Spring til indhold

Urinvejsinfektion: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
Updated translation from English by translators without borders (Annelise Brincker).
Linje 1: Linje 1:
{{Infobox disease
| Name = Urinary tract infection
| ICD10 = {{ICD10|N|39|0|n|30}}
| ICD9 = {{ICD9|599.0}}
| ICDO =
| Image = Pyuria.JPG
| Caption = Multiple [[white blood cell|white cells]] seen in the urine of a person with a urinary tract infection via [[Urine microscopy#Microscopic examination|microscopy]]
| OMIM =
| OMIM_mult =
| MedlinePlus = 000521
| eMedicineSubj = emerg
| eMedicineTopic = 625
| eMedicine_mult = {{eMedicine2|emerg|626}}
| DiseasesDB = 13657
| MeshID = D014552
}}
En '''urinvejsinfektion''' ('''Urinvejsbetændelse''') er en [[infektion]] med bakterier i dele af [[Urinvejssystemet|urinvejene]]. Når betændelsen er i de nedre urinveje, kaldes det [[cystitis]] (blærebetændelse), og når den er i de øvre urinveje, kaldes det [[pyelonephritis]] (nyrebækkenbetændelse ).<!-- <ref name=EM2011/> --> Symptomerne på en betændelse i de nedre urinveje er svie ved [[vandladning]] og enten hyppig vandladning eller trang til vandladning (eller begge). Symptomerne på pyelonephritis er bl.a. [[feber]] og [[Mavesmerter|smerter i siden]] samt de samme symptomer som ved betændelse i de nedre urinveje. Hos ældre mennesker og små børn kan symptomerne være vage og uspecifikke. Hovedårsagen til begge typer er ''[[Escherichia coli]]'', men i sjældne tilfælde kan de skyldes andre bakterier, [[virus]] eller [[svamp]]. Urinvejsinfektioner forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd. Halvdelen af alle kvinder rammes mindst én gang i livet. Betændelsen vender tit tilbage. Risikofaktorer omfatter den kvindelige anatomi, samleje og familiens sygdomshistorie. Hvis man får pyelonephritis, er det som regel efter en blærebetændelse, men det kan også skyldes [[bakteriæmi|bakterier i blodet]]. Unge, raske kvinder kan diagnosticeres på symptomerne alene. Er symptomerne vage, kan det være svært at stille diagnosen, da der kan være bakterier til stede uden en infektion. Hvis behandlingen ikke virker i komplicerede tilfælde, kan en [[urindyrkning]] (dyrkning af bakterier fra en urinprøve) være nyttig. Patienter med jævnlige infektioner, kan tage en lille dosis [[antibiotika]] præventivt. Ukomplicerede tilfælde af urinvejsinfektion kan nemt behandles med en kort antibiotikakur, selvom [[antibiotikaresistens|resistens]] over for mange af de midler, der bruges, er stigende. I komplicerede tilfælde kan det være nødvendigt med en længere kur eller intravenøs antibiotika, og hvis symptomerne ikke bedres i løbet af to eller tre dage, skal der tages flere prøver. Hos kvinder er urinvejsinfektioner den mest almindelig form for bakterieinfektion. 10% får urinvejsinfektioner hvert år.

== Tegn og symptomer == [[File:Pyuria2011.JPG|thumb|Urinen kan indeholde pus (tilstanden kaldes [[pyuri]]), som det ses hos folk med [[blodforgiftning]] (sepsis) som følge af urinvejsinfektion.]] Infektion i de nedre urinveje kaldes også blærebetændelse. De almindeligste symptomer er [[dysuria|svien ved vandladning]] og hyppig vandladning (eller trang til vandladning), da der ikke er noget [[udflåd]] samt kraftige smerter.<ref name=Review08/> Disse symptomer kan være alt fra milde til voldsomme<ref name=EM2011>{{cite journal|last=Lane|first=DR|coauthors=Takhar, SS|title=Diagnosis and management of urinary tract infection and pyelonephritis.|journal=Emergency medicine clinics of North America|date=2011 Aug|volume=29|issue=3|pages=539–52|pmid=21782073|doi=10.1016/j.emc.2011.04.001}}</ref>, og hos ellers raske kvinder varer de som regel seks&nbsp;dage.<ref name=AFP2011/> Der kan også forekomme smerter over [[skambenet]] eller [[mavesmerter|smerter i siden]].<!-- <ref name=EM2011/> --> Folk, der får en infektion i de øvre urinveje eller[[pyelonephritis]], kan få smerter i [[mave|lænd]]en, [[feber]], eller kvalme og [[opkastning]] oven i de klassiske symptomer på infektion i de nedre urinveje.<ref name=EM2011/> Det er kun sjældent, der er blod i urinen.<ref name=Sal2011/> eller synligt pus [[pyuri]] (pus i urinen).<ref>{{cite book|last=Arellano|first=Ronald S.|title=Non-vascular interventional radiology of the abdomen|publisher=Springer|location=New York|isbn=978-1-4419-7731-1|page=67|url=http://books.google.ca/books?id=au-OpXwnibMC&pg=PA67}}</ref>

=== Hos børn ===
Hos små børn kan det eneste symptom på en urinvejsinfektion være feber.<!-- <ref name=PeadsNA2011/> --> Af denne grund anbefaler mange lægeforeninger, at man dyrker en urinprøve, hvis piger under to eller uomskårede drenge under et får feber.<!-- <ref name=PeadsNA2011/> --> Babyer spiser måske ikke, kaster op, sover mere eller viser tegn på [[gulsot]].<!-- <ref name=PeadsNA2011/> --> Større børn kan få [[urininkontinens]] (manglende blærekontrol).<ref name=PeadsNA2011/>

=== Hos ældre ===
[[Alderdom|Ældre mennesker]] har tit ikke symptomer på urinvejsinfektion.<ref name=Elder2011/> De opsøger måske lægen med vage symptomer som inkontinens, [[Ændret bevidsthedsniveau|ændrede åndsevner]] eller træthed.<ref name=EM2011/> Nogle opsøger lægen med [[blodforgiftning]] som første symptom.<ref name=Sal2011/> Diagnosen kan være svær at stille, da mange ældre allerede lider af inkontinens eller[[demens]].<ref name=Elder2011/>

== Årsag ==
80-85% af alle urinvejsinfektioner skyldes ''[[Escherichia coli|E. coli]]'', og 5-10% skyldes ''[[Staphylococcus saprophyticus]]''.<ref name=Review08/> Det kan i sjældne tilfælde skyldes infektioner fra [[virus]] eller [[svampe]].<ref>{{cite journal|last=Amdekar|first=S|coauthors=Singh, V, Singh, DD|title=Probiotic therapy: immunomodulating approach toward urinary tract infection.|journal=Current microbiology|date=2011 Nov|volume=63|issue=5|pages=484–90|pmid=21901556|doi=10.1007/s00284-011-0006-2}}</ref> Andre bakterielle årsager kan være:''[[Klebsiella]]'', ''[[Proteus bacteria|Proteus]]'', ''[[Pseudomonas]]'' og ''[[Enterobacter]]''. Disse er ualmindelige og skyldes tit misdannelser i urinvejene eller [[urinkateter]]e.<ref name=Sal2011/> Urinvejsinfektioner fra ''[[Staphylococcus aureus]]'' (gule stafylokokker) er typisk sekundære symptomer ved bakterier i blodet.<ref name=EM2011/>

=== Sex ===
Hos unge, seksuelt aktive kvinder skyldes 75–90% af blærebetændelserne seksuel aktivitet. Infektionsfaren hænger sammen med seksuel frekvens.<ref name=Review08>{{cite journal|author=Nicolle LE|title=Uncomplicated urinary tract infection in adults including uncomplicated pyelonephritis|journal=Urol Clin North Am|volume=35|issue=1|pages=1–12, v|year=2008|pmid=18061019|doi=10.1016/j.ucl.2007.09.004}}</ref> På dansk bruges også den engelske betegnelse "honeymoon cystitis" (altså "blærebetændelse efter hvedebrødsdagene") om hyppigt tilbagevendende urinvejsinfektioner tidligt i ægteskabet. For kvinder, der er ude over [[overgangsalderen]] giver seksuel aktivitet ikke øget risiko for urinvejsinfektion.<!-- <ref name=Review08/> --> Brug af [[Sæddræbende midler]] øger risikoen for at få urinvejsinfektion uanset seksuel aktivitet.<ref name=Review08/> Kvinder er mere udsat for urinvejsinfektioner end mænd, fordi kvinders [[urinrør]] er meget kortere og tættere på[[endetarmsåbning]]en.<ref name=NA2011>{{cite journal|last=Dielubanza|first=EJ|coauthors=Schaeffer, AJ|title=Urinary tract infections in women.|journal=The Medical clinics of North America|date=2011 Jan|volume=95|issue=1|pages=27–41|pmid=21095409|doi=10.1016/j.mcna.2010.08.023}}</ref> Når en kvindes østrogenniveau daler i [[overgangsalderen]], stiger hendes risiko for urinvejsinfektioner på grund af færre beskyttende [[bakterier i skeden]].<ref name=NA2011/>

=== Urinkatetere ===
[[Kateter|Urinkateterisering]] øger risikoen for urinvejsinfektioner.<!-- <ref name=NA2011/> --> Risikoen for [[bakteriuri]] (bakterier i urinen) er mellem tre og seks procent for hver dag, og forebyggende antibiotika mindsker ikke infektionerne.<ref name=NA2011/> Risikoen kan mindskes ved kun at lægge kateter, når det er nødvendigt, og ved at bruge [[aseptiske metoder]], når kateteret skal lægges samt ved at sørge for, at der altid er frit afløb til kateteret.<ref>{{cite journal|author=Nicolle LE|title=The chronic indwelling catheter and urinary infection in long-term-care facility residents|journal=Infect Control Hosp Epidemiol|volume=22|issue=5|pages=316–21|year=2001|pmid=11428445|doi=10.1086/501908}}</ref><ref>{{cite journal|author=Phipps S, Lim YN, McClinton S, Barry C, Rane A, N'Dow J|title=Cochrane Database of Systematic Reviews|journal=Cochrane Database Syst Rev|volume=|issue=2|pages=CD004374|year=2006|pmid=16625600|doi=10.1002/14651858.CD004374.pub2|editor1-last=Phipps|editor1-first=Simon|chapter=Short term urinary catheter policies following urogenital surgery in adults}}</ref><ref>{{cite journal|author=Gould CV, Umscheid CA, Agarwal RK, Kuntz G, Pegues DA|title=Guideline for prevention of catheter-associated urinary tract infections 2009|journal=Infect Control Hosp Epidemiol|volume=31|issue=4|pages=319–26|year=2010|pmid=20156062|doi=10.1086/651091}}</ref>

=== Andre ===
Nogle familier er disponeret for blærebetændelse.<!-- <ref name=Review08/> --> Andre risikofaktorer er [[sukkersyge]],<ref name=Review08/> ikke at være [[omskæring|omskåret]] og en [[godartet prostatehypertrofi|forstørret blærehalskirtel]].<ref name=EM2011/> Komplikationerne er ret vage og omfatter anatomiske, funktionelle eller metaboliske misdannelser.<!-- <ref name=bryan/> --> En kompliceret urinvejsinfektion er sværere at behandle og kræver som regel en mere omfattende evaluering, behandling samt opfølgning.<ref name=bryan>[http://pathmicro.med.sc.edu/infectious%20disease/Urinary%20Tract%20Infections.htm Infectious Disease, Chapter Seven, Urinary Tract Infections] from ''Infectious Disease Section of Microbiology and Immunology On-line''. By Charles Bryan MD. University of South Carolina. This page last changed on Wednesday, April 27, 2011</ref> Hos børn forbindes urinvejsinfektioner med [[vesikoureteral refluks]] (tilbageløb af [[urin]] fra [[urinblære|blære]]n til [[urinleder]]ne eller [[nyrerne]]) og [[forstoppelse]].<ref name=PeadsNA2011/> Folk med [[rygmarvsskader]] har større risiko for at få urinvejsinfektioner; dels fordi de tit går fast med kateter, og dels på grund af [[vandladning|problemer med blæreudtømning]].<ref name=Spine2010>{{cite journal|last=Eves|first=FJ|coauthors=Rivera, N|title=Prevention of urinary tract infections in persons with spinal cord injury in home health care.|journal=Home healthcare nurse|date=2010 Apr|volume=28|issue=4|pages=230–41|pmid=20520263|doi=10.1097/NHH.0b013e3181dc1bcb}}</ref> Det er den hyppigste årsag til infektion i denne befolkningsgruppe og også den hyppigste årsag til indlæggelse.<ref name=Spine2010/>[[Tranebærsaft]] eller tranebærtilskud ser heller ikke ud til at kunne forebygge eller behandle urinvejsinfektioner hos disse patienter.<ref>{{cite journal|last=Opperman|first=EA|title=Cranberry is not effective for the prevention or treatment of urinary tract infections in individuals with spinal cord injury.|journal=Spinal cord|date=2010 Jun|volume=48|issue=6|pages=451–6|pmid=19935757|doi=10.1038/sc.2009.159}}</ref>

==Opståen og udvikling==
De [[bakterier]], der giver urinvejsinfektioner, når typisk ind i blæren via urinrøret. Infektionen kan dog også komme via blodet eller [[lymferne]].<!-- <ref name=Sal2011/> --> Bakterierne overføres som regel til urinrøret fra tarmene. Kvinder har større risiko på grund af deres anatomi.<!-- <ref name=Sal2011/> --> Når først de har nået blæren, kan ''E. Coli''sætte sig på blærevæggen og danne en [[biofilm]], der er modstandsdygtig over for kroppens immunforsvar.<ref name=Sal2011/>

==Forebyggelse==
Det er ikke påvist, at følgende påvirker hyppigheden af urinvejsinfektioner: [[P-piller]] eller [[kondomer]], vandladning straks efter samleje, valg af undertøj, personlig hygiejne efter vandladning eller [[besørgelse]], eller om man normalt tager karbad eller brusebad.<ref name=Review08/> Der er heller ingen beviser for, at det hjælper at holde sig, bruge [[tampon]] eller udskylninger.<ref name=NA2011/> Hvis man bruger sæddræbende midler eller pessar og tit får urinvejsinfektioner, anbefales det at finde alternative metoder.<ref name=Sal2011/> [[Tranebær]] (saft eller kapsler) kan hjælpe, hvis man tit får infektioner,<ref name=Jepson/><ref name=Wang2012>{{cite journal | author=Wang CH, Fang CC, Chen NC ''et al'' | title=Cranberry-containing products for prevention of urinary tract infections in susceptible populations | journal=Arch Intern Med | year=2012 | volume=172 | issue=13 | pages=988–96 |doi=10.1001/archinternmed.2012.3004}}</ref> men længere tids brug kan mindske virkningen,<ref name=Jepson>{{cite journal|author=Jepson RG, Craig JC|title=Cochrane Database of Systematic Reviews|journal=Cochrane Database Syst Rev|issue=1|pages=CD001321|year=2008|pmid=18253990|doi=10.1002/14651858.CD001321.pub4|editor1-last=Jepson|editor1-first=Ruth G|chapter=Cranberries for preventing urinary tract infections }}</ref> og ca. 30% af brugerne får fordøjelsesproblemer.<ref>{{cite journal|last=Rossi|first=R|coauthors=Porta, S, Canovi, B|title=Overview on cranberry and urinary tract infections in females.|journal=Journal of Clinical Gastroenterology|date=2010 Sep|volume=44 Suppl 1|pages=S61-2|pmid=20495471|doi=10.1097/MCG.0b013e3181d2dc8e}}</ref>Det kan være mere effektivt at tage det to gange om dagen end en gang.<ref>{{cite journal|last=Wang|first=CH|coauthors=Fang, CC; Chen, NC; Liu, SS; Yu, PH; Wu, TY; Chen, WT; Lee, CC; Chen, SC|title=Cranberry-containing products for prevention of urinary tract infections in susceptible populations: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials.|journal=Archives of Internal Medicine|date=2012 July 9|volume=172|issue=13|pages=988–96|pmid=22777630}}</ref> Her i 2011 mangler der forskning i, om intravaginale [[probiotika]] hjælper.<ref name=Sal2011/> Brug af kondom uden [[sæddræbende midler]] eller af P-piller giver ikke større risiko for ukompliceret urinvejsinfektion.<ref>{{cite book |last1= Engleberg|first1= N C|authorlink1= |last2= DiRita|first2=V | last3=Dermody | first3=T S | authorlink2= |coauthors= |editor1-first=|editor1-last= |editor1-link= |others= |title= Schaechter's Mechanism of Microbial Disease|trans_title= |url=|archiveurl= |archivedate= |accessdate= |type= |edition=4 |series= |volume= |date= |year= 2007 |month= |origyear=|publisher= Lippincott Williams & Wilkins |location= Baltimore|isbn=978-0-7817-5342-5 |oclc= |doi= |id= |page= |pages=|at=618 |trans_chapter= |chapter= 63|chapterurl= |quote= |ref= |bibcode= |laysummary= |laydate= |separator=|postscript= |lastauthoramp=}}</ref>

===Medicin===
Lider man af tilbagevendende infektioner, kan en længere antibiotikakur hjælpe.<ref name=Review08/>De hyppigste midler er [[nitrofurantoin]] og [[trimethoprim/sulfamethoxazol]].<ref name=Sal2011/>[[Methenamine]] bruges også tit, da det danner [[formaldehyd]] i blæren, hvor surhedsgraden er lav. Det oparbejdes der ikke resistens imod.<ref>{{cite book|last=Cubeddu|first=Richard Finkel, Michelle A. Clark, Luigi X.|title=Pharmacology|year=2009|publisher=Lippincott Williams & Wilkins|location=Philadelphia|isbn=9780781771559|pages=397|url=http://books.google.ca/books?id=Q4hG2gRhy7oC&pg=PA397&lpg=PA397|edition=4th ed.}}</ref> Hvis infektionerne kommer af samleje, kan det hjælpe at tage antibiotika bagefter.<ref name=Sal2011/> For kvinder efter overgangsalderen kan [[udvortes brug]] af [[østrogen]] i skeden mindske hyppigheden.<!-- <ref name=Cochrane2008/> --> I modsætning til cremer har østrogen fra [[Pessar|pessarer]] været mindre effektiv end små doser antibiotika.<ref name=Cochrane2008>{{cite journal|last=Perrotta|first=C|coauthors=Aznar, M, Mejia, R, Albert, X, Ng, CW|title=Oestrogens for preventing recurrent urinary tract infection in postmenopausal women.|journal=Cochrane database of systematic reviews (Online)|date=2008-04-16|issue=2|pages=CD005131|pmid=18425910|doi=10.1002/14651858.CD005131.pub2}}</ref> Flere [[vaccine]]r er ved at blive udviklet i skrivende stund (2011).<ref name=Sal2011/>

===Hos børn===
Ikke meget tyder på, at [[profylakse|forebyggende]] antibiotika mindsker risikoen for urinvejsinfektioner hos børn.<ref name=Child2010>{{cite journal|last1=Dai|first1=B|last2=Liu|first2=Y|last3=Jia|first3=J|last4=Mei|first4=C|title=Long-term antibiotics for the prevention of recurrent urinary tract infection in children: a systematic review and meta-analysis|journal=Archives of Disease in Childhood|volume=95|issue=7|pages=499–508|year=2010|pmid=20457696|doi=10.1136/adc.2009.173112}}</ref> Men det er sjældent, at hyppige urinvejsinfektioner fører til nyreproblemer, hvis der ikke er misdannelser i nyrerne. Det er kun tilfældet i 0,33% af [[kroniske nyresygdomme]] hos voksne.<ref>{{cite journal|last=Salo|first=J|coauthors=Ikäheimo, R, Tapiainen, T, Uhari, M|title=Childhood urinary tract infections as a cause of chronic kidney disease.|journal=Pediatrics|date=2011 Nov|volume=128|issue=5|pages=840–7|pmid=21987701|doi=10.1542/peds.2010-3520}}</ref>

==Diagnose==
[[Image:Bacteriuria pyuria 4.jpg|thumb|Flere [[baciller]] (stavformede bakterier, vises her som sorte og bønneformede) vises mellem hvide blodceller i urinmikroskopi. Disse ændringer tyder på en urinvejsinfektion.]] I ukomplicerede tilfælde kan patienten diagnosticeres og behandles kun ud fra symptomerne uden laboratoriediagnose.<!-- <ref name=Review08/> --> I komplicerede eller tvivlsomme tilfælde kan det være nyttigt at bekræfte diagnosen med en [[urinanalyse]], hvor der tjekkes for [[nitrit i urinen]], [[hvide blodceller]] (leukocytter) eller [[leukocytesterase]]. Med [[urinmikroskopi]] kan man undersøge, om der er [[røde blodceller]], hvide blodceller eller bakterier til stede.<!-- <ref name=Review08/> --> [[mikrobiologisk dyrkning|Dyrkningen af bakterierne]] fra urinprøven anses for positiv, hvis antallet af bakteriekolonier er over eller lig med 10<sup>3</sup> [[kolonidannende enhed]]er (altså levende bakterier) pr. ml (CFU/ml) af en typisk urinvejsorganisme.<!-- <ref name=Review08/> --> Man kan også teste for bakteriernes følsomhed over for antibiotika ved at dyrke dem, så man kan vælge den rette behandling.<!-- <ref name=Review08/> --> Selvom en dyrkning af bakterier fra en kvinde er negativ, kan hun stadig få det bedre med antibiotika.<ref name=Review08/> Da symptomerne hos ældre kan være svage, og prøver ikke altid er effektive, kan det være svært at diagnosticere ældre mennesker.<ref name=Elder2011/>

===Klassification===
Hvis en urinvejsinfektion kun rammer de nedre urinveje, kaldes det blærebetændelse. Hvis den også når de øvre urinveje, kaldes det nyrebækkenbetændelse (pyelonephritis).<!-- <ref name=EM2011/> --> Hvis urinen indeholder mange bakterier, men der ikke er nogen symptomer, kaldes tilstanden symptomfri bakteriuri.<ref name=EM2011/> Urinvejsinfektioner i de øvre urinveje anses for komplicerede hos [[sukkersyge]]-patienter, mænd, gravide kvinder og patienter med [[immundefekt]].<ref name=AFP2011/><ref name=Sal2011/>Men hvis en kvinde ellers er sund og rask og ikke har været i [[overgangsalderen]], anses den for ukompliceret.<ref name=AFP2011/> Hvis børn med urinvejsinfektion har feber, anses det for en infektion i de øvre urinveje.<ref name=PeadsNA2011>{{cite journal|last=Bhat|first=RG|coauthors=Katy, TA, Place, FC|title=Pediatric urinary tract infections.|journal=Emergency medicine clinics of North America|date=2011 Aug|volume=29|issue=3|pages=637–53|pmid=21782079|doi=10.1016/j.emc.2011.04.004}}</ref>

===Hos børn===
Der skal en positiv urinprøve til for at stille diagnosen urinvejsinfektion hos børn.<!-- <ref name=PeadsNA2011/> --> Der er tit risiko for forurening af prøven alt efter, hvordan den tages. Derfor er grænseværdien 10<sup>5</sup>&nbsp;CFU/ml for en "ren" prøve af midtstråleurin, 10<sup>4</sup>&nbsp;CFU/ml for prøver fra kateter og 10<sup>2</sup>&nbsp;CFU/ml for prøver med [[suprapubisk aspiration]] (en prøve, der tages direkte fra blæren med en nål).<!-- <ref name=PeadsNA2011/> --> [[Verdenssundhedsorganisationen]] fraråder brug af "urinposer" til prøverne, da forureningsrisikoen er stor ved dyrkning. Kateterisering anbefales, hvis barnet ikke har lært at gå på toilettet.<!-- <ref name=PeadsNA2011/> --> Nogle organisationer, såsom [[American Academy of Pediatrics]] anbefaler [[renal ultralyd]] og [[miktionscystouretrografi]] (observation af urinrør og urinblære med røntgen i realtid under vandladning) af alle børn under to år, der har haft urinvejsinfektion.<!-- <ref name=PeadsNA2011/> --> Men da der ikke er en effektiv behandling af eventuelle problemer, anbefaler andre, som fx [[National Institute for Clinical Excellence]] kun, at man gør dette hos børn under seks måneder, eller hvis prøverne viste noget usædvanligt.<ref name=PeadsNA2011/>

===Differentialdiagnose===
Kvinder kan få [[cervicitis]] (betændelse i [[livmoderhalsen]]) eller [[vaginitis]] (betændelse i [[skede]]n), og unge mænd kan få symptomer på urinvejsfektioner ved infektion af ''[[Chlamydia trachomatis]]'' eller ''[[Neisseria gonorrheae]]''.<ref name=EM2011/><ref>{{cite journal|last=Raynor|first=MC|coauthors=Carson CC, 3rd|title=Urinary infections in men.|journal=The Medical clinics of North America|date=2011 Jan|volume=95|issue=1|pages=43–54|pmid=21095410|doi=10.1016/j.mcna.2010.08.015}}</ref> Skedebetændelse kan også skyldes en [[vulvovaginal candidiasis|gærinfektion]].<ref name=Book2011>{{cite book|last=Leung|first=David Hui ; edited by Alexander|title=Approach to internal medicine : a resource book for clinical practice|publisher=Springer|location=New York|isbn=978-1-4419-6504-2|page=244|url=http://books.google.ca/books?id=lnXNpj5ZzKMC&pg=PA244|edition=3rd ed.|coauthors=Padwal, Raj}}</ref> [[Interstitel cystitis]] (kroniske blæresmerter) kan være forklaringen, hvis en patient flere gange har haft symptomer på urinvejsinfektioner, selvom prøverne har været negative, og antibiotika ikke har hjulpet.<ref>{{cite book|last=Kursh|first=edited by Elroy D.|title=Office urology|year=2000|publisher=Humana Press|location=Totowa, N.J.|isbn=978-0-89603-789-2|page=131|url=http://books.google.ca/books?id=AdYs-QwU8KQC&pg=PA131|coauthors=Ulchaker, James C.}}</ref> [[Prostatitis]] (betændelse i [[prostata]]) kan også overvejes i differentialdiagnosen.<ref>{{cite book|last=Walls|first=authors, Nathan W. Mick, Jessica Radin Peters, Daniel Egan ; editor, Eric S. Nadel ; advisor, Ron|title=Blueprints emergency medicine|year=2006|publisher=Lippincott Williams & Wilkins|location=Baltimore, Md.|isbn=978-1-4051-0461-6|page=152|url=http://books.google.ca/books?id=NvqaWHi1OTsC&pg=RA1-PA152|edition=2nd ed.}}</ref>

==Behandling==
Behandlingen består mest af [[antibiotika]]. [[Phenazopyridin]] kan ordineres i de første dage sammen med antibiotika for at lindre den svie og trang, nogle oplever ved en blæreinfektion.<ref>{{cite journal|last=Gaines|first=KK|title=Phenazopyridine hydrochloride: the use and abuse of an old standby for UTI.|journal=Urologic nursing|date=2004 Jun|volume=24|issue=3|pages=207–9|pmid=15311491}}</ref> Men det anbefales ikke som standard, da kan være en øget risiko for [[methæmoglobinæmi]](et forhøjet niveau af [[methæmoglobin]] i blodet).<ref>{{cite book|last=Aronson|first=edited by Jeffrey K.|title=Meyler's side effects of analgesics and anti-inflammatory drugs|year=2008|publisher=Elsevier Science|location=Amsterdam|isbn=978-0-444-53273-2|page=219|url=http://books.google.ca/books?id=2WxotnWiiWkC&pg=PA219}}</ref> [[Acetaminophen]] (paracetamol) kan lindre feber.<ref>{{cite book|last=Glass|first=[edited by] Jill C. Cash, Cheryl A.|title=Family practice guidelines|year=2010|publisher=Springer|location=New York|isbn=978-0-8261-1812-7|page=271|url=http://books.google.ca/books?id=4uKsZZ4BoRUC&pg=PA271|edition=2nd ed.}}</ref> Kvinder, der tit får urinvejsinfektioner, kan med fordel selv administrere behandlingen og kun søge læge, hvis den ikke hjælper.<!-- <ref name=Review08/> --> Der kan indtelefoneres en recept på antibiotika til apoteket.<ref name=Review08/>

===Ukompliceret===
Ukomplicerede infektioner kan diagnosticeres og behandles alene ud fra symptomerne.<ref name=Review08/> Oral antibiotika som fx [[trimethoprim/sulfamethoxazol]] (TMP/SMX), [[cephalosporin]], [[nitrofurantoin]] eller [[quinolone|fluoroquinolone]] afkorter sygdomsforløbet betragteligt. De er lige effektive.<ref name=Cochrane10>{{cite journal|author=Zalmanovici Trestioreanu A, Green H, Paul M, Yaphe J, Leibovici L|title=Cochrane Database of Systematic Reviews|journal=Cochrane Database Syst Rev|volume=10|issue= 10|pages=CD007182|year=2010|pmid=20927755|doi=10.1002/14651858.CD007182.pub2|editor1-last=Zalmanovici Trestioreanu|editor1-first=Anca|chapter=Antimicrobial agents for treating uncomplicated urinary tract infection in women}}</ref> En tredages kur med trimethoprim, TMP/SMX eller fluoroquinolon er som regel tilstrækkeligt, men nitrofurantoin skal gives i 5–7&nbsp;dage.<ref name=Review08/><ref name=IDSA2010/> Med behandling bør symptomerne lette inden for 36&nbsp;timer.<ref name=AFP2011/> Ca. 50% af patienterne kommer sig uden behandling på få dage eller uger.<ref name=Review08/> [[Infectious Diseases Society of America]] anbefaler ikke fluoroquinolon som første behandlingsvalg, da de er bekymrede for, at man kan udvikle [[antibiotikaresistens|resistens]] over for denne type medicin.<ref name=IDSA2010>{{cite journal|last=Gupta|first=K|coauthors=Hooton, TM, Naber, KG, Wullt, B, Colgan, R, Miller, LG, Moran, GJ, Nicolle, LE, Raz, R, Schaeffer, AJ, Soper, DE, Infectious Diseases Society of, America, European Society for Microbiology and Infectious, Diseases|title=International clinical practice guidelines for the treatment of acute uncomplicated cystitis and pyelonephritis in women: A 2010 update by the Infectious Diseases Society of America and the European Society for Microbiology and Infectious Diseases.|journal=Clinical infectious diseases : an official publication of the Infectious Diseases Society of America|date=2011-03-01|volume=52|issue=5|pages=e103-20|pmid=21292654|doi=10.1093/cid/ciq257}}</ref> Til trods for denne forholdsregel er der opstået nogen resistens over for disse midler, da de bruges så meget.<ref name=Review08/> I nogle lande mener man, at [[Trimethoprim]] alene er lige så godt som TMP/SMX.<ref name=IDSA2010/> Ved ukomplicerede urinvejsinfektioner reagerer børn tit godt på en tredages kur med antibiotika.<ref>{{cite web|url=http://www.bestbets.org/bets/bet.php?id=939|title=BestBets: Is a short course of antibiotics better than a long course in the treatment of UTI in children}}</ref>

===Pyelonephritis===
Pyelonephritis (nyrebækkenbetændelse) behandles mere aggressivt end en simpel blærebetændelse enten med en længere kur af oral antibiotika eller ved at give antibiotika [[intravenøs]]t.<ref name=Pylo2011>{{cite journal|last=Colgan|first=R|coauthors=Williams, M, Johnson, JR|title=Diagnosis and treatment of acute pyelonephritis in women.|journal=American family physician|date=2011-09-01|volume=84|issue=5|pages=519–26|pmid=21888302}}</ref> En syv-dages-kur med oral fluoroquinolon[[ciprofloxacin]] bruges tit i områder, hvor resistensraten er under 10%.<!-- <ref name=Pylo2011/> -->Hvis den lokale resistensrate er over 10%, ordineres tit intravenøs [[ceftriaxon]].<!-- <ref name=Pylo2011/> --> Hvis patienten har mere alvorlige symptomer, kan det være nødvendigt med en indlæggelse for antibiotikakuren.<ref name=Pylo2011/> Der kan være tale om [[blokerede urinveje]] på grund af en [[nyresten]], hvis symptomerne ikke letter efter to-tre dages behandling.<ref name=EM2011/><ref name=Pylo2011/>

==Epidemilogi==
Urinvejsinfektioner er den bakterieinfektion, der rammer kvinder hyppigst.<ref name=AFP2011>{{cite journal|last=Colgan|first=R|coauthors=Williams, M|title=Diagnosis and treatment of acute uncomplicated cystitis.|journal=American family physician|date=2011-10-01|volume=84|issue=7|pages=771–6|pmid=22010614}}</ref>Det er mest almindeligt mellem 16 og 35&nbsp;år. 10% rammes en gang om året, og 60% rammes mindst en gang i livet.<ref name=Review08/><ref name=Sal2011>{{cite journal|last=Salvatore|first=S|coauthors=Salvatore, S, Cattoni, E, Siesto, G, Serati, M, Sorice, P, Torella, M|title=Urinary tract infections in women.|journal=European journal of obstetrics, gynecology, and reproductive biology|date=2011 Jun|volume=156|issue=2|pages=131–6|pmid=21349630|doi=10.1016/j.ejogrb.2011.01.028}}</ref> Sygdommen vender tit tilbage. Halvdelen af de ramte får en ny infektion inden for et år.<!-- <ref name=Sal2011/> --> Urinvejsinfektioner rammer kvinder fire gange hyppigere end mænd.<ref name=Sal2011/> Pyelonephritis opstår 20–30 gange mindre hyppigt.<ref name=Review08/> Det er den hyppigste årsag til [[Nosocomial infektion|hospitalserhvervede infektioner]] med ca. 40%.<ref name=Nurse2010>{{cite book|title=Brunner & Suddarth's textbook of medical-surgical nursing.|year=2010|publisher=Wolters Kluwer Health/Lippincott Williams & Wilkins|location=Philadelphia|isbn=978-0-7817-8589-1|page=1359|url=http://books.google.ca/books?id=SmtjSD1x688C&pg=PA1359|edition=12th ed.}}</ref> Mængden af symptomfri bakterier i urinen stiger med alderen. Den er to til syv procent hos kvinder i den fødedygtige alder og op til 50% hos ældre kvinder på plejehjem.<ref name=NA2011/> Hos mænd over 75 er tallet mellem syv og ti procent. <ref name=Elder2011>{{cite journal|last=Woodford|first=HJ|coauthors=George, J|title=Diagnosis and management of urinary infections in older people.|journal=Clinical medicine (London, England)|date=2011 Feb|volume=11|issue=1|pages=80–3|pmid=21404794}}</ref> Urinvejsinfektioner kan ramme 10% af alle børn.<ref name=Sal2011/> Det rammer mest uomskårede drenge under tre måneder og piger under et år.<ref name=PeadsNA2011/> Der er dog store udsving i beregningerne af frekvensen blandt børn. I en gruppe børn i aldersgruppen nyfødt til to år havde mellem to og 20% en urinvejsinfektion.<ref name=PeadsNA2011/>

==Samfund og kultur==
I USA står urinvejsinfektioner for næsten syv millioner lægekonsultationer, en million besøg på akutmodtagelsen og hundred tusind indlæggelser hvert år.<ref name=Sal2011/> De samlede udgifter er store både hvad angår tabt arbejdstid og udgifter til behandling.<!-- <ref name=Nurse10/> --> I USA anslås det, at behandlingen alene løber op i 1.6&nbsp;milliarder&nbsp;USD om året.<ref name=Nurse2010/>

==Historie==
Urinvejsinfektioner kendes helt tilbage fra oldtiden, hvor den første beskrivelse findes i [[Ebers Papyrus]] fra ca. 1550 f.Kr.<ref name=His2008>{{cite book|last=Al-Achi|first=Antoine|title=An introduction to botanical medicines : history, science, uses, and dangers|year=2008|publisher=Praeger Publishers|location=Westport, Conn.|isbn=978-0-313-35009-2|page=126|url=http://books.google.ca/books?id=HMzxKua4_rcC&pg=PA126}}</ref> Ægypterne beskrev det som "at udsende varme fra blæren".<ref>{{cite book|last=Wilson...]|first=[general ed.: Graham|title=Topley and Wilson's Principles of bacteriology, virology and immunity : in 4 volumes|year=1990|publisher=Arnold|location=London|isbn=0-7131-4591-9|page=198|edition=8. ed.}}</ref> Der var ingen effektiv behandling, før antibiotika kom frem i 1930'erne. Før det brugte man urter, [[åreladning]]og hvile.<ref name=His2008/>

==Under graviditet==
Urinvejsinfektioner er alvorligere under [[graviditet]]en, da der er en øget risiko for nyreinfektioner.<!-- <ref name=NA2011/> --> Under graviditeten giver høje [[progesteron]]-tal en øget risiko for, at musklerne i urinlederne og blæren bliver slappe, så urinen kan løbe tilbage i urinlederne mod nyrerne.<!-- <ref name=NA2011/> --> Gravide kvinder er ikke mere udsat for asymptomatiske bakterier, men hvis der er bakterier i urinen, er der en 25-40% højere risiko for nyreinfektion.<ref name=NA2011/> Så hvis en urinprøve viser tegn på en infektion, også selvom der ikke er symptomer, anbefales det at behandle.<!-- <ref name=Preg10/> --> Der bruges sædvanligvis [[Cefalexin]] eller [[nitrofurantoin]], fordi de anses for ufarlige under graviditet.<ref name=Preg10>{{cite journal|author=Guinto VT, De Guia B, Festin MR, Dowswell T|title=Cochrane Database of Systematic Reviews|journal=Cochrane Database Syst Rev|volume=|issue=9|pages=CD007855|year=2010|pmid=20824868|doi=10.1002/14651858.CD007855.pub2|editor1-last=Guinto|editor1-first=Valerie T|chapter=Different antibiotic regimens for treating asymptomatic bacteriuria in pregnancy}}</ref> En nyreinfektion under graviditet kan føre til [[for tidlig fødsel]] eller [[praeeclampsia]] ([[hypertension|for højt blodtryk]] og nyresvigt under graviditeten, der kan medføre[[krampeanfald]]).<ref name=NA2011/>

==Kilder== {{Reflist|2}}

'''Urinvejsinfektion''' er en fællesbetegnelse for følgende [[sygdom]]me, som forekommer i [[urinveje]]ne:
'''Urinvejsinfektion''' er en fællesbetegnelse for følgende [[sygdom]]me, som forekommer i [[urinveje]]ne:


Versionen fra 11. jan. 2014, 19:30

Urinary tract infection
Klassifikation
Information
NavnUrinary tract infection
Medicinsk fagområdeurologi Rediger på Wikidata
SKS[http://apps.who.int/classifications/icd10/browse/2016/en#/N39.0 N39.0 DN39.0]
ICD-10[http://apps.who.int/classifications/icd10/browse/2016/en#/N39.0 N39.0 N39.0]
ICD-9[http://icd9.chrisendres.com/index.php?action=search&srchtext=599.0 599.0 599.0]
DiseasesDB13657
MedlinePlus000521
eMedicineemerg/625 emerg/626
ICD-9-CM595.0 Rediger på Wikidata
Patientplusurinary-tract-infection-in-adults Rediger på Wikidata
MeSHD014552 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

En urinvejsinfektion (Urinvejsbetændelse) er en infektion med bakterier i dele af urinvejene. Når betændelsen er i de nedre urinveje, kaldes det cystitis (blærebetændelse), og når den er i de øvre urinveje, kaldes det pyelonephritis (nyrebækkenbetændelse ). Symptomerne på en betændelse i de nedre urinveje er svie ved vandladning og enten hyppig vandladning eller trang til vandladning (eller begge). Symptomerne på pyelonephritis er bl.a. feber og smerter i siden samt de samme symptomer som ved betændelse i de nedre urinveje. Hos ældre mennesker og små børn kan symptomerne være vage og uspecifikke. Hovedårsagen til begge typer er Escherichia coli, men i sjældne tilfælde kan de skyldes andre bakterier, virus eller svamp. Urinvejsinfektioner forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd. Halvdelen af alle kvinder rammes mindst én gang i livet. Betændelsen vender tit tilbage. Risikofaktorer omfatter den kvindelige anatomi, samleje og familiens sygdomshistorie. Hvis man får pyelonephritis, er det som regel efter en blærebetændelse, men det kan også skyldes bakterier i blodet. Unge, raske kvinder kan diagnosticeres på symptomerne alene. Er symptomerne vage, kan det være svært at stille diagnosen, da der kan være bakterier til stede uden en infektion. Hvis behandlingen ikke virker i komplicerede tilfælde, kan en urindyrkning (dyrkning af bakterier fra en urinprøve) være nyttig. Patienter med jævnlige infektioner, kan tage en lille dosis antibiotika præventivt. Ukomplicerede tilfælde af urinvejsinfektion kan nemt behandles med en kort antibiotikakur, selvom resistens over for mange af de midler, der bruges, er stigende. I komplicerede tilfælde kan det være nødvendigt med en længere kur eller intravenøs antibiotika, og hvis symptomerne ikke bedres i løbet af to eller tre dage, skal der tages flere prøver. Hos kvinder er urinvejsinfektioner den mest almindelig form for bakterieinfektion. 10% får urinvejsinfektioner hvert år.

== Tegn og symptomer ==

Urinen kan indeholde pus (tilstanden kaldes pyuri), som det ses hos folk med blodforgiftning (sepsis) som følge af urinvejsinfektion.

Infektion i de nedre urinveje kaldes også blærebetændelse. De almindeligste symptomer er svien ved vandladning og hyppig vandladning (eller trang til vandladning), da der ikke er noget udflåd samt kraftige smerter.[1] Disse symptomer kan være alt fra milde til voldsomme[2], og hos ellers raske kvinder varer de som regel seks dage.[3] Der kan også forekomme smerter over skambenet eller smerter i siden. Folk, der får en infektion i de øvre urinveje ellerpyelonephritis, kan få smerter i lænden, feber, eller kvalme og opkastning oven i de klassiske symptomer på infektion i de nedre urinveje.[2] Det er kun sjældent, der er blod i urinen.[4] eller synligt pus pyuri (pus i urinen).[5]

Hos børn

Hos små børn kan det eneste symptom på en urinvejsinfektion være feber. Af denne grund anbefaler mange lægeforeninger, at man dyrker en urinprøve, hvis piger under to eller uomskårede drenge under et får feber. Babyer spiser måske ikke, kaster op, sover mere eller viser tegn på gulsot. Større børn kan få urininkontinens (manglende blærekontrol).[6]

Hos ældre

Ældre mennesker har tit ikke symptomer på urinvejsinfektion.[7] De opsøger måske lægen med vage symptomer som inkontinens, ændrede åndsevner eller træthed.[2] Nogle opsøger lægen med blodforgiftning som første symptom.[4] Diagnosen kan være svær at stille, da mange ældre allerede lider af inkontinens ellerdemens.[7]

Årsag

80-85% af alle urinvejsinfektioner skyldes E. coli, og 5-10% skyldes Staphylococcus saprophyticus.[1] Det kan i sjældne tilfælde skyldes infektioner fra virus eller svampe.[8] Andre bakterielle årsager kan være:Klebsiella, Proteus, Pseudomonas og Enterobacter. Disse er ualmindelige og skyldes tit misdannelser i urinvejene eller urinkatetere.[4] Urinvejsinfektioner fra Staphylococcus aureus (gule stafylokokker) er typisk sekundære symptomer ved bakterier i blodet.[2]

Sex

Hos unge, seksuelt aktive kvinder skyldes 75–90% af blærebetændelserne seksuel aktivitet. Infektionsfaren hænger sammen med seksuel frekvens.[1] På dansk bruges også den engelske betegnelse "honeymoon cystitis" (altså "blærebetændelse efter hvedebrødsdagene") om hyppigt tilbagevendende urinvejsinfektioner tidligt i ægteskabet. For kvinder, der er ude over overgangsalderen giver seksuel aktivitet ikke øget risiko for urinvejsinfektion. Brug af Sæddræbende midler øger risikoen for at få urinvejsinfektion uanset seksuel aktivitet.[1] Kvinder er mere udsat for urinvejsinfektioner end mænd, fordi kvinders urinrør er meget kortere og tættere påendetarmsåbningen.[9] Når en kvindes østrogenniveau daler i overgangsalderen, stiger hendes risiko for urinvejsinfektioner på grund af færre beskyttende bakterier i skeden.[9]

Urinkatetere

Urinkateterisering øger risikoen for urinvejsinfektioner. Risikoen for bakteriuri (bakterier i urinen) er mellem tre og seks procent for hver dag, og forebyggende antibiotika mindsker ikke infektionerne.[9] Risikoen kan mindskes ved kun at lægge kateter, når det er nødvendigt, og ved at bruge aseptiske metoder, når kateteret skal lægges samt ved at sørge for, at der altid er frit afløb til kateteret.[10][11][12]

Andre

Nogle familier er disponeret for blærebetændelse. Andre risikofaktorer er sukkersyge,[1] ikke at være omskåret og en forstørret blærehalskirtel.[2] Komplikationerne er ret vage og omfatter anatomiske, funktionelle eller metaboliske misdannelser. En kompliceret urinvejsinfektion er sværere at behandle og kræver som regel en mere omfattende evaluering, behandling samt opfølgning.[13] Hos børn forbindes urinvejsinfektioner med vesikoureteral refluks (tilbageløb af urin fra blæren til urinlederne eller nyrerne) og forstoppelse.[6] Folk med rygmarvsskader har større risiko for at få urinvejsinfektioner; dels fordi de tit går fast med kateter, og dels på grund af problemer med blæreudtømning.[14] Det er den hyppigste årsag til infektion i denne befolkningsgruppe og også den hyppigste årsag til indlæggelse.[14]Tranebærsaft eller tranebærtilskud ser heller ikke ud til at kunne forebygge eller behandle urinvejsinfektioner hos disse patienter.[15]

Opståen og udvikling

De bakterier, der giver urinvejsinfektioner, når typisk ind i blæren via urinrøret. Infektionen kan dog også komme via blodet eller lymferne. Bakterierne overføres som regel til urinrøret fra tarmene. Kvinder har større risiko på grund af deres anatomi. Når først de har nået blæren, kan E. Colisætte sig på blærevæggen og danne en biofilm, der er modstandsdygtig over for kroppens immunforsvar.[4]

Forebyggelse

Det er ikke påvist, at følgende påvirker hyppigheden af urinvejsinfektioner: P-piller eller kondomer, vandladning straks efter samleje, valg af undertøj, personlig hygiejne efter vandladning eller besørgelse, eller om man normalt tager karbad eller brusebad.[1] Der er heller ingen beviser for, at det hjælper at holde sig, bruge tampon eller udskylninger.[9] Hvis man bruger sæddræbende midler eller pessar og tit får urinvejsinfektioner, anbefales det at finde alternative metoder.[4] Tranebær (saft eller kapsler) kan hjælpe, hvis man tit får infektioner,[16][17] men længere tids brug kan mindske virkningen,[16] og ca. 30% af brugerne får fordøjelsesproblemer.[18]Det kan være mere effektivt at tage det to gange om dagen end en gang.[19] Her i 2011 mangler der forskning i, om intravaginale probiotika hjælper.[4] Brug af kondom uden sæddræbende midler eller af P-piller giver ikke større risiko for ukompliceret urinvejsinfektion.[20]

Medicin

Lider man af tilbagevendende infektioner, kan en længere antibiotikakur hjælpe.[1]De hyppigste midler er nitrofurantoin og trimethoprim/sulfamethoxazol.[4]Methenamine bruges også tit, da det danner formaldehyd i blæren, hvor surhedsgraden er lav. Det oparbejdes der ikke resistens imod.[21] Hvis infektionerne kommer af samleje, kan det hjælpe at tage antibiotika bagefter.[4] For kvinder efter overgangsalderen kan udvortes brug af østrogen i skeden mindske hyppigheden. I modsætning til cremer har østrogen fra pessarer været mindre effektiv end små doser antibiotika.[22] Flere vacciner er ved at blive udviklet i skrivende stund (2011).[4]

Hos børn

Ikke meget tyder på, at forebyggende antibiotika mindsker risikoen for urinvejsinfektioner hos børn.[23] Men det er sjældent, at hyppige urinvejsinfektioner fører til nyreproblemer, hvis der ikke er misdannelser i nyrerne. Det er kun tilfældet i 0,33% af kroniske nyresygdomme hos voksne.[24]

Diagnose

Flere baciller (stavformede bakterier, vises her som sorte og bønneformede) vises mellem hvide blodceller i urinmikroskopi. Disse ændringer tyder på en urinvejsinfektion.

I ukomplicerede tilfælde kan patienten diagnosticeres og behandles kun ud fra symptomerne uden laboratoriediagnose. I komplicerede eller tvivlsomme tilfælde kan det være nyttigt at bekræfte diagnosen med en urinanalyse, hvor der tjekkes for nitrit i urinen, hvide blodceller (leukocytter) eller leukocytesterase. Med urinmikroskopi kan man undersøge, om der er røde blodceller, hvide blodceller eller bakterier til stede. Dyrkningen af bakterierne fra urinprøven anses for positiv, hvis antallet af bakteriekolonier er over eller lig med 103 kolonidannende enheder (altså levende bakterier) pr. ml (CFU/ml) af en typisk urinvejsorganisme. Man kan også teste for bakteriernes følsomhed over for antibiotika ved at dyrke dem, så man kan vælge den rette behandling. Selvom en dyrkning af bakterier fra en kvinde er negativ, kan hun stadig få det bedre med antibiotika.[1] Da symptomerne hos ældre kan være svage, og prøver ikke altid er effektive, kan det være svært at diagnosticere ældre mennesker.[7]

Klassification

Hvis en urinvejsinfektion kun rammer de nedre urinveje, kaldes det blærebetændelse. Hvis den også når de øvre urinveje, kaldes det nyrebækkenbetændelse (pyelonephritis). Hvis urinen indeholder mange bakterier, men der ikke er nogen symptomer, kaldes tilstanden symptomfri bakteriuri.[2] Urinvejsinfektioner i de øvre urinveje anses for komplicerede hos sukkersyge-patienter, mænd, gravide kvinder og patienter med immundefekt.[3][4]Men hvis en kvinde ellers er sund og rask og ikke har været i overgangsalderen, anses den for ukompliceret.[3] Hvis børn med urinvejsinfektion har feber, anses det for en infektion i de øvre urinveje.[6]

Hos børn

Der skal en positiv urinprøve til for at stille diagnosen urinvejsinfektion hos børn. Der er tit risiko for forurening af prøven alt efter, hvordan den tages. Derfor er grænseværdien 105 CFU/ml for en "ren" prøve af midtstråleurin, 104 CFU/ml for prøver fra kateter og 102 CFU/ml for prøver med suprapubisk aspiration (en prøve, der tages direkte fra blæren med en nål). Verdenssundhedsorganisationen fraråder brug af "urinposer" til prøverne, da forureningsrisikoen er stor ved dyrkning. Kateterisering anbefales, hvis barnet ikke har lært at gå på toilettet. Nogle organisationer, såsom American Academy of Pediatrics anbefaler renal ultralyd og miktionscystouretrografi (observation af urinrør og urinblære med røntgen i realtid under vandladning) af alle børn under to år, der har haft urinvejsinfektion. Men da der ikke er en effektiv behandling af eventuelle problemer, anbefaler andre, som fx National Institute for Clinical Excellence kun, at man gør dette hos børn under seks måneder, eller hvis prøverne viste noget usædvanligt.[6]

Differentialdiagnose

Kvinder kan få cervicitis (betændelse i livmoderhalsen) eller vaginitis (betændelse i skeden), og unge mænd kan få symptomer på urinvejsfektioner ved infektion af Chlamydia trachomatis eller Neisseria gonorrheae.[2][25] Skedebetændelse kan også skyldes en gærinfektion.[26] Interstitel cystitis (kroniske blæresmerter) kan være forklaringen, hvis en patient flere gange har haft symptomer på urinvejsinfektioner, selvom prøverne har været negative, og antibiotika ikke har hjulpet.[27] Prostatitis (betændelse i prostata) kan også overvejes i differentialdiagnosen.[28]

Behandling

Behandlingen består mest af antibiotika. Phenazopyridin kan ordineres i de første dage sammen med antibiotika for at lindre den svie og trang, nogle oplever ved en blæreinfektion.[29] Men det anbefales ikke som standard, da kan være en øget risiko for methæmoglobinæmi(et forhøjet niveau af methæmoglobin i blodet).[30] Acetaminophen (paracetamol) kan lindre feber.[31] Kvinder, der tit får urinvejsinfektioner, kan med fordel selv administrere behandlingen og kun søge læge, hvis den ikke hjælper. Der kan indtelefoneres en recept på antibiotika til apoteket.[1]

Ukompliceret

Ukomplicerede infektioner kan diagnosticeres og behandles alene ud fra symptomerne.[1] Oral antibiotika som fx trimethoprim/sulfamethoxazol (TMP/SMX), cephalosporin, nitrofurantoin eller fluoroquinolone afkorter sygdomsforløbet betragteligt. De er lige effektive.[32] En tredages kur med trimethoprim, TMP/SMX eller fluoroquinolon er som regel tilstrækkeligt, men nitrofurantoin skal gives i 5–7 dage.[1][33] Med behandling bør symptomerne lette inden for 36 timer.[3] Ca. 50% af patienterne kommer sig uden behandling på få dage eller uger.[1] Infectious Diseases Society of America anbefaler ikke fluoroquinolon som første behandlingsvalg, da de er bekymrede for, at man kan udvikle resistens over for denne type medicin.[33] Til trods for denne forholdsregel er der opstået nogen resistens over for disse midler, da de bruges så meget.[1] I nogle lande mener man, at Trimethoprim alene er lige så godt som TMP/SMX.[33] Ved ukomplicerede urinvejsinfektioner reagerer børn tit godt på en tredages kur med antibiotika.[34]

Pyelonephritis

Pyelonephritis (nyrebækkenbetændelse) behandles mere aggressivt end en simpel blærebetændelse enten med en længere kur af oral antibiotika eller ved at give antibiotika intravenøst.[35] En syv-dages-kur med oral fluoroquinolonciprofloxacin bruges tit i områder, hvor resistensraten er under 10%.Hvis den lokale resistensrate er over 10%, ordineres tit intravenøs ceftriaxon. Hvis patienten har mere alvorlige symptomer, kan det være nødvendigt med en indlæggelse for antibiotikakuren.[35] Der kan være tale om blokerede urinveje på grund af en nyresten, hvis symptomerne ikke letter efter to-tre dages behandling.[2][35]

Epidemilogi

Urinvejsinfektioner er den bakterieinfektion, der rammer kvinder hyppigst.[3]Det er mest almindeligt mellem 16 og 35 år. 10% rammes en gang om året, og 60% rammes mindst en gang i livet.[1][4] Sygdommen vender tit tilbage. Halvdelen af de ramte får en ny infektion inden for et år. Urinvejsinfektioner rammer kvinder fire gange hyppigere end mænd.[4] Pyelonephritis opstår 20–30 gange mindre hyppigt.[1] Det er den hyppigste årsag til hospitalserhvervede infektioner med ca. 40%.[36] Mængden af symptomfri bakterier i urinen stiger med alderen. Den er to til syv procent hos kvinder i den fødedygtige alder og op til 50% hos ældre kvinder på plejehjem.[9] Hos mænd over 75 er tallet mellem syv og ti procent. [7] Urinvejsinfektioner kan ramme 10% af alle børn.[4] Det rammer mest uomskårede drenge under tre måneder og piger under et år.[6] Der er dog store udsving i beregningerne af frekvensen blandt børn. I en gruppe børn i aldersgruppen nyfødt til to år havde mellem to og 20% en urinvejsinfektion.[6]

Samfund og kultur

I USA står urinvejsinfektioner for næsten syv millioner lægekonsultationer, en million besøg på akutmodtagelsen og hundred tusind indlæggelser hvert år.[4] De samlede udgifter er store både hvad angår tabt arbejdstid og udgifter til behandling. I USA anslås det, at behandlingen alene løber op i 1.6 milliarder USD om året.[36]

Historie

Urinvejsinfektioner kendes helt tilbage fra oldtiden, hvor den første beskrivelse findes i Ebers Papyrus fra ca. 1550 f.Kr.[37] Ægypterne beskrev det som "at udsende varme fra blæren".[38] Der var ingen effektiv behandling, før antibiotika kom frem i 1930'erne. Før det brugte man urter, åreladningog hvile.[37]

Under graviditet

Urinvejsinfektioner er alvorligere under graviditeten, da der er en øget risiko for nyreinfektioner. Under graviditeten giver høje progesteron-tal en øget risiko for, at musklerne i urinlederne og blæren bliver slappe, så urinen kan løbe tilbage i urinlederne mod nyrerne. Gravide kvinder er ikke mere udsat for asymptomatiske bakterier, men hvis der er bakterier i urinen, er der en 25-40% højere risiko for nyreinfektion.[9] Så hvis en urinprøve viser tegn på en infektion, også selvom der ikke er symptomer, anbefales det at behandle. Der bruges sædvanligvis Cefalexin eller nitrofurantoin, fordi de anses for ufarlige under graviditet.[39] En nyreinfektion under graviditet kan føre til for tidlig fødsel eller praeeclampsia (for højt blodtryk og nyresvigt under graviditeten, der kan medførekrampeanfald).[9]

==Kilder==

  1. ^ a b c d e f g h i j k l m n o Nicolle LE (2008). "Uncomplicated urinary tract infection in adults including uncomplicated pyelonephritis". Urol Clin North Am. 35 (1): 1-12, v. doi:10.1016/j.ucl.2007.09.004. PMID 18061019.
  2. ^ a b c d e f g h Lane, DR (2011 Aug). "Diagnosis and management of urinary tract infection and pyelonephritis". Emergency medicine clinics of North America. 29 (3): 539-52. doi:10.1016/j.emc.2011.04.001. PMID 21782073. {{cite journal}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp); Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  3. ^ a b c d e Colgan, R (2011-10-01). "Diagnosis and treatment of acute uncomplicated cystitis". American family physician. 84 (7): 771-6. PMID 22010614. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  4. ^ a b c d e f g h i j k l m n Salvatore, S (2011 Jun). "Urinary tract infections in women". European journal of obstetrics, gynecology, and reproductive biology. 156 (2): 131-6. doi:10.1016/j.ejogrb.2011.01.028. PMID 21349630. {{cite journal}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp); Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  5. ^ Arellano, Ronald S. Non-vascular interventional radiology of the abdomen. New York: Springer. s. 67. ISBN 978-1-4419-7731-1.
  6. ^ a b c d e f Bhat, RG (2011 Aug). "Pediatric urinary tract infections". Emergency medicine clinics of North America. 29 (3): 637-53. doi:10.1016/j.emc.2011.04.004. PMID 21782079. {{cite journal}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp); Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  7. ^ a b c d Woodford, HJ (2011 Feb). "Diagnosis and management of urinary infections in older people". Clinical medicine (London, England). 11 (1): 80-3. PMID 21404794. {{cite journal}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp); Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  8. ^ Amdekar, S (2011 Nov). "Probiotic therapy: immunomodulating approach toward urinary tract infection". Current microbiology. 63 (5): 484-90. doi:10.1007/s00284-011-0006-2. PMID 21901556. {{cite journal}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp); Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  9. ^ a b c d e f g Dielubanza, EJ (2011 Jan). "Urinary tract infections in women". The Medical clinics of North America. 95 (1): 27-41. doi:10.1016/j.mcna.2010.08.023. PMID 21095409. {{cite journal}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp); Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  10. ^ Nicolle LE (2001). "The chronic indwelling catheter and urinary infection in long-term-care facility residents". Infect Control Hosp Epidemiol. 22 (5): 316-21. doi:10.1086/501908. PMID 11428445.
  11. ^ Phipps S, Lim YN, McClinton S, Barry C, Rane A, N'Dow J (2006). Phipps, Simon (red.). "Cochrane Database of Systematic Reviews". Cochrane Database Syst Rev (2): CD004374. doi:10.1002/14651858.CD004374.pub2. PMID 16625600. {{cite journal}}: |chapter= ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  12. ^ Gould CV, Umscheid CA, Agarwal RK, Kuntz G, Pegues DA (2010). "Guideline for prevention of catheter-associated urinary tract infections 2009". Infect Control Hosp Epidemiol. 31 (4): 319-26. doi:10.1086/651091. PMID 20156062.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  13. ^ Infectious Disease, Chapter Seven, Urinary Tract Infections from Infectious Disease Section of Microbiology and Immunology On-line. By Charles Bryan MD. University of South Carolina. This page last changed on Wednesday, April 27, 2011
  14. ^ a b Eves, FJ (2010 Apr). "Prevention of urinary tract infections in persons with spinal cord injury in home health care". Home healthcare nurse. 28 (4): 230-41. doi:10.1097/NHH.0b013e3181dc1bcb. PMID 20520263. {{cite journal}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp); Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  15. ^ Opperman, EA (2010 Jun). "Cranberry is not effective for the prevention or treatment of urinary tract infections in individuals with spinal cord injury". Spinal cord. 48 (6): 451-6. doi:10.1038/sc.2009.159. PMID 19935757. {{cite journal}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  16. ^ a b Jepson RG, Craig JC (2008). Jepson, Ruth G (red.). "Cochrane Database of Systematic Reviews". Cochrane Database Syst Rev (1): CD001321. doi:10.1002/14651858.CD001321.pub4. PMID 18253990. {{cite journal}}: |chapter= ignoreret (hjælp)
  17. ^ Wang CH, Fang CC, Chen NC; et al. (2012). "Cranberry-containing products for prevention of urinary tract infections in susceptible populations". Arch Intern Med. 172 (13): 988-96. doi:10.1001/archinternmed.2012.3004. {{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  18. ^ Rossi, R (2010 Sep). "Overview on cranberry and urinary tract infections in females". Journal of Clinical Gastroenterology. 44 Suppl 1: S61-2. doi:10.1097/MCG.0b013e3181d2dc8e. PMID 20495471. {{cite journal}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp); Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  19. ^ Wang, CH (2012 July 9). "Cranberry-containing products for prevention of urinary tract infections in susceptible populations: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials". Archives of Internal Medicine. 172 (13): 988-96. PMID 22777630. {{cite journal}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp); Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  20. ^ Engleberg, N C; DiRita, V; Dermody, T S (2007). "63". Schaechter's Mechanism of Microbial Disease (4 udgave). Baltimore: Lippincott Williams & Wilkins. 618. ISBN 978-0-7817-5342-5. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameters: |laydate=, |coauthors=, |trans_title=, |laysummary=, |month=, |trans_chapter=, |chapterurl= og |lastauthoramp= (hjælp)
  21. ^ Cubeddu, Richard Finkel, Michelle A. Clark, Luigi X. (2009). Pharmacology (4th ed. udgave). Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins. s. 397. ISBN 9780781771559. {{cite book}}: |edition= har ekstra tekst (hjælp)
  22. ^ Perrotta, C (2008-04-16). "Oestrogens for preventing recurrent urinary tract infection in postmenopausal women". Cochrane database of systematic reviews (Online) (2): CD005131. doi:10.1002/14651858.CD005131.pub2. PMID 18425910. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  23. ^ Dai, B; Liu, Y; Jia, J; Mei, C (2010). "Long-term antibiotics for the prevention of recurrent urinary tract infection in children: a systematic review and meta-analysis". Archives of Disease in Childhood. 95 (7): 499-508. doi:10.1136/adc.2009.173112. PMID 20457696.
  24. ^ Salo, J (2011 Nov). "Childhood urinary tract infections as a cause of chronic kidney disease". Pediatrics. 128 (5): 840-7. doi:10.1542/peds.2010-3520. PMID 21987701. {{cite journal}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp); Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  25. ^ Raynor, MC (2011 Jan). "Urinary infections in men". The Medical clinics of North America. 95 (1): 43-54. doi:10.1016/j.mcna.2010.08.015. PMID 21095410. {{cite journal}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp); Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  26. ^ Leung, David Hui ; edited by Alexander. Approach to internal medicine : a resource book for clinical practice (3rd ed. udgave). New York: Springer. s. 244. ISBN 978-1-4419-6504-2. {{cite book}}: |edition= har ekstra tekst (hjælp); |first= har et generisk navn (hjælp); Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  27. ^ Kursh, edited by Elroy D. (2000). Office urology. Totowa, N.J.: Humana Press. s. 131. ISBN 978-0-89603-789-2. {{cite book}}: |first= har et generisk navn (hjælp); Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  28. ^ Walls, authors, Nathan W. Mick, Jessica Radin Peters, Daniel Egan ; editor, Eric S. Nadel ; advisor, Ron (2006). Blueprints emergency medicine (2nd ed. udgave). Baltimore, Md.: Lippincott Williams & Wilkins. s. 152. ISBN 978-1-4051-0461-6. {{cite book}}: |edition= har ekstra tekst (hjælp); |first= har et generisk navn (hjælp)
  29. ^ Gaines, KK (2004 Jun). "Phenazopyridine hydrochloride: the use and abuse of an old standby for UTI". Urologic nursing. 24 (3): 207-9. PMID 15311491. {{cite journal}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  30. ^ Aronson, edited by Jeffrey K. (2008). Meyler's side effects of analgesics and anti-inflammatory drugs. Amsterdam: Elsevier Science. s. 219. ISBN 978-0-444-53273-2. {{cite book}}: |first= har et generisk navn (hjælp)
  31. ^ Glass, [edited by] Jill C. Cash, Cheryl A. (2010). Family practice guidelines (2nd ed. udgave). New York: Springer. s. 271. ISBN 978-0-8261-1812-7. {{cite book}}: |edition= har ekstra tekst (hjælp); |first= har et generisk navn (hjælp)
  32. ^ Zalmanovici Trestioreanu A, Green H, Paul M, Yaphe J, Leibovici L (2010). Zalmanovici Trestioreanu, Anca (red.). "Cochrane Database of Systematic Reviews". Cochrane Database Syst Rev. 10 (10): CD007182. doi:10.1002/14651858.CD007182.pub2. PMID 20927755. {{cite journal}}: |chapter= ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  33. ^ a b c Gupta, K (2011-03-01). "International clinical practice guidelines for the treatment of acute uncomplicated cystitis and pyelonephritis in women: A 2010 update by the Infectious Diseases Society of America and the European Society for Microbiology and Infectious Diseases". Clinical infectious diseases : an official publication of the Infectious Diseases Society of America. 52 (5): e103-20. doi:10.1093/cid/ciq257. PMID 21292654. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  34. ^ "BestBets: Is a short course of antibiotics better than a long course in the treatment of UTI in children".
  35. ^ a b c Colgan, R (2011-09-01). "Diagnosis and treatment of acute pyelonephritis in women". American family physician. 84 (5): 519-26. PMID 21888302. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  36. ^ a b Brunner & Suddarth's textbook of medical-surgical nursing (12th ed. udgave). Philadelphia: Wolters Kluwer Health/Lippincott Williams & Wilkins. 2010. s. 1359. ISBN 978-0-7817-8589-1. {{cite book}}: |edition= har ekstra tekst (hjælp)
  37. ^ a b Al-Achi, Antoine (2008). An introduction to botanical medicines : history, science, uses, and dangers. Westport, Conn.: Praeger Publishers. s. 126. ISBN 978-0-313-35009-2.
  38. ^ Wilson...], [general ed.: Graham (1990). Topley and Wilson's Principles of bacteriology, virology and immunity : in 4 volumes (8. ed. udgave). London: Arnold. s. 198. ISBN 0-7131-4591-9. {{cite book}}: |edition= har ekstra tekst (hjælp)
  39. ^ Guinto VT, De Guia B, Festin MR, Dowswell T (2010). Guinto, Valerie T (red.). "Cochrane Database of Systematic Reviews". Cochrane Database Syst Rev (9): CD007855. doi:10.1002/14651858.CD007855.pub2. PMID 20824868. {{cite journal}}: |chapter= ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

Urinvejsinfektion er en fællesbetegnelse for følgende sygdomme, som forekommer i urinvejene:

Se også

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Urinvejsinfektion&oldid=7455879"