ABB

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
ABB
ABB logo.svg
Zürich - Oerlikon - Nord 2010-08-07 16-30-08.JPG
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab, børsnoteret selskab Rediger på Wikidata
Brancher Robotik, elektroteknik Rediger på Wikidata
Grundlagt 8. februar 1988 Rediger på Wikidata
Hovedsæder Västerås, Sverige, Zürich, Schweiz Rediger på Wikidata
Nøglepersoner Björn Rosengren, adm. direktør
Produkt Effektbryter[1] Rediger på Wikidata
Regnskab
Omsætning 29 mia. $ (2019), 29 mia. $ (2021) Rediger på Wikidata
Resultat 2 mia. (2017), 5 mia. $ (2021) Rediger på Wikidata
Aktiver 43 mia. $ (2017), 40 mia. $ (2021) Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
147.000 (2019), 110.000 (2020), 146.600 (2018), 104.400 (2021) Rediger på Wikidata
Ejere Cevian Capital
Investor AB
BlackRock Rediger på Wikidata
Datterselskaber ABB
ABB (United Kingdom)
ABB
ABB (United States)
ABB (Mannheim)
ABB Norge
ABB (Canada)
ABB (Japan)
Strömberg
Cylon Controls Ltd.
Niessen Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

ABB, tidligere Asea Brown Boveri, er et multinationalt selskab med hovedkvarter i Zürich, Schweiz. Koncernen opererer hovedsageligt indenfor kraft- og automationsteknologi til forsyningsvirksomheder og industrien. ABB er et af verdens største ingeniørvirksomheder såvel som et af de største konglomerater i verden. ABB har aktiviteter i omkring 100 lande og beskæftiger 145.000 ansatte. I Danmark har ABB flere afdelinger, bl.a. i Fredericia, Odense, Skovlunde, Aalborg, Aarhus og Esbjerg. Omkring 600 personer arbejder i den danske del af koncernen.

ABB er noteret på børserne i Zürich, Stockholm og New York.

Kritik[redigér | rediger kildetekst]

I 2000 solgte ABB atomteknologi, samt kapacitet til fremstilling af plutonium til Nordkorea.[2] Nordkorea har i mange år forsøgt at bygge kernevåben, og landet gennemførte en atomprøvesprængning i oktober 2006.

ABB's leverance af atomteknologi var resultatet af en aftale fra 1994 mellem USA (ledet af den daværende præsident Bill Clinton) og Nordkorea, der gav Nordkorea mulighed for at opføre to atomreaktorer i Kumho i den østlige del af landet mod at Nordkorea indstillede sit militære atomprogram. Kontrakten i 2000 var således i overensstemmelse med internationale aftaler. Donald Rumsfeld, der som forsvarsminister under George W. Bush var med til at udpege Nordkorea som værende en del af "Ondskabens akse", sad i ABB's bestyrelse da kontrakten blev indgået. Handlen med Nordkorea udløste således kritik af Donald Rumsfelds rolle i leverancen.[3][4]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Klein, Naomi (2007) "Chokdoktrinen" s.347 ISBN 978-87-7955-610-2
  3. ^ Rumsfeld was on ABB board during deal with North Korea Arkiveret 8. november 2020 hos Wayback Machine. Swissinfo.ch. 24. februar 2003.
  4. ^ The two faces of Rumsfeld Arkiveret 1. december 2016 hos Wayback Machine. The Guardian. 9. maj 2003.