Folketingsvalget 1973

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Folketingsvalget 1973
Danmark
← 1971 4. december 1973
(Folketingsmedlemmer valgt i 1973)
1975 →

Der stemmes om 179 pladser i Folketinget:
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne
90 mandater for et flertal

Parti Leder % Valgt ±
Socialdemokratiet Anker Jørgensen 25,6% 46 -24
Fremskridtspartiet Mogens Glistrup 15,9% 28 Nyt
Venstre Poul Hartling 12,3% 22 -8
Det Radikale Venstre Hilmar Baunsgaard 11,2% 20 -7
Det Konservative Folkeparti Erik Ninn-Hansen 9,2% 16 -15
Centrum-Demokraterne Erhard Jakobsen 7,8% 14 Nyt
Socialistisk Folkeparti Sigurd Ømann 6,0% 11 -6
Kristeligt Folkeparti Jacob Christensen 4,0% 7 +7
Danmarks Kommunistiske Parti Knud Jespersen 3,6% 6 +6
Danmarks Retsforbund Ib Christensen 2,9% 5 +5
Venstresocialisterne Kollektiv ledelse 1,5% 0 0
Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Folketing1973.svg
Mandaternes fordeling efter amts- og storkredse
Siddende Statsminister Ny Statsminister
Hilmar Baunsgaard.PNG Hilmar Baunsgaard
Det Radikale Venstre
Poul Hartling
Venstre
Poul Hartling.jpg

Folketingsvalget den 4. december 1973 var det 54. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark. Valget kaldes hyppigt ved tilnavnet "Jordskredsvalget", sommetider også “protestvalget”, grundet dets permanente følger for det politiske system i Danmark, der hidtil hovedsageligt fungerede som et firpartisystem. Tre nye partier - Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti - drog fordel af massiv vælgervandring og blev repræsenteret i Folketinget, medens de fire gamle partier tilsammen mistede 54 mandater, og mere end en tredjedel af folketingsmedlemmerne blev udskiftet. Desuden kom Kommunisterne og Retsforbundet, der havde været ude af Folketinget siden 1960, ind igen. Det foregående valg fandt sted den 21. september 1971.

De store bevægelser i stemmeafgivningen kom bl.a. som en reaktion på stigende skatter som følge af mange ansættelser i det offentlige, indførelsen af fri abort, legalisering af billedporno, og en mangel på tillid til de gamle partiers politikere.[1]

Efter valget dannede Poul Hartling den 19. december Regeringen Poul Hartling, der sad indtil den 13. februar 1975.

Valgresultat[redigér | rediger kildetekst]

Resultat i Danmark
PartiStemmer%Mandater+/–
Socialdemokratiet symbol (2009–2014).svg Socialdemokratiet783.14525,6546Fald24
Frp DK 1976.jpg Fremskridtspartiet485.28915,8928NYT
Venstre symbol (1995–2007).svg Venstre374.28312,2622Fald8
Dnk party b.svg Radikale Venstre343.11711,2420Fald7
Det Konservative Folkeparti - Bomærke.png Det Konservative Folkeparti279.3919,1516Fald15
Logo Centre Democrats (Denmark).svg Centrum-Demokraterne236.7847,7614NYT
SF - Socialistiske Folkeparti.svg Socialistisk Folkeparti183.5226,0111Fald6
KristenDemokraterne Logo 2020.svg Kristeligt Folkeparti123.5734,057Stigning7
DKP-flag.png Danmarks Kommunistiske Parti110.7153,636Stigning6
     Retsforbundet87.9042,885Stigning5
     Venstresocialisterne44.8431,470Uændret
Udenfor partierne6370,020Uændret
I alt3.053.203100,001750
Gyldige stemmer3.053.20399,44
Ugyldige/blanke stemmer17.0500,56
Stemmer i alt3.070.253100,00
Stemmeberettigede/valgdeltagelse3.460.73788,72
Kilde: [1]

Personlige stemmer[redigér | rediger kildetekst]

Følgende kandidater fik flest personlige stemmer:[2]

  1. Erhard Jakobsen (M): 29.086
  2. Mogens Glistrup (Z): 22.160
  3. Hilmar Baunsgaard (B): 19.407
  4. Poul Nyboe Andersen (V): 16.897
  5. Anker Jørgensen (A): 15.783
  6. Svend Auken (A): 11.694
  7. Poul Schlüter (C): 11.207
  8. Kjeld Olesen (A): 11.021
  9. Orla Møller (A): 10.974
  10. Ivar Nørgaard (A): 10.397

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 10. juli 2012. Hentet 2. oktober 2018.
  2. ^ "Folketingsvalget den 4. december 1973". www.dst.dk. Hentet 2023-01-22.