Spring til indhold

FOA - Fag og Arbejde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra FOA)
FOA - Fag og Arbejde
Virksomhedsinformation
SelskabsformForening Rediger på Wikidata
BrancheFagforening Rediger på Wikidata
Grundlagtjanuar 2005 Rediger på Wikidata
HovedsædeKøbenhavn, Danmark Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
FOAs hovedsæde er på Staunings Plads i København.[1]

FOA er et dansk fagforbund under FH.[2] FOA organiserer især kommunalt ansatte, mens en mindre del er privatansatte.

FOA organiserer mere end 50 faggrupper, og blandt dem findes blandt andet social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, handicaphjælpere, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagoger, ambulancepersonale, køkkenpersonale, kantineledere, brand- og redningspersonale og au pairs.[3] Fælles for medlemmerne er, at de leverer service i det danske velfærdssamfund.

[redigér | rediger kildetekst]

De tre bogstaver, FOA, blev første gang anvendt i 1993; dengang var bogstaverne en forkortelse for Forbundet af Offentlige Ansatte.

Men siden 2005 er FOA en forkortelse for FAG og ARBEJDE.[2] Navneændringen skete som følge af en fusion med et andet fagforbund.

FOA har 31 afdelinger.[4] Som interesseorganisation for lønmodtagere forhandler FOA overenskomster, fører faglige sager og giver medlemmer råd og vejledning om deres rettigheder.[5] Endvidere er FOA høringsberettiget, når det gælder lovgivning om løn- og arbejdsvilkår.

FOA's øverste myndighed er kongressen, som indkaldes hvert 4. år i oktober/november. Mellem kongresserne er hovedbestyrelsen den øverste myndighed. Hovedbestyrelsen består af 61 personer. Den daglige politiske ledelse vælges på kongressen og består af 12 personer.

FOA udgiver medlemsbladet Fagbladet FOA,[6].

FOA's historie strækker sig mere end 100 år tilbage i tiden:

  • 1899 Københavns Kommunale Arbejderforbund (KKA) blev stiftet. Samme år blev også forbundet Københavns Tjenestepigeforening oprettet.[2]
  • 1920 Københavns Kommunale Arbejderforbund (KKA) blev til Dansk Kommunalarbejderforbund (DKA).
  • 1947 Husassistenternes Forbund ændrede navn til Husligt Arbejderforbund (HAF).
  • 1992 Husligt Arbejderforbund (HAF) og Dansk Kommunal Arbejderforbund (DKA) besluttede at sammelægge de to forbund.
  • 1993 Ved fusionen opstod Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA).[7]
  • 2005 Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) og Pædagogisk Medhjælperforbund (PMF) holdt sin fusionerende kongres, og forbundene organiserede tilsammen 204.000 medlemmer. Ved fusionen opstod Danmarks største offentlige forbund, der omfattede ca. 60 forskellige faggrupper. Det nye forbunds navn blev FAG og ARBEJDE.[2] På trods af navneændringen blev forkortelsen FOA beholdt.[8]
  • 2019 FOA overgik fra at være medlem af Landsorganisationen i Danmark, LO,[9] til at blive medlem af Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.[10]

Rækken af forbundsformænd

[redigér | rediger kildetekst]
  1. Poul Winckler (1993 - 2002)[7]
  2. Dennis Kristensen[9] (2002 - 2018)[11]
  3. Mona Striib (2018 - )[12]

FOA har i 2025 ca. 166.000 medlemmer.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]