Dolkestødslegenden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 17. maj 2015, 16:05 af EPO (diskussion | bidrag) EPO (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 85.83.75.19 (diskussion | bidrag))
Karikatur af jøde som dolker den tyske hær i ryggen

Dolkestødslegenden (tysk: Dolchstoßlegende) var en teori om, at Tyskland led nederlag i 1. verdenskrig, fordi de væbnede styrker blev "dolket i ryggen" af forrædere, kapitalister, jøder og andre. Ledende politikere i Weimarrepublikken blev ofte regnet blandt forræderne, og blandt andet Adolf Hitler omtalte dem ofte som novemberforbryderne, en henvisning til datoen for våbenstilstanden i 1918.

Mange af veteranerne fra 1. verdenskrig var stærkt desillusionerede efter nederlaget, og fredsaftalen med dens krav om enorme erstatninger fra Tyskland blev opfattet som ydmygende og udarmende for landet. Nationalsocialistiske grupper, først i form af Freikorps og lignende enheder, og senere NSDAP anvendte dolkestødslegenden i sin rekruttering af medlemmer. Den blev også brugt som begrundelse for nødvendigheden af ølkælderkuppet i 1923.

For NSDAP blev legenden helt afgørende i rekrutteringen af medlemmer til Sturmabteilung (SA), og Adolf Hitler tog den ofte op under folkemøder.

Legenden afspejler det episke digt Nibelungenlied hvor den dragedræbende helt Siegfried stikkes i ryggen af Hagen von Tronje. Dolkestødet ses af nogen som en vigtig faktor i Adolf Hitlers senere opstigning til magten, da nazistpartiet trak mange af dets oprindelige støtter fra bitre veteraner fra 1. verdenskrig.

Eksterne henvisninger

Uno Willers: "Dolkstötsteorin. En studie i tysk efterkrigsideologi" (Tiden, 31.årgang (1939), s. 597-608) (svensk)