Frimureri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Vinkelmåler og passer lagt oven på hinanden er frimurernes mest kendte symbol.

Frimureri er esoteriske læresystemer, der i vore dage baserer sig på indvielse gennem ritualer.

Ordet "frimurer" er en oversættelse af det engelske "freemason", hvilket betyder "fri murer". Det kommer af udtrykket "freestone-mason", der blev brugt i middelalderen om stenhuggere, bygmestre og arkitekter. Frimurerne holdt deres møder i en lukket forening, såkaldt loge. Kun medlemmer havde adgang til møderne. Medlemmerne måtte underkastes en gradvis instruktion i idealer af etisk og metafysisk karakter gennem en serie fortrolige ritualer. Dette er oprindelsen til frimurernes såkaldte grader.

I 1700-tallet fik en række kongelige, kejsere, adelige og intellektuelle interesse for frimureri. Logerne kunne i perioden tiltrække de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte gradvist.

Siden dannelsen af den første storloge (paraplyorganisation) i 1717 i England har de enkelte frimurerloger været organiseret under landsdækkende storloger. Storlogerne koordinerer de frimureriske aktiviteter i logerne.

Frimureri kan også defineres som en form for en religiøs orden, fordi frimurerbrødrene forventes at leve efter broderskabets særlige moralkodeks. Dette moralkodeks defineres i storlogens konstitution/vedtægter.

Teologer har betegnet frimureri som pseudoreligiøsitet.[1]

Legender kontra faktuel historie[redigér | redigér wikikode]

Frimurersymbol (vinkelmåler og passer) hugget i sten.

Den engelske forsker i frimureri Bernard E. Jones sondrer mellem frimureriets legender og faktuelle historie:

  • Legender: Fra middelalderens engelske håndværkerlav kendes legender om frimureriets oprindelse. Legenderne fortæller, at de frie murere fungerede som arkitekter ved opførsel af katedraler og andre større byggerier. Påstanden er, at frimureriet går tilbage til arkitekturens oprindelse i en mytisk fortid.
  • Faktuel historie: Historisk kan man dokumentere udviklingen af frimureriet fra slutningen af det 14. århundrede. Det engelske Regiusmanuskript er det ældste kendte manuskript med frimurernes regelsæt og dateres til ca. 1390. Ifølge Regiusmanuskriptet blev frimureriet bragt til England i Athelstans regeringstid (924-939). Sankthansdag 1717 blev storlogen i London stiftet af fire frimurerloger. I 1723 udgav storlogen en konstitutionsbog, der definerede frimureriets idégrundlag.[2]

De frie mureres gilder antog fra gammel tid andre samfundsgrupper end murerne, hvilket blandt andet fremgår af Regiusmanuskriptet. Udviklingen fortsatte og forstærkedes i 1700-tallet, hvor en række kongelige, kejsere, adelige og intellektuelle fik interesse for frimureriet.

Frimurerlogerne kunne tiltrække de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte gradvist fra oplysningstiden.

Fra operative til spekulative loger[redigér | redigér wikikode]

Eftersom forbindelsen til murerfaget ophørte sondres mellem operative og spekulative loger. De operative loger var de frie mureres gilder, hvorimod de spekulative loger udviklede sig til nutidens frimurerbevægelser.

De middelalderlige lav bandt murere til et bestemt sted som f.eks. en by, og de kunne ikke uden videre rejse mellem forskellige arbejdssteder. Det førte til oprettelsen af "frie murere", dvs. murere, som ikke var bundet af et tilhørsforhold til et lav, men som frit kunne søge arbejde, hvor det fandtes. Disse frimurere blev hurtigt meget dygtige i deres fag, fordi de rejste omkring og derved løbende tilegnede sig nye kundskaber om den seneste viden inden for arkitektur og bygningskunst.

I 1700-tallet fik en række kongelige, kejsere, adelige og intellektuelle interesse for frimureriet. Logerne kunne efterhånden tiltrække de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte. Logerne ændrede sig dermed fra såkaldte operative loger til såkaldte spekulative loger.

De operative loger var de frie mureres gilder, hvorimod de spekulative loger udviklede sig til det moderne frimureri, der eksisterer i dag.

Den første storloge[redigér | redigér wikikode]

Freemason's Hall i Great Queen Street, London. The United Grand Lodge of England har haft sit hovedsæde her siden 1775.

Den 24. juni 1717 dannede fire engelske loger i London verdens første storloge (Premier Grand Lodge). Årsagen var ifølge James Anderson, at de fire loger ønskede, at frimurerne skulle ledes af en fælles stormester. I 1723 udgiver storlogen sin første konstitution. Forfatterne var sandsynligvis den skotske præst James Anderson, filosoffen John Theophilus Desaguliers og den tidligere stormester George Payne. Den deistisk inspirerede ingeniør og filosof Desaguliers skriver konstitutionens indledning, der lovpriser ordenens stormester og protektor "His Grace the DUKE of MONTAGU". James Anderson udvikler konstitutionens historiske legender på grundlag af ældre skrifter fra logerne. Ifølge James Anderson skal en frimurer tro på et skabende princip, og han er udelukkende forpligtet til at adlyde dydernes love. Hvad guddommen kaldes er en privat sag. De fleste grene af frimureriet har en fælles tro på "et højeste væsen" (Gud). I 1738 udkommer en ny og mere fyldig version af konstitutionen. James Anderson er ikke historiker i moderne forstand. Hans oplysninger om storlogen er ofte upræcise, men værket er den eneste kendte kilde til udviklingen af storlogen i London 1717-1723.

I 1750'erne opstod en konkurrerende storloge, der kaldte sig "De Gamle" for at understrege, at de stod for det ægte, gamle frimureri. Den første storloge blev omtalt som "De Moderne". Den vigtigste forskel på de to storloger var synet på kristendommen. "De Moderne" krævede kun en tro på et højeste væsen. "De Gamle" krævede, at kandidaten var kristen. Frimurerbevægelsen var splittet i en kristen og en deistisk fraktion; men i slutningen af det 18. århundrede arbejdede storlogerne på en gensidig anerkendelse. Storlogerne forenedes i The United Grand Lodge of England.

Af The United Grand Lodge of Englands konstitution af 1960 fremgår følgende: "Lad en mands religion eller tilbedelse være hvad den måtte være, han er ikke ekskluderet fra ordenen, når bare han tror på Den Store Arkitekt af himmel og jord, og udfører de hellige pligter af moral." (her oversat til dansk). Ateister kan på denne baggrund ikke antages som medlemmer. I logerne må desuden ikke diskuteres forretning, politik eller religion. Denne tankegang er grundlaget for det humanitære frimureri.

Frimureri i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Frimureriet kom til Danmark i 1743, hvor logen St. Martin stiftedes i København af en række frimurere, der var medlemmer af storloger i udlandet. Herefter stiftedes yderligere en række loger i København og i hertugdømmerne. I 1749 oprettedes Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge med Christian Conrad greve Danneskiold-Laurvig som provinsialstormester. Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge blev nedlagt i forbindelse med indførelsen af systemet strikte observans i 1765, hvor et Præfektur under VII Provins af strikte observans med navnet Binin i stedet blev oprettet. I 1767 blev St. Martin forenet med Zorobabel under det nye navn Zorobabel zum Nordstern. I 1778 etableredes endnu en loge i København, Friedrich zur Gekrönten Hoffnung, der i 1855 blev forenet med Zorobabel zum Nordstern, som derved fik sit nuværende navn Zorobabel og Frederik til det kronede Haab (i daglig tale kaldet Zorobabel og Frederik eller blot Z & F). Zorobabel og Frederik eksisterer stadig i dag som en af logerne under Den Danske Frimurerorden.[3][4]

Den Danske Frimurerorden[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Den Danske Frimurerorden

Den Danske Frimurerorden blev stiftet 16. november 1858. Man skal være døbt i den kristne tro for at kunne blive medlem af foreningen.

Den Danske Frimurerorden har regulariseret og anerkendt foreningerne Det Danske Frimurerlaug og Johanneslogeforbundet, hvorfor disse er underlagt Den Danske Frimurerorden og dennes ledelse. De tre foreninger havde tilsammen ca. 9.300 medlemmer i 2013 og ca. 9.000 medlemmer i 2017. Tidligere havde de tre foreninger tilsammen over 10.300 medlemmer, men antallet af medlemmer er faldende.

Medlemmerne har grader. I henhold til det såkaldte svenske system findes inden for Den Danske Frimurerorden 11 grader, der er inddelt i 3 skifter:[5][6][7][8]

  • Første skifte (Sankt Johannesloger (opkaldt efter Johannes Døberen)) omfatter graderne 1., 2. og 3.
  • Andet skifte (Sankt Andreasloger (opkaldt efter apostlen Andreas)) omfatter graderne 4., 5. og 6.
  • Tredje skifte (Kapitelloger) omfatter graderne 7., 8., 9., 10. og 11.
Skifte og loge Grad Omtale og tiltaleform Ord Løsen
Første skifte
Sankt Johannesloge
1. grad (I) Flittige Sankt Johannes Lærlinge Jakin Tubalkain
2. grad (II) Nidkære Sankt Johannes Medbrødre Boas Gibolet/Shiboleth
3. grad (III) Værdige Sankt Johannes Mestre Mac Benac Giblim
Andet skifte
Sankt Andreasloge
4. grad (IV) Højværdige Skotske Sankt Andreas Lærlingemedbrødre Adonai Sedekia/Zedekiah og Nehemia
5. grad (V) Højværdige Skotske Sankt Andreas Lærlingemedbrødre Adonai Sedekia/Zedekiah og Nehemia
6. grad (VI) Lysende Skotske Sankt Andreas Mestre Jehova Gabaon
Tredje skifte
Kapitelloge
7. grad (VII) Højt lysende Stewardbrødre Croizat Sion
8. grad (VIII) Højst lysende Salomons Betroede Brødre Tace
Templier croise
Cabbalista
9. grad (IX) Oplyste Sankt Johanneslogens Betroede Brødre Rabbi, ubi habitas? Venite visum
10. grad (X) Højt oplyste Sankt Andreaslogens Betroede Brødre, Riddere af Purpurbåndet Beaujeu
Venit vindex templi Jehova
Initiatatus/Initiatus
Et (regit) regnabit in Sion
11. grad (XI) Højst oplyste Riddere og Kommandører med det røde Kors

Frimurernes tolkninger af nogle ord og løsener i ovenstående skema:

  • Jakin: "Gud har skabt mig"
  • Boas: "Min styrke i Gud"
  • Mac Benac: "Kroppen er allerede gået i forrådnelse" og "kødet skiller sig fra benene"
  • Gabaon: "Det hellige forbund"
  • Croizat: "Korset"
  • Sion: "Det nye Jerusalem"
  • Rabbi, ubi habitas?: "Mester, hvor har du dit herberg/bo?"
  • Venite visum: "Kom og se"

Storlogen af Danmark[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Storlogen af Danmark

Storlogen af Danmark er etableret den 14. april 1929 på grundlag af Stororienten af Danmark og Den Danske Stororient. Storlogen af Danmark arbejder efter ritualet Ritus Hauniensis (de københavnske riter), Mark-graden og Kongelig Buegrad (Royal Arch). Storlogen af Danmark optager kun mænd af en kristen trosretning. Medlemmer skal kunne fremvise en dåbsattest. Derfor er der nogle der i stedet tilslutter sig Det Danske Frimurerlaug, da dette bygger på den tradition, at de kun kræver, at man tror på, at der findes et højere væsen.

Le Droit Humain[redigér | redigér wikikode]

Den Internationale Frimurerorden for Mænd og Kvinder Le Droit Humain blev dannet i 1893 og har sit hovedsæde i Paris. Le Droit Humain har loger i 63 lande fordelt på de fem kontinenter.

Den Skandinaviske Federation af ordenen har otte loger: tre i Danmark, en i Norge og fire i Sverige.

Le Droit Humain er en af de få ordener i verden, hvor mænd og kvinder optages og arbejder sammen på lige vilkår.

Øvrige storloger og loger i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Storloger

Loger uden storloge-regulering
I Danmark er de fleste loger organiseret under selvstændige storloger, men der findes også enkelte uafhængige frimurerloger, som ikke er storloge-regulerede:

Kritik af frimureriet[redigér | redigér wikikode]

Frimurerne ser religion som en privat sag. Denne holdning, kombineret med frimurernes ritualer og måden frimurere organiserer sig på, har ind imellem ført til konfrontationer mellem frimurere og ledere i totalitære stater.[9]

Religiøse grupper, som bekender sig meget bogstaveligt til deres religion, må forholde sig kritisk til frimurernes idé om, at religion er en privat sag. Den dag i dag er frimureri lyst i band af paven, hvad der senest er understreget i en fortsat gældende bulle, der i 1983 blev signeret af kardinal Joseph Ratzinger, den senere pave Benedikt 16.

Der har igennem tiderne helt frem til i dag været rejst kritik af frimureriet, som har budt på alt, fra at frimurere har en skjult politisk dagsorden (er en form for skyggeregering), uforenelighed med kristendom, til at frimureriet i virkeligheden er en satanistisk religion. Christian 6. var kritisk over for frimureriet.

I de fascistiske regimer Nazityskland og Spanien under Francisco Franco blev frimurere forfulgt. De socialistiske stater Sovjetunionen, Nord Korea, Kina og DDR forbød frimureri.

Optagelsesritualer[redigér | redigér wikikode]

Bøgerne Frimureri – Mysterier, Fellesskap, Personlighetsdannelse af professor, dr.theol. Dag Sverre Mogstad (Universitetsforlaget, 1994, ISBN 82-00-03984-6)[10] og Frimurernes hemmeligheter – Fortalt fra innsiden af tidligere frimurer Roger Karsten Aase (Kagge Forlag, 2009, ISBN 978-82-489-0852-4)[11][12] indeholder grundige beskrivelser af de forskellige graders optagelsesritualer, der anvendes inden for det såkaldte svenske system og dermed i frimurerlogerne under Den Danske Frimurerorden.

1. grad[redigér | redigér wikikode]

Optagelsesritualet i 1. grad indeholder nogle spørgsmål til den person, der søger optagelse. Spørgsmålene er en prøvelse af personen. Spørgsmålene stilles og besvares mundtligt, og personen, der søger optagelse, har bind for øjnene. Ifølge de to ovennævnte bøger (Frimureri – Mysterier, Fellesskap, Personlighetsdannelse og Frimurernes hemmeligheter – Fortalt fra innsiden) er prøvelsens mest centrale spørgsmål og korrekte svar følgende:

  • "Vil De forpligte Dem til at antage vores religion her i frimurerlogen og frafalde Deres egen?"
Det korrekte svar er "nej", idet man skal vise, at man er standhaftig og ikke er villig til at gå på kompromis med sin egen religion.
  • "Vil De forpligte Dem til, i den almindelige verden, at vidne, tale og stemme i overensstemmelse med frimurerlogens bud og befalinger, selvom disse stundom ikke alene skulle stride mod Deres opfattelse, men også stride mod Deres overbevisning og samvittighed?"
Det korrekte svar er "nej", idet man skal vise, at man er samvittighedsfuld mod sine egne livsværdier og ikke villig til at "sælge" sin stemme eller afgive falsk vidneforklaring.
  • "Det er netop blevet meddelt os her i frimurerlogen, at en enke her i nærheden med tre små børn på ni, syv og fem år alle lider nød og trænger til hjælp, fordi hun er alvorligt syg. Vi har her i frimurerlogen indsamlet en sum penge til støtte og trøst. Men ingen af os kan nu bringe enken denne hjælp. Vil De, min Herre, påtage Dem den ulejlighed at bringe pengesummen til enken?"
Det korrekte svar er "ja", idet man skal vise, at man er villig til at hjælpe personer, som er i nød.
  • "Vi i frimurerlogen ønsker da, at de vil være så god at gøre det enten i aften eller i morgen. Hvornår vil De gøre det?"
Det korrekte svar er "i aften", fordi man skal vise, at man ikke udsætter at hjælpe nødlidende til et senere tidspunkt som f.eks. i morgen.

Derefter slutter logens såkaldte Ordførende Mester med at sige "Min Herre, alt hvad vi indtil nu har forlangt af Dem har ikke været andet end en prøvelse for at lære Deres hjerte og tænkemåde at kende", og man bliver herefter optaget til frimurer.

Retssag i 1982[redigér | redigér wikikode]

Dokumentarist Poul Martinsen arbejdede i 1975 på en dokumentarfilm ved navn Det hemmelige Danmark, der skulle sendes på DR, hvor nogle af Den Danske Frimurerordens optagelsesritualer blev beskrevet gennem rekonstruktioner ud fra en række artikler i avisen Politiken. Den Danske Frimurerorden protesterede imidlertid imod offentliggørelsen og fik nedlagt et fogedforbud den 24. juli 1975, da man mente, at ritualerne hørte under private forhold og derfor var beskyttede mod offentliggørelse. Den Danske Frimurerorden var bl.a. utilfreds med, at rekonstruktionen af ritualerne blev vist i sammenhæng med en drengeklub og en primitiv høvdingeklan. Den 3. juni 1982 stadfæstede Højesteret med stemmerne 7-2 fogedforbuddet og dømte endvidere, at optagelserne og samtlige kopier heraf skulle destrueres. I dag har dommen kun historisk interesse, og et forbud mod at offentliggøre ritualerne i dag vil være utænkeligt.[13][14][15]

Der er siden udgivet litteratur med grundige beskrivelser af Den Danske Frimurerordens optagelsesritualer i de forskellige grader, bl.a. bøgerne Frimureri – Mysterier, Fellesskap, Personlighetsdannelse af professor, dr.theol. Dag Sverre Mogstad i 1994 (Universitetsforlaget, ISBN 82-00-03984-6)[10] og Frimurernes hemmeligheter – Fortalt fra innsiden af tidligere frimurer Roger Karsten Aase i 2009 (Kagge Forlag, ISBN 978-82-489-0852-4).[11][12]

Kendte frimurere[redigér | redigér wikikode]

Danske frimurere[redigér | redigér wikikode]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Person Personens eventuelle indvirkning på frimureriet
Forfatter Werner Abrahamson
Godsejer Frederik Ahlefeldt-Laurvig
Trompetist Ole Andersen
Digter Jens Baggesen
Opfinder og direktør Mads Kristian Metho Reinhold Bendt (meldte sig ud af Den Danske Frimurerorden i 2010'erne)
Godsejer Carl Frederik Blixen Finecke
Reality-tv-deltager Nikolaj Boffy
Hofmarskal Johan Bülow
Skuespiller Poul Bundgaard
Carl af Hessen Leder af frimureri i Danmark 1775-1836.
Christian 8. Leder af frimureri i Danmark 1836-1848.
Christian 10. Leder af Den Danske Frimurerorden 1912-1947.
Arkitekt Vilhelm Dahlerup
Godsejer Christian Conrad Danneskiold-Laurvig Leder af frimureri i Danmark 1749-1765.
Godsejer Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe
Socialdemokratisk lokalpolitiker Peter Klaus Duetoft
Maler C.W. Eckersberg
Suppe-steg-og-is-musiker Ole Erling
Søofficer Olfert Fischer
Skuespiller og oversætter Peter Foersom
Frederik 7. Leder af frimureri i Danmark og senere Den Danske Frimurerorden 1848/1849-1863. Godkender i 1855 at loger i Danmark skal anvende det svenske system, hvor den kristne tro og lære er central.
Frederik 8. Leder af Den Danske Frimurerorden 1871-1912.
Borgmester Jørgen Glenthøj
Prins Gorm
Flådeofficer H.J.A. Hagen
Okkultist Carl William Hansen
Arkitekt C.F. Hansen
Prins Harald Leder af Den Danske Frimurerorden 1947-1949.
Musiker Johann Hartmann
Officer Adam Wilhelm Hauch
Musiker Fini Henriques
Botaniker og hofmand Theodor Holmskiold
Nationalbankdirektør L.N. Hvidt
Journalist og amatørhistoriker[16] Erling Haagensen
Komiker Amin Jensen[17]
Erstatningsdømt[18] advokat Jørgen Kjældgaard Advokat for Den Danske Frimurerorden.
Søofficer Johan Cornelius Krieger
Revyskuespiller Flemming Krøll
Komponist Friedrich Kuhlau
Arkitekt Philip de Lange
Komiker Kasper Le Fevre
Musiker Bjarne Lisby (meldte sig ud af Den Danske Frimurerorden i 2010'erne)
Overhofmarskal Carl Løvenskiold
Socialdemokratisk minister Orla Møller
Godsejer og officer Caspar Moltke
Statsmand Frederik Moltke
Oluf af Rosenborg
Musiker Lille Palle (meldte sig ud af Den Danske Frimurerorden i 2010'erne)
Skuespiller Hans W. Petersen
Litterat Knud Lyne Rahbek
Lingvist Rasmus Rask
Arkitekt Holger Rasmussen
Ritzaus Bureaus grundlægger Erik Nicolai Ritzau
Gehejmestatsminister Marcus Gerhard Rosencrone
Forfatter og historiker Tyge Rothe
Maler Martinus Rørbye
Statsmand Joachim Otto Schack-Rathlou
Greve Ernst Schimmelmann
Generalguvernør Peter von Scholten
Psykolog og heraldiker Grunddal Sjallung
Billedhugger Bertel Thorvaldsen
Sanger Bjørn Tidmand (meldte sig ud af Den Danske Frimurerorden i 2010'erne)
Topografisk forfatter J.P. Trap Leder af Den Danske Frimurerorden 1870-1871.
Forfatter Troels Troels-Lund
Diplomat Peter Vedel
Vilhelm af Hessen-Kassel
Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Godsejer og officer Frederik Christian Otto Wedel Jarlsberg
Søofficer Peter Willemoes
Kirurg Frederik Christian Winsløw
Fysiker H.C. Ørsted

Udenlandske frimurere[redigér | redigér wikikode]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Person Personens eventuelle indvirkning på frimureriet
Amerikansk astronaut Buzz Aldrin
Chilensk politiker Salvador Allende
Skotsk forfatter James Anderson Udgav The Constitutions of the Free-Masons.
Fransk billedhugger Frédéric Bartholdi
Italiensk politiker Silvio Berlusconi (var medlem af Propaganda Due (P2))
Prins Bertil af Sverige
Sydamerikansk nationalist Simón Bolívar
Norsk terrorist og massemorder Anders Behring Breivik (ekskluderet af Den Norske Frimurerorden efter terrorangrebene i Norge 22. juli 2011)[19]
Russisk-fransk maler Marc Chagall
Britisk statsmand Winston Churchill
Amerikansk general James Harold Doolittle
Skotsk forfatter Arthur Conan Doyle
Edward 7. af Storbritannien
Edward 8. af Storbritannien
Fransk arkitekt Gustave Eiffel
Fransk adelsmand Gilbert du Motier de La Fayette
Amerikansk komiker W.C. Fields
Britisk læge Alexander Fleming
Amerikansk præsident Gerald Ford
Ford Motor Companys grundlægger Henry Ford
Amerikansk statsmand Benjamin Franklin
Frederik 3. af Tyskland
Frederik den Store af Preussen
George 6. af Storbritannien
Gustav 3. af Sverige
Gustav 4. Adolf af Sverige
Gustav 5. af Sverige
Gustav 6. Adolf af Sverige
Tysk forfatter Johann Wolfgang von Goethe
Amerikansk statsmand John Hancock
Østrigsk komponist Joseph Haydn
Irsk arkitekt James Hoban
FBI's chef J. Edgar Hoover
Ungarsk-amerikansk tryllekunstner Harry Houdini
Karl 13. af Sverige
Karl 14. Johan af Sverige
Karl 15. af Sverige
Amerikansk amatørdigter Francis Scott Key
Engelsk forfatter Rudyard Kipling
Tysk digter Gotthold Ephraim Lessing Udgav Ernst und Falk i 1780, der kritiserer samtidens frimureri.
Amerikansk flyver Charles Lindbergh
Liptons grundlægger Thomas Lipton
Østrig-ungarsk komponist Franz Liszt
Tysk komponist Leopold Mozart
Østrigsk-tysk komponist Wolfgang Amadeus Mozart
Oscar 1. af Sverige
Oscar 2. af Sverige
Amerikansk opdagelsesrejsende Robert Peary
Finsk komponist Jean Sibelius
Fransk filosof Voltaire
Tysk komponist Richard Wagner
Amerikansk præsident George Washington
Wilhelm 1. af Tyskland
Amerikansk it-ingeniør Steve Wozniak
Amerikanske flyvepionerer Brødrene Wright
Norsk udbryder af frimurerloge Roger Karsten Aase Udgav Frimurernes hemmeligheter – Fortalt fra innsiden i 2009, der grundigt beskriver frimurergradernes ritualer og kritiserer Den Norske Frimurerordens øverste ledelse for at dække over økonomisk svindel i en norsk frimurerloge.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Bøger med beskrivelse af gradernes optagelsesritualer

  • Professor, dr.theol. Dag Sverre Mogstad: Frimureri – Mysterier, Fellesskap, Personlighetsdannelse, Universitetsforlaget, 1994, ISBN 82-00-03984-6.[10]
  • Tidligere frimurer Roger Karsten Aase: Frimurernes hemmeligheter – Fortalt fra innsiden, Kagge Forlag, 2009, ISBN 978-82-489-0852-4.[11][12]

Bog udgivet af Den Danske Frimurerorden

  • Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 1992, ISBN 87-17-06379-5.[20]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Anne Korsholm: Frimureri er forbudt for katolikker, Kristeligt Dagblad, 3. september 2003.
  2. ^ Bernard E. Jones: Freemasons' Guide and Compendium, 1950.
  3. ^ Karl Ludvig Tørrisen Bugge: Det danske Frimureries Historie, 1910-1927.
  4. ^ Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 2. oplag, 1993, s. 55-56, ISBN 87-17-06379-5.
  5. ^ Simon Schultz van Engeland: Medlem af Frimurerlogen afslører hemmelige ritualer, Ekstra Bladet, 15. maj 2016.
  6. ^ Ole Retsbo og Anders Bruun: Gradssystemet (web.archive.org), DR2 Temaaften om Frimurernes hemmeligheder, DR, 5. maj 2007.
  7. ^ Dag Sverre Mogstad: Frimureri – Mysterier, Fellesskap, Personlighetsdannelse, Universitetsforlaget, 1994, ISBN 82-00-03984-6.
  8. ^ Roger Karsten Aase: Frimurernes hemmeligheter – Fortalt fra innsiden, Kagge Forlag, 2009, ISBN 978-82-489-0852-4.
  9. ^ Nils Georg Bartholdy: frimureri, Den Store Danske, Gyldendal.
  10. ^ a b c Link til bogen på de danske bibliotekers fælles hjemmeside: Dag Sverre Mogstad: Frimureri – Mysterier, Fellesskap, Personlighetsdannelse, Universitetsforlaget, 1994, ISBN 82-00-03984-6.
  11. ^ a b c Link til bogen på forlagets hjemmeside: Roger Karsten Aase: Frimurernes hemmeligheter – Fortalt fra innsiden (hæftet), Kagge Forlag, 2009, ISBN 978-82-489-0852-4.
  12. ^ a b c Link til bogen på forlagets hjemmeside: Roger Karsten Aase: Frimurernes hemmeligheter – Fortalt fra innsiden (indbundet), Kagge Forlag, 2009, ISBN 978-82-489-0852-4.
  13. ^ Peter Schepelern: Ørkenens Sønner – Bogen, Gyldendal, 2008, s. 27-28, ISBN 978-87-02-07313-3.
  14. ^ Frimurerne (web.archive.org), højesteretsdom af 3. juni 1982 i sag 193/1977, U 1982.750 H, Mediejura – Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
  15. ^ Frimurerne (archive.is), højesteretsdom af 3. juni 1982 i sag 193/1977, U 1982.750 H, Mediejura – Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
  16. ^ Leif Kiil Sørensen: Fantasteri og forskruet vrøvl, Kristeligt Dagblad, 16. maj 2006.
  17. ^ Lars Henriksen: "Når livet bider lidt, så bider man igen", Kristeligt Dagblad, 17. oktober 2013.
  18. ^ Malene Ruwald: Ebh-top dømt – slipper for erstatningskrav, TV2 Nord og TV2, 17. marts 2016.
  19. ^ Kristine Hirsti og Peter Svaar: Han var høflig, stille og "pinglete", NRK, 28. januar 2012.
  20. ^ Link til bogen på de danske bibliotekers fælles hjemmeside: Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 1992, ISBN 87-17-06379-5.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Optagelsesritualer