Vilhelm 4. af Storbritannien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vilhelm IV med tilnavnet Sømandskongen.
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1830

Vilhelm IV (tysk: Wilhelm IV Heinrich, engelsk: William IV Henry) var konge af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland samt af kongeriget Hannover fra 26. juni 1830 til han døde. Han blev født den 21. august 1765, og døde den 20. juni 1837. Han fik tilnavnet Sømandskongen. Vilhelm IV tilhørte fyrstehuset Hannover.

Ungdom[redigér | redigér wikikode]

I 1989 blev han udnævnt til Hertug af Clarence og St. Andrews. I 1827-1828 han marineminister (Lord High Admiral).

Familie[redigér | redigér wikikode]

Han var kong George 3. af Storbritanniens tredje søn og en yngre broder til kong Georg IV af Storbritannien.

Fra 1791 til 1811 boede han sammen med den irske skuespillerinde Dorothy Jordan. Sammen fik de ti børn.

I 1818 giftede han sig med Adelaide af Saxe-Meiningen. Trods Adelaides fem graviditeter overlevede ingen af parrets døtre deres barndom, og Vilhelm IV efterlod sig derfor ingen direkte tronfølger.

Efterfølgere[redigér | redigér wikikode]

Han blev efterfulgt på den britiske trone Victoria af Storbritannien, der var datter af hans yngre broder Edvard, hertug af Kent (fjerde søn af George 3.).

I Hannover var der ikke kvindelig tronfølge, her blev han efterfulgt af Ernst August 1. af Hannover, der var en af hans yngre brødre (femte søn af George 3.).

Reformer[redigér | redigér wikikode]

Ved sin overtagelse af tronen udskrev Vilhelm efter gammel skik valg til Underhuset. Kun en måned efter Vilhelm tronbestigelse, den 27. juli 1830, brød Julirevolutionen ud i Paris. Den revolutionære stemning bredte sig hurtigt til Storbritannien og påvirkede underhusvalget.

Valget fandt sted fra den 29. juli til den 1. september 1830, og det blev valgt et reformvenligt underhus. Det konservative Tory-parti havde ganske vist stadigt flertallet, men partiet var dybt splittet. I november 1830 blev den siddende konservative premierminister Arthur Wellesley fældet af et mistilidsvotum, og den reformvenlige Charles Grey fra Whig-partiet kom til magten.

Det nyvalgte underhus krævede reformer, som Overhuset modsatte sig. Kongen blev imidlertid påvirket af folkestemningen, og nogle af reformerne blev gennemført. De mest kendte reformer var parlamentsreformen (udvidelse af valgretten) i 1832 og frigivelsen af slaverne i 1833.

Forgænger:
Georg IV

Storbritanniens regenter

Efterfølger:
Victoria

Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi