Antoninus-muren

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
UNESCO Verdensarvsområde
Antoninus-muren
Antonine Wall - geograph.org.uk - 49196.jpg
Land Storbritannien Storbritannien
Type Kultur
Kriterium ii, iii, iv
Reference 430
Region UNESCO's Verdensarvsliste (Europa)
Indskrevet 1987 (11. session) (tilføjelser i 2005 og 2008)
Placeringen af Antoninus-muren og Hadrians mur i Skotland og Nordengland.

Antoninus-muren eller den antoninske mur, kendt af romerne som Vallum Antonini, var et forsvarsværk, der markerede Romerrigets nordligste grænse på den ø, der i dag er kendt som Storbritannien. Muren var opført som en jordvold på stenfundament, og blev bygget af romerne tværs over det, som i dag er Central Belt i Skotland mellem Firth of Forth og Firth of Clyde. Den markerede den nordligste grænse, limes, i Romerriget og havde et forløb på omkring 63 km og var ca. 3 m høj og 5 m dyb. Lidar-scanninger er blevet brugt til at fastslå længden af muren.[1] Den var forskanset med en dyb voldgrav på den nrodlige side. Det antages, at der har været træpalisader på toppen af volden. Barrieren var den anden af to "store mure", som romerne etablerede i det nordlige Britannien. Ruinerne er langt dårlige bevaret end den mere kendte Hadrians mur mod syd, hovedsagelig fordi jordvolden og eventuelle træpalisader er gået til, til forskel fra Hadrians mur, der var opført i sten.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Byggeriet blev påbegyndt i år 142 på ordre fra den romerske kejser Antoninus Pius, og den tog omkring 12 år at færdiggøre. Antoninus Pius besøgte, modsat sin forgænger Hadrian, aldrig Britanien. Presset fra kaledonierne kan have fået Antoninus til at sende imperiets tropper længere mod nord. Antoninus-muren blev beskyttet af 16 romerske forter, de såkaldte castra, med mindre forter imellem. Troppebevægelsen blev faciliteret af en romersk stenvej, kendt som hærvejen eller militærvejen, der forbandt alle stederne. Soldaterne, som opførte muren, mindedes deres byggeri og deres kamp med kaledonierne med mindeplader, hvoraf der stadig er bevaret 20. Muren blev forladt blot 8 år efter færdiggørelsen, og garnisonerne langs den blev relokeret til den sydligere liggende Hadrians mur. I år 208 genetablerede kejser Septimius Severus legionerne ved muren og beordrede at den skulle repareres, hvilket har ført til, at muren også er blevet kendt som Severus' mur.[2] Romernes tilstedeværelse ved muren sammenlagt under 100 år, og muren blev aldrig siden forskanset og bemandet.

Det meste af muren og de tilhørende forter er siden gået til, men visse steder er rudimenter stadig synlige. Mange af disse er kommet under Historic Scotlands varetægt. Som en del af romerrigets ydre grænser, limes, er muren også kommet på UNESCOs verdensarvsliste.[3]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Krakowka, Kathryn. Meticulous metric survey of the Antonine Wall. Hentet 28 April 2018. 
  2. ^ Elliott, Simon; Hughes, Tristan (18 March 2018). The Scottish Campaigns of Septimius Severus. Turning Points Of The Ancient World. Hentet 21 May 2018. 
  3. ^ The Antonine Wall Management Plan 2014-19. Hentet 28 April 2018.