209-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
209-klassen
ROKS Lee Sunsin (SS 068) arrives at Naval Station Pearl Harbor.jpg
Klasseoversigt
Type Undervandsbåd
Bruger(e) Flag of Argentina.svg Argentinas flåde
Flag of Brazil.svg Brasiliens flåde
Flag of Chile.svg Chiles flåde
Naval Ensign of Colombia.svg Colombias flåde
Flag of Ecuador.svg Ecuadors flåde
Flag of Greece.svg Grækenlands flåde
Naval Ensign of India.svg Indiens flåde
Flag of Indonesia.svg Indonesiens flåde
Flag of Peru.svg Perus flåde
Naval Ensign of South Africa.svg Sydafrikas flåde
Flag of South Korea.svg Sydkoreas flåde
Flag of Turkey.svg Türk Deniz Kuvvetleri
Flag of Venezuela (state).svg Venezuelas flåde
Værft HDW, Kiel
Nordseewerke, Emden
Arsenal de Marinha, Rio de Janeiro
Mazagon Dock Limited, Mumbai
DSME, Geoje
Gölcük orlogsværft, Gölcük
Byggeperiode 1974-2008
Planlagte enheder 70
Byggede enheder 61
Annullerede enheder 9
Operative enheder 60
Udgåede enheder 1
Tekniske data
Deplacement Data er baseret på Type 209/1500
1.810 tons (neddykket)
Længde 64,40 meter
Bredde 6,40 meter
Dybgang 6,20 meter
Testdybde >500 meter
Fremdrift Dieselelektrisk fremdrivning (6.100 Hk)
Fart 11,5 knob (uddykket)
22,5 knob (neddykket)
Rækkevidde 11.000 sømil (uddykket)
8.000 sømil (snorkel)
400 sømil (neddykket)
Udholdenhed 50 dage
Besætning 36 mand
Missiler UGM-84 Harpoon missiler i stedet for torpedoer
Torpedoer 8× 533 mm torpedorør (14 torpedoer
Miner I stedet for torpedoer

209-klassen (som regel benævnt Type 209) er en klasse af dieselelektriske undervandsbåde udviklet udelukkende til eksport i slutningen af 1960'erne af Howaldtswerke-Deutsche Werft i Tyskland. Til trods for at være udviklet i Tyskland, er klassen ikke benyttet af Deutsche Marine. Klassen betegnes som en eksportsucces med 60 ubåde solgt til tretten lande.

Udvikling[redigér | redigér wikikode]

I starten af 1970'erne begyndte mange flåder verden over at søge efter erstatninger for deres ubåde fra 2. verdenskrig, leasede amerikanske og britiske ubåde.[1] På dette tidspunkt var der kun et begrænset antal vestlige ubådsdesigns til salg, disse var dog dyre og designet til den kolde krig. Mange ubåde blev bygget specifikt til enkelte nationer såsom den franske Daphne-klasse, den britiske Oberon-klasse og Sovjetunionens Foxtrot-klasse.[2] 209-designet, navngivet af det vesttyske forsvarsministerium som "Type 209" opfyldte derfor et behov hos mange flåder for en platform med tilstrækkelige våben og en overkommelig pris.[3]

Design[redigér | redigér wikikode]

Klassen blev designet af "Ingenieur Kontor Lübeck" (IKL) og er baseret på tidligere tyske ubådsdesigns (især Type 206) med moderniseret udstyr. Designet er enkeltskroget og kaptajnen er i stand til at overskue hele horisonten fra periskopet.[2] Fire batterier med 120 celler er placeret for og agten for operationsrummet på det nederste dæk og udgør omkring 25 procent af ubådens deplacement.[1] To primære ballasttanke med hver sin trimtank sætter fartøjerne i stand til at dykke. Fremdrivningen foregår med en MTU dieselmotor, fire AEG dieselgeneratorer[3] samt en AEG elektromotor.

Bevæbning[redigér | redigér wikikode]

Type 209 er bevæbnet med 8 styk 533 mm torpedorør og kapacitet til 14 torpedoer. Grækenland, Sydkorea og Tyrkiets ubåde kan desuden bevæbnes med UGM-84 Harpoon missiler.[4] De sydkoreanske skibe kan desuden medbringe op til 28 miner i stedet for torpedoer eller Harpoon, indiske ubåde kan medbringe 24 miner eksternt.[5]

Ubådene kan bevæbnes med en lang række af torpedoer afhængig af nationen der opererer ubåden. Størstedelen benytter en torpedo der kan engagere både undervands- og overflademål (Chile, Colombia, Ecuador, Grækenland, Indien, Indonesien, Sydkorea) eller rene overfladetorpedoer (Argentina, Peru, Venezuela samt Tyrkiets Atilay-klasse). Ubådene kan også benytte Mk. 24 Tigerfish torpedoer (Brasilien og Tyrkiets Preveze-klasse)[5], DM2A4 (Tyrkiets Gür-klasse), eller Mk. 37 torpedoer (Argentina).

Brasiliens ubåde skal efter planen modtage et nyt kampinformationssystem fra Lockheed Martin der gør dem i stand til at benytte den amerikanske Mk. 48 ADCAP torpedo.[6]

Varianter[redigér | redigér wikikode]

Der er bygget fem varianter af klassen:

Klassen er blevet ganske modificeret og opgraderet gennem tiden med nye hovedmotorer, aircondition og elektronik for at sikre et moderne produkt. Deplacementet er i enkelte varianter øget med næsten 50 % fra udgangspunktet på grund af alt det ekstra udstyr, forbedrede forhold for besætningen og øget rækkevidde.[8]

Thomson-klassen, som blev bygget til Armada de Chile fik installeret yderligere nødsluser i torpedo- og maskinrum. Der blev installeret yderligere en nødsluse i tårnet.[9] Disse ubåde blev desuden udstyret med længere periskoper og master grundet regionale strøm- og bølgeforhold.

Den brasilianske Tikuna-klasse er en modificeret Type 209/1400. Båden er 85 centimeter længere end originale designs og er udstyret med en bedreydende dieselmotor, en anden elektromotor, batterier, elektronok og sensorer.

Shishumar-klassen, bygget til Bhāratīya Nau Senā har en specialdesignet nødsluse med plads til hele besætningen. Nødslusen har en iltforsyning til otte timer.[10]

Sabalo-klassen fra Venezuela blev forlænget på det tyske værft HDW under en modernisering i starten af 1990'erne. Den forøgede længde skyldes installationen af en ny sonar, den samme sonar som på 206-klassen.[11]

Mellem 2004 og 2005, undergik den indonesiske ubåd Cakra en midtlivsopdatering ved Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering i Sydkorea. Midtlivsopdateringen betød nye batterier, renoverede motorer og et moderniseret kampinformationssystem.[12] I 2009 vandt Daewoo kontrakten på at midtlivsopdatere den anden indonesiske ubåd i klassen, Nanggala, der efter planen skal være færdig til juli 2011. Daewoo tilbyder desuden at konstruere to modificerede Chang Bogo-klasse ubåde til Indonesien. Aftalen er efter sigende 700 millioner amerikanske dollar værd. Sydkorea er nu det andet land udover Tyskland der tilbyder konstruktionen af 209-klassen.

Ubådene er forberedt til at kunne installere nyere luftuafhængige fremdrivningssystemer (AIP), såsom eksempelvis stirlingmotorern. De første skibe der modtog sådan et system var den græske Poseidon-klasse under Neptun II opdateringsprogrammet.[13] De skulle alle være opgraderet ved at skære båden over lige agten for kontrolrummet for at indsætte en seks meter sektion med et 120 kW Siemens AIP-sstem.[9][14] Programmet blev dog annulleret i 2009 da man valgte at satse på to nye ubåde af den nyere Type 214, dog nåede Okeanos (S118) at få installeret systemet.[15][16]

Dolfin-klassen, bygget til Heyl Ha'Yam, er baseret på Type 209, så forskellig fra det oprindelige design at der reelt er tale om en helt anden skibsklasse.

Tjeneste[redigér | redigér wikikode]

Lande der benytter 209-klassen udgøres af Argentina, Brasilien, Chile, Colombia, Ecuador, Grækenland, Indien, Indonesien, Peru, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet og Venezuela. Alle de leverede ubåde i klassen er stadig i tjeneste bortset fra den argentinske ARA San Luis (S32) der blev skrottet i 1997 efter et længerevarende værftsophold. Iran havde planlagt at indkøbe seks ubåde af klassen, dette blev dog droppet af ayatollah Kohmeini i 1979.[17]

Den første bruger af ubådene blev Polemikó Naftikó, som købte fire Type 209/1100 og fire Type 209/1200.

Türk Deniz Kuvvetleri er den største aftager af ubådene i klassen med seks Type 209/1200 ubåde (indgået mellem 1976 og 1990) samt otte Type 209/1400 (indgået i perioden 1994-2007). Lige nu har den tyrkiske flåde altså den største tyskproducerede ubådsflåde i verden.

Tre nye Type 209/1400 ubåde blev leveret til Sydafrika i 2006 med et prisskilt på 285 millioner US-dollar per styk.

209-klassen bliver i de fleste af brugernes flåder suppleret eller erstattet af andre nyere udenlandske ubådsdesigns. Argentina bestilte adskillige TR-1700 ubåde i løbet af 1980'erne. Kilo-klassen blev indkøbt af Indien i 1980'erne og Indonesien overvejer for tiden også at investere i klassen. Chile har tilføjet Scorpène-klassen mens Brasilien og Indien har bestilt ubåde af denne klasse, disse er under konstruktion. Sydkorea har bygget sin Son Won-il klasse, en licensbygget 214-klasse. Tyrkiet står til at erstatte sine ubåde af Atilay-klassen med den nyere Type 214 ubåd.[18] Også i Grækenland er den aldrende Glaukos-klasse blevet erstattet af Papanikolis-klassen, Type 214.

Varianter[redigér | redigér wikikode]

1100 1200 1300 1400 1500
Deplacement (neddykket) 1.207 tons 1.285 tons 1.390 tons 1.586 tons 1.810 tons
Dimensioner 54,1×6,2×5,9 meter 55,9×6,3×5,5 meter 59,5×6,2×5,5 meter 61,2×6,25×5,5 meter 64,4×6,5×6,2 meter
Diameter på formskroget 6,8 m
Fremdrivning Dieselelektrisk, 4 dieselmotorer, 1 aksel
5.000 Hk 6.100 Hk
4× batterier (120 celler) 4× batterier (132 celler)
Hastighed (uddykket) 11 knob 11,5 knob
Hastighed (neddykket) 21,5 knob 22 knob 22,5 knob
Rækkevidde (uddykket) 11.000 sømil (ved 10 knob)
Rækkevidde (snorkel) 8.000 sømil (ved 10 knob)
Rækkevidde (neddykket) 400 sømil (ved 4 knob)
Udholdenhed 50 dage
Testdybde 500 meter
Bevæbning

8× 533 mm torpedorør til:

Besætning 31 33 30 36

Skibe og klasser[redigér | redigér wikikode]

Klasse Type Pennant Navn Indgået Noter
Flag of Argentina.svg Argentinas flåde
Salta-klassen 1100 S31 Salta 1974 Blev levetidsforlænget i perioderne 1988-1995 og 2004-2005
Salta-klassen 1100 S32 San Luis 1974 Udgået i 1997 efter værftsbesøg
Flag of Brazil.svg Brasiliens flåde
Tupi-klassen 1400 S30 Tupi 1989 Udstyres med nyt kampinformationssystem[6]
Tupi-klassen 1400 S31 Tamoio 1994 Udstyres med nyt kampinformationssystem
Tupi-klassen 1400 S32 Timbira 1996 Udstyres med nyt kampinformationssystem
Tupi-klassen 1400 S33 Tapajó 1999 Udstyres med nyt kampinformationssystem
Tupi-klassen 1400mod S34 Tikuna 2005 Modificeret Type 209/1400
Flag of Chile.svg Chiles flåde
Thomson-klassen 1300L SS-20 Thomson 1984 Forventes levetidsforlænget 2011
Thomson-klassen 1300L SS-21 Simpson 1984 Levetidsforlænget i 2009
Naval Ensign of Colombia.svg Colombias flåde
Pijao-klassen 1200 S28 Pijao 1975 Levetidsforlænget 2009-2011[19]
Pijao-klassen 1200 S29 Tayrona 1975 Levetidsforlænget 2009-2011
Flag of Ecuador.svg Ecuadors flåde
Shyri-klassen 1300 S101 Shyri 1977 Er under et større værftsophold efter tsunamien i Talcahuano, samtidig levetidsforlængelse.
Shyri-klassen 1300 S102 Huancavilca 1978 -
Flag of Greece.svg Grækenlands flåde
Glavkos class 1100 S110 Glavkos 1971 Levetidsforlænget mellem 1993-2000, forventes at udgå i løbet af 2011
Glavkos-klassen 1100 S111 Nireus 1972 Levetidsforlænget mellem 1993-2000
Glavkos-klassen 1100 S112 Triton 1972 Levetidsforlænget mellem 1993-2000
Glavkos-klassen 1100 S113 Proteus 1972 Levetidsforlænget mellem 1993-2000
Poseidon-klassen 1200 S116 Poseidon 1979 Levetidsforlængelse annulleret
Poseidon-klassen 1200 S117 Amfitriti 1979 Levetidsforlængelse annulleret[15]
Poseidon-klassen 1200 S118 Okeanos 1979 Levetidsforlænget 1993-2000
Poseidon-klassen 1200 S119 Pontos 1979 Levetidsforlængelse annulleret
Naval Ensign of India.svg Indiens flåde
Shishumar-klassen 1500 S44 Shishumar 1986 Udstyret med avanceret nødudslusningssystem. Levetidsforlænget 1999-2005
Shishumar-klassen 1500 S45 Shankush 1986 Udstyret med avanceret nødudslusningssystem. Levetidsforlænget 1999-2005
Shishumar-klassen 1500 S46 Shalki 1992 Udstyret med avanceret nødudslusningssystem. Levetidsforlænget 1999-2005
Shishumar-klassen 1500 S47 Shankul 1994 Udstyret med avanceret nødudslusningssystem. Levetidsforlænget 1999-2005
Flag of Indonesia.svg Indonesiens flåde
Cakra-klassen 1300 401 Cakra 1981 Levetidsforlænget 2004-2006
Cakra-klassen 1300 402 Nanggala 1981 Forventes levetidsforlænget 2011-2012
Flag of South Korea.svg Sydkoreas flåde
Chang Bongo-klassen 1200 SS-061 Chang Bogo 1993 -
Chang Bongo-klassen 1200 SS-062 Lee Chun 1994 -
Chang Bongo-klassen 1200 SS-063 Choi Museon 1996 -
Chang Bongo-klassen 1200 SS-065 Park Wi 1996 -
Chang Bongo-klassen 1200 SS-066 Lee Jongmu 1996 -
Chang Bongo-klassen 1200 SS-067 Jeong Un 1998 -
Chang Bongo-klassen 1200 SS-068 Lee Sunsin 2000 -
Chang Bongo-klassen 1200 SS-069 Na Daeyong 2000 -
Chang Bongo-klassen 1200 SS-071 Lee Eokgi 2001 -
Flag of Peru.svg Perus flåde
Angamos-klassen 1200 SS-31 Angamos (ex-Casma) 1980 Levetidsforlænget 1998
Angamos-klassen 1200 SS-32 Antofagasta 1980 Levetidsforlænget 1996
Angamos-klassen 1200 SS-33 Pisagua (ex-Blume) 1982 Overvejelser vedrørende levetidsforlængelse pågår
Angamos-klassen 1200 SS-34 Chipana (ex-Pisagua) 1983 Overvejelser vedrørende levetidsforlængelse pågår
Islay-klassen 1100 SS-35 Islay 1975 Levetidsforlænget 2008
Islay-klassen 1100 SS-36 Arica 1975 Levetidsforlænget 2008
Naval Ensign of South Africa.svg Sydafrikas flåde
Heroine-klassen 1400mod S101 Manthatisi 2006 Erstattede Daphné-klassen
Heroine-klassen 1400mod S102 Charlotte Maxeke 2007 Erstattede Daphné-klassen
Heroine-klassen 1400mod S103 Queen Modjadji I 2008 Erstattede Daphné-klassen
Flag of Turkey.svg Türk Deniz Kuvvetleri
Atilay-klassen 1200 S347 Atilay 1976 Levetidsforlængelse annulleret, forventes erstattet af en 214-klassen efter 2015
Atilay-klassen 1200 S348 Saldiray 1977 Levetidsforlængelse annulleret, forventes erstattet af en 214-klassen efter 2015
Atilay-klassen 1200 S349 Batiray 1978 Levetidsforlængelse annulleret, forventes erstattet af en 214-klassen efter 2015
Atilay-klassen 1200 S350 Yildiray 1981 Levetidsforlængelse annulleret, forventes erstattet af en 214-klassen efter 2015
Atilay-klassen 1200 S351 Doganay 1984 Levetidsforlængelse annulleret, forventes erstattet af en 214-klassen efter 2015
Atilay-klassen 1200 S352 Dolunay 1989 Levetidsforlængelse annulleret, forventes erstattet af en 214-klassen efter 2015
Preveze-klassen T1.1400 S353 Preveze 1994 -
Preveze-klassen T1.1400 S354 Sakarya 1995 -
Preveze-klassen T1.1400 S355 18 Mart 1998 -
Preveze-klassen T1.1400 S356 Anafartalar 1999 -
Gür-klassen T2.1400 S357 Gür 2003 -
Gür-klassen T2.1400 S358 Canakkale 2005 -
Gür-klassen T2.1400 S359 Burakreis 2006 -
Gür-klassen T2.1400 S360 Birinci Inönü 2007 -
Flag of Venezuela (state).svg Venezuelas flåde
Sabalo-klassen 1300 S31 Sabalo 1976 -
Sabalo-klassen 1300 S32 Caribe 1977 -

Billeder[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b globalsecurity.org: Type 209 Besøgt 18. maj 2011
  2. ^ a b The World of Type 209 Submarines Besøgt 18. maj 2011
  3. ^ a b Miller, David (2002). The Illustrated Directory of Submarines. Zenith Press. s. 480. ISBN 0-7603-1345-8. 
  4. ^ Watts, Anthony (2006). Jane's Warship Recognition Guide. Harpercollins. s. 384. ISBN 0-0071-8327-5. 
  5. ^ a b Wertheim, Eric (2002). Naval Institute Guide to Combat Fleets of the World: Their Ships, Aircraft, and Systems. US Naval Institute Press. s. 1124. ISBN 1-59114-955-X. 
  6. ^ a b SSK Tupi Class Attack Submarine Besøgt 18. maj 2011
  7. ^ U-209PN: Submarino de ataque (SSK)/tipo U-214 Besøgt 18. maj 2011
  8. ^ ThyssenKrupp Marine Systems – Class 209 / 1400mod Besøgt 18. maj 2011
  9. ^ a b Watts, Anthony (March 2002). Jane's Underwater Warfare Systems, 2002-2003. Jane's Information Group. s. 629. ISBN 0-7106-2451-4. 
  10. ^ Shishumar class Patrol submarine Besøgt 18. maj 2011
  11. ^ Saunders, Stephen (2004). Jane's Fighting Ships 2004-2005. Jane's Information Group. s. 900. ISBN 0-7106-2623-1. 
  12. ^ Submarine forces (Indonesia), Submarines – Submarine forces Besøgt 18. maj 2011
  13. ^ Naval Highlights at Defendory 2006 Besøgt 18. maj 2011
  14. ^ Submarino de ataque (SSK) classe Poseidon / 209-1200 (tipo U-209) Besøgt 18. maj 2011
  15. ^ a b Greece in Default on U-214 Submarine Order Besøgt 18. maj 2011
  16. ^ Contracts securing the future of Hellenic Shipyards come into effect Besøgt 18. maj 2011
  17. ^ Iran Navy Modernization Besøgt 18. maj 2011
  18. ^ Turkey Specifies a Range of New Ships Besøgt 18. maj 2011
  19. ^ Contract for the modernisation of Colombian Class 209 submarines Besøgt 18. maj 2011

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]