Christiaan Eijkman

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Eijkman
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i medicin
1929

Christiaan Eijkman (11. august 1858 i Nijkerk Nederlandene - 5. november 1930 i Utrecht) var en nederlandsk hygieniker og militærlæge.

Eijkman blev 1883 militærlæge på Java og deltog i Winkler og Pekelharings videnskabelige ekspedition til udforskning af sygdommen beriberi. I 1898 blev han professor i hygiejne ved universitetet i Utrecht. Eijkman var gennem sine studier af beriberi en af vitaminlærens grundlæggere. Han påviste, at sygdommen eksperimentelt kunne fremkaldes hos høns, hvis de ensidigt blev fodrede med poleret ris, men at tilsætning af risklid (kerneskaller) forhindrede sygdommens opkomst eller helbredte en allerede udbrudt sygdom. Hermed var det påvist, at risens skal indeholdt specielle emner, som manglede i risets hvide del. Først senere fik disse navnet B-vitamin (Thiamin). Takket være Eijkmans indsatser blev det muligt at med held behandle sygdommen. Han modtog Nobelprisen i medicin 1929 sammen med Frederick Gowland Hopkins. [1]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Svensk uppslagsbok, Malmö 1931

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]