Cloisonnisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Cloisonnisme
Émile Bernard Buckwheat Harvesters 1888.jpg
Émile Bernard: Boghvedehøstere, 1888
Aktiv periode 1800-tallets slutning
Land Frankrig
Centrale personer Edouard Dujardin, Émile Bernard, Louis Anquetin, Paul Gauguin, Paul Sérusier
Émile Bernard: Selvportræt med indsat portræt af Gauguin, tilegnet Vincent van Gogh. 1888
Paul Gauguins 'Den gule Kristus'
Le Christ jaune, 1889

Cloisonnisme (fr. cloison, 'skillevæg')[1] er et kunsthistorisk begreb som henviser til postimpressionistisk maleri som udmærker sig med hele, rene farveflader, der kan være adskilt med kraftige sorte konturer[1], typisk for fransk maleri i 1890'erne med Paul Gauguin og Émile Bernard som typiske repræsentanter.

Begrebet blev dannet af kunstkritikeren Edouard Dujardin ved udstillingen Salon des Indépendants i marts 1888.[2][3] Inspirationen kom blandt andet fra kirkernes blyindfattede glasmalerier fra 15- og 1600-tallet[4] og fra cloisonné-emaljer, hvor farvefelter er adskilt ved bronzeindfatninger.[5]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Broby-Johansen, R. (1977): Kunstordbog, Viborg, ISBN 82-413-6079-6 Invalid ISBN, s. 42
  2. ^ Dujardin, Édouard (mars 1888): Aux XX et aux Indépendants: le Cloisonismé (sic!), Revue indépendante, Paris, s. 487-492
  3. ^ 'Cloisonnisme' hos Larousse.fr
  4. ^ 'Cloisonism' hos Ismer.se
  5. ^ Cloisonnisme hos Kunstonline.dk

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]