Arthur Wellesley, 1. hertug af Wellington

Hans Nåde Arthur Wellesley 1. hertug af Wellington
Portræt malet af Thomas Lawrence, ca. 1815–16.
Premierminister i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland
Embedsperiode 17. november 1834 – 9. december 1834
Monark	Vilhelm 4.
Foregående	Viscount Melbourne
Efterfulgt af	Robert Peel
Embedsperiode 22. januar 1828 – 16. november 1830
Monark	Georg 4. Vilhelm 4.
Foregående	Viscount Goderich
Efterfulgt af	Jarl Grey
Leder af Overhuset
Embedsperiode 3. september 1841 – 27. juni 1846
Monark	Victoria
Premierminister	Robert Peel
Foregående	Viscount Melbourne
Efterfulgt af	Markis af Lansdowne
Embedsperiode 14. november 1834 – 18. april 1835
Monark	Vilhelm 4.
Premierminister	Robert Peel
Foregående	Viscount Melbourne
Efterfulgt af	Viscount Melbourne
Embedsperiode 22. januar 1828 – 22. november 1830
Monark	Georg 4. Vilhelm 4.
Premierminister	Sig selv
Foregående	Lord Goderich
Efterfulgt af	Jarl Grey
Udenrigsminister
Embedsperiode 14. november 1834 – 18. april 1835
Foregående	Viscount Palmerston
Efterfulgt af	Viscount Palmerston
Øverstkommanderende for den britiske hær
Embedsperiode 22. januar 1827 – 22. januar 1828
Foregående	Hertugen af York og Albany
Efterfulgt af	Viscount Hill
Embedsperiode 15. august 1842 – 14. september 1852
Foregående	Viscount Hill
Efterfulgt af	Viscount Hardinge
Personlige detaljer
Født	1. maj 1769 Dublin, Irland
Død	14. september 1852 (83 år) Walmer Castle, Storbritannien
Dødsårsag	Slagtilfælde
Gravsted	Saint Paul's Katedral
Politisk parti	Tory, Konservative Parti
Ægtefælle	Catherine Wellesley, hertuginde af Wellington (fra 1806)
Børn	Arthur Wellesley, Lord Charles Wellesley
Mor	Anne Wellesley
Far	Garret Wesley
Søskende	Gerald Valerian Wellesley, William Wellesley-Pole, Henry Wellesley, Richard Wellesley, Anne Smith
Alma mater	Eton College Beverley Grammar School Drogheda Grammar School
Beskæftigelse	Officer, diplomat, duellant, politiker
Udmærkelser	Sankt Aleksandr Nevskijs Orden *Andreasordenen *Ridder af den Hellige Ånds orden (1815) *Ridder af Sankt Mikaels orden *Storkorsridder af Bath-ordenen *Order of St Patrick *Den Hellige Ånds orden *Laureatekors af Sankt Ferdinand *Sankt Mauritius og Sankt Lazarusorden *1. klasse af Sankt Georgsordenen *Ridder af den Gyldne Vlies (1812) *Fellow of the Royal Society *Storkors af den militære Maria Teresia-ordenen *Sankt Annas Orden, 1. klasse *Januariusordenen *Storkorsridder af Sværdordenen *Waterloo Medal *Den røde ørns orden, 1. klasse *Army Gold Medal *ridder af Sankt Mauritius' og Sankt Lasarus' orden *Sankt Hermenegilds Orden *storkorsridder af Sankt Mauritius' og Sankt Lasarus' orden *Hosebåndsordenen *Sankt Ferdinands orden og fortjeneste *Kommandør af Sværdordenen *storkorsridder af den militære Wilhelmsordenen (1815) *storkors af Sankt Hermenegilds orden (1817) *Storriderkorset af Sankt Ferdinand-ordenen for fortjeneste (1817) *Den Gyldne Vlies' Orden (1812) *Hausorden der Treue *Annunziataordenen *Ridder af Elefantordenen (1815) *Raukroneordenen *Storkors af Tårn- og Sværdordenen (1811) *Zähringens løvenordenen *Den militære Maria Teresia-ordenen *Guelferordenen *Den Militære Max Joseph-Orden *Sankt Georgsordenen (1814) *Den røde ørns orden *Tårn- og Sværdordenen *Den Sorte Ørns Orden
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Ridder af Elefantordenen 1815

Arthur Wellesley (født 1. maj 1769, død 14. september 1852) blev i 1814 hertug af Wellington. Han blev kaldt the Iron Duke ("jernhertugen").

Wellesley blev født enten i Dublin eller i grevskabet Meath i Irland og døde i Walmer i Kent i England. Han var britisk officer, politiker og diplomat, udnævnt til oberst i 1796 og til feltmarskal i 1813. Han virkede som ambassadør i Paris i 1814 og var britisk premierminister 1828 -1830 og udenrigsminister 1834 – 1835.

Hertugen ledede den britiske armé i slaget ved Waterloo 1815, hvor han red på sin engelske fuldblodshingst Copenhagen.

Liv og virke

Oprydning Denne artikel trænger til en oprydning for at opnå en højere standard. Du kan hjælpe Wikipedia med at forbedre den. løbende tekst i stedet for punktopstilling

• 1769 – født enten i Dublin eller på Dangan Castle i County Meath i Irland.
• 1781 – på kostskolen Eton i England til 1785.
• 1786 – fortsætter sin uddannelse i Belgien.
• 1787 – familien køber Wellesley en bestalling som officerselev i et infanteriregiment, og han frekventerer det franske militærakademi i Angers.
• 1788 – bliver løjtnant.
• 1790 – bliver valgt som uafhængigt medlem af det irske parlament, en position han bestrider i syv år.
• 1793 – køber sig til rang som oberstløjtnant i et engelsk infanteriregiment.
• 1794 – kampagne mod franskmændene i Nederlandene og med i slaget om Boxtel.
• 1796 – efter udnævnelse til oberst bliver han med sit regiment udkommanderet til tjeneste i Indien. Broderen Richard Wellesley bliver året efter generalguvernør i Indien.
• 1798 – deltager i den fjerde Mysore-krig som divisionschef og guvernør i Seringapatan til 1805. Krigen slutter i 1799.
• 1803 – øverstkommanderende for den engelske hær i 3. Marathakrig i slagene ved blandt andet Assaye, Argaum og fortet ved Gawilghur.
• 1804 – modtager Bath-ordenen, den første af mange udmærkelser.
• 1805 – vender med sin broder tilbage til England, deltager samme år i slaget ved Austerlitz i de russisk-engelske styrker mod Napoleon.
• 1806 – flere politiske poster og parlamentsmedlem i England.
• 1807 – mindre militær kommando i ekspeditionen til Danmark. Bliver udnævnt til generalløjtnant i den engelske hær.
• 1808 – som chef for mindre hærstyrker vinder han slaget ved Roliça og slaget ved Vimeiro mod Napoleons styrker. Den øverste chef er general Dalrymple den politisk udnævnte øverstkommanderende for de engelske, spanske og portugisiske styrker.
• 1809 – som øverstkommanderende vinder Wellesley Slaget om Talavera. For denne sejr bliver han adlet som Viscount Wellington af Talavera og Wellington.
• 1810 – Franskmændene invaderer Portugal. Wellington sinker invasionen ved Busaco og deltager i belejringen af det franskbesatte Almeida.
• 1811- Wellington vinder slaget ved Fuentes de Onoro og bliver udnævnt til general.
• 1812 – Wellington erobrer Ciudad Rodrigo og vinder slaget ved Badojoz og slaget ved Salmanca, bliver Jarl og senere Marquess af Wellington. Bliver militær øverstkommanderende.
• 1813 – bliver udnævnt til feltmarskal efter sejren i slaget om Vitoria og sejrer i slaget om Toulouse.
• 1814 – bliver hertug af Wellington og engelsk ambassadør i Frankrig.
• 1815 – Wellington vinder som øverstkommanderende slaget ved Waterloo.
• 1819 – generaltøjmester i Tory-regeringen.
• 1827 – øverstkommanderende for den engelske hær.
• 1828 – britisk premierminister til 1830.
• 1834 – britisk udenrigsminister til 1835.
• 1841 – britisk minister uden portefølje. Formand for Overhuset til 1846.
• 1852 – dør på Walmer Castle og bliver begravet i Saint Paul's Cathedral ved siden af Lord Nelson.

Copenhagen

Copenhagen (det engelske navn for København) var hertugen af Wellingtons yndlingshest, som han red under slaget ved Waterloo. General Grosvenor red Copenhagens mor, Lady Catherine, under Københavns belejring. Hesten døde i 1836 og er begravet ved hertugens imponerende herregård, Stratfield Saye.

Litteratur

• Wellington: The Iron Duke af Richard Holmes ISBN 0-00-713750-8

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Arthur Wellesley, 1. hertug af Wellington
• Arthur Wellesley, 1. hertug af Wellington på gravsted.dk