Conwy Castle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Conwy Castle.

Conwy Castle er en middelalderlig fæstning i Conwy på nordkysten af Wales. Den blev bygget af Edvard I under hans erobringen af Wales mellem 1283 og 1289. Fæstningen blev etableret som en del af større projekt med at bygge mur omkring Conwy, og de samlede udgifter til forsvarsværkerne var omkring £15.000, hvilket var en enorm sum på dette tidspunkt. Over de næste århundreder spillede slottet en vigtig rolle i flere krige. Det modstod belejringen af Madog ap Llywelyn i vinteren 1294–95, fungerede som midlertidigt tilfulgtssted for Richard II i 1399 og blev okkuperet i adskillige måneder af tropper, som var loyale mod Owain Glyndŵr i 1401 under det walisiske oprør.

Efter udbruddet af den engelske borgerkrig i 1642 blev slottet brugt af tropper, der var loyale mod Charles I, og holdt ud indtil 1646, hvor de overgav sig til rundhovedernes hær. I kølvandet blev fæstningen delvis ødelagt af Rundhovederne for at forebygge brugen af den i et eventuelt oprør og blev ødelagt fuldstændigt i 1665, da det resterende jern og bly blev fjernet og solgt. Conwy Castle blev en attraktiv destination for malere i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Besøgstallet voksede og begyndende restaurering blev udført i sidste halvdel af 1800-tallet. I 1900-tallet blev ruinen forvaltet af Cadw som en turistattraktion.

UNESCO betragter Conwy Castle som "et af de fineste eksempler på sen 1200-tals og tidlig 1300-tals militærarkitektur i Europa" og har optaget Conwy Castle på Verdensarvslisten.[1] Den rektangulære borg er bygget af lokale og importerede sten og fylder højderyggen ud til kysten, hvor den oprindeligt lå ud til et vigtigt overgangssted over Conwy. Den er opdelt i en indre og en ydre borggård, der bliver forsvaret af otte store tårne og to forborge med en lønport, der fører ned til floden, så slottet kan få nye forsyninger fra søsiden. På borgen er bevaret de tidligst overlevende machicoulis af sten i Storbritannien, som historikeren Jeremy Ashbee har beskrevet som den "bedst bevarede samling af middelalderlige private kongelige gemakker i England og Wales.[2] I tråd med andre edvardianske slotte i det nordlige Wales har arkitekturen Conwy har tætte forbindelser til dem, der findes i Kongedømmet Sardinien i samme periode, en indflydelse formentlig afledt af arkitekten James af Saint Georges afstemning fra Sardinien.

Historie[redigér | redigér wikikode]

1200-tallet[redigér | redigér wikikode]

Før englænderne byggede byen Conwy i form af grundlæggelsen af Aberconwy Abbey, lå der et cistercienserkloster, som særligt de walisiske prinser bidrog til.[3] Stedet kontrollerede også et vigtigt overfartssted på floden Conwy mellem kysten og de indre områder i Nordwales, som Deganwy Castle havde forsvaret i mange år.[3] Kongerne af England og de walisiske prinser havde kæmpet om kontrollen af området siden 1070'erne, og konflikten blussede op igen, hvilket ledte Edvard 1. til at gå i krig i Wales for anden gang i hans regeringstid i 1282.[4]

Rekonstruktion af Conwy Castle og bymurene i 1200-tallet.

Edvard indvaderede området med en stor hær, der gik nord fra Carmarthen og vest fra Montgomery og Chester. Edvard erobrede Aberconwy i marts 1283 og besluttede at stedet skulle være centrum i et nyt county: han genopbyggede klostret omkring 13 km oppe i dalen Conwy til et nyt sted ved Maenan, hvor Maenan Abbey blev etableret, og han byggede en ny engelsk borg og bymure på det sted, hvor klostret hidtil havde ligget.[5] Den forfaldne borg Deganwy blev forladt og blev aldrig genopbygget.[6] Edvards plan var en del af en symbolsk handling, der skulle demonstrere den engelsk magt i Wales.[7]

Arbejdet med at grave voldgraven omkring Conwy Castle blev startet få dage efter Edvard havde givet ordren til at opføre borgen.[8] Byggeriet blev styret af Sir John Bonvillars og af stenhuggermesteren James af Saint George. Den første fase foregik mellem 1283 og 1284 og den fokuserede på at opføre de ydre ringmure og tårne.[9] I anden fase, der foregik fra 1284 til 1286, blev bygningerne inden for murene rejst, mens arbejdet med at opføre mure omkring nabobyen også begyndte.[10] I 1287 stod Conwy Castle færdig.[10] Håndværkerne hyrede et stort antal arbejdere fra hele England til at hjælpe med opgaven. Hver sommer, hvor byggesæsonen startede, samledes arbejderne i Chester, og de gik herefter til Wales.[11] Edvards regnskabsmedarbejdere skelnede ikke imellem udgifter til bymurene og borgen, men den totalte pris på de to projekter beløb sig på omkring £15.000, hvilket var en enorm sum på denne tid.[10][nb 1]

Konstablen på borgen var også borgmester i den nye by Conwy, hvilket han blev på kongeligt dekret i 1284, og han styrede fæstningens garnison på 30 soldater, inklusive 15 armbrøstskytter, og derudover en tømrer, en kammerherre, en smed, en ingeniør og en stenhugger.[13] I 1294 gjorde Madog ap Llywelyn oprør mod det engelske styre. Edvard blev belejret ved Conwy af waliserne mellem december og januar 1295 og fik i denne periode kun forsyninger via søvejen, før der ankom tropper i februar der stoppede belejringen.[14] Krønikøren Walter af Guisborough skrev, at som følge af forholdene på borgen så nægtede Edvard at drikke sit eget private lager af vin og delte det i stedet ud til garnisonen.[15] I flere år efter var Conwy Castle det vigtigste kongeslot i Wales, og det var her kongen tog imod vigtige persioner, heriblandt Edvard 1.'s søn og den kommende Edvard 2. i 1301, da han besøgte området, for at modtage homage fra de walisiske ledere.[16]

1300- og 1400-tallet[redigér | redigér wikikode]

Conwy Castle set fra vest, der viser porttårnet der beskytter den yder borggård.

Conwy Castle blev ikke vedligeholdt særlig meget i begyndelsen af 1200-tallet, og i 1321 blev det rapporteret at slottet var dårligt udstyret med begrænset lagerkapacitet og havde utætte tage og råddent tømmer.[17] Disse problemer blev ved indtil Edvard, den sorte prins, overtog kontrollen med slottet i 1343.[17] Hans kammerherre, Sir John Weston, udførte reperationer og opførte nye støtte til loftsbuerne i storsalen og andre dele af slottet.[17] Efter den sorte prins' død i 1376 fik Conwy Castle igen lov at forfalde.[17]

Mod slutningen af 1300-tallet blev slottet brugt som af Richard 2. skjulested fra hans rival Henry Bolingbrokes tropper.[18] Efter at være vendt tilbage fra Irland nåede Richard frem til slottet den 12. august 1399, hvor han mødtes med Bolingbrokes udsending Henry Percy for at forhandle.[19] I kapellet sværgede Percy, at han ikke ville skade kongen. Den 19. august overgav Richard sig til Percy ved Flint Castle, hvor han lovede at abdicere, hvis hans liv blev skånet.[20] Kongen blev ført til London og døde senere i fangeskab på Pontefract Castle.[19]

Henry Bolingbroke overtog den engelske trone som Henrik 4. i 1400, men et oprør brød ud i det nordlige Wales kort efter, under ledeskab af Owain Glyndwr.[19] I marts 1401 udførte Rhys ap Tudur og hans bror Gwilym, der var Owain Glyndwrs fætre, et overraskelsesangreb på Conwy Castle.[19] De fik adgang til slotte ved at lade som om, at de var tømrere der skulle reparere det, og dræbte to vagter og tog herefter kontrol med slottet.[19] Walisiske oprørere angreb og tilfangetog resten af byen.[21] Brødrene hold fæstningen i tre måneder før det forhandlede en overgivelse, og som en del af denne aftale blev de en kongelig benådning fra Henrik 4.[19]

Under rosekrigene mellem 1455 og 1485, der blev udkæmpet mellem House of Lancaster og House of York blev forsvarsværkerne på Conwy forstærket, men spillede kun en lille rolle i kampene.[22] Henrik 8. udførte restaureringsarbejde på Conwy Castle i 1520'erne og 1530'erne, hvor slottet blev brugt som fængsel, som depot og som et potentielt residens for gæster.[22]

1600-tallet til idag[redigér | redigér wikikode]

Bakehouse Tower med vagttårn der overser den indre borggård og har udsigt over North Wales Coast Line.

Conwy Castle forfaldt endnu engang i begyndelsen af 1600-tallet.[23] Charles 1. solgte det til Edward Conway i 1627 for £100, og Edwards søn, der ligeledes hed Edward, arvede ruinen i 1631.[23][nb 2] I 1642 brød den engelske borgerkrig ud mellem Charles' royalister og Parliamentarikerne.[23] John Williams, Ærkebiskoppen af York, overtog slotte på vegne af kongen, og begyndte at reparare det og indsætte en garnison på hans egen regning.[23] I 1645 blev Sir John Owen udnævnt som guvernør for slottet, hvilket ledte til en bitter strid mellem de to mænd.[25] Ærkebiskoppen skiftede over til parlamentarikerne, og byen Conwy faldt i august 1646 og i november indtog general Thomas Mytton endelig borgen selv efter en større belejring.[26]

Efter belejringen blev oberst John Carter udnævnt til guvernør for slottet, og der blev udført nye reparationer.[26] I 1655 beordrede Council of State, der var udnævnt af Parliamentarikerne, at slottet skille ødelægges så det ikke kunne bruges militært. Bakehouse Tower blev sandsynligvis revet ned på dette tidspunkt som en del af ordren.[26] Med restaurationen i England og indsættelsen af Charles 2. i 1660 blev Conway givet tilbage til Edward Conway, Jarl af Conway, men fem år senere besluttede Edward at fjerne det tilbageværende jern og bly på slottet for at sælge det.[27] Arbejdet blev udført under Edward Conways mand William Milward, på trods af modstand fra nogle af de ledende borgere i Conwy, og det gjorde borgen til en ruin.[28]

Mod slutningen af 1700-tallet blev ruinerne betragtet som maleriske og tiltrak besøgende og kunstnere, og der blev malet billeder af slottet af Thomas Girtin, Moses Griffith, Julius Caesar Ibbetson, Paul Sandby og J. M. W. Turner.[28] I 1800-tallet blev der bygget adskillige bror over floden Conwy, der forbandt byen med Llandudno, inklusive en vejbro i 1826 og en jernbanebro i 1848. Den forbedrede infrastruktur til slottet fik antallet af turister til at stige.[29] I 1865 overgik Conwy Castle fra familien Holland, der havde lejet den af Conways' efterkommere, til byen Conwy. Der blev påbegyndt et restaureringsarbejde af det ødelagte Bakehouse Tower.[29] I 1953 blev slottet leget ud til Ministry of Works og Arnold Taylor udførte en lang række reparationer og omfattende forskning i slottest historie.[30] Der blev bygget yderligere en vejbro til slottet i 1958.[29] I 1986 blev slottet, der allerede var et scheduled monument, på UNESCOs verdensarvsliste som en del af "Kong Edvards borge og bymure i Gwynedd".[31]

I 2000-tallet bliver slottet drevet af Cadw, der er Wales' organisation der varetager historiske bygninger, som turistattraktion. I 2010 besøgte 186.897 personer slottet, og i 2012 åbnede et nyt besøgscenter.[32] Conwy Castle kræver løbende reperationer og vedligehold, og i 2002-2003 blev der brugt over £30.000 på dette.[33]

Arkitektur[redigér | redigér wikikode]

Plan over slottet.

UNESCO betragter Conwy Castle som et af "de fineste eksempler på sen 1200-tals og tidlig 1300-tals militærarkitektur i Europa".[1] Fæstningen ligger på en klippekyst bestående af grå sand- og kalksten. Store dele af de sten, som blev brugt til opførslen af borgen, er taget direkte fra klippekysten, hvilket sandsynligvis skete allerede, da området blev klargjort til byggeri første gang.[34] De lokale sten var ikke i en god nok kvalitet til at udhugge ting som vinduer, og derfor blev der hentet sandsten fra Creuddynhalvøen, Chester og Wirralhalvøen.[35] Denne sandsten er mere farverig en den lokale grå stne, og blev sandsynligvis valgt netop pga. udseendet.[35]

Conwy Castle har et rektangulært grundplan, der er inddelt i en indre og en ydre borggård, der er adskilt af en mur, med fire tårne på hver side, der hver er omkring 21 m høje. Oprindeligt har borgen været hvidkalket.[36] Ydersiden af tårnene har stadig huller efter den oprindelige opførsel, hvor tømmer blev sat ind i muren for at lave en rampe der har snoet sig op langs tårnet, så håndværkerne kunne komme op og ned.[37] Selvom den er meget medtaget så havde den oprindelige krenellering tre korsblomster og en serie firkantede huller langs ydersiden af murene.[38] Det er uklart hvad disse huller oprindeligt har været brugt til, de kan have været til at lede vand væk, som en del af overdækkede gange på toppen af murene eller til at opsætte ornamenterede skjolde.[38]

Hovedindgangen til slottet er gennem den vestlige porttårn, der er et ydre forsvarsværk foran hovedporten.[39] Da den oprindeligt blev opført, var der en vindebro til porttårnet samt en rampe der var bygget i sten, der gik på i en skarp vinkel fra byen. Den moderne vej ind går øst langs ydersiden af murene.[39] Porttårnet har det tidligst overlevende eksempel machicoulis i sten, som finde i Storbritannien. Oprindeligt har porten været beskyttet af portcullis.[40]

Den ydre borggård med storsalen og kapellet til højre.

Porten lede videre til den ydre borggård, der, da den først blev bygget, har været bebygget med forskellige administrative bygninger, såsom depotrum, værksteder og stalde.[41] Der var adgang til det nordvestlige tårn via portnerens bygning og her var begrænset beboelse og opmagasinering.[42] Det sydvestlige tårn er enten blev brugte af borgens konstabler eller har været brugt af borgens garnison. Her fandtes også et bageri.[42] På sydsiden af borggården var en række bygninger som inkluderede storsalen og kapellet, som lå oven på kældrene som i dag kan ses.[43] Fundamenterne og en enkelt stenbue fra 1340'erne kan stadig ses.[44] Bagved storsalen var en tårn, der blev brugt til fanger. Her var bl.a. et særligt rum kaldet "dettors chambre" ("debitors kammer") i 1500-tallet og en kælder.[45] På nordsiden af borggården var en række servicebygninger som køkken, bryggeri og bageri, der lå bag køkkentårn og som også indeholdt beboelse og depotrum.[46]

Den indre borggård var oprindeligt separeret fra den ydre borggård med en mur, en vindebro og en port, der var beskyttet af en kløft i klippen.[47] Klippesprækken blev fyldt op i 1500-tallet og vindebroen blev fjernet.[48] Borgens brønd, der fik vand fra en naturlig kilde, blev bygget ved siden af porten, og den findes stadig og er omkring 27 meter dyb.[48] Den indre borggård indeholdt bl.a. de royale gemakker og rum til de kongeliges nærmeste tjenestefolk. Ifølge historikeren Jeremy Ashbee så er dette den "bedst bevarede række middelalderlige private kongelige værelser i England og Wales".[2] De blev designet til at være et royalt palads i miniformat, der kunne blev afskæres fuldstændigt fra resten af slottet, hvis det skulle blive nødvendigt, og man kunne få forsyninger fra den østlige port ud til havet. I praksis blev denne del dog sjældent brugt af kongefamilien.[49]

Slottet set fra øst, der viser porttårnet, den indre borggård, jernbanebroen fra 1848 og vejbroerne der blev bygget fra 1826 og 1958.

De kongelige rum lå på første sal og gik igennem flere bygninger langs kanten af borggården.[50] De fire tårne beskyttede den indre borggård og indeholdt servicefunktioner, heriblandt Chapel Tower der inderholdt det private kongelige kapel.[50] Hvert tårn har yderligere et mindre vagttårn i toppen, der sandsynligvis både af sikkerhedsmæssige årsager og for at have et prominent sted til det kongelige flag.[51] Dette arrangement var oprindeligt meget lig det som findes GlorietteCorfe Castle der stammer fra 1200-tallet, og gav en kombination af privatliv for kongen samt god personlig sikkerhed.[52] De to sæt lejligheder blev senere bygget sammen til et sæt af værelser, inklusive et stort soveværelse, et modtagelsesværelse og et indre værelse.[53]

På østsiden af den indre borggård findes endnu et porttårn der lukker af for slotshaven.[54] Fra de kongelige værelser er der udsigt over haven, der skiftede stil flere gange i løbet af årene. I begyndelsen af 1300-tallet var der en græsplæne, og i slutningen af 1300-tallet var der vinplanter, mens der i 1500-tallet var crab-apple-træer og en plæne. I 1600-tallet blev der etableret formelle blomsterbede med prydsplanter.[55] En lønport ledte oprindeligt ned til floden, hvor der var bygget en lille havn, hvilket tillod at vigtige gæste kunne komme ind i slottet og at slottet kunne få nye forsyninger via vandvejen. Lønporten er i dag ikke at se, da den er forsvundet bag de senere broer, som blev bygget her.[56]

Conwy Castles arkitektur har stor tilknytning til kongedømmet Sardinien fra samme periode.[57] Dette inkluderer vinduerne, krenelleringen på tårnene og putlog-hullernes placering. Årsagen til denne stil skal sandsynligvis findes i Master James der var arkitekt fra Sardinien.[57] Sammenhængen mellem Conwy og Sardinien er dog ikke helt ligetil, da flere af de lignende strukturer på Sardinien blev bygget efter James havde forladt området.[58] Lighederne i arkitekturen kan derfor være et resultat af at der blevet brugt håndværkere og ingeniører fra Sardinien til at opføre Conwy.[58]


Panoramabillede fra Conwy med udsigt over den ydre borggård.
:Image:Conwy Castle 9.jpg
Panoramabillede fra Conwy med udsigt over den ydre borggård.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Det er ikke muligt at sammeligne moderne priser med dem i middelalderen. Til sammenligning var £15.000 omkring 25 gange den årlige indkomst for en adelsmand fra 1300-tallet som Richard le Scrope.[12]
  2. ^ Det er vanskeligt at sammenligne priser og indkomster i 1600-tallet præcist med moderne ækvivalenter. £100 kan svare til mellem £15.200 og £3.180.000 i 2011-pund, afhængig af målet. Til sammenligning havde Henry Somerset, en af de rigeste mænd i England, en årlig indkomst på omtrent £20.000.[24]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Castles and Town Walls of King Edward in Gwynedd. UNESCO. Hentet 12. september 2012. 
  2. ^ a b Ashbee 2007, ss. 34–35
  3. ^ a b Ashbee 2007, s. 47
  4. ^ Ashbee 2007, s. 5; Taylor 2008, ss. 6–7
  5. ^ Ashbee 2007, s. 6
  6. ^ Pounds 1994, ss. 172–173
  7. ^ Creighton & Higham 2005, s. 101
  8. ^ Ashbee 2007, s. 7
  9. ^ Ashbee 2007, ss. 8–9
  10. ^ a b c Ashbee 2007, s. 9
  11. ^ Brown 1962, ss. 123–125; Taylor 2008, s. 8
  12. ^ Given-Wilson 1996, s. 157
  13. ^ Ashbee 2007, ss. 27, 29
  14. ^ Ashbee 2007, s. 10; Brears 2010, s. 91
  15. ^ Brears 2010, s. 91
  16. ^ Ashbee 2007, ss. 10, 35
  17. ^ a b c d Ashbee 2007, s. 11
  18. ^ Ashbee 2007, ss. 11–12
  19. ^ a b c d e f Ashbee 2007, s. 12
  20. ^ Richard II, King of England (1367–1400). Luminarium.org. Hentet 22 May 2013. 
  21. ^ Ashbee 2007, ss. 12–13
  22. ^ a b Ashbee 2007, s. 13
  23. ^ a b c d Ashbee 2007, s. 14
  24. ^ Measuring Worth Five Ways to Compute the Relative Value of a UK Pound Amount, 1830 to Present. MeasuringWorth. Hentet 12 September 2012. ; Pugin 1895, s. 23
  25. ^ Ashbee 2007, ss. 14–15
  26. ^ a b c Ashbee 2007, s. 16
  27. ^ Ashbee 2007, ss. 15–16
  28. ^ a b Ashbee 2007, s. 17
  29. ^ a b c Ashbee 2007, s. 18
  30. ^ Ashbee 2007, ss. 18–19
  31. ^ Ashbee 2007, s. 19
  32. ^ Ashbee 2007, s. 19; Attractions Industry News. Association of Leading Visitor Attractions. Hentet 12 September 2012. ; Gwynedd Destination and Marketing Audit. Gwynedd Council. p. 22. Hentet 12 September 2012. 
  33. ^ Part 2: Significance and Vision. Cadw. p. 56. Hentet 12 September 2012. 
  34. ^ Ashbee 2007, s. 21; Lott 2010, s. 115
  35. ^ a b Lott 2010, s. 115
  36. ^ Ashbee 2007, ss. 21, 24; Lepage 2012, s. 210
  37. ^ Ashbee 2007, s. 22
  38. ^ a b Ashbee 2007, s. 23
  39. ^ a b Ashbee 2007, ss. 24–25
  40. ^ Ashbee 2007, s. 25
  41. ^ Ashbee 2007, s. 26
  42. ^ a b Ashbee 2007, s. 27
  43. ^ Ashbee 2007, ss. 28–29
  44. ^ Ashbee 2007, s. 30
  45. ^ Ashbee 2007, ss. 29–31
  46. ^ Ashbee 2007, ss. 31–32
  47. ^ Ashbee 2007, ss. 32–33
  48. ^ a b Ashbee 2007, s. 33
  49. ^ Brears 2010, s. 86; Ashbee 2007, s. 35
  50. ^ a b Ashbee 2007, s. 34
  51. ^ Ashbee 2007, s. 21
  52. ^ Ashbee 2010, s. 83; Brears 2010, s. 86
  53. ^ Ashbee 2007, s. 35
  54. ^ Ashbee 2007, s. 43
  55. ^ Ashbee 2007, s. 43; Ashbee 2010, s. 77
  56. ^ Ashbee 2007, ss. 43–44
  57. ^ a b Coldstream 2010, ss. 39–40
  58. ^ a b Coldstream 2010, s. 43

Bibliografi

  • Ashbee, Jeremy (2007). Conwy Castle. Cardiff, UK: Cadw. ISBN 978-1-85760-259-3. 
  • Ashbee, Jeremy (2010). "The King's Accommodation at his Castles". in Williams, Diane; Kenyon, John. The Impact of Edwardian Castles in Wales. Oxford, UK: Oxbow Books. s. 72–84. ISBN 978-1-84217-380-0. 
  • Brears, Peter (2010). "Food Supply and Preparation at the Edwardian Castles". in Williams, Diane; Kenyon, John. The Impact of Edwardian Castles in Wales. Oxford, UK: Oxbow Books. s. 85–98. ISBN 978-1-84217-380-0. 
  • Brown, R. Allen (1962). English Castles. London, UK: Batsford. OCLC 1392314. 
  • Coldstream, Nicola (2010). "James of St George". in Williams, Diane; Kenyon, John. The Impact of Edwardian Castles in Wales. Oxford, UK: Oxbow Books. s. 37–45. ISBN 978-1-84217-380-0. 
  • Creighton, Oliver Hamilton; Higham, Robert (2005). Medieval Town Walls: An Archaeology and Social History of Urban Defence. Stroud, UK: Tempus. ISBN 978-0-7524-1445-4. 
  • Given-Wilson, Chris (1996). The English Nobility in the Late Middle Ages. London, UK: Routledge. ISBN 978-0-203-44126-8. 
  • Lepage, Jean-Denis G. G. (2012). British Fortifications Through the Reign of Richard III: an Illustrated History. Jefferson, US: McFarland. ISBN 978-0-7864-5918-6. 
  • Lott, Graham (2010). "The Building Stones of the Edwardian Castles". in Williams, Diane; Kenyon, John. The Impact of Edwardian Castles in Wales. Oxford, UK: Oxbow Books. s. 114–120. ISBN 978-1-84217-380-0. 
  • Pounds, Norman John Greville (1994). The Medieval Castle in England and Wales: A Social and Political History. Cambridge, UK: Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-45828-3. 
  • Pugin, Augustus (1895). Examples of Gothic Architecture Selected From Various Ancient Edifices in England. Edinburgh, UK: J. Grant. OCLC 31592053. 
  • Taylor, Arnold (2008). Caernarfon Castle and Town Walls. Cardiff, UK: Cadw. ISBN 978-1-85760-209-8. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 53°17′N 3°50′V / 53.28°N 3.83°V / 53.28; -3.83