Fire gamle partier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

De fire gamle partier eller de gamle partier er et begreb, som omfatter Socialdemokraterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det radikale Venstre.

Disse partier udgør stadig grundstammen i Danmarks politiske spektrum, og de var stort set enerådende indtil jordskredsvalget i 1973, hvor mange nye og mindre partier kom ind i billedet. Fra 1920'erne havde Retsforbundet og Danmarks Kommunistiske Parti ganske vist gjort sig gældende, men uden særlig megen indflydelse. Fra 1960 kom SF til.

Begrebet bruges mest i neutral betydning, men kan også være let polemisk. I så fald er det dels udtryk for en kritik af partiernes dominerende stilling eller magtmonopol, dels en kritik af at de grundlæggende er enige om de politiske rammer (ordet gammel antyder manglende vilje til forandring).

Fra bogstavbetegnelsernes indførelse i 1943 og indtil 1970 stod de fire gamle partier øverst på stemmesedlen, idet Venstre havde listebetegnelsen D.