University of Cambridge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Cambridge-universitetet)
Spring til navigation Spring til søgning
University of Cambridge
University of Cambridge coat of arms.svg
Cambridge Universitet's Våbenskjold
Navn på latin Universitas Cantabrigiensis
Grundlagt ca. 1209
Land Storbritannien Storbritannien
Sted Cambridge
Fakulteter 150 (2013)[1]
Studerende 20.000 fuldtids (2018)[2]
Akademisk personale 7,913 (2018)[2]
Administrativt personale 3,615 (2018)[2]
Budget

£1.965 milliarder (eksklusiv kollegier)(2018)[3]

Pengemidler/fond (Endowment): £6.441 milliarder (inklusiv kollegier)(2018)[3]
Adm. direktør/ Rektor The Lord Sainsbury of Turville
Motto Hinc lucem et pocula sacra
Motto på dansk

Bogstavelig: Herfra lys og hellige udkast

Ikke-bogstavelig: Fra dette sted får vi oplysning og dyrebar viden
Websted cam.ac.uk

Cambridge Universitet (engelsk: University of Cambridge og Cambridge University) (juridik: The Chancellor, Masters, and Scholars of the University of Cambridge) ligger i byen Cambridge i England og er det næstældste universitet efter Oxford i den engelsktalende verden. Det er et af de mest prestigefyldte universiteter ikke bare i det Forenede Kongerige, men i hele verden. Det er et af de førende universiteter i verden indenfor mange forskellige kategorier.

Cambridge Universitet er som sagt et af de mest prestigefyldte universiteter i verden og det ligger ofte i top-5 over de bedste universiteter i verden. Cambridge Universitet nuværende placering er nummer 2, kun overgået af Oxford university, ifølge World University Ranking's analyse.[4]

Historie/Dannelsen[redigér | redigér wikikode]

Historien fortæller, at universitetet blev oprettet i 1209 af lærde og masters, fordi de flygtede fra Oxford, da stridigheder mellem universitetet og byfolkene brød ud. I 1226 havde de studerende og masters organiseret sig selv, og tilbudte regelmæssige studieforløb, de havde også valgt en kansler (rektor) til at lede dem. Det første store skub til dannelsen af universitet kom fra Henry III, som gav de lærde sin støtte allerede i 1231. Henry besluttede, at kun studerende, der studerede under en anerkendt mester, måtte forblive i Cambridge.


Historie[redigér | redigér wikikode]

Et normal uddanelse dengang bestod som ofte af grammatik, logik, retorik, matematik, musik, geometri og astronomi. Eksamener blev udført som mundtlige disputationer eller debatter. De fleste, men ikke alle af universitetets Masters var også i hellige ordrer af en slags. Regler og reglementer for adfærd og tildeling af grader blev ikke kodificeret dvs. vedtaget af en lovgivende forsamling indtil midten af 1300-tallet. I midten af det 15. århundrede havde universitetets rektor imidlertid overtaget meget af myndigheden, som tidligere tilhørte biskoppen af Ely, og overså sager om disciplin og moral. Rektoren oprettede også en sekulær domstol for lærde, for at høre sager om mindre forbrydelser.

Ligesom Oxford oplevede Cambridge et rimeligt stort antal problemer mellem byboere og stipendiater. Både Oxford såvel som Cambridge var beskyttet af deres unikke rettigheder og privilegier. Universiteterne havde ret til at håndhæve love, der f.eks. regulerede kvaliteten af ​​brød og ale, der sælges i byen, og til at overvåge priser opkrævet for mad, stearinlys mm.

I 1381 brød spændingen mellem byen og universitetet ud til vold, der var angreb på universitetsejendomende igennem hele Cambridge by. Resultatet var, at endnu mere civil myndighed blev tildelt til universitetets rektor, herunder retten til at retsforfølge og påføre retssager som følge af handel og markedskonflikter. Universitetet bevarede mange af disse juridiske rettigheder og privilegier indtil det 19. århundrede.

Fra det 13. århundrede blev private undervisningsinstitutioner, forløberne for dagens kollegier etableret, de fleste med kun få mastere og studerende. Peterhouse (1284) var det første college, men andre fulgte snart efter. De forskellige kollegier er grundlagt i løbet af de seneste 700 år af bl.a. konger, dronninger, adelsmænd, biskopper eller velhavende borgere, altså ikke af universitetet som helhed. Under indflydelse af rektor John Fisher (1509-35) tiltrakte universitetet sig forskere fra det europæiske fastland, herunder Erasmus, der hjalp med at fremme en atmosfære af klassiske studier, religiøse debater og reformer, som karakteriserede omvæltningerne i den engelske reformation.[5]

Flere af de nuværende domminerede kollegier blev grundlagt i årene efter opløsningen af klostrene, som tidligere var den primære form for undervisningsanstalt. Emmanuel College overtog f.eks. bygningerne, der blev brugt af Dominikanerorden. Denne ændring fra en religiøs til en verdslig fokus blev fremhævet, da Henry VIII forbød studiet af Kanonisk ret også kendt som Kirkeretten. Henry oprettede også professorater i græsk, guddommelighed, hebraisk, fysik og civilret. Gennem århundrederne, der fulgte, prøvede succesrige monarker og regeringer at påvirke hvilke kurser, der blev undervist og universitetet var endda påtvunget til at tildele grader til ansøgere ved det kongelige Hof. En kongelig bevilling i 1534 gav universitetet ret til at udskrive bøger, men denne ret var kun sjældent udøvet indtil slutningen af 1600-tallet. Fra 1690s nød Cambridge Universitettryk prominent status som en akademisk presse. Pressen havde også monopol i Bibeludskrivning, et monopol som Cambridge delte med Oxford.[6]

Cambridge University[redigér | redigér wikikode]

Cambridge University består af 31 kollegier (colleges), hvoraf mange er betraget som nogle af de flotteste arkitektoniske bygninger i verden.

De ældste kollegier er opbygget som klostre med søjlegange mod en stor indre gård (first court), med en stor spisesal (formal hall) og eget kapel. Indgangen går gennem en portnerhus (porter's lodge). Et college er først og fremmest et privat sted, hvor studerende bor og lærere/masters and professorer arbejder, men i de fleste tilfælde tillades gæster at gå en tur gennem den indre gård og evt. besøge kapellet eller biblioteker.

"Senate House" i Cambridge

University of Cambridge er det næstældste universitet i den engelsktalende verden - efter Oxford - og det er et af de mest anerkendte i verden. Universiteterne Oxford og Cambridge, som har en mange hundrede år gammel tradition for indbyrdes strid, nævnes tilsammen som Oxbridge. Cambridge har gennem tiden produceret et imponerende antal videnskabsmænd, forfattere og politikere. Indtil videre er det blevet til 107 Nobelprismodtagere, mere end noget andet universitet i verden, 32 i fysik, 26 i medicin, 25 i kemi, 11 i økonomi, tre i litteratur og to i fred.Trinity College har 33 nobelpristagere, det fleste af alle kollegierne på Cambridge.[7]

Sidst i 1800-tallet begyndte der at ske store og radikale ændringer i Cambridge University, de vigtigste var nok oprettelse af kollegier for kvinder, Girton college (der blev oprettet i 1869) og Newnham college (der blev oprettet i 1872). Det var dog først i 1882, at det blev det muligt for kvindelige studerende at indstille sig til eksamen på universitetet. Hvis de bestod, fik de et certifikat - men ikke en universitetsgrad. Det kunne først ske efter at kvinderne fik adgang til at følge de samme forlæsninger som de mandlige studerende og på den måde erhverve en grad ligesom mændene. Det var først i 1947, at kvinder fik de samme "gradsprivilegier" som mænd. De mandlige lærere fik mulighed for at gifte sig og stifte familie, og man begyndte derfor at bygge nye beboelser, som kunne imødekomme de nye tider. Omkring 1980 begyndte de gamle colleges at acceptere kvindelige studerende, det sidste, som overgav sig, var Magdalene college, som fulgte efter i 1988. Girton college, som i begyndelsen var et kvindecollege, havde allerede tilladt mænd fra 1979.

Great St. Mary's kirken set fra jorden

Udover de 31 colleges, omfatter universitetet også kirken, Great St. Mary’s fra 1400-tallet; denne store og overordentlige kirke er både en universitetskirke og en sognekirke. Utallige lærere og studerende har i tidens løb lyttet til prædikener i kirken. Lige overfor kirken ligger "Senate House", bygget af James Gibbs fra 1722-1730. Bygningen anvendes til store begivenheder såsom gradueringen.[8]

De 31 Colleges på Cambridge University[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ [https://www.cam.ac.uk/colleges-and-departments
  2. ^ a b c [1]
  3. ^ a b [2]
  4. ^ World University Rankings 2019https://www.timeshighereducation.com/world-university-rankings/2019/world-ranking#!/page/0/length/25/sort_by/rank/sort_order/asc/cols/stats
  5. ^ Bente Hansen, Per Ingesman, Ejvind Slottved: Cambridge i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53739
  6. ^ Britain Express. Passionate about British Heritage. Cambridge University History
  7. ^ https://www.businessweekly.co.uk/news/academia-research/nobel-prize-greg-winter-cambridge-notches-another-success
  8. ^ University of Cambridge. "Cambridge through the Centuries". https://www.cam.ac.uk/about-the-university/history/timeline

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

SkoleStub
Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 52°12′19″N 0°07′02″Ø / 52.2053°N 0.1172°Ø / 52.2053; 0.1172