Georg 4. af Storbritannien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Georg 4.
Kroningsportræt af Sir Thomas Lawrence, 1821
Konge af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og Hannover
Kroning 19. juli 1821
Regerede 29. januar 1820 – 26. juni 1830
Forgænger Georg 3.
Premierministre
Efterfølger Vilhelm 4.
Ægtefælle Caroline af Braunschweig-Wolfenbüttel
Elskerinder Maria Fitzherbert (~1784-1794)
Mary Robinson (1779-1781)
Grace Elliott (1782)
Frances Villiers (1793-1807)
Isabella Ingram-Seymour-Conway (1807-1819)
Elizabeth Conyngham (1819-1830)
Børn Prinsesse Charlotte
Fulde navn
George Augustus Frederick
Hus Hannover
Far Georg 3.
Mor Charlotte-Sofie af Mecklenburg-Strelitz
Født 12. august 1762(1762-08-12)
St. James's Palace, London
Død 26. juni 1830 (67 år)
Windsor Castle, Berkshire
Hvilested 15. juli 1830
St George's Chapel, Windsor Castle
Signatur
Religion Anglikansk
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1815

Georg 4. (George Augustus Frederick; 12. august 1762 – 26. juni 1830) var konge af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland og af Hannover i perioden fra hans far, Georg 3.'s død 29. januar 1820 og frem til sin egen død ti år senere. Fra 1811 og frem til sin tiltrædelse fungerede han som prinsregent under sin fars sidste psykiske sygdom.

Georg 4. levede et ekstravagant liv, som bidrog til moden i den såkaldte "Regency-periode". Han var mæcen for nye typer fritid, stil og smag, og fik blandt andet John Nash til at bygge Royal Pavilion i Brighton og ombygge Buckingham Palace, samt Sir Jeffry Wyattville til at genopbygge Windsor Castle.

Hans charme og kultur gav ham tilnavnet "Englands første gentleman", men hans dårlige forhold til både sin far og sin kone, Caroline af Braunschweig-Wolfenbüttel, samt hans udsvævende livsstil, vendte folket imod ham og skadede monarkiets prestige. Han forbød sågar Caroline at møde op til hans kroningsceremoni, og bad regeringen om at introducere den upopulære Pains and Penalties Bill i et desperat, og mislykket, forsøg på at blive skilt fra hende.

Lord Liverpool kontrollerede som premierminister regeringen igennem størstedelen af Georgs regeringstid - både tiden som prinsregent og størstedelen af tiden som konge - og Georg selv havde kun ringe indflydelse på landets politik, da hans ministre fandt ham selvisk, upålidelig og uansvarlig.[1] Under Napoleonskrigene påtog han sig hverken at være en national lederskikkelse eller rollemodel for sit folk, og skatteyderne foragtede hans ødslen i en krisetid for landet. I stedet blev det Liverpools regering, der forestod Storbritanniens sejr i krigene, forhandlede fredsaftalen på plads og forsøgte at håndtere de sociale og økonomiske problemer der fulgte.

Efter Liverpools fratræden blev Georg tvunget til at acceptere katolsk emancipation på trods af at han personligt var modstander af det. Hans eneste barn, Prinsesse Charlotte, døde før ham i 1817, og ved hans død i 1830 blev han derfor efterfulgt på tronen af sin yngre bror, Vilhelm.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Baker, Kenneth (2005). "George IV: a Sketch". History Today 55 (10): 30–36. 

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Foregående: Konge af Storbritannien og Irland
1820-1830
Efterfølgende:
Georg 3. Vilhelm 4.