Brugerdiskussion:Cineclopedia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gtk-dialog-info.svg   Hjertelig velkommen til den danske Wikipedia, Cineclopedia!

Jeg håber, at du vil trives her. Begynd gerne med at gennemgå vores guide, som er en hurtig og nem måde at blive introduceret til de vigtigste ting på Wikipedia.

Du kan også læse om tips til, hvordan du hurtigt kommer i gang med at redigere, og de mest almindelige begynderfejl. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du kommer i gang, kan du gennemse de oftest stillede spørgsmål om Wikipedia samt nybegynderforummet. Hvis du har andre spørgsmål, så kan du spørge på Landsbybrønden.

Fem ting at tænke på:

  • Vær dristig! Den væsentligste fejl, som nybegyndere begår, er slet ikke at skrive. Skriv! Hvis du begår sproglige fejl eller glemmer nogle ting, vil andre rette den slags til efterhånden. En stor hjælp er at bruge forhåndsvisning til at se, hvordan dine ændringer kommer til at se ud, inden du gemmer dem, og du kan også lege i "sandkassen" inden du går i kast med de rigtige artikler. Husk blot, at du aldrig må kopiere andre steder fra, med mindre det er frit indhold. Prøv desuden altid at skrive fra et neutralt synspunkt og beskriv dine redigeringer.
  • Kig dig omkring! Se bl.a. skribentforsiden - der findes flere nyttige links.
  • Læs og lær! Fortsæt gerne med at læse om god opførsel på Wikipedia, hvordan du uploader billeder og stilmanualen.
  • Stil spørgsmål! De erfarne brugere hjælper gerne på nybegynderforummet hvis du har brug for hjælp! Du kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe. En god metode er også at efterligne – se hvordan andre artikler er lavet (kig blandt andet blandt vores pt bedste artikler) og brug nogle af de samme redskaber.
  • Signér! Når du skriver indlæg på diskussionssider (som denne), så husk at signére det du skriver. Dette gør du nemmest ved at klikke på "signér"-knappen Wiki-edit-signatur.PNG eller selv skrive fire tilder (~~~~). Du skal ikke signere bidrag til artikler.

Endnu en gang - velkommen til!

Med venlig hilsen Morten Barklund [ disk / bidrag ] 11. okt 2006 kl. 15:37 (CEST)


Du virker allerede meget inde i metoder, opsætning og processer, så herfra skal bare lyde et stort velkommen til :) --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 11. okt 2006 kl. 15:37 (CEST)

Mange tak -- I andre har jo allerede vist, hvordan det kan eller bør gøres, teknikken er enkel og brugervenlig, man kan ofte finde fiduserne ved at kigge bag kulisserne i 'redigering' på en anden, forbilledlig artikel, og hvis man ikke har alt for travlt, vrimler det med vejledninger og hjælpsomme mennesker. --Cineclopedia 18. nov 2006 kl. 17:30 (CET)

WikiProjekt Film[redigér wikikode]

Hej Cineclopedia. Jeg kan se på dine redigeringer, at du interesserer dig for film og bl.a. har tilføjet nogle film på listen, der hører til WikiProjekt Film. Har du ikke lyst til at skrive dig på deltagerlisten? Vh, --Malou 15. nov 2006 kl. 10:20 (CET)

Helt korrekt observeret, Malou -- men hvad er ideen med listen? Det fremgår vel allerede af 'historik', hvem der deltager?! --Cineclopedia 18. nov 2006 kl. 17:30 (CET)
Idéen med listen er, at det gør det nemmere at finde ligesindede brugere og dermed evt. koordinere indsatsen eller stille spørgsmål vedr. filmartikler. Men det er naturligvis uforpligtende og i øvrigt frivilligt, om man har lyst til at stå på listen. Vi har også en Interesseliste, som man kan skrive sig på, og hvor der også står lidt om formålet med sådan en liste. --Malou 7. dec 2006 kl. 18:21 (CET)

Tip[redigér wikikode]

Tools nicu buculei 01.svgEt lille tip fra en anden wikipedianer.
Når du opretter nye artikler, så husk at kategorisere dem. Du skal altså finde eller oprette en eller flere kategorier, som de pågældende artikler passer ind under.

--PhoenixV 11. mar 2007 kl. 16:41 (CET)

Infobox film[redigér wikikode]

Hej Cineclopedia, jeg fandt en uoverensstemmelse mellem skabelonens indhold og beskrivelsen af den, som jeg har nu rettet, efter at du gjorde opmærksom på problemet. Skabelonen har parameteren "producent" og ikke "producer", som der stod. Mvh --Sir48 (Thyge) 26. mar 2007 kl. 10:10 (CEST)

Fornemt, mange tak! --Cineclopedia 26. mar 2007 kl. 10:14 (CEST)

Angående Fantasia (tegnefilm)[redigér wikikode]

Jeg er ganske enig i at artiklen bør slettes, men måden man gør det på er i stedet at flytte evt. brugbart indhold (det har du måske gjort allerede) til den anden artikel, og derefter laver artiklen om til en viderestilling, ved at skrive #REDIRECT [[hvaddenandenartikelnuhedder]] --Sakkura 25. sep 2007, 01:17 (CEST)

I øvrigt skal man også have en administrator ind over ved samme lejlighed, for at artiklernes historik også kan blive samlet. Sakkura 25. sep 2007, 01:23 (CEST)
Ja, og som jeg skrev i min kommentar har jeg allerede for et år siden sammenskrevet de to artikler, men det har du overset, for du har åbenbart meget, meget travlt! Fint med backstage-kommentarer, men frem for blot at slette min redigering kunne du fx selv have indsat den rigtige kode, se det havde jo været smart og resultatorienteret. Som en kæp i hjulet har du primært opnået at forsinke og besværliggøre processen! --Cineclopedia 25. sep 2007, 13:41 (CEST)
Jeg er ked af du opfatter det som besværliggørelse, det var ikke min intention; jeg ønskede bare at få flytningen gennemført korrekt. Jeg har kontaktet en administrator for at tage hånd om historikken, så det skulle være i orden snart. --Sakkura 25. sep 2007, 14:16 (CEST)
Og nu fungerer det, mange tak! --Cineclopedia 25. sep 2007, 16:41 (CEST)
Og nu er begge historikker også samlet under Fantasia (1940).--Froztbyte 25. sep 2007, 17:02 (CEST)

Helvede[redigér wikikode]

Dine kommentarer om helvede i film er irrelevante i forbindelse med en generel encyclopædisk introduktion til emnet. Jeg har nu igen flyttet dem til "Helvede i populærkultur" hvor de hører hjemme.--Quinkysan 29. sep 2007, 05:33 (CEST)

Det har du jo lov at mene, selvom du åbenbart ikke kan stave til "encyklopædisk"! Det er i alt fald en bedre løsning end din forrige redigering, hvor du bare slettede dem! Pas på med den slags - vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner! :-) --Cineclopedia 30. sep 2007, 00:40 (CEST)
Jeg har slettet citatet fra Deconstructing Harry igen. Med artiklen i sin nuværende, korte form er det helt upassende at have den slags tangentielle bemærkninger stående, idet det ingen steder hører hjemme i en kort, beskrivende artikel om emnet. --Quinkysan 1. okt 2007, 05:42 (CEST)
Ovenstående diskussion fortsættes her og her. --Cineclopedia 1. dec 2007, 18:04 (CET)

Agent 69 Jensen[redigér wikikode]

Hej Cineclopedia. Jeg har noteret, at du i artiklen om "slangepigen" Anniqas x, bokseren Hans-Jørgen Jacobsen, har ændret titlen på softporno filmen "Agent 69 Jensen - I Skorpionens Tegn", idet du har slettet Agent 69 Jensen fra titlen. Filmens officielle tittel var vel "Agent 69 Jensen - I skorpionens tegn" (eller vice versa) ? Se eksempelvis IMDb, www.danskefilm.dk og www.verdensfilm.dk. Ikke at samtlige disse tre forholdsvis seriøse kilder ikke kan tage fejl, men alligevel. --Pugilist 3. okt 2007, 23:57 (CEST)

Jeg ændrede titlen for at få linket til at fungere, så man kan klikke sig frem til artiklen om filmen. Stjernetegn staves med stort, men det har jeg ignoreret, igen af hensyn til linkfunktionen. Du gør ret i at spørge: Hvad er filmens korrekte titel? På biografplakaten og vhs-coveret blev den kaldt "Agent 69 Jensen - i Skorpionens tegn". På dvd-coveret kaldes den "I Skorpionens tegn - Agent 69 Jensen". Man kan desværre ikke stole blindt på hverken plakater eller covers, ej heller på internetdatabaser eller opslagsbøger, der tit kopierer hinandens fejl (hvis du vidste, hvor mange fejl jeg retter på IMDb hver måned!). En films korrekte titel defineres som den, der står på forteksterne i den oprindelige version af filmen. Jeg har ikke lige en kopi ved hånden, så jeg bliver dig svar skyldig. --Cineclopedia 4. okt 2007, 03:59 (CEST)
Jeg har nu konsulteret en kopi af filmen. Samtlige tre "seriøse kilder" tager fejl. Filmens titel på forteksterne er "AGENT 69 JENSEN I SKORPIONENS TEGN", hvilket ergo er filmens korrekte titel. Man kan eventuelt vælge at tilføje en tankestreg ("Agent 69 Jensen - i Skorpionens tegn"), men en sådan findes ikke i titlen på filmens fortekster. --Cineclopedia 21. feb 2008, 14:41 (CET)

Så er det så opklaret, tak for det. Selvom der vist er lidt førstehåndsforskning (undskyld udtrykket) over måden konklusionen er nået på, så er rart at spørgsmålet har fået sin afklaring, og det atter er bevist, at internettets kilder ikke altid er lige præcise. --Pugilist 21. feb 2008, 15:11 (CET)

"Førstehåndsforskning", hehe. Selv tak. --Cineclopedia 21. feb 2008, 15:23 (CET)

Kanal København[redigér wikikode]

Stop hand.svgStop venligst!
Hvis du fortsætter med at vandalisere sider, vil der blive iværksat sanktioner mod dig. På forhånd tak, Brandsen 21. jun 2009, 07:19 (CEST)

Lad venligst være med at fremkomme med forkerte oplysninger som du gjorde på ovennævnte artikel.--Brandsen 21. jun 2009, 07:20 (CEST)

Lad venligst være med at komme med trusler, som du gjorde i ovennævnte skabelon + kommentar, når du ikke gider specificere, hvad du taler om. Start hellere med en civiliseret diskussion. Jeg har desuden aldrig "vandaliseret" nogen sider, tværtimod, så jeg finder dit ordvalg og aggressive adfærd højst upassende. Og hvis jeg mente, at en oplysning var forkert, ville jeg selvsagt ikke "fremkomme med den". Jeg har derfor svært ved at bruge din kommentar til noget som helst. --Cineclopedia 21. jun 2009, 20:22 (CEST)
Til Brandsen; er du helt sikker på at du i det hele taget har fat den rigtige bruger og/eller artikel? Det burde være på sin plads, at få præciseret, hvilkne af Cineclopedia's bidrag du finder som værende "forkerte oplysninger" i den pågældende artikel. --Froztbyte 21. jun 2009, 20:58 (CEST)
Det er da nyt for mig, hvis Kanal København i virkeligheden hedder kanal 23. Jeg har derfor kigget lidt på de nævnte hjemmesider og Kanal København siger ikke rigtig noget men indeholder "bare" en programoversigt og andet tv-relateret. Kanal 23 siger "Kanal 23 København er en forening - et teknisk sendesamvirke - der har til formål at administrere den tekniske drift og tildelingen af sendetider." På Kanal 23 står der videre "Kanal København - der i 2009 har 25 års jubilæum – vil gerne forsætte sin nuværende udsendelsesvirksomhed. ..." Så konklusionen må være, at Kanal København er en samlet "populær-" betegnelse for en række "kanaler".
Mht. rettelserne, så har du (Cineclopedia) slettet en masse oplysninger, der umiddelbart ser relevante ud. Enten bør artiklen omtale "begge" forhold, eller også bør der oprettes to forskellige artikler. Oplysningerne bør ikke bare slettes. Ud fra mængden af tekst vil mit forslag være, at artiklen omtaler begge forhold. Dvs. det er blot et spørgsmål om at lave de relevante overskrifter og flytte lidt rundt på teksten. --MGA73 21. jun 2009, 21:02 (CEST)
Hvis jeg er kommet til at slette relevant tekst, vil jeg da beklage dybt, men det håber jeg altså heller ikke, at jeg har gjort; jeg har derimod FLYTTET en mængde tekst fra en artikel til en anden, i et forsøg på at få tre artiklers indhold til at svare til artiklernes titler, nemlig Kanal København, Kanal 23 og Mediehuset København. Jeg synes, det er meget svært at gennemskue disse virksomheders struktur ud fra deres hjemmesider, hvilket er årsagen til, at jeg bl.a. har brugt Erhvervs-og Selskabsstyrelsen som kilde. Overordnet er det mit indtryk, at der ikke længere findes en virksomhed ved navn "Kanal København" (i alt fald ikke med den stavemåde), men at betegnelsen bruges på må og få, og ikke mindst som mere eller mindre vildledende selvpromovering. --Cineclopedia 21. jun 2009, 21:48 (CEST)
Jeg kan ikke se, at Cineclopedia har indsat forkerte oplyninger eller slettet information; der er flyttet nogle oplysninger, men det ser da meget fornuftigt ud. Kanal København er en TV-station, der sender på sendesamvirket Kanal 23. Det er helt rigtigt, at Kanal 23 i daglig tale normalt omtales som Kanal København (hvis den omtales pænt), men Kanal København er blot én af mange TV-stationer, der sender på Kanal 23. Der er ikke i dag nogen juridisk enhed, der hedder Kanal København. Kanal København baserer sine programmer på to sendetilladelser udstedt til TV-Frederiksberg og TV-København. Artiklerne kunne nok være lidt mere skarpe i opdelingen af, hvad der er hvad, men det er ikke ligetil at skaffe de oplysninger. --Pugilist 21. jun 2009, 23:16 (CEST)


Pornoskuespiller[redigér wikikode]

Man er vel ikke pornoskuespiller fordi man er med i en erotisk film a la "sengekantsfilmene". --Villy Fink Isaksen 22. sep 2009, 13:00 (CEST)

Nej da. Det har jeg sandelig ikke påstået. Hvem taler vi om? --Cineclopedia 23. sep 2009, 18:41 (CEST)
Du har sat Bent Warburg på listen i pornoskuespiller! --Villy Fink Isaksen 23. sep 2009, 18:51 (CEST)
Det er han bestemt også, endda i rigtig mange film, som han i 1970'erne lavede i Danmark og udlandet, og som stadig er populære på dvd. Måske skulle du lige se nogle af dem, inden du skælder ud? Du kan jo starte med Stjernetegnsfilmene. --Cineclopedia 23. sep 2009, 19:13 (CEST)

Hvis du ikke kan kritisere uden personangreb[redigér wikikode]

skal du måske overveje at holde en pause. --Palnatoke 23. nov 2009, 16:40 (CET)

Det kan jeg godt, men ikke når en administrator misbruger sin position så groft! --Cineclopedia 23. nov 2009, 16:45 (CET)
Det gør han ærlig talt heller ikke. Han skriver i sin redigeringsbeskrivelse at du skal kigge på kravene. --Masz 23. nov 2009, 16:50 (CET)
For en ordens skyld, så er der et krav om, at der er nøjagtig tre punkter på hver af disse dagen-kort-artikler. Balladen kunne givetvis været undgået, hvis der var en klar beskrivelse af dette, og jeg har lavet et forslag på Wikipedia:Botformidlingen om at få det indsat i alle disse artikler ved hjælp af en bot.
I det konkrete tilfælde ser jeg ikke noget problem i at indsætte Karloffs fødsel, når blot ét af de andre punkter fjernes (og Mozambique er vist et godt bud...), så det gør jeg lige. Mvh. Arne (Amjaabc) 23. nov 2009, 17:12 (CET)
Ok, mange tak. Jeg vil i øvrigt bemærke, at jeg i går har forbedret artiklen om Boris Karloff samt føjet en Karloff-illustration til artiklen om Frankenstein, så der er noget godt for brugerne at klikke videre til! --Cineclopedia 23. nov 2009, 17:19 (CET)

"dvd" på dansk[redigér wikikode]

Hejsa. Jeg kan se, at du har gendannet denne redigering med begrundelsen "dvd på dansk". Jeg må indrømme, at det forstår jeg ikke. Hvorfor må artiklen ikke have et link til Dvd, når teksten netop omtaler dette medie? --Medic (Lindblad) 2. jan 2010, 11:58 (CET)

Prøv at skrive dvd i stedet for DVD... --Palnatoke 2. jan 2010, 12:04 (CET)
Det var ikke min intention at fjerne linket, kun at rette fra store til små bogstaver. My bad. --Cineclopedia 3. jan 2010, 11:14 (CET)
Ingen skade sket :-) Hygge, --Medic (Lindblad) 3. jan 2010, 14:17 (CET)

Inferno (tidsskrift)[redigér wikikode]

Hejsa. Jeg er ked af at sige det, men Inferno (tidsskrift) er p.t. mere et reklameagtigt hyldestskrift end det er en neutral, encyklopædisk artikel. Mvh KnudW (diskussion) 22. nov 2017, 15:15 (CET)

vrøvl. Jeg har læst alt, der er publiceret om emnet, og artiklen afspejler helt neutralt de synspunkter, der er gældende i samtlige kilder. --Cineclopedia (diskussion) 22. nov 2017, 15:19 (CET)
Det kan være at der ikke var "nogen subkulturel strømning eller yderliggående nichegenre inden for filmkunsten, som bladets imponerende skare af cinefile skribenter ikke kastede sig over med smittende, velinformeret entusiasme.", men det kan så beskrives på en anden måde. Det der er ikke neutralt på nogen måde. Brugen af rosende citater gør hellere ikke sagen bedre. Mvh KnudW (diskussion) 22. nov 2017, 15:21 (CET)
Læs kilderne! --Cineclopedia (diskussion) 22. nov 2017, 15:26 (CET)