Frimureri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Vinkel og passer lagt oven på hinanden er frimurernes mest kendte symbol.

Frimureri er esoteriske læresystemer, der i vore dage baserer sig på indvielse gennem ritualer.

Ordet "frimurer" er en oversættelse af det engelske "freemason", hvilket betyder "fri murer". Det kommer af udtrykket "freestone-mason", der blev brugt i middelalderen om stenhuggere, bygmestre og arkitekter. Frimurerne holdt deres møder i et lukket rum, en såkaldt loge. Kun medlemmer havde adgang til logen. Medlemmerne måtte underkastes en gradvis instruktion i idealer af etisk og metafysisk karakter gennem en serie fortrolige ritualer. Dette er oprindelsen til frimurernes såkaldte grader.

I 1700-tallet fik en række kongelige, kejsere, adelige og intellektuelle interesse for frimureriet. Logerne kunne i perioden tiltrække de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte gradvist.

Siden dannelsen af den første storloge i 1717 har de enkelte frimurerloger været organiseret under landsdækkende storloger. Storlogerne koordiner de frimureriske aktiviteter i de nationale loger. Frimureriet kan også defineres som en Orden (religion), fordi frimurerbrødrene forventes at leve efter broderskabets særlige moralkodeks. Dette moralkodeks defineres i storlogens konstitution.

Legender kontra faktuel historie[redigér | redigér wikikode]

Frimurersymbol (vinkel og passer) hugget i sten.

Den engelske forsker i frimureri Bernard E. Jones sondrer mellem frimureriets legender og faktuelle historie:

  • Legender: Fra middelalderens engelske håndværkerlav kendes legender om frimureriets oprindelse. Legenderne fortæller, at de frie murere fungerede som arkitekter ved opførsel af katedraler og andre større byggerier. Påstanden er, at frimureriet går tilbage til arkitekturens oprindelse i en mytisk fortid.
  • Faktuel historie: Historisk kan man dokumentere udviklingen af frimureriet fra slutningen af det 14. århundrede. Det engelske Regiusmanuskript er det ældste kendte manuskript med frimurernes regelsæt og dateres til ca. 1390. Ifølge Regiusmanuskriptet blev frimureriet bragt til England i Athelstans regeringstid (924-939). Sankthansdag 1717 blev storlogen i London stiftet af fire frimurerloger. I 1723 udgav storlogen en konstitutionsbog, der definerede frimureriets idegrundlag.[1]

De frie mureres gilder antog fra gammel tid andre samfundsgrupper end murerne, hvilket blandt andet fremgår af Regiusmanuskriptet. Udviklingen fortsatte og forstærkedes i 1700-tallet, hvor en række kongelige, kejsere, adelige og intellektuelle fik interesse for frimureriet.

Frimurerlogerne kunne tiltrække de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte gradvist fra oplysningstiden.

Fra operative til spekulative loger[redigér | redigér wikikode]

Eftersom forbindelsen til murerfaget ophørte sondres mellem operative og spekulative loger. De operative loger var de frie mureres gilder, hvorimod de spekulative loger udviklede sig til nutidens frimurerbevægelser.

De middelalderlige lav bandt murere til et bestemt sted som f.eks. en by, og de kunne ikke uden videre rejse mellem forskellige arbejdssteder. Det førte til oprettelsen af "frie murere", dvs. murere, som ikke var bundet af et tilhørsforhold til et lav, men som frit kunne søge arbejde, hvor det fandtes. Disse frimurere blev hurtigt meget dygtige i deres fag, fordi de rejste omkring og derved løbende tilegnede sig nye kundskaber om den seneste viden inden for arkitektur og bygningskunst.

I 1700-tallet fik en række kongelige, kejsere, adelige og intellektuelle interesse for frimureriet. Logerne kunne efterhånden tiltrække de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte. Logerne ændrede sig dermed fra såkaldte operative loger til såkaldte spekulative loger.

De operative loger var de frie mureres gilder, hvorimod de spekulative loger udviklede sig til det moderne frimureri, der eksisterer i dag. I vore dage er frimureriet i en orden (f.eks. i Danmark: Den Danske Frimurerorden) eller en storloge, og disse kan have karakter af gentlemans-klubber, hvor der – udover at holde fortrolige ritualer – diskuteres bl.a. filosofiske spørgsmål og litterære emner og afholdes arrangementer med f.eks. historiske og kulturelle temaer. Derudover udøver frimurere velgørenhed.

Den første storloge[redigér | redigér wikikode]

Freemason's Hall i Great Queen Street, London. The United Grand Lodge of England har haft sit hovedsæde her siden 1775.

Den 24. juni 1717 dannede fire engelske loger i London verdens første storloge (Premier Grand Lodge). Årsagen var ifølge James Anderson, at de fire loger ønskede, at frimurerne skulle ledes af en fælles stormester. I 1723 udgiver storlogen sin første konstitution. Forfatterne var sandsynligvis den skotske præst James Anderson, filosoffen John Theophilus Desaguliers og den tidligere stormester George Payne. Den deistisk inspirerede ingeniør og filosof Desaguliers skriver konstitutionens indledning, der lovpriser ordenens stormester og protektor "His Grace the DUKE of MONTAGU". James Anderson udvikler konstitutionens historiske legender på grundlag af ældre skrifter fra logerne. Ifølge James Anderson skal en frimurer tro på et skabende princip, og han er udelukkende forpligtet til at adlyde dydernes love. Hvad guddommen kaldes er en privat sag. De fleste grene af frimureriet har en fælles tro på "et højeste væsen" (Gud). I 1738 udkommer en ny og mere fyldig version af konstitutionen. James Anderson er ikke historiker i moderne forstand. Hans oplysninger om storlogen er ofte upræcise, men værket er den eneste kendte kilde til udviklingen af storlogen i London i perioden 1717-1723.

I 1750'erne opstod en konkurrerende storloge, der kaldte sig "De Gamle" for at understrege, at de stod for det ægte, gamle frimureri. Den første storloge blev omtalt som "De Moderne". Den vigtigste forskel på de to storloger var synet på kristendommen. "De Moderne" krævede kun en tro på et højeste væsen. "De Gamle" krævede, at kandidaten var kristen. Frimurerbevægelsen var splittet i en kristen og en deistisk fraktion; men i slutningen af det 18. århundrede arbejdede storlogerne på en gensidig anerkendelse. Storlogerne forenedes i The United Grand Lodge of England.[2]

Af The United Grand Lodge of Englands konstitution af 1960 fremgår følgende: "Lad en mands religion eller tilbedelse være hvad den måtte være, han er ikke ekskluderet fra ordenen, når bare han tror på Den Store Arkitekt af himmel og jord, og udfører de hellige pligter af moral." (her oversat til dansk). Ateister kan på denne baggrund ikke antages som medlemmer. I logerne må desuden ikke diskuteres forretning, politik eller religion. Denne tankegang er grundlaget for det humanitære frimureri.

Frimureri i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Frimureriet kom til Danmark i 1743, hvor logen St. Martin stiftedes i København af en række frimurere, der var medlemmer af storloger i udlandet. Herefter stiftedes yderligere en række loger i København og i hertugdømmerne. I 1749 oprettedes Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge med Christian Conrad greve Danneskiold-Laurvig som stormester. Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge blev nedlagt i forbindelse med indførelsen af frimurersystemet strikte observans i 1765, hvor et Præfektur under VII. Provins af strikte observans med navnet Binin i stedet blev oprettet. I 1767 blev St. Martin forenet med Zorobabel under det nye navn Zorobabel zum Nordstern. I 1778 etableredes endnu en loge i København, Friedrich zur Gekrönten Hoffnung, der i 1855 blev forenet med Zorobabel zum Nordstern, som derved fik sit nuværende navn Zorobabel og Frederik til det kronede Haab (i daglig tale kaldet Zorobabel og Frederik eller blot Z & F). Ud fra Zorobabel og Frederik er Den Danske Frimurerorden opstået, og Zorobabel og Frederik eksisterer stadig i dag som en af logerne i Den Danske Frimurerorden.[3][4]

Den Danske Frimurerorden[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Den Danske Frimurerorden

Den Danske Frimurerorden blev stiftet 16. november 1858.

I vore dage arbejder Den Danske Frimurerorden efter det såkaldte svenske system med elleve grader.[5] Man skal være døbt i den kristne tro for at kunne blive medlem af Den Danske Frimurerorden. Den Danske Frimurerorden har regulariseret og anerkendt Det Danske Frimurerlaug og Johanneslogeforbundet, hvorfor disse er underlagt Den Danske Frimurerorden og dennes ledelse.

Den Danske Frimurerorden er den eneste danske forening, der er anerkendt af verdens ældste storloge, The United Grand Lodge of England,[6] grundlagt 1717 i London.[2]

Storlogen af Danmark[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Storlogen af Danmark

Storlogen af Danmark er etableret den 14. april 1929 på grundlag af Stororienten af Danmark og Den Danske Stororient. Storlogen af Danmark arbejder efter ritualet Ritus Hauniensis (de københavnske riter), Mark-graden og Kongelig Buegrad (Royal Arch). Storlogen af Danmark optager kun mænd af en kristen trosretning. Medlemmer skal kunne fremvise en dåbsattest. Derfor er der nogle der i stedet tilslutter sig Det Danske Frimurerlaug, da dette bygger på den tradition, at de kun kræver, at man tror på, at der findes et højere væsen.

Le Droit Humain[redigér | redigér wikikode]

Den Internationale Frimurerorden for Mænd og Kvinder Le Droit Humain blev dannet i 1893 og har sit hovedsæde i Paris. Le Droit Humain har loger i 63 lande fordelt på de fem kontinenter.

Den Skandinaviske Federation af ordenen har otte loger: tre i Danmark, en i Norge og fire i Sverige.

Le Droit Humain er en af de få ordener i verden, hvor mænd og kvinder optages og arbejder sammen på lige vilkår.

Øvrige storloger og loger i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Storloger:

Loger uden storloge-regulering:
I Danmark er de fleste loger organiseret under selvstændige storloger, men der findes også enkelte uafhængige frimurerloger, som ikke er storloge-regulerede:

Kritik af frimureriet[redigér | redigér wikikode]

Frimurerne ser religion som en privat sag. Denne holdning, kombineret med frimurernes ritualer og måden frimurere organiserer sig på, har ind imellem ført til konfrontationer mellem frimurere og ledere i totalitære stater.[7]

Religiøse grupper, som bekender sig meget bogstaveligt til deres religion, må forholde sig kritisk til frimurernes idé om, at religion er en privat sag. Den dag i dag er frimureri lyst i band af paven, hvad der senest er understreget i en fortsat gældende bulle, der i 1983 blev signeret af kardinal Joseph Ratzinger, den senere pave Benedikt 16.

Der har igennem tiderne helt frem til i dag været rejst kritik af frimureriet, som har budt på alt, fra at frimurere har en skjult politisk dagsorden (er en form for skyggeregering), uforenelighed med kristendom, til at frimureriet i virkeligheden er en satanistisk religion. Christian 6. var kritisk over for frimureriet.

I de fascistiske regimer Nazityskland og Spanien under Francisco Franco blev frimurere forfulgt. De socialistiske stater Sovjetunionen, Nord Korea, Kina og DDR forbød frimureri.

Optagelsesritualer[redigér | redigér wikikode]

I bøgerne Frimureri af professor, dr.theol. Dag Sverre Mogstad (Universitetsforlaget, 1994, ISBN 82-00-03984-6)[8] og Frimurernes hemmeligheter af tidligere frimurer Roger Karsten Aase (Kagge Forlag, 2009, ISBN 978-82-489-0852-4)[9][10] er grundige beskrivelser af de forskellige frimurergraders optagelsesritualer, der anvendes inden for det såkaldte svenske frimurersystem og dermed i frimurerlogerne under Den Danske Frimurerorden.

1. grad[redigér | redigér wikikode]

Optagelsesritualet i 1. grad indeholder nogle spørgsmål til den person, der søger optagelse. Spørgsmålene er en prøvelse af personen. Spørgsmålene stilles og besvares mundtligt, og personen, der søger optagelse, har bind for øjnene. Ifølge de to ovennævnte bøger, Frimureri og Frimurernes hemmeligheter, er prøvelsens mest centrale spørgsmål følgende:

  • "Vil De forpligte Dem til at antage vores religion her i frimurerlogen og frafalde Deres egen?"
Det korrekte svar er "nej", idet man skal vise, at man er standhaftig og ikke er villig til at gå på kompromis med sin egen religion.
  • "Vil De forpligte Dem til, i den almindelige verden, at vidne, tale og stemme i overensstemmelse med frimurerlogens bud og befalinger, selvom disse stundom ikke alene skulle stride mod Deres opfattelse, men også stride mod Deres overbevisning og samvittighed?"
Det korrekte svar er "nej", idet man skal vise, at man er samvittighedsfuld mod sine egne livsværdier og ikke villig til at "sælge" sin stemme eller afgive falske vidneforklaringer.
  • "Det er netop blevet meddelt os her i frimurerlogen, at en enke her i nærheden med tre små børn på ni, syv og fem år alle lider nød og trænger til hjælp, fordi hun er alvorligt syg. Vi har her i Frimurerordenen indsamlet en sum penge til støtte og trøst. Men ingen af os kan nu bringe enken denne hjælp. Vil De, min Herre, påtage Dem den ulejlighed at bringe pengesummen til enken?"
Det korrekte svar er "ja", idet man skal vise, at man er villig til at hjælpe personer, som er i nød.
  • "Vi i frimurerlogen ønsker da, at de vil være så god at gøre det enten i aften eller i morgen. Hvornår vil De gøre det?"
Det korrekte svar er "i aften", fordi man skal vise, at man ikke udsætter at hjælpe nødlidende til et senere tidspunkt som f.eks. i morgen.

Derefter slutter logens såkaldte Ordførende Mester med at sige "Min Herre, alt hvad vi indtil nu har forlangt af Dem har ikke været andet end en prøvelse for at lære Deres hjerte og tænkemåde at kende", og man bliver herefter optaget til frimurer.

Retssag i 1982[redigér | redigér wikikode]

Poul Martinsen arbejdede i 1975 med en dokumentarfilm ved navn Det hemmelige Danmark, der skulle sendes på DR, hvor nogle af Den Danske Frimurerordens optagelsesritualer blev beskrevet gennem rekonstruktioner ud fra en række artikler i Politiken. Den Danske Frimurerorden protesterede imidlertid imod offentliggørelsen og fik nedlagt et fogedforbud, da man mente, at ritualerne hørte under private forhold og derfor var beskyttede mod offentliggørelse. Den 3. juni 1982 stadfæstede Højesteret fogedforbuddet og dømte endvidere, at optagelserne og samtlige kopier heraf skulle destrueres.[11]

Der er dog sidenhen udgivet litteratur med grundige beskrivelser af Den Danske Frimurerordens optagelsesritualer i de forskellige grader, bl.a. bøgerne Frimureri af professor, dr.theol. Dag Sverre Mogstad (Universitetsforlaget, 1994, ISBN 82-00-03984-6)[8] og Frimurernes hemmeligheter af tidligere frimurer Roger Karsten Aase (Kagge Forlag, 2009, ISBN 978-82-489-0852-4).[9][10]

Kendte frimurere[redigér | redigér wikikode]

Danske frimurere[redigér | redigér wikikode]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Person Personens eventuelle indvirkning på frimureriet
Werner Hans Frederik Abrahamson
Frederik Ahlefeldt-Laurvig
Jens Baggesen
Mads Bendt
C.F.A.B. Blixen-Finecke
Johan Bülow
Poul Bundgaard
Prins Carl af Hessen Leder af Den Danske Frimurerorden 1775-1836.
Christian 8. Leder af Den Danske Frimurerorden 1836-1848.
Christian 10. Leder af Den Danske Frimurerorden 1912-1947.
Vilhelm Dahlerup
Christian Conrad Danneskiold-Laurvig Leder af Den Danske Frimurerorden 1749-1765.
Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe
Peter Duetoft
C.W. Eckersberg
Kasper Le Fevre
Olfert Fischer
Peter Thun Foersom
Frederik 5.
Frederik 6.
Frederik 7. Leder af Den Danske Frimurerorden 1848/49-1863. Godkender i 1855 at ordenslogerne i Danmark skal anvende Det svenske system, hvor den kristne tro og lære er central.
Frederik 8. Leder af Den Danske Frimurerorden 1871-1912.
Jørgen Glenthøj
Prins Gorm
H.J.A. Hagen
Hans af Glücksborg
Carl William Hansen
C.F. Hansen
Prins Harald Leder af Den Danske Frimurerorden 1947-1949.
Johann Hartmann
Haakon 7. af Norge
Adam Wilhelm Hauch
Fini Henriques
Johan Theodor Holmskiold
L.N. Hvidt
Amin Jensen[12]
Johan Cornelius Krieger
Flemming Krøll
Friedrich Kuhlau
Philip de Lange
Carl Ludvig Løvenskiold
Orla Møller
Caspar Herman Gottlob Moltke
Frederik Moltke
Prins Oluf (senere greve af Rosenborg)
Peter Ludvig Panum
Hans W. Petersen
Knud Lyne Rahbek
Rasmus Rask
Holger Rasmussen
Erik Nicolai Ritzau
Marcus Gerhard Rosencrone
Tyge Rothe
Martinus Rørbye
Joachim Otto Schack-Rathlou
Ernst Heinrich von Schimmelmann
Peter von Scholten
Grunddal Sjallung
Bertel Thorvaldsen
J.P. Trap Leder af Den Danske Frimurerorden 1870-1871.
Troels Frederik Troels-Lund
Ulrik af Rosenborg
Peter Vedel
Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Vilhelm 10. af Hessen-Kassel
Frederik Christian Otto Wedel-Jarlsberg
Peter Willemoes
Frederik Christian Winsløw
H.C. Ørsted

Udenlandske frimurere[redigér | redigér wikikode]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

George Washington i sin frimurerbeklædning.
Fotografi af Theodore Roosevelt i sin frimurerbeklædning.
Person Personens eventuelle indvirkning på frimureriet
Buzz Aldrin
Salvador Allende
Roald Amundsen
James Anderson Udgav The Constitutions of the Free-Masons.
Frederic Bartholdi
Silvio Berlusconi (ekskluderet i 1981)[13][14]
Prins Bertil af Sverige
Simon Bolivar
Marc Chagall
Winston Churchill
James Harold Doolittle
Arthur Conan Doyle
Edward 7. af Storbritannien
Edward 8. af Storbritannien
Gustave Eiffel
Marquis de La Fayette
W.C. Fields
Alexander Fleming
Gerald Ford
Henry Ford
Benjamin Franklin
Frederik 3. af Tyskland
Frederik den Store
George 6. af Storbritannien
Gustav 3. af Sverige
Gustav 4. Adolf af Sverige
Gustav 5. af Sverige
Gustav 6. Adolf af Sverige
Johann Wolfgang von Goethe
John Hancock
Joseph Haydn
James Hoban
Harry Houdini
Karl 13. af Sverige
Karl 14. Johan af Sverige
Karl 15. af Sverige
Francis Scott Key
Rudyard Kipling
Gotthold Ephraim Lessing Udgav bogen Ernst und Falk i 1780, der kritiserer samtidens frimureri.
Charles Lindbergh
Thomas Lipton
Franz Liszt
Leopold Mozart
Wolfgang Amadeus Mozart
Oscar 1. af Sverige
Oscar 2. af Sverige
Robert Peary
Franklin Delano Roosevelt
Theodore Roosevelt
Jean Sibelius
Harry S. Truman
Voltaire
Richard Wagner
George Washington
Wilhelm 1. af Tyskland
Steve Wozniak
Brødrene Wright

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Bøger med beskrivelse af frimurergradernes optagelsesritualer

Bog om frimureri udgivet af Den Danske Frimurerorden

  • Frimurer Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt, Den Danske Frimurerorden / Nyt Nordisk Forlag, 1992, ISBN 87-17-06379-5.[15]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bernard E. Jones: "Freemason's Guide and Compendium", London, 1950.
  2. ^ a b History of Freemasonry, The United Grand Lodge of Englands hjemmeside.  (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ K.L. Bugge: Det Danske Frimureries Historie, Danmark, 1909.
  4. ^ Jørgen Kjeldsen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden, 2. oplag, 1993, s. 55-56.
  5. ^ Den Danske Frimurerorden, Den Store Danske, Gyldendal.
  6. ^ Recognised Grand Lodges in Europe, (se "Grand Lodge of Denmark"), The United Grand Lodge of Englands hjemmeside.
  7. ^ frimureri, Den Store Danske, Gyldendal.
  8. ^ a b c Bogen Frimureri, bibliotekernes fælles hjemmeside.
  9. ^ a b c Bogen Frimurernes hemmeligheter (hæftet), forlagets hjemmeside.
  10. ^ a b c Bogen Frimurernes hemmeligheter (indbundet), forlagets hjemmeside.
  11. ^ Højesterets afgørelse i sag 193/1977, afsagt 3. juni 1982, U 1982.750 H.  (Webside ikke længere tilgængelig)
  12. ^ "Når livet bider lidt, så bider man igen" - Kristeligt Dagblad
  13. ^ The Most Powerful Freemasons Ever – Silvio Berlusconi belonged to a blackballed lodge, Business Insider.
  14. ^ Berlusconi: The power of personality, BBC News.
  15. ^ Bogen I Guld og Himmelblåt, bibliotekernes fælles hjemmeside.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: