Georg 4. af Storbritannien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Georg 4.
Kroningsportræt af Sir Thomas Lawrence, 1821
Konge af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og Hannover
Kroning 19. juli 1821
Regerede 29. januar 1820 – 26. juni 1830
Forgænger Georg 3.
Premierministre
Efterfølger Vilhelm 4.
Ægtefælle Caroline af Braunschweig-Wolfenbüttel
Elskerinder Maria Fitzherbert (~1784-1794)
Mary Robinson (1779-1781)
Grace Elliott (1782)
Frances Villiers (1793-1807)
Isabella Ingram-Seymour-Conway (1807-1819)
Elizabeth Conyngham (1819-1830)
Børn Prinsesse Charlotte
Fulde navn
George Augustus Frederick
Hus Hannover
Far Georg 3.
Mor Charlotte-Sofie af Mecklenburg-Strelitz
Født 12. august 1762(1762-08-12)
St. James's Palace, London
Død 26. juni 1830 (67 år)
Windsor Castle, Berkshire
Hvilested 15. juli 1830
St George's Chapel, Windsor Castle
Signatur
Religion Anglikansk
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1815

Georg 4. (George Augustus Frederick; 12. august 1762 – 26. juni 1830) var konge af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og af Hannover fra sin far, Georg 3.'s død 29. januar 1820 til sin død ti år senere. Fra 1811 til sin tiltrædelse var han prinsregent under sin fars sindssygdom.

Georg 4. levede et ekstravagant liv, som bidrog til moden i "Regency-periode", der havde navn efter hans tid som prinsregent. Han var mæcen for nye typer fritid, stil og smag og fik blandt andet John Nash til at bygge Royal Pavilion i Brighton og ombygge Buckingham Palace samt sir Jeffry Wyattville til at genopbygge Windsor Castle.

Hans charme og kultur gav ham tilnavnet "Englands første gentleman", men hans dårlige forhold til både sin far og sin kone, Caroline af Braunschweig-Wolfenbüttel, og hans udsvævende livsstil, vendte folket imod ham og skadede monarkiets prestige. Han forbød sin dronning at deltage i hans kroningsceremoni, og bad regeringen om at introducere den upopulære Pains and Penalties Bill i et desperat og mislykket forsøg på at blive skilt fra hende.

Lord Liverpool kontrollerede som premierminister regeringen gennem Georgs regeringstid - både tiden som prinsregent og størstedelen af tiden som konge - og Georg selv havde kun ringe indflydelse på landets politik, da hans ministre fandt ham selvisk, upålidelig og uansvarlig.[1] Under Napoleonskrigene påtog han sig hverken at være en national lederskikkelse eller forbillede for sit folk, og skatteyderne foragtede hans ødslen i en krisetid for landet. I stedet blev det Liverpools regering, der forestod Storbritanniens sejr i krigene, forhandlede fredsaftalen på plads og forsøgte at håndtere de sociale og økonomiske problemer, der fulgte.

Efter Liverpools fratræden blev Georg tvunget til at acceptere katolsk emancipation på trods af at han var modstander af den. Hans eneste barn, prinsesse Charlotte, døde før ham i 1817, og ved hans død i 1830 blev han derfor fulgt på tronen af sin yngre bror, Vilhelm.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Baker, Kenneth (2005). "George IV: a Sketch". History Today 55 (10): 30–36. 

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Georg 4.
Sidelinje af Huset Welf
Født: 12. august 1762 Død: 26. juni 1830
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Georg 3.
Konge af Storbritannien og Irland
18201830
Efterfølgende:
Vilhelm 4.