Ferdinand Magellan

Ferdinand Magellan
Ferdinand Magellan
	Portræt af Magellan fra d. 16. eller 17. århundrede
Personlig information
Født	Fernão de Magalhães (portugisisk); Fernando de Magallanes (spansk); ca. 1480; Sabrosa, Trás-os-Montes e Alto Douro, Kongeriget Portugal
Død	27. april 1521 (40–41 år); Mactan i Cebu, Filippinerne
Nationalitet	Portugal
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Søfart
Kendt for	Magellanstrædet og jordomsejlingen med Elcano
Signatur

Ferdinand Magellan (1480 – 27. april 1521; portugisisk: Fernão de Magalhães; spansk: Fernando de Magallanes) var en portugisisk søfarer, som sejlede under spansk flag. Han sejlede 1. november 1520 som den første europæer syd om Sydamerika og var dermed den første europæer, der nåede Stillehavet. Passagen, der blev opkaldt efter ham, kaldes Magellanstrædet. Ferdinand blev dræbt af datu Lapu i slaget ved Mactan på øen Mactan i Filippinerne, efter han forgæves havde forsøgt at tvangsdøbe dem, den 27. april 1521.

Liv og rejser

Fernão de Magalhães voksede op i byen Sabrosa i Portugal. Han var søn af byens borgmester Rodrigo de Magalhães.

Fernão voksede op ved det portugisiske hof, hvor han lærte astronomi og søfartkundskab. I denne periode fandt mange søfartsrejser sted og bl.a. havde søfareren Vasco da Gama lige fundet søvejen til Indien i maj 1498.

I 1505, tog Fernão på sin første expedition. Han var officer under erobringen på Malakka, Malaysia. Her blev han gode venner med en anden officer, Francisco Serrão. Serrão nåede frem til Molukkerne via øst og foralte, at han var blevet styrtende rig på krydderier fra disse øer.

Fernão hørte dette, men mente at man kunne sejle en hurtigere vej, nemlig vest om, i stedet for øst om, og at dette ville gå hurtigere. I mellemtiden havde Fernão, været ved det portugisiske hof, for at bede om en simpel lønforhøjelse, fra 2½ til 3 dukater. Men dette blev afslået.

I arrigskab forlod Fernão sit hjemland og rejste til Spanien, hvor han henvendte sig til den spanske konge, Karl 1. af Spanien, under navnet Fernando de Magellanes. Han medbragte en globus, som han brugte til at forlægge sin plan for kongen om at nå Molukkerne ved at sejle vestover.

Den 22. marts 1518 meddelte den spanske konge, at regeringen havde godkendt en ekspedition til Molukkerne, dengang kaldt Krydderiøerne.

Den 29. november 1519 nåede flåden frem til den brasilianske kyst, men de undlod at gå i land i Brasilien, fordi landet var portugisisk herredømme, og fortsatte derfor sydpå, hvor de opdagede strædet, der forbinder Stillehavet og Atlanterhavet. De kaldte dette stræde for Magellanstrædet.

Han døde i slaget ved Mactan d. 27. april 1521 med datu Lapu, der med sit sværd traf Magellan i knæhaserne. Da kampen foregik i strandkanten, og da Magellan også her var iført sin tunge rustning, var han prisgivet. Det siges,at Magellan endog sov iført rustning på grund af attentatskræk.^{[kilde mangler]}

I dag er Lapu, nu Lapu-Lapu, Filippinernes første nationalhelt.

Under ledelse af Juan Sebastián Elcano nåede det ene af de to tilbageværende (oprindelig 5) skibe tilbage til Spanien med kun 18 overlevende. Elcano og hans besætning var således de første mennesker til at sejle rundt om hele jorden, men de er, trods denne store bedrift, stort set forbigået af historien.

På trods af den manglende anerkendelse i den almene opinion har Magellans bedrifter overlevet i de folkelige overleveringer og fortællingen om ham fik en renæssance i slutningen af det tyvende århundrede. I Danmark tog en spejderpatrulje i Aarhus navn efter ham i midten af firserne. ^{[kilde mangler]} En anerkendelse som arvingerne efter Magellan var meget begejstrede for. Således blev højhuset "Prismet" i Århus mange år senere opført til hans minde som en del af en Magellanfondens donation til byen.^{[kilde mangler]}

Referencer

Magalhães i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)

Spire

Denne biografi om en portugiser er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.