Sigmund Freud

Sigmund Freud
Personlig information
Født	6. maj 1856 Příbor, Tjekkiet
Død	23. september 1939 London, Storbritannien
Nationalitet	Østrigsk
Uddannelse og virke
Forsknings­område	Psykologi Psykiatri
Kendt for	Psykoanalysen
Hovedværk	Drømmetydning (1900)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Sigmund Freud (hed oprindelig Sigismund Schlomo Freud, men skiftede navn omkring 1875), (6. maj 1856 i Freiberg (i dag Příbor) i Østrig - 23. september 1939 i London, England), var østrigsk læge, som blev kendt som skaber af psykoanalysen og religionskritiker. Han gælder som en af de mest indflydelsesrige tænkere af det 20. århundrede.

Han levede 80 år af sit liv i Wien. Studerede medicin i Wien fra 1873 og fik sin embedseksamen i 1881. Ved Østrigs besættelse i 1938, flygtede han til England.

Arbejdede blandt andet med hypnose, inspireret af Jean Charcot. I fortsættelse heraf begyndte han at arbejde med analyse af psyken, hvor han af wienerlægen Joseph Breuer lærte om terapiens katartiske effekter.

Et af hans første store værker var "Drømmetydning" som udkom i 1900.

Han skrev også Hverdagslivets Psykopatologi (1904) og Indføring i Psykoanalysen 1-2 (1916-1917).

Psykoanalyse

Freud var oprindelig uddannet læge, men fik efterhånden interesse for psyken og psykiske lidelser. Da han var meget optaget af menneskets underbevidste dimension, studerede han en kort overgang hypnose.

Freud lavede samtaleterapi med sine neurotiske patienter. Han havde særlig interesse for deres drømme og deres barndomserindringer. Efterhånden udviklede han en teori om psykens udformning og virkemåde, og i årene omkring år 1900 grundlagde Freud psykoanalysen.

Freud mente, at mennesket i høj grad er styret af kræfter i Det Ubevidste, som kan forvolde mennesker problemer i form af f.eks. neuroser. Ligeledes mente Freud, at menneskets seksualdrift (libido) og dennes manifestation gennem de barneseksuelle faser (oralfasen, analfasen og den fallisk-ødipale fase) har betydning for udviklingen af vores personlighed og tilstande i vores psyke som voksne.

Psykoanalysens bud på, hvordan man kan overvinde sine neuroser er ved at styrke Jeget, ved at patienten gennem en dybgående psykoanalyse (som ikke sjældent tager 4-5 år) gennemgår en bevidstgørelsesproces, hvor gamle fortrængninger og ubevidste mekanismer blotlægges, erindres og integreres. Freud var meget interesseret i babyernes udvikling.

Ved hjælp af følgende model (som ofte afbildes som et æg) opdelte Freud personligheden (psyken) i tre instanser:

Den mest primitive del og samtidig den tidligste kaldes Det'et (Id'et). I denne del af personligheden findes de medfødte drifter, og den senere fortrængt psykisk materiale (ønsker eller lyster). Det'et fungerer efter lystprincippet - dvs. at driter søger umiddelbar tilfredsstillelse uden hensyntagen til realiteterne - og er ubevidst. I Det'et hersker primærprocesserne, der fungerer helt anderledes end de logiske sekundærprocesser, der dominerer jeg'et.

I modsætning til det driftstyrede Det, findes Overjeg'et (Superego). Overjeg'et er personens censurinstans, og den del af personligheden der huser samvittigheden, moral og idealforestillinger (jegidealet). Det er overjeg'et der fortæller os, hvad vi bør gøre. Hvis vi ikke formår at leve op til overjeg'ets krav, reagerer vi med skyld eller skamfølelser. Overjeg'et er af Freud blivet beskrevet som ødipuskompleksets arvtager

Imellem det'et og overjeg'et findes det realitetsorienteret del af personligheden, nemlig Jeg'et (Ego). Hovedopgaven for jeg'et er at tage hensyn til realiteterne og sikre lystopnåelse på længere sigt. Pointen er at jeg'et skal sikre et kompromis mellem det'ets søgen efter umiddelbar drifttilfredsstillelse og overjeg'ets normer/idealer. For at sikre dette, råder jeg'et over en række bevidste funktioner, (de såkaldte jeg-funktioner): perception, tænkning, hukommelse, sprog, etc., der kan hjælpe personen til at tilpasse sig på bedste måde. Og det råder over en række forsvarsmekanismer, der er ubevidste.

Freud beskæftigede sig med den bevidste og ubevidste personlighed samt dødsdriften (thanatos) og sexualiteten (libido).

Arven fra Freud

Filosofi:
Selvom han betragtede sig selv som videnskabsmand, var Freud en stor beundrer af Theodor Lipps (1851–1914), en filosof og vigtig støtte for idéerne om det ubevidste og empatien. Freuds egne teorier har i hele det tyvende århundrede dertil haft en stor betydning for de humanitiske studier - især på Frankfurterskolen - samt litteraturen (se fx Sandemoses Vi pynter os med horn).

Fodnoter

• http://www.pribor.cz
• http://freud.pribor.cz

Artiklen om Sigmund Freud kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Sigmund Freud