Diskussion:Jesper Winge Leisner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Denne Wikipedia-artikel er omtalt i følgende kilde(r):
  • "Wikipediaterroristen 'Sincere'". Radio24syv. 2015.
  • Birgitte Rahbek (1. februar 2017). "Tre danske Wikipedia-øjeblikke: Chikane, ros og myrdet af Illuminati". Berlingske Tidende. {{cite news}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp)

Studieafslut[rediger kildetekst]

Jesper Winge Leisner (født 1951 i København), opvokset i Køge, cand.phil i nordisk filologi fra Københavns Universitet i 197

Der mangler et enkelt ciffer i det sidste årstal. Nogen, der kan levere det? --Heelgrasper 1. okt 2008, 23:38 (CEST)

Kilder[rediger kildetekst]

Ifølge artiklen:

Som et kuriosum kan nævnes at Jesper Winge Leisner i 2001 fik optaget sangen "Jag skal aldrig sluta älska dig" i den svenske salmebog. Sangen skrev han sammen med den svenske forfatter og kunstner Jonas Gardell

I radioprogrammet AK 24syv (33. min) ringer værterne til Svenska kyrkan's presserum, som benægter at sangen er optaget i den svenske salmebog.(Skrev Z33k (diskussion • bidrag) 18. apr 2015, 15:55‎. Husk at signere dine indlæg.)

"Sincere-anklagen"[rediger kildetekst]

Jeg mener at det nærmer sig injurier at blive ved med at påstå at JWL er manden bag Sincere. Man kan ikke skrive Hvis det ikke er ham, er det i hvert fald en, der er meget optaget af at sætte ham i et godt lys... og forvente at blive taget seriøst. Beviser. Velunderbyggede, velrefererede beviser. Det er det, der skal bruges på Wikipedia.

I det hele taget mener jeg ikke at sagen er notabel som den ser ud nu. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 28. apr 2015, 11:26 (CEST)

Hvordan kan du mene, at sagen ikke er notabel? Den florerer på en masse sociale medier og på en landsdækkende radiokanal og ændrer vel på sin vis på opfattelsen af personen. TobiasK (diskussion) 28. apr 2015, 20:35 (CEST)
Tillader mig at rette din sletning. Der er klare argumenter for hvorfor tilføjelsen er notabel grundet ovenstående medieomtale. Du falder under kategorien smagsdommeri jf. Wikipedia:Kriterier_for_artikler. TobiasK (diskussion) 29. apr 2015, 08:33 (CEST)
Du skriver det selv i overskriften:"Formodet ..." - informationer på Wikipedia skal kunne dokumenteres - dette er ekstra vigtigt i forhold til nulevende personer. - Nico (diskussion) 29. apr 2015, 09:07 (CEST)
Ja, det er selve omtalen der er interessant her - ikke om han er skyldig i anklagen. Alle programmerne og omtalen omhandler udelukkende Jesper Winge Leisner. TobiasK (diskussion) 29. apr 2015, 09:26 (CEST)
Min holdning er at i forbindelse med sådan en alvorlig anklage, så er sociale medier, formodninger og gætværk ikke nok. En uvidenskabelig Google-søgning giver ikke antydning af at det er noget der diskuteres i bredere kreds. Derfor mener jeg ikke at det er relevant p.t. i denne artikel. Hvis det griber om sig og bliver en større sag, så for min skyld ingen alarm, men det skal være nogle meget solide kilder. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 29. apr 2015, 09:10 (CEST)
Men det er jo ikke interessant om han er skyldig eller ej. Det er selve omtalen der er interessant her. Programmerne på Radio 24Syv er jo centreret om JWL, fordi alt peger på, at det er ham der står bag. Stephen Kinnocks skatteforhold bliver jo også nævnt i hans artikel, selvom han blev frikendt. TobiasK (diskussion) 29. apr 2015, 09:26 (CEST)

Har Sincere-sagen ikke en selvstændig eksistensberettigelse som wikipediaartikel? Om ikke andet som en del af programrækken AK 24-syv? At flere af disse programmer har handlet om en wikipediabruger kan ikke diskuteres som værende rigtigt eller forkert, og at man i disse programmer taler om JWL er heller ikke forkert. Jeg er enig i, at der ikke er grund til at udfolde sagen her, når omfanget af den ikke er større. Hvis der bliver oprettet en selvstændig artikel om Sincere-sagen, er det dog relevant at henvise til den her, vil jeg mene. SoVeKi (diskussion) 29. apr 2015, 20:58 (CEST)

Den netop fjernede version af denne historie var, som jeg ser det, ganske og aldeles sandfærdig: "I 2015 forsøgte radiostationen Radio24syv i en udsendelsesrække at klarlægge hvorvidt Winge Leisner havde redigeret en række kollegers Wikipedia-artikler med stærkt subjektive holdninger under navnet Sincere." --Palnatoke (diskussion) 3. jun 2015, 21:07 (CEST)
Jeg er overvejende enig med Palnatoke i dette. Dog vil jeg mene at det bør formuleres så det fremgår tydeligere at der er tale om spekulation, og der ikke findes nogen beviser men kun indicier, så at sige. Sagen bør dog nævnes i artiklen, da den nu har nået en grad af omtale, så ikke at omtale den efter min mening vil være i modstrid med Wikipedias grundprincipper. --Danmuz (diskussion) 3. jun 2015, 21:38 (CEST)
Uden at kende ret meget til emnet finder jeg oplysningen diskutabel af to grunde: dels mangler der kilder (de findes sikkert), dels siges der intet om hvorvidt, en sådan mulig forbindelse blev konstateret, og i givet fald på hvilket grundlag en sådan forbindelse kan godtgøres eller sandsynliggøres. Oplysningen er med andre ord hverken fyldestgørende nok eller tilstrækkeligt dokumenteret til, at den har værdi. Hvis ikke oplysningerne uddybes betydeligt, vil den læser, der ikke kender til de konkrete radioprogrammer, heller ikke kunne forholde sig til oplysningen. Vi skal ikke bringe udokumenterede anklager (hvilket oplysningen jo rummer) til torvs. Altså: uddyb - eller slet. Det første vil formentlig være at foretrække. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 4. jun 2015, 08:12 (CEST)
Passagen citeret af Palnatoke er koncis og indeholder det, der på det foreliggende grundlag kan siges om den sag. "Sagen" er notabel, idet den - berettiget eller uberettiget - har været bredt omtalt og tilstrækkelig relevant til at blive kort omtalt. Der skal dog indsættes et komma. --Pugilist (diskussion) 4. jun 2015, 08:20 (CEST)
Jeg bestrider ikke, at emnet har relevans. Jeg bestrider, at omtalen her "indeholder det, der på det foreliggende grundlag kan siges om den sag" idet det forudsætter, at læseren kender den bagved liggende dokumentation uden, at der er henvisninger til denne. Ligeledes må det være rimeligt at oplyse hvad, journalisten mente at være kommet frem til og grundlaget for dette. Det kunne fx omfatte konstateringen af, at "Sincere" kun redigerede på et begrænset antal artikler, som alle havde en vis forbindelse med JWL. Det kunne også omfatte arten af den redigeringer, der blev lavet. Det kunne tillige omfatte oplysningen, at der fra anonyme brugerkonti på tidspunkter, hvor "Sincere" ikke var aktiv, skete lignende redigeringer samt, at disse brugerkonti hørte hjemme steder, hvor JWL vides at opholde sig på tidspunktet for redigeringerne (her refereret efter hukommelsen). Hvis sådanne oplysninger fremlægges på en sober måde sammen med journalistens egen konklusion på sin undersøgelse, vil læseren have mulighed for at vurdere relevansen af og kildegrundlaget for at omtale dette i artiklen. Alt andet vil efter min opfattelse være usagligt. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 4. jun 2015, 08:34 (CEST)
Vi bør i denne artikel, som i andre, undlade at bedrive førstehåndsforskning. --Pugilist (diskussion) 4. jun 2015, 23:18 (CEST)
Ikke forstået. Vi driver vel ikke førstehåndsforskning i dette tilfælde. Vi refererer udfaldet af en undersøgelse, som en journalist har lavet, eller vi konstaterer, at journalistens "undersøgelse" ikke har fornøden notabilitet - trods omtale. Hvis ikke, der kommer kilder på, kan jeg ikke se, at afsnittet kan blive stående, udokumenteret og indirekte anklagende. hilsen Rmir2 (diskussion) 5. jun 2015, 20:46 (CEST)
Kilden er den pågældende udsendelsesserie - enten de enkelte udsendelser eller http://www.radio24syv.dk/programmer/ak-24syv/sincere/. --Palnatoke (diskussion) 5. jun 2015, 21:12 (CEST)
Hvorfor henvises der så ikke til den i artiklen? hilsen Rmir2 (diskussion) 5. jun 2015, 21:15 (CEST)
Velsagtens fordi de brugere, der har indsat omtalen af sagen, ikke er så rutinerede. Eller fordi de ikke kan finde rundt i Radio 24syvs website. --Palnatoke (diskussion) 5. jun 2015, 22:18 (CEST)
Er det af samme grund, at læseren ikke må få at vide hvilket grundlag, påstanden om JWLs mulige wikibidrag under navnet "Sincere" hviler på? Strider det ikke imod neutralitetskriteriet, at læseren præsenteres for en beskyldning uden at få at vide hvorledes denne begrundes og dokumenteres/godtgøres? Det kan vel ikke være rigtigt, at wiki (som det fremstår netop nu) bringer løse rygter til torvs? Som bruger må man have krav på fyldestgørende information. hilsen Rmir2 (diskussion) 6. jun 2015, 08:33 (CEST)
Der er absolut ikke tale om et løst rygte. Brugeren Sinceres bidrag, som alle kan undersøge, peger klart på en person med ønske om at promovere JWL og skrive grimt om Jon Stephensen. Radioudsendelsen undersøger den oplagte antagelse at Sincere er JWL. --Palnatoke (diskussion) 6. jun 2015, 09:34 (CEST)
Det kan vel ikke være meningen, at en bruger først skal lytte sig igennem timevis af radioudsendelse for at blive klar over, hvorfor der er grund til at antage en forbindelse mellem JWL og Sincere. Den relevante information må findes i selve artiklen, eventuelt i en særlig artikel om netop denne problemstilling. Men den information kan ikke læses ud af den nuværende artikel. Det er et stor problem, også for dansk wikis troværdighed (som delpart i sagen). Til sammenligning: Dragsdahl-sagen giver et mere informativt overblik over hvad, sagen drejer sig om. hilsen Rmir2 (diskussion) 6. jun 2015, 16:16 (CEST)

Slægtskab[rediger kildetekst]

Det er angivet at Jesper Winge Leisner skulle være nevø til Otto Leisner.

Familiens stamtræ ser ud til at være forholdvis godt dokumenteret. Denne slægtsskabsberegner angiver at slægtskabet snarere er:

Jesper Winge Leisner er 4 x fætter/kusine til Otto Georg Kurt Leisner.

(Skrev 83.221.140.244 (diskussion) 3. jun 2015, 15:19. Husk at signére dine indlæg.)

Det bør i så fald rettes både her og i artiklen om Otto Leisner. --Palnatoke (diskussion) 3. jun 2015, 21:05 (CEST)