COVID-19-pandemiens indvirkning på børn
COVID-19-pandemiens indvirkning på børn har ved "systematisk oversigt" ('systematic review'[note 1]) vist sig at være mildere end og med bedre prognose end for voksne.[2] Børn er imidlertid modtagelige for "multisystem inflammatorisk syndrom hos børn" (MIS-C), en sjælden men livstruende systemisk sygdom, der involverer vedvarende feber og ekstrem betændelse efter eksponering af SARS-CoV-2-virus.[3][4]
Som en sårbar gruppe kan børn og unge blive påvirket af COVID-19-pandemien på mange andre områder, herunder uddannelse, mental sundhed, sikkerhed og socioøkonomisk stabilitet. Infektion med virussen kan føre til adskillelse eller tab af deres familie. Som med mange andre kriser kan COVID-19-pandemien forværre eksisterende sårbarheder og uligheder som børn oplever.[5][6][7]
Sygdom
[redigér | rediger kildetekst]Når et barn er inficeret med COVID-19, er det mest sandsynlige at de er asymptomatiske, eller at der er tale om et tilfælde af mild til moderat sværhedsgrad. De er mindre tilbøjelige til at blive smittet eller indlagt på hospital end voksne.[8][9][10]
Alvorlig sygdom er mulig, og i disse tilfælde kan det være nødvendigt med åndedrætsstøtte, evt. med respirator. Nogle børn har oplevet flere organsvigt. Sådanne alvorlige eller kritiske tilfælde var mest almindelige blandt børn med visse underliggende tilstande som for eksempel astma (og især mere alvorlige tilfælde af astma) eller børn med svækket immunsystem[10][11][12] Børn har lavere dødelighed end andre aldersgrupper, når de er inficeret med COVID-19. De er mere tilbøjelige end voksne til at have gastrointestinale symptomer (vedr. mave-tarm-kanalen).[13] Til de mest almindelige symptomer hos børn hører febersymptomer efterfulgt af tør hoste.[11][10] Andre almindeligt rapporterede symptomer hos børn er tilstoppet eller løbende næse ('rhinorrhea'), træthed og hovedpine.[9] Nogle af de børn der bliver syge kan udvikle "long COVID", senfølger af COVID-19.[14]
Tidligt i pandemien rapporterede hudlæger en stigning i frostknudelignende læsioner hos børn ('chilblains', pernio), især på deres fødder, fingre og tæer. Det er uformelt blevet kaldt "COVID-tæer". Det formodes at være relateret til COVID-19-infektion, men det kan være svært at bekræfte, at et barn er blevet inficeret.[15][16] [note 2]
Nogle af de børn der bliver smittet udvikler en sjælden tilstand kendt som MIS-C, som er forkortelse for "multisystem inflammatorisk syndrom hos børn". Det medfører vedvarende feber og ekstrem betændelse.[3][4][8][17] Andre symptomer forbundet med MIS-C inkluderer svære mavesmerter og hypotension, for lavt blodtryk.[18]
Noter og referencer
[redigér | rediger kildetekst]- Noter
- ^ "Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel – hvorledes vælges højeste niveau af evidens?" fra Cfkr.dk, Center for Kliniske Retningslinjer er − Her gennemgås de forskellige krav der stilles til de to typer artikel – Se evt. også den engelske Systematic review − Om 'systemiske sygdomme', se evt. Systemiska sjukdomar (svensk)
- ^ "Covid-19-smittede kan have månedlange hudproblemer" fra Sundhedspolitisktidsskrift.dk af Maria Cuculiza 12. november 2020 − 'Frostknude' hos Lex.dk
- Referencer
- ^ "Meet one of the people behind Quebec's 'Ça va bien aller' posters | CBC News". Canadian Broadcasting Corporation (amerikansk engelsk). Hentet 2021-03-25.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Ludvigsson JF (juni 2020). "Systematic review of COVID-19 in children shows milder cases and a better prognosis than adults". Acta Paediatrica. 109 (6): 1088-1095. doi:10.1111/apa.15270. PMC 7228328. PMID 32202343.
- ^ a b Ahmed M, Advani S, Moreira A, et al. (september 2020). "Multisystem inflammatory syndrome in children: a systematic review". EClinicalMedicine. 26: 100527. doi:10.1016/j.eclinm.2020.100527. ISSN 2589-5370. PMC 7473262. PMID 32923992. − "... Multisystem inflammatory syndrome is a new pediatric disease associated with severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2) ..."
- ^ a b CDC (2021-02-24). "COVID-19 and Your Health". Centers for Disease Control and Prevention (amerikansk engelsk). Hentet 2021-03-25.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "COVID-19: Working with and for young people". www.unfpa.org. maj 2020. Hentet 5. juni 2020.
- ^ Harvard Health Publishing (22. marts 2021). "Coronavirus outbreak and kids". Harvard Health. Hentet 5. juni 2020.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Armitage R, Nellums LB (maj 2020). "Considering inequalities in the school closure response to COVID-19". Lancet Global Health. 8 (5): e644. doi:10.1016/S2214-109X(20)30116-9. PMC 7195275. PMID 32222161.
- ^ a b Rajapakse, Nipunie; Dixit, Devika (2020-06-25). "Human and novel coronavirus infections in children: a review". Paediatrics and International Child Health. 0: 1-20. doi:10.1080/20469047.2020.1781356. ISSN 2046-9047. PMID 32584199.
- ^ a b Choi, Soo-Han; Kim, Han Wool; Kang, Ji-Man; Kim, Dong Hyun; Cho, Eun Young (2020-04-06). "Epidemiology and clinical features of coronavirus disease 2019 in children". Clinical and Experimental Pediatrics. 63 (4): 125-132. doi:10.3345/cep.2020.00535. ISSN 2713-4148. PMC 7170785. PMID 32252139.
- ^ a b c Hoang, Ansel; Chorath, Kevin; Moreira, Axel; Evans, Mary; Burmeister-Morton, Finn; Burmeister, Fiona; Naqvi, Rija; Petershack, Matthew; Moreira, Alvaro (2020-07-01). "COVID-19 in 7780 pediatric patients: A systematic review". EClinicalMedicine (engelsk). 24: 100433. doi:10.1016/j.eclinm.2020.100433. ISSN 2589-5370. PMC 7318942. PMID 32766542 – via The Lancet.
- ^ a b Jeng, Mei-Jy (2020-04-17). "Coronavirus disease 2019 in children: Current status". Journal of the Chinese Medical Association (amerikansk engelsk). 83 (6): 527-533. doi:10.1097/JCMA.0000000000000323. ISSN 1726-4901. PMC 7199766. PMID 32502117.
- ^ Cardinale, Fabio; Ciprandi, Giorgio; Barberi, Salvatore; Bernardini, Roberto; Caffarelli, Carlo; Calvani, Mauro; Cavagni, Giovanni; Galli, Elena; Minasi, Domenico; del Giudice, Michele Miraglia; Moschese, Viviana (2020-06-16). "Consensus statement of the Italian society of pediatric allergy and immunology for the pragmatic management of children and adolescents with allergic or immunological diseases during the COVID-19 pandemic". Italian Journal of Pediatrics. 46 (1): 84. doi:10.1186/s13052-020-00843-2. ISSN 1824-7288. PMC 7296524. PMID 32546234.
- ^ Zimmermann, Petra; Curtis, Nigel (maj 2020). "Coronavirus Infections in Children Including COVID-19". en:The Pediatric Infectious Disease Journal. 39 (5): 355-368. doi:10.1097/INF.0000000000002660. ISSN 0891-3668. PMC 7158880. PMID 32310621.
- ^ "What We Know About the Impact of Covid-19 on Children". en:Bloomberg News (engelsk). 2021-02-15. Hentet 2021-03-25.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Rodriguez, Adrianna. "What are 'COVID toes'? Doctors discover symptom of coronavirus mostly seen in kids". en:USA TODAY (amerikansk engelsk). Hentet 2021-04-04.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Koschitzky, Merav; Oyola, Ryan Rivera; Lee-Wong, Mary; Abittan, Brian; Silverberg, Nanette (2021-01-14). "Pediatric COVID Toes and Fingers". en:Clinics in Dermatology. doi:10.1016/j.clindermatol.2020.12.016. ISSN 0738-081X. PMC 7806462.
- ^ "COVID-19: The Impact on Pediatric Emergency Care". Pediatric Emergency Medicine Practice (engelsk). juni 2020. Hentet 2021-03-30.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Rowley, Anne H. (august 2020). "Understanding SARS-CoV-2-related multisystem inflammatory syndrome in children". en:Nature Reviews Immunology (engelsk). 20 (8): 453-454. doi:10.1038/s41577-020-0367-5. ISSN 1474-1741. PMC 7296515. PMID 32546853.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- "Særligt om børn" (15. feb. 2021) − "Vigtigt at vide om børn og COVID-19" Arkiveret 21. april 2021 hos Wayback Machine fra Sst.dk, Sundhedsstyrelsen
- "Mistanke om mulig forbindelse mellem COVID-19 og sjælden lidelse hos børn" fra Sst.dk (14. maj 2020)
- "SARS-CoV-2 (COVID19) hos børn" fra Sundhed.dk (11. feb. 2021)
- "Pædiatrisk inflammatorisk multisystem-syndrom tidsmæssigt associeret med SARS-CoV-2" Arkiveret 21. april 2021 hos Wayback Machine fra Ugeskriftet.dk. − Statusartikel, Ugeskrift for Læger 2020;182:V07200553