Engelsk (fag)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Engelsk. (Se også artikler, som begynder med Engelsk)
Engelskfagets område er de lande og territorier, hvor engelsk er et dominerende eller stort sprog.      Stater og territorier hvor engelsk eller en variation af engelsk er modersmålet for størstedelen af befolkningen.
     Stater og territorier hvor engelsk er et officielt sprog, men ikke er det største sprog.

Engelsk er et fag, der omfatter flere forskellige videnskabelige discipliner, der alle fokuserer på den engelsktalende verden dvs. USA, Storbritannien, Australien, Jamaica, Sydafrika, Canada, Indien osv. Fagets discipliner omfatter lingvistik, grammatik, oversættelse, litteraturvidenskab, filmvidenskab, historie og kulturstudier. Før 2. verdenskrig var faget ofte orienteret mod højkultur, men med bl.a. Raymond Williams’ bidrag orienterer engelskfaget sig i dag ofte bredere og studerer således både traditionelt prestigiøs litteratur som Shakespeare og Lord Tennyson såvel som andre udtryksformer som tv-serier og film, der med tiden har også opnået mere prestige som kunstformer. I Danmark blev det George Stephens (1813-1895), der i 1855 blev landets første professor i engelsk.[1] Det var ved Københavns Universitet, der var landets eneste universitet, indtil Aarhus Universitet blev oprettet i 1928. I dag er engelsk et fag, der studeres verden over og alle fem danske universiteter, der har et humanistisk fakultet, har eller har haft et engelskstudie. RUC har nedlagt faget.

Sprogvidenskabelig del[redigér | redigér wikikode]

Engelskfagets lingvistiske delmængde undersøger det engelske sprogs opbygning, grammatik, sprogbrug, udvikling og udbredelse. Fx studerer sociolingvistiske forskere, hvordan fx nogle sorte amerikaneres sprog har særegne sproglige udtryk ift. udtale ("aks" i stedet for for "ask")[2] og grammatik (fx "I done buy it." i stedet for "I bought it.") Sproghistorikere - som fx. danskeren Otto Jespersen - har derimod undersøgt, hvordan vokallyde ændrede sig i perioden 1350-1700. Lingvister i engelskfaget undersøger også fx hvordan man bedst gør det muligt for børn og unge mennesker at tilegne sig fremmedsprog[3] eller hvordan det engelsk sprog har bestemte kendetegn ift. at udtrykke fænomener som køn og sex.[4]

Litteraturvidenskabelig del[redigér | redigér wikikode]

George Orwells romaner, essay og andre tekster er en del af fagets litteraturvidenskabelige genstandsfelt.

Engelskfagets litteraturvidenskabelige del fokuserer på litteratur skrevet i alle dele af den engelsktalende verden, dog ofte med et fokus på Storbritannien og USA's litteratur. Dette fagområde omfatter både litteraturhistoriske (fx romantikken og postmoderne litteratur), litteraturanalytiske (brugen af metaforer i litteratur) og litteraturteoretiske (fx nyhistoristiske) problemstillinger. Bidrag i denne retning tæller fx oversigtsværker om litteraturens udvikling i ét land[5] eller studier af enkelt forfatterskab[6] eller en gruppe af forfattere.[7] Denne del af faget trækker bl.a. på kulturstudier.

Historiefaglig del[redigér | redigér wikikode]

Engelskfagets historiefaglige fokusområder er bl.a. det britiske imperium, USA's historie, Canadas historie m.v. Således er der i engelskfaget på både gymnasie- og universitetsniveau et aspekt, der fokuserer på samfundsforhold som fx det britiske eller amr. politiske system eller sociale forhold i de to lande. Universitetsstuderende på Engelskuddannelserne kan således skrive samfundsfaglige og historiske specialer. I forskningsregi udgives der i denne tradition bøger om fx den amerikanske borgerrettighedsbevægelse,[8] hvordan britisk kultur bearbejdede dets imperiale tilbagegang[9] eller hvordan nationale identiteter udvikles i forskellige historiske kontekster.[10]

Film- og medievidenskabelig del[redigér | redigér wikikode]

Tv-serieforskning er i dag også en del af engelskfagets genstandsfelt. En videnskabelig analyse af en tv-serie som Orange Is the New Black (2013-2019) er således også en del af fagets genstandsfelt.

Engelskfagets mediefaglige område studerer fx film og tv-serier fra den engelsktalende verden. I de gymnasielle uddannelser kan film og tv-serier således indgå som en del af pensum. På universitetsniveau kommer dette til udtryk igennem opgaver, specialer og forskningsudgivelser om film og tv-serier om fx Quentin Tarantino, Stanley Kubrick eller Steven Spielbergs film eller om troper som fx skurker i film, litteratur og computerspil.[11] I denne tradition handler engelskfaget også om, hvordan seksualitet fremstiller i fx amr. film[12] eller hvordan en tv-serie som Stranger Things skildrer 1980'erne i et nostalgisk lys.[13]

Beslægtede fag[redigér | redigér wikikode]

Faget Amerikanistik er et nært beslægtet fag med engelsk, men det amerikanistiske fagfelt begrænser sig til det amerikanske område og har traditionelt ikke samme fokus på sproglige discipliner som engelskfaget har. Derfor er amerikanistuddannede kandidater ikke klædt på til undervisning i gymnasielt regi ift. fagets sproglige delmængder. Fordi engelskfaget dækker over så mange discipliner, har faget naturlige fællesmængder med videnskaber som litteraturvidenskab, sprogvidenskab, historie og film- og medievidenskab.

Beskæftigelse[redigér | redigér wikikode]

Halvdelen af universitetskandidater med hovedfag i engelsk arbejder med undervisning, herunder især som gymnasielærere. Derudover arbejder kandidater med områder som marketing, kulturformidling, oversættelse, administration og projektledelse. Dette sker i stillinger som fx kommunikationsmedarbejder, tekstforfatter og redaktør.[14]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Seminar hædrer professor og sprogpioner – Københavns Universitet (ku.dk, 2013)
  2. ^ See Baugh (2000:92–94) on "aks" and metathesis, on the frequency with which "aks" is brought up by those who ridicule AAVE (e.g.Cosby (1997)), and on the linguistic or cognitive abilities of a speaker of another variety of English who would take "aks" to mean "axe" in a context that in another variety would probably call for "ask".
  3. ^ Birgit Henriksen, Birte Christensen, Jonna Engberg-Pedersen og Mette Grønvold (2000) Ord og tekst: Sproglig opmærksomhed i engelskundervisningen i gymnasiet og HF. København: Undervisningsministeriet.
  4. ^ Kim Ebensgaard Jensen (2014) "Representations of Intercourse in American Literature. Gender, Patiency, and Fuck as a Transitive Verb." Akademisk Kvarter, vol. 8, s. 119-130.
  5. ^ Lars Ole Sauerberg (2017) Amerikansk litteratur 1945-2015. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
  6. ^ Inger Dalsgaard, red. (2019) Thomas Pynchon in Context. Cambridge : Cambridge University Press.
  7. ^ Claus Secher (1994) Den moralske Don Juan. Om det jødiske gennembrud i amerikansk litteratur. Valby: Borgen.
  8. ^ Jørn Brøndal (2016) Det sorte USA. København: Gads Forlag.
  9. ^ Stuart Ward (2001) British Culture and the End of Empire. Manchester: Manchester University Press.
  10. ^ Robert Thomsen (2001) Nationalism In Stateless Nations. Edinburgh: Birlinn.
  11. ^ Jens Kjeldgaard-Christiansen (2019) Skurke. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
  12. ^ Jody Pennington (2007). The History of Sex in American Film. Westport, CT: Praeger.
  13. ^ Steen Ledet Christiansen (2017) "Stranger Things og firsernostalgi." I Skriverier i luften: Festskrift til Jørgen Riber Christensen, redigeret af Steen Ledet Christiansen, Ole Ertløv, Kim Toft Hansen, Thomas Mosebo Simonsen. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
  14. ^ "Job og Karriere." Aalborg Universitets hjemmeside.