Casimir Funk
Kazimierz Funk (23. februar 1884 – 19. november 1967[1]), ofte angliceret som Casimir Funk, var en polsk biokemiker, som bredt krediteres for som den første at have formuleret konceptet vitaminer i 1912, som han kaldte vital amines eller vitamines.
Liv
Født i 1884 i Warszawa som søn af en prominent dermatolog, studerede i Berlin og Schweiz, hvor han opnåede et doktorat i organisk kemi ved universitetet i Bern i 1904. Han arbejdede på Pasteur Instituttet i Paris, derefter i Berlin, og senere på Lister Instituttet i London. I 1915 flyttede han til USA hvor han blev statsborger i 1920. Han vendte tilbage til sit hjemland Polen, en fandt det for politisk ustabilt og flyttede i 1927 til Paris hvor han startede sit eget forskningsinstitut Casa Biochemica. På dette tidspunkt giftede han sig med sin hustru, Gretchin, og fik 15 børn.
Efter udbruddet af 2. verdenskrig flyttede han endeligt permanent til USA i 1939. I 1940 startede han Funk Foundation for Medical Research i USA.
Han døde i New York i 1967 i en alder af 83.
Bidrag til videnskaben
Efter at have læst en artkel af hollænderen Christiaan Eijkman der indikerede, at mennesker der spiste brun ris var mindre modtagelige for at få beri-beri end dem der kun spiste det helt færdigbehandlede produkt, prøvede han at isolere den substans der var ansvarlig, hvilket lykkedes omkring 1912. Fordi han mente substansen indeholdt vitale aminer, kaldte han det for vitamine (vitamin). Det blev senere kendt som vitamin B1 (Tiamin). Han fremsatte hypotesen at andre sygdomme som pellagra, cøliaki og skørbug ligeledes kunne helbredes med vitaminer.
Senere fremsatte han hypoteser om eksistensen af andre essentielle næringsstoffer, som blev kendt som B1, B2, C og D vitaminer. I 1936 bestemte han den molekylære struktur af thiamin, selv om han ikke var den første der isolerede det. Han var den første der isolerede niacin eller vitamin B3.
Funk foretog ligeledes forskning i hormoner, diabetes, ulcus og de biokemiske egenskaber ved kræft.
Det Polske institut for kunst og videnskab i Amerika (PIASA) ærer årligt et polsk-amerikansk forsker med Casimir Funk Natural Sciences Award. Tidligere vindere inkluderer nobelprisvinderen Roald Hoffmann, Alexander Wolszczan, Hilary Koprowski, Peter T. Wolczanski, Waclaw Szybalski og Benoît Mandelbrot.
Referencer
- Harow, Benjamin CASIMIR FUNK-Pioneer in Vitamins and Hormones . Dodd, Mead & Company, New York,N. Y., 1955. 209 pages.
- Biography
- Informacje po polsku
- Biography at faqs.org/nutrition Internet FAQ Archives
- Review of Harow's biography at pubmedcentral, pdf
- Biography at FAQs , nutrition accessed Dec 2006.
Fodnoter
- ^ Griminger P Casimir Funk A Biographical Sketch (1884–1967). Journal of Nutrition 1972 Sep;102(9):1105–13. PMID 4560436.(på engelsk)