Diskussion:Gadens Børn

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sletningsforslag: Gadens Børn

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Gadens Børn har stået med notabilitetsskabelon siden 2018. Lad os få det afklaret. Der er tale om {{tætpå}} idet opretteren er erklæret "supporter" af organisationen. Der findes en hjemmeside, de afholder et gallaarrangement (også omtalt her, hvor der indsamles penge. i 2018 blev der indsamlet 1 mio kr. Der er også omtale på verdensbedstenyheder.dk og SN.dk. Er det nok?

Se også sletningsforslaget for Pia Lindell Qwist, som stiftede foreningen. Toxophilus (diskussion) 21. okt 2019, 10:48 (CEST)

  •  Formalia @GB Supporter: som artikelopretter har du måske en mening. Toxophilus (diskussion) 21. okt 2019, 10:48 (CEST)
  • Behold - Artiklen trænger til en omskrivning, men jeg mener at organisationen har opnået tilstrækkelig omtale til at være notabel.--Kjeldjoh (diskussion) 21. okt 2019, 11:30 (CEST)
  • Behold - jeg er også stemt for at beholde artiklen. Vi har vist ikke nogen eksplicit politik for velgørende foreninger, men denne er officielt godkendt af skattemyndighederne som fradragsberettiget. Det lyder for mig som et rimeligt kriterium for, at der vil være en offentlig interesse for at kunne finde oplysninger om foreningen.--Økonom (diskussion) 21. okt 2019, 19:31 (CEST)
  • Behold - En mindre organisation, men det kan ikke udelukkes, at interesserede vil søge neutral information om dem. --Pugilist (diskussion) 13. nov 2019, 10:05 (CET)
Konklusion:
Ingen ønsker sletning. Artiklen er blevet lidt justeret siden sletteforslaget. Beholdes. Pugilist (diskussion) 23. nov 2019, 12:33 (CET)


JEg har strammet lidt op i artiklen, herunder fjernet et langt lettere reklamerende afsnit om, at organisationen overholder "International Humanitarian Law". Det er fint at de gør det, men det er et regelsæt, der vedrører hjælpearbejde i krigszoner. Da Indien ikke er i krig svarer det lidt til markedsføring "Ikke tilsat asbest". --Pugilist (diskussion) 13. nov 2019, 10:07 (CET)

Reklamegejl[rediger kildetekst]

Da foreningens medarbejdere ikke kan holde sig i skindet og insistere på at hælde reklame i artiklen, har jeg låst den i 14 dage. Mvh KnudW (diskussion) 27. maj 2020, 20:21 (CEST)[svar]

Kritik af afsnit vedrørende Weekendavisens artikel[rediger kildetekst]

Jeg vil gerne knytte en kommentar til det afsnit, hvor der bliver skrevet om nogle kritikpunkter fra en artikel om Gadens Børn i Weekendavisen.

Som nuværende bidragsyder til organisationen blev jeg nemlig ret bekymret, da jeg tilfældigvis fandt Wikipedia-artiklen her og læste alt dette. Det havde jeg nemlig ikke hørt om før! Og jeg ser jo egentlig helst, at mine penge går til noget, der reelt gør en ordentlig forskel. Så jeg prøvede selv lige at undersøge organisationen lidt.

Jeg synes, det er værd at nævne, at civilstyrelsen lader til at godkende organisationens indsamlingstilladelse. Deres nuværende indsamlingsperiode startede endda den 1. januar 2023. Dvs. at de har fået godkendt deres indsamlingstilladelse flere måneder efter den 1. september 2022, hvor artiklen udkom i Weekendavisen. Indsamlingstilladelsen kan findes på civilstyrelsens hjemmeside:

https://civilstyrelsen.dk/sagsomraader/indsamlingsnaevnet/godkendte-indsamlinger/2025/gadens-boern-00778?fbclid=IwAR1aZNBsfK--9WTOysiJEF8jz33aumVW3hYXibos8I1jMTYuvRovmrgf4c8


Jeg tror ikke helt på, at en indsamlingsorganisation kan have haft den tilladelse imens, og endda få den fornyet, hvis det reelt har vist sig, at der har været falske indsamlinger. Jeg ved ikke helt, hvordan denne detalje kan formidles i en Wikipedia artikel, men jeg synes, det skal med. For det stiller da i den grad spørgsmålstegn ved indholdet i dette afsnit, der lige nu får kritikpunkterne til at lyde som faktum.

Organisationen ser faktisk også ud til at være medlem af Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation. Det er jeg heller ikke sikker på, ville kunne lade sig gøre, hvis artiklens kritikpunkter holder stik. ISOBRO arbejder jo lige præcis for en etisk og samfundsansvarlig udvikling af indsamlingssektoren i Danmark. Det fremgår af ISOBROs hjemmeside:

https://isobro.dk/medlemmer


ISOBRO skriver selv, at deres medlemmer skal overholde ISOBROs indsamlingsetiske retningslinjer og heller ikke må foretage handlinger, der strider mod god indsamlingsskik. De skriver også, at deres medlemmer er forpligtede til at indsende revideret årsregnskab/årsrapport til ISOBRO hver år. Og så foretager de også fornøden kontrol af ansøgernes godkendelse.

https://isobro.dk/om-isobro/vedtaegter.


De laver endda stikprøver, som skal sikre, at deres medlemmer rent faktisk holder, hvad de lover: https://www.berlingske.dk/business/noedhjaelp-til-lavpris


Til sidst har organisationen selv nævnt på deres hjemmeside, at de efterfølgende har forholdt sig til artiklens kritikpunkter. De skriver bl.a., at de efterfølgende har afklaret og sikret, at organisationen lever op til alle regler og love. De tilføjer desuden, at de indsatser, de støtter i Indien, altid skal leve op til regionale og nationale love, samtidig med, at de faktiske forhold skal leve op til danske værdier, etik og moral. Det står her: https://www.gadensboern.org/gadens-brns-udvikling


Jeg forstår selvfølgelig, at Weekendavisen som udgangspunkt er en troværdig kilde, men artiklen fremstiller kritikpunkter helt uden at inddrage modsvar fra organisationen. Kritikken kommer udelukkende fra tidligere udsendte. Som læser af artiklen har man ikke en ordentlig chance for at vide, hvor faktuelle de her kritikpunkter reelt set er. Men afsnittet står allerøverst i denne Wikipedia-artikel, og får pt. kritikpunkterne til at fremstå som faktum. Dét stiller jeg spørgsmålstegn ved pga. deres indsamlingstilladelse og medlemskab af ISOBRO.

Jeg synes, det er ret vildledende at skrive et afsnit så konkluderende på baggrund af sådan en artikel. Og jeg synes, det er problematisk, hvis Wikipedia risikerer at opgive forkerte oplysninger om en NGO, nu hvor det potentielt set kan ødelægge organisationens formål. Jeg var i hvert fald lige ved at genoverveje min egen støtte til Gadens Børn, før jeg selv prøvede at undersøge alt det her.

Jeg synes, at ovenstående burde være nok til at få afsnittet væsentligt revideret, eller evt. fjernet helt. Rosen2187 (diskussion) 5. maj 2023, 18:43 (CEST)[svar]

Ifølge Civilstyrelsen og Indsamlingsnævnet selv, så får Gadens Børn en indsamlingstilladelse til trods for, at der ligger åbne sager hos dem. Beklageligvis så er der en lang ventetid hos dem, men der er i hvert fald én igangværende sag hos dem.
Når Weekendavisen udgiver en artikel, så læner den sig ikke kun op ad de 11 tidligere frivilliges udtalelser, men udgiver kun det, der har kunne fremlægges beviser på (beviser der også ligger i en åben sag og behandles af Civilstyrelsen). Stifteren Pia Lindell Qwist har fået en fair chance for at forsvare sig, og udtalte sig da også, som det kan læses i artiklen. Hun kunne ikke og har ikke siden kunne komme med modbeviser, og WeekendAvisen har derfor ikke trukket sin artikel tilbage. Dermed er kritikken stadig gyldig og relevant for Wikipedia.
Wikipedia er til generel information, det er ikke en reklamesøjle.
Ang. ISOBRO, så tager de højest sandsynligt stilling efter Civilstyrelsen/Indsamlingsnævnet har afsluttet sagerne. Jeg skal gerne høre dem ad, selvfølgelig.
Vedr. FCRA tilladelsen, kan I selv finde, at de ikke har eller havde FCRA. De har ansøgt i 2019, men den er ikke blevet godkendt. De har heller ikke tilladelse til at bygge skoler på de grunde, som bestyrelsesmedlemmerne Fam. Sandhu ejer i Indien, heller ikke i de bygninger, som de lejer sig ind i. En ulovlig organisation kan ikke tilbyde børnene uddannelse, og ingen børn har altså opnået uddannelse gennem Gadens Børn.
Udover at disse beviser findes hos WeekendAvisen og Civilstyrelsen, så kan FCRA-kontoret i Delhi kontaktes omkring dette, eller man kan finde Gadens Børn / Street Children.DK mangle på listen over FCRA-godkendte NGO'er i Vestbengalen her: https://fcraonline.in/2016/08/12/list-of-ngo-having-a-valid-fcra-registration-in-west-bengal/ (LittleBigHelp findes på listen, så det er ikke fordi, at det ikke kan lade sig gøre at operere i Kolkata/Vestbengalen på lovligvis).
Selvom betydningen af FCRA også fremgår i artiklen, kan I læse mere her: https://fcraonline.nic.in/home/PDF_Doc/FC-RegulationAct-2010-C.pdf https://www.mha.gov.in/PDF_Other/ForeigD-ForeigD-FCRA_FAQs.pdf Maria Elvira Paarmann (diskussion) 10. maj 2023, 12:39 (CEST)[svar]

Kritik af afsnit vedr. Weekendavisens artikel del 2[rediger kildetekst]

Neutralt synspunkt er én af Wikipedias grundregler. Men i Weekendavisens artikel kan man læse, at Maria Elvira Paarmann‪ selv er én af de frivillige, der retter kritik mod organisationen. Hun er derfor en impliceret part i sagen, da hun selv er en primær kilde i Weekendavisens artikel. Det synes jeg er lige lovligt subjektivt. En anden grundregel er også, at brugere ikke må publicere egne teser, synteser osv. eftersom Wikipedia udelukkende skal publicere etableret viden. Alligevel skriver hun et meget konkluderende afsnit om en sag, hvorefter hun selv bekræfter, at der ikke engang er kommet en afgørelse i sagen. Det giver ikke særligt god mening.

Hun mangler desuden kilder på flere af de ting der er skrevet i ovenstående diskussion. Der bliver bl.a. skrevet, at organisationen har løjet om, at børn kan få en reel uddannelse. Der bliver også skrevet, at ISOBRO ”højst sandsynligt” tager stilling efter Indsamlingsnævnet har afsluttet sagerne. Hvor er kilderne på alt dette? Lige nu er hendes væsentligste kilde en artikel i Weekendavisen, hvor hun selv er primær kilde.

Alle Wikipedias grundregler er forresten opsummeret her. https://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Grundregler


Hvordan kan en impliceret part i en sag få lov til at publicere noget som helst om sagen i en artikel på Wikipedia? Jeg synes, det er alt for subjektivt og desuden ret problematisk. Jeg vil stadig fortsætte med at støtte organisationens arbejde. Jeg tager ikke kun organisationen i forsvar her. Jeg håber også, at vi herinde kan leve op til Wikipedias officielle politik, så andre besøgende ikke drager konklusioner på baggrund af uetableret viden, der tager udgangspunkt i subjektive teser.


Organisationen har desuden adresseret kritikken og nævner selv, at forholdene er en del mere komplicerede, end Weekendavisens artikel foreligger: https://www.gadensboern.org/gadens-brns-udvikling Rosen2187 (diskussion) 10. maj 2023, 14:51 (CEST)[svar]

Som bidragsyder til organisationen mener jeg ikke, at du kan fjerne afsnit med kritik uden forudgående diskussion. Det er ikke det samme som at smide et indlæg på siden her, og derefter slette afsnittet. Toxophilus (diskussion) 10. maj 2023, 20:01 (CEST)[svar]
@Toxophilus Vil du ikke godt uddybe din pointe? Hvad kvalificerer sig som diskussion? Hvad kræver du egentlig? Jeg diskuterer da gerne, nu hvor jeg allerede har brugt tid på det her.
Du fortæller mig, at jeg har fjernet et afsnit – uden en forudgående diskussion. Jeg har jo netop lige fjernet afsnittet, på baggrund af modargumenter, som jeg tilmed har verificeret med kilder og opsummeret i en diskussion. Brugeren kom derefter med et modsvar, som jeg så har adresseret i endnu et diskussionsafsnit. Omvendt kan man jo sige, at brugerens afsnit er skrevet – uden forudgående diskussion eller inddragelse af alle synsvinkler.
Om jeg er bidragsyder eller ej, er vel sagen udvekommende, nu hvor jeg har lavet rettelsen på baggrund af verificerbare modargumenter. Jeg forstår ikke, hvordan mine rettelser er mindre legitime, end rettelserne fra en tydeligt impliceret part, der blot anvender et websted til at fremstille egne subjektive teser, der end ikke kan verificeres helt.
I afsnittet fremstiller brugeren en sag, som hun selv bekræfter, ikke er afsluttet endnu. Brugeren kan end ikke verificere den uafsluttede sag med en kilde. Hvorfor vurderer du sådan et afsnit som etableret viden? Hører folks egne konklusioner lige pludselig til herinde? Uden forudgående diskussion eller inddragelse af andre synsvinkler på ”sagen”?
Brugerens afsnit får artiklen til at fremstår partisk. Afsnittet fremstiller en konklusion, der ikke bygger på alle synsvinkler. Brugeren fastslår, at kun hendes synsvinkel er den korrekte. Og nu forhindrer du så, at min synsvinkel (og verificerbare modargumentation) kan komme i betragtning i diskussionen.
Hvis du hverken er bidragsyder eller kender til organisationen, så forstår jeg selvfølgelig godt, at du ikke behøves bekymre dig over, hvilke skadelige konsekvenser brugerens påstande evt. kan medføre. Jeg er selv bekymret, fordi påstanden kan få konsekvenser for noget arbejde, der pt. er livline for rigtig mange børn og forældre. Jeg synes, det er moralsk uforsvarligt at lade en så skadelig påstand stå, nu hvor den kan modargumenternes med kilder og andre synsvinkler.
Jeg har brugt tid på min undersøgelse, selvom jeg ikke skylder nogen som helst at gøre det. Først og fremmest af selviske årsager, fordi jeg selv var tæt på at ophæve min egen støtte til organisationen, blot efter at have læst det her afsnit på Wikipedia. Derefter fordi jeg fandt ud af, at der faktisk findes modbeviser. Verificerbar modargumentation og andre synsvinkler skal da tages i betragtning. Ellers er det da absolut ingen diskussion, som du selv efterspørger.
Du har tidligere været efter andre brugere i denne artikel, for at fjerne rettelser, du anser som reklame. Fair nok. Men hvorfor synes du så, at der skal være plads til personlige projekter og uneutrale teser? På baggrund af alt, hvad jeg har skrevet i dette svar samt mine diskussionsafsnit, argumenterer jeg for, at afsnittet bør fjernes eller revideres væsentligt, på baggrund af verificerede modargumenter samt andre mulige synsvinkler. Rosen2187 (diskussion) 11. maj 2023, 10:49 (CEST)[svar]
Kære Rosen2187,
Informationerne og beviserne er vurderet pålidelige af Weekendavisen, og Gadens Børn fik selvfølgelig rig mulighed til at tilføje sit til den. Wikipedias regler for kritik følges. Det er, uanset hvordan du stiller det op, relevant information at bringe her. Maria Elvira Paarmann (diskussion) 11. maj 2023, 12:44 (CEST)[svar]
Det kan godt være, at informationerne er vurderet pålidelige af Weekendavisen. Men Weekendavisen drager jo stadig konklusion på baggrund af én synsvinkel i sagen. Derfor er det forkert at præsentere det som faktum her på Wikipedia. Om Gadens Børn fik mulighed for at tilføje deres eller ej er underordnet. Hvis organisationen endnu ikke har tilføjet deres, så er det stadig for sent at konkludere, at kritikken holder stik. Specielt herinde på et website, der skal repræsentere så mange synsvinkler som muligt. Det bidrager dit afsnit bestemt ikke til. Dit afsnit afspejler din synsvinkel alene.
Fint nok, at Weekendavisen bringer deres artikel med kritik fra tidligere frivillige. Det har jeg såmen ikke noget at sige til. Men eftersom organisationen endnu ikke har forsvaret sig, og der tilmed findes pålidelige kilder, som modbeviser indholdet i dine formuleringer i dette afsnit, så er det heller ikke særligt verificerbart at lade afsnittet stå. Dit afsnit er derfor ikke relevant information at bringe her. Rosen2187 (diskussion) 11. maj 2023, 15:22 (CEST)[svar]
Kære Rosen2187,
"Men Weekendavisen drager jo stadig konklusion på baggrund af én synsvinkel i sagen," det handler ikke om synsvinkler, men er baseret på fakta, hvor der er evidens bag, hvorved Weekendavisen bragte det.
"Specielt herinde på et website, der skal repræsentere så mange synsvinkler som muligt," derfor bør kritik også være velkommen, således læseren oplyses om den kritik, der har været fremlagt, og ikke kun ser den polerede del.
"Dit afsnit afspejler din synsvinkel alene," det er ikke "min synsvinkel" alene. Dette argument forstår jeg ikke lige umiddelbart.
"og der tilmed findes pålidelige kilder, som modbeviser indholdet i dine formuleringer i dette afsnit," dette kender jeg ikke til. Hvis du henviser til Gadens Børns egen hjemmeside, vil jeg gerne argumentere imod dette som værende en "pålidelig kilde" i dette tilfælde. Maria Elvira Paarmann (diskussion) 11. maj 2023, 15:38 (CEST)[svar]
“det handler ikke om synsvinkler, men er baseret på fakta, hvor der er evidens bag, hvorved Weekendavisen bragte det”
Jo, det gør det. For hvis du læser Wikipedias egne grundregler, så står der netop, at neutralt synspunkt er den vigtigste retningslinje. Dit afsnit fastslår at denne ene synsvinkel på en sag er den rette. Samtidig nævner du selv, at Weekendavisen har givet organisationen mulighed for at komme med sit, hvilket organisationen ikke gjorde. Derfor er sagen, som du selv bekræftede herinde, ikke afsluttet. Hvis sagen endnu ikke er afklaret, anser jeg det ikke som etableret viden. Jeg undrer mig over, at du er så afvisende overfor, at andres synsvinkel på sagen kan komme i betragtning nu.
“derfor bør kritik også være velkommen, således læseren oplyses om den kritik, der har været fremlagt, og ikke kun ser den polerede del”.
Hvis din kritik af organisationen hører til herinde, så skal andres adressering af denne vel også være velkommen. Det er vel sådan, vi konkluderer, om viden er valid eller ej. Det giver du ikke rigtig plads til. Det understreger igen din mangel på neutralitet.
”Det er ikke "min synsvinkel" alene. Dette argument forstår jeg ikke lige umiddelbart”
I er 11 frivillige der deler samme synsvinkel på en sag. Dit afsnit drager konklusion på baggrund af denne ene synsvinkel alene. Hvis der skal være plads til denne synsvinkel på sagen, hvorfor bør der så ikke også være plads til andres synsvinkel på denne sag?
“Dette kender jeg ikke til. Hvis du henviser til Gadens Børns egen hjemmeside, vil jeg gerne argumentere imod dette som værende en "pålidelig kilde" i dette tilfælde”
Ligesom dig henviser jeg også til fakta. Jeg henviser til organisationens indsamlingstilladelse på Civilstyrelsens egen hjemmeside samt ISOBROs hjemmeside. Jeg vil mene, at disse kilder er pålidelige. Tidligere skrev du, at Gadens Børn fik rig mulighed for at komme med deres bidrag. Hvorfor er det så upålideligt, når organisationen vælger at respondere på kritikken? Så synes jeg, at 11 tidligere frivilliges beretninger om deres gamle arbejdsplads er mindst lige så upålidelig.
Verificerbarhed, ingen førstehåndsforskning og et neutralt synspunkt er Wikipedias tre centrale indholdspolitikker.
Ingen førstehåndsforskning:
Du har formuleret et afsnit herinde, hvori du nærmest fremstiller en uopklaret sag som en afklaret sag. Du erkender endda selv, at sagen endnu ikke er uopklaret. Du anerkender selv, at artiklen udelukkende præsenterer den ene side af den uopklarede sag, fordi organisationen ikke kom med sine modsvar. Det er som at formulere sin egen personlige teori om en sag.
Verificerbarhed:
Jeg drager tvivl ved din fremlæggelse af denne uopklarede sag, med henvisning til pålidelige kilder: Civilstyrelsen og ISOBRO.
Neutralt synspunkt:
Din væsentligste reference i afsnittet er en artikel, hvor du selv er en primær kilde. Du er ovenikøbet en impliceret part i den uopklarede sag. Og din reference opsummerer kun én synsvinkel på den uopklarede sag, uden inddragelse af modsigende synsvinkler. Hver side af denne sag får derfor ikke passende dækning herinde lige nu. Hvorfor vil du ikke bidrage til det?
Under alle omstændigheder hører afsnittet ikke til helt oppe i introduktionen, hvor det sågar fylder mere end den oprindelige introduktionstekst om organisationen. Hvis det overhovedet skal være der, skal det revideres væsentligt samt inddrage andre kilder og skal som minimum rykkes ned i sit eget afsnit efter den generelle information om organisationens arbejde. Rosen2187 (diskussion) 11. maj 2023, 23:17 (CEST)[svar]
Kære Rosen2187,
Jeg synes, at det går hen og bliver lidt konspiratorisk. Så er det vist på tide at få endt diskussionen.
@Toxophilus
  1. Weekendavisen er en pålidelig kilde, der foretager grundig research for at verificere deres kilder og materiale.
  2. Weekendavisen er en uafhængig (sekundær) kilde, der ikke har direkte tilknytning til eller interesse i de emner, der behandles i artiklen.
  3. Artiklen, der omtales, er baseret på en kilde, der opfylder kriterierne om neutralitet og efterprøvbarhed.
  4. Artiklen i Weekendavisen har inkluderet information og perspektiver fra både kritikere og den omtalte organisation.
  5. Hvis bidragsyderen, der kan argumenteres for har økonomisk interesse, mener at artiklen er forkert, må der i første omgang rettes henvendelse til Weekendavisens redaktion eller Pressenævnet.
  6. Weekenavisen er en etableret og respekteret avis i Danmark, mens Gadens Børns egen hjemmeside er ikke en pålidelig kilde, da denne hverken er neutral eller uafhængig.
  7. ISOBRO læner sig op ad Civilstyrelsen, der p.t. gransker Gadens Børn. Civilstyrelsen har udtalt, at fordi sagen er igangværende, ville Gadens Børn få godkendt indsamling (standard process), men dette kan trækkes tilbage - desuden har det ikke relevans, da det ikke modsiger artiklen eller har betydning for dens ægtehed.
  8. Som jeg har forstået retningslinjerne, så skal afsnittet stå, hvor det gør. Ellers kan det sagtens flyttes ned i eget afsnit, og så bare nævnes kort på 'forsiden', således denne holdes så neutral som muligt. Ellers kan det tilføjes, at Gadens Børn har indsamlingsgodkendelse og er medlem af ISOBRO, hvis det gør alle glade.
Jeg er naturligvis interesseret i en løsning, der gør wikipedia siden så neutral som mulig. Jeg vil dog stå fast på, at det bliver for unuanceret, hvis kritikken fjernes, da det kan være relevant for læserne. Maria Elvira Paarmann (diskussion) 12. maj 2023, 08:56 (CEST)[svar]
Jeg vil gerne erklære mig enig i Maria Elvira Paarmanns udmærkede gennemgang ovenfor. Det kan evt. være relevant at tilføje organisationens svar på kritikken. Mvh. Toxophilus (diskussion) 12. maj 2023, 10:19 (CEST)[svar]
Jeg er glad for, at det lykkedes mig at overbevise dig om, at vi bør finde en neutral løsning, hvor begge synspunkter i denne sag bliver inddraget.
  • Jeg har lige fra begyndelsen foreslået, at dette afsnit enten skal fjernes helt eller revideres væsentligt, da afsnittet lige nu fremstår ikke-verificerbart og partisk. Ikke verificerbart, fordi brugeren har formuleret afsnittet uden inddragelse af modsigende synspunkter. Partisk, fordi brugeren har skrevet afsnittet på baggrund af en artikel, hvor brugeren selv er en impliceret part i den behandlede sag samt hovedkilde, og hvori brugerens synsvinkel af sagen er dominerende.
  • Jeg forstår ikke helt, hvad du mener med udtrykket konspiratorisk i denne sammenhæng. Jeg synes, det forvrænger formålet med min diskussion. Selvom Weekendavisen foretager grundig research for at verificere deres kilder og materiale, er det ikke ensbetydende med, at deres konklusioner holder stik i sidste ende. Man kan finde mange artikler fra pålidelige kilder, der senere har fået modargumenteret deres konklusioner pga. ny information. Mange pålidelige aviser vælger også selv at præsentere nye konklusioner, der modargumenterer de gamle i nye artikler. Det er min pointe. Derfor er det ikke værdigt at præsentere en sag på Wikipedia på baggrund af én artikel fra en pålidelig kilde, uden først at efterprøve informationen med andre kilder og synspunkter. Dét er min kritik.
  • Selvom Weekendavisen er en uafhængig (sekundær) kilde, der ikke har direkte tilknytning til eller interesse i de emner, der behandles i artiklen, så præsenterer den overordnet set én side af en sag, der endnu ikke er afgjort, som du selv har bekræftet. Læs bare artiklens overskrift.
  • Du skriver, at du har forstået på retningslinjerne, at afsnittet skal stå, hvor det gør. Altså øverst oppe i indledningen, sammen med den helt grundlæggende og neutrale information om organisationen. Hvilke retningslinjer henviser du helt præcis til her? Har du nogen reference på lige præcis dette? Eller kan du hjælpe mig til at forstå det her @Toxophilus?
  • Civilstyrelsen, der p.t. gransker Gadens Børn. Civilstyrelsen har udtalt, at fordi sagen er igangværende, ville Gadens Børn få godkendt indsamling”. Kan du indsætte en reference på dette herinde? Hvis ikke, så er det ikke et særligt verificerbart udsagn eller argument.
Jeg skal gerne rette henvendelse til Weekendavisen også. Men nu vælger jeg, i første omgang, at rette min henvendelse herinde, da det var gennem Wikipedia-siden her, at jeg lærte artiklen i Weekendavisen at kende. Rosen2187 (diskussion) 14. maj 2023, 14:57 (CEST)[svar]
Afsnittet om kritik kan for min skyld fint flyttes til et selvstændigt afsnit. Så er der også bedre plads til at uddybe med organisationens svar, og eventuel videre udvikling i sagen. Dog bør det ultrakort opsummeres i indledning med f.eks. I 2022 blev stod en række ansatte og frivillige frem og anklagede organisationen for snyd. Mvh. Toxophilus (diskussion) 15. maj 2023, 15:54 (CEST)[svar]
Det synes jeg lyder meget fornuftigt Toxophilus. Afsnittet bør flyttes ned i eget afsnit – neden under afsnittet Ambassadører. Og så bør selve afsnittet netop udvides med organisationens svar.
På den måde repræsenterer afsnittet nemlig alle tænkelige synspunkter og undlader at drage konklusion på baggrund af én synsvinkel. På den måde kan afsnittet også referere til flere relevante kilder. Og på den måde sørger vi for, at afsnittet ikke drager konklusion på sager, der så vidt jeg har forstået ikke er afsluttede endnu.
Hvis det kort skal opsummeres i indledningen, synes jeg bestemt også, at det skal opsummeres nogenlunde, som du selv skriver - så der kommer fokus på, at Weekendavisens artikel formidler anklager og kritik fra tidligere frivillige. For det er i mine øjne ikke det samme som afsløringer. På måde sikrer vi, at afsnittet ikke drager konklusion på uafsluttede sager. Sker der udvikling i sagen kan det evt. tilføjes i afsnittet, hvis der kan indsættes referencer - og kun det som der kan indsættes referencer på. Men på baggrund af organisationens modsvar samt de referencer, som jeg tidligere har henvist til, så burde afsnittet pt. omformuleres samt placeres et andet sted.
Så må vi se hvad der sker. Jeg er bestemt ikke afvisende over for, at Weekendavisen som udgangspunkt er en pålidelig kilde. Weekendavisens artikel fik mig trods alt til selv at undersøge sagen. Men efter egen research, synes jeg ikke, at afsnittet bør formuleres sådan, som det står nu. Og slet ikke på baggrund af denne ene artikel, der overordnet set repræsenterer én side af en uafsluttet sag. Rosen2187 (diskussion) 17. maj 2023, 09:05 (CEST)[svar]
Hej Toxophilus,
Jeg har tilføjet, hvad der var fra Pia Lindell Qwist side i Weekendavisen. Hvis der findes andre (neutrale) kilder, kan disse selvfølgelig tilføjes.
Gadens Børns hjemmeside fungerer ikke som kilde, når de taler usandt om ikke at have fået talerør. De har både udtalt sig til artiklen, (og de blev tilbudt at skrive et debatindlæg efterfølgende, som de afviste).
Så hvis vi skal holde det så neutralt som muligt, vil jeg gerne argumentere for, at vi udelader Gadens Børns hjemmeside, medmindre det gøres klart, at det er deres egne udtalelser.
  • Organisationens hjemmeside er en selvstyret platform, hvor organisationen har fuld kontrol over indholdet. Derfor er der en risiko for, at informationerne på hjemmesiden kan være partiske og selektive, idet organisationen sandsynligvis vil præsentere sig selv og sine synspunkter på den mest fordelagtige måde. Dette kan skabe en skæv og ubalanceret fremstilling af sagen.
  • Manglende ekstern kontrol: Når man bruger en kilde, der er underlagt ekstern kontrol, såsom en respekteret avis, er informationerne blevet gennemgået af redaktionen, verificeret og kritisk vurderet. Dette bidrager til kvaliteten og troværdigheden af kilden. En organisations hjemmeside mangler normalt denne eksterne kontrol og gennemgang af informationerne.
  • Organisationen vil sandsynligvis have en interesse i at præsentere sig selv i et positivt lys og beskytte sit omdømme. Derfor kan oplysninger og argumenter på deres hjemmeside være udvalgt eller formuleret på en måde, der tjener deres egne interesser og ikke nødvendigvis repræsenterer den fulde sandhed i sagen.
  • Ved at stole udelukkende på organisationens hjemmeside som kilde risikerer man at gå glip af andre perspektiver og informationer fra uafhængige kilder, der kan give en mere nuanceret og objektiv forståelse af sagen. Ved at diversificere kilderne kan man opnå en bredere og mere velafbalanceret dækning.
Kildekritik: Weekendavisen beskriver og inkluderer følgende:
  • Førstehåndskilder med billed- og videobeviser samt beskeder (inkl. lokale ansattes udtalelser).
  • Recepter på antibiotika udskrevet til småbørn ned til tre måneder.
  • Kontoudtog.
  • Regnskab.
  • Klager sendt til Gadens Børns bestyrelse.
  • Aalborg Universitet bekræfter, at de ikke anbefaler Gadens Børn som praktiksted, pga. 'flere studerendes negative oplevelser' - Gadens Børn er fjernet fra Aalborg Universitets liste over praktiksteder.
  • Civilstyrelsen.
  • Og Stifter Pia Lindell Qwist blev forelagt kritikken før udgivelse.
Maria Elvira Paarmann (diskussion) 17. maj 2023, 10:46 (CEST)[svar]