  • Apollon og Hyacint (1767)
  • Bastien og Bastienne (1768)
  • La finta semplice (1769)
  • Mitridate, rè di Ponto (1770)
  • Ascanio in Alba (1771)
  • Il sogno di Scipione (1772)
  • Lucio Silla (1772)
  • La finta giardiniera (La finta giardiniera, 1775)
  • Il rè pastore (1775)
  • Zaide (1780)
  • Idomeneo, rè di Creta (1781)
  • Bortførelsen fra Seraillet (Die Entführung aus dem Serail, 1782)
  • L'oca del Cairo (1783)
  • Lo sposo deluso (1783)
  • Teaterdirektøren (Der Schauspieldirektor, 1786)
  • Figaros bryllup (Le nozze di Figaro, 1786)
  • Don Juan (Don Giovanni, 1787)
  • Così fan tutte (1790)
  • Titus (La clemenza di Tito, 1791)
  • Tryllefløjten (Die Zauberflöte, 1791)

Eksterne henvisninger

• Compact Mozart biography - at mozartones.com
• Klaversonater (midi)
• Frimureren Mozart
• Wolfgang Amadeus Mozart : Musik i opbrud (Tidsskriftcentret.dk, om biografier, sites, værker, litteratur mm.)
• Komponistbiografi
• RadioUnderholdningsOrkestrets Mozart-site Artikler, links og downloads af Mozarts Symfonier

Skabelon:Link AA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link AA