French Open-mesterskabet i herresingle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
French Open-mesterskabet i herresingle
Rafael Nadal
Rafael Nadal har vundet titlen elleve gange.
Arrangement
Grundlagt 1891
Arrangør Fédération Française de Tennis (FFT)
Spillested Stade Roland Garros (1928-nu)
Værtsby Paris (1891-1908, 1910-nu)
Bordeaux (1909)
Underlag Grus eller sand (1891-1907)
Grus (1908-nu)
Præmiesum 14.408.000  (2017)
ATP Tour
Kategori Grand slam
Flest titler
Herresingle Rafael Nadal (11)
Senest opdateret: 11. juni 2018

French Open-mesterskabet i herresingle er en tennisturnering, der siden 1891 er afviklet årligt som en del af French Open, kun afbrudt af første og anden verdenskrig. Siden 1928 er mesterskabet blevet spillet på grusbanerStade Roland Garros i Paris, Frankrig. Indtil 1897 var herresinglerækken den eneste titel ved mesterskabet.

Turneringen bliver spillet over to uger i slutningen af maj og begyndelsen af juni og har siden 1987 været årets anden grand slam-turnering.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Mesterskabet hed Championnats de France indtil 1924 og var forbeholdt amatørmedlemmer af franske tennisklubber. Sandbanerne i Île de Puteaux og grusbanerne i Racing Club de France skiftedes til at være værter for arrangementet indtil 1908. Efter et år i Bordeaux i 1909, vendte det tilbage til Paris i 1910, hvorefter det fast blev afviklet i Racing Club de France indtil 1924. I 1925 blev mesterskabet åbnet for internationale spillere, men stadig forbeholdt amatører, og i den forbindelse skiftede det navn til Championnats internationaux de France. I 1925 og 1927 spilledes turneringen i Stade Français, men den i 1926 vendte tilbage til Racing Club de France. I 1928 flyttede man til det nybyggede Stade Roland Garros, hvor turneringen er blevet spillet siden da.[1] Fra 1941 til 1944 blev der afholdt en åben turnering for franske amatører og professionelle under navnet Tournoi de France. Disse turneringer bliver ikke regnet for en del af French Opens historie af FFT. French Open gik ind i den åbne æra i forbindelse med 1968-udgaven af mesterskabet, og siden har professionelle spillere kunnet deltage på lige fod med amatører.

Reglerne for afviklingen af herresinglemesterskabet har udviklet sig siden den første udgave. Turneringen er altid blevet spillet som en cupturnering. Kampene er blevet spillet bedst af tre sæt indtil 1902 eller 1903, men siden da er der blevet spillet bedst af fem sæt, bortset fra i perioden fra 1973 til 1975, hvor de første runder blev spillet bedst af tre sæt. Tiebreaken blev introduceret i kampenes fire første sæt i 1973.[2]

Herresinglemesteren modtager en miniaturekopi af sølv-pokalen Coupe des Mousquetaires, der er opkaldt efter fransk tennis' fire musketerer: Jean Borotra, Jacques Brugnon, Henri Cochet og René Lacoste.[3] I 2012 var der endvidere en pengepræmie på 1.150.000 til vinderen.[4]

I perioden som nationalt mesterskab (1891-1924) er Max Decugis indehaveren af flest titler med 8 (1903–1904, 1907–1909, 1912–1914). Rekorden for flest titler i træk i denne periode indehaves af Paul Aymé, der vandt fire titler i træk i 1897-1900.

I perioden som internationalt amatørmesterskab (1925-67), har Henri Cochet rekorden for flest vundne titler, idet han vandt fire gange (1926, 1928, 1930 og 1932). Rekorden for flest titler i træk i denne periode er delt mellem fire spillere, der hver har vundet titlen to år i træk: Frank Parker (1948–1949), Jaroslav Drobný (1951–1952), Tony Trabert (1954–1955) og Nicola Pietrangeli (1959–1960).[2]

Siden mesterskabet blev åbnet for professionelle spiller har Rafael Nadal vundet flest titler: 11 (2005–2008, 2010–2014, 2017-18). Han har endvidere rekorden for flest titler i træk: 5 (2010-2014).[2] I den åbne æra er titlen blevet vundet uden sættab af Ilie Năstase (1973), Björn Borg (1978 og 1980) og Rafael Nadal (2008, 2010 og 2017).

Vindere og finalister[redigér | redigér wikikode]

Max Decugis
Max Decugis vandt otte titler i perioden 1903-14.
Maurice Germot
Maurice Germot vandt tre titler i perioden 1905-10.
Henri Cochet
Henri Cochet vandt fem titler i Paris i perioden 1922-32.
René Lacoste
René Lacoste vandt titlen tre gange i 1920'erne.
Jean Borotra
Jean Borotra sejrede i 1924 og 1931.
Sven Davidson
Sven Davidson blev den første svenske mester, da han vandt i 1957.
Roy Emerson
Roy Emerson vandt titlen i 1962 og 1969.
Björn Borg
Björn Borg vandt seks titler og fire i træk fra 1978 til 1981.
Ivan Lendl
Ivan Lendl vandt tre titler i 1980'erne.
Gustavo Kuerten
Gustavo Kuerten vandt tre titler i perioden 1997-2001.
Rafael Nadal
Rafael Nadal har indtil videre vundet elleve titler.
Roger Federer
Roger Federer vandt i 2009, efter at Robin Söderling afbrød Rafael Nadals sejrsstime.
Nationalt fransk mesterskab for amatører
År Mester Finalist Resultat
1891 Storbritannien H. Briggs (1) Frankrig P. Baigneres 6–3, 6–4
1892 Frankrig Jean Schopfer (1) Storbritannien Francis L. Fassitt 6–2, 1–6, 6–2
1893 Frankrig Laurent Riboulet (1) Frankrig Jean Schopfer 6–3, 6–3
1894 Frankrig André Vacherot (1) Frankrig Gérard Brosselin 1–6, 6–3, 6–3
1895 Frankrig André Vacherot (2) Frankrig Laurent Riboulet 9–7, 6–2
1896 Frankrig André Vacherot (3) Frankrig Gérard Brosselin 6–1, 7–5
1897 Frankrig Paul Aymé (1) Storbritannien Francky Wardan 4–6, 6–4, 6–2
1898 Frankrig Paul Aymé (2) Frankrig Paul Lebreton 5–7, 6–1, 6–2
1899 Frankrig Paul Aymé (3) Frankrig Paul Lebreton 9–7, 3–6, 6–3
1900 Frankrig Paul Aymé (4) Frankrig André Prévost 6–3, 6–0
1901 Frankrig André Vacherot (4) Frankrig Paul Lebreton
1902 Frankrig Michel Vacherot (1) Frankrig Max Decugis 6–4, 6–2
1903 Frankrig Max Decugis (1) Frankrig André Vacherot 6–3, 6–2
1904 Frankrig Max Decugis (2) Frankrig André Vacherot 6–1, 9–7, 6–8, 6–1
1905 Frankrig Maurice Germot (1) Frankrig André Vacherot
1906 Frankrig Maurice Germot (2) Frankrig Max Decugis 5–7, 6–3, 6–4, 1–6, 6–3
1907 Frankrig Max Decugis (3) Frankrig Robert Wallet
1908 Frankrig Max Decugis (4) Frankrig Maurice Germot 6–2, 6–1, 3–6, 10–8
1909 Frankrig Max Decugis (5) Frankrig Maurice Germot 3–6, 2–6, 6–4, 6–4, 6–4
1910 Frankrig Maurice Germot (3) Frankrig François Blanchy 6–1, 6–3, 4–6, 6–3
1911 Frankrig André Gobert (1) Frankrig Maurice Germot 6–1, 8–6, 7–5
1912 Frankrig Max Decugis (6) Frankrig André Gobert
1913 Frankrig Max Decugis (7) Frankrig Georges Gault
1914 Frankrig Max Decugis (8) Frankrig Jean Samazeuilh 3–6, 6–1, 6–4, 6–4
1915-1919 Ingen turneringer på grund af første verdenskrig.
1920 Frankrig André Gobert (2) Frankrig Max Decugis 6–3, 3–6, 1–6, 6–2, 6–3
1921 Frankrig Jean Samazeuilh (1) Frankrig André Gobert 6–3, 6–3, 2–6, 7–5
1922 Frankrig Henri Cochet (1) Frankrig Jean Samazeuilh 8–6, 6–3, 7–5
1923 Frankrig François Blanchy (1) Frankrig Max Decugis 1–6, 6–2, 6–0, 6–2
1924 Frankrig Jean Borotra (1) Frankrig René Lacoste 7–5, 6–4, 0–6, 5–7, 6–2
Internationalt fransk mesterskab for amatører
År[c] Mester Finalist Resultat
1925 Frankrig René Lacoste (1) Frankrig Jean Borotra 7–5, 6–1, 6–4
1926 Frankrig Henri Cochet (2) Frankrig René Lacoste 6–2, 6–4, 6–3
1927 Frankrig René Lacoste (2) USA Bill Tilden 6–4, 4–6, 5–7, 6–3, 11–9
1928 Frankrig Henri Cochet (3) Frankrig René Lacoste 5–7, 6–3, 6–1, 6–3
1929 Frankrig René Lacoste (3) Frankrig Jean Borotra 6–3, 2–6, 6–0, 2–6, 8–6
1930 Frankrig Henri Cochet (4) USA Bill Tilden 3–6, 8–6, 6–3, 6–1
1931 Frankrig Jean Borotra (2) Frankrig Christian Boussus 2–6, 6–4, 7–5, 6–4
1932 Frankrig Henri Cochet (5) Italien Giorgio de Stefani 6–0, 6–4, 4–6, 6–3
1933 Australien Jack Crawford (1) Frankrig Henri Cochet 8–6, 6–1, 6–3
1934 Tyskland Gottfried von Cramm (1) Australien Jack Crawford 6–4, 7–9, 3–6, 7–5, 6–3
1935 Storbritannien Fred Perry (1) Tyskland Gottfried von Cramm 6–3, 3–6, 6–1, 6–3
1936 Tyskland Gottfried von Cramm (2) Storbritannien Fred Perry 6–0, 2–6, 6–2, 2–6, 6–0
1937 Tyskland Henner Henkel (1) Storbritannien Bunny Austin 6–1, 6–4, 6–3
1938 USA Donald Budge (1) Tjekkoslovakiet Roderich Menzel 6–3, 6–2, 6–4
1939 USA Don McNeill (1) USA Bobby Riggs 7–5, 6–0, 6–3
1940-1945 Ingen turneringer på grund af anden verdenskrig.
1946 Frankrig Marcel Bernard (1) Tjekkoslovakiet Jaroslav Drobný 3–6, 2–6, 6–1, 6–4, 6–3
1947 Ungarn József Asbóth (1) Sydafrika Eric Sturgess 8–6, 7–5, 6–4
1948 USA Frank Parker (1) Tjekkoslovakiet Jaroslav Drobný 6–4, 7–5, 5–7, 8–6
1949 USA Frank Parker (2) USA Budge Patty 6–3, 1–6, 6–1, 6–4
1950 USA Budge Patty (1) Egypten Jaroslav Drobný 6–1, 6–2, 3–6, 5–7, 7–5
1951 Egypten Jaroslav Drobný (1) Sydafrika Eric Sturgess 6–3, 6–3, 6–3
1952 Egypten Jaroslav Drobný (2) Australien Frank Sedgman 6–2, 6–0, 3–6, 6–4
1953 Australien Ken Rosewall (1) USA Vic Seixas 6–3, 6–4, 1–6, 6–2
1954 USA Tony Trabert (1) USA Arthur Larsen 6–4, 7–5, 6–1
1955 USA Tony Trabert (2) Sverige Sven Davidson 2–6, 6–1, 6–4, 6–2
1956 Australien Lew Hoad (1) Sverige Sven Davidson 6–4, 8–6, 6–3
1957 Sverige Sven Davidson (1) USA Herbert Flam 6–3, 6–4, 6–4
1958 Australien Mervyn Rose (1) Chile Luis Ayala 6–3, 6–4, 6–4
1959 Italien Nicola Pietrangeli (1) Sydafrika Ian Vermaak 3–6, 6–3, 6–4, 6–1
1960 Italien Nicola Pietrangeli (2) Chile Luis Ayala 3–6, 6–3, 6–4, 4–6, 6–3
1961 Spanien Manuel Santana (1) Italien Nicola Pietrangeli 4–6, 6–1, 3–6, 6–0, 6–2
1962 Australien Rod Laver (1) Australien Roy Emerson 3–6, 2–6, 6–3, 9–7, 6–2
1963 Australien Roy Emerson (1) Frankrig Pierre Darmon 3–6, 6–1, 6–4, 6–4
1964 Spanien Manuel Santana (2) Italien Nicola Pietrangeli 6–3, 6–1, 4–6, 7–5
1965 Australien Fred Stolle (1) Australien Tony Roche 3–6, 6–0, 6–2, 6–3
1966 Australien Tony Roche (1) Ungarn István Gulyás 6–1, 6–4, 7–5
1967 Australien Roy Emerson (2) Australien Tony Roche 6–1, 6–4, 2–6, 6–2
French Open
År[c] Mester Finalist Resultat
1968 Australien Ken Rosewall (2) Australien Rod Laver 6–3, 6–1, 2–6, 6–2
1969 Australien Rod Laver (2) Australien Ken Rosewall 6–4, 6–3, 6–4
1970 Tjekkoslovakiet Jan Kodeš (1) Jugoslavien Željko Franulović 6–2, 6–4, 6–0
1971 Tjekkoslovakiet Jan Kodeš (2) Rumænien Ilie Năstase 8–6, 6–2, 2–6, 7–5
1972 Spanien Andrés Gimeno (1) Frankrig Patrick Proisy 4–6, 6–3, 6–1, 6–1
1973 Rumænien Ilie Năstase (1) Jugoslavien Nikola Pilić 6–3, 6–3, 6–0
1974 Sverige Björn Borg (1) Spanien Manuel Orantes 2–6, 6–7(1–7), 6–0, 6–1, 6–1
1975 Sverige Björn Borg (2) Argentina Guillermo Vilas 6–2, 6–3, 6–4
1976 Italien Adriano Panatta (1) USA Harold Solomon 6–1, 6–4, 4–6, 7–6(7–3)
1977 Argentina Guillermo Vilas (1) USA Brian Gottfried 6–0, 6–3, 6–0
1978 Sverige Björn Borg (3) Argentina Guillermo Vilas 6–1, 6–1, 6–3
1979 Sverige Björn Borg (4) Paraguay Víctor Pecci 6–3, 6–1, 6–7(6–8), 6–4
1980 Sverige Björn Borg (5) USA Vitas Gerulaitis 6–4, 6–1, 6–2
1981 Sverige Björn Borg (6) Tjekkoslovakiet Ivan Lendl 6–1, 4–6, 6–2, 3–6, 6–1
1982 Sverige Mats Wilander (1) Argentina Guillermo Vilas 1–6, 7–6(8–6), 6–0, 6–4
1983 Frankrig Yannick Noah (1) Sverige Mats Wilander 6–2, 7–5, 7–6(7–3)
1984 Tjekkoslovakiet Ivan Lendl (1) USA John McEnroe 3–6, 2–6, 6–4, 7–5, 7–5
1985 Sverige Mats Wilander (2) Tjekkoslovakiet Ivan Lendl 3–6, 6–4, 6–2, 6–2
1986 Tjekkoslovakiet Ivan Lendl (2) Sverige Mikael Pernfors 6–3, 6–2, 6–4
1987 Tjekkoslovakiet Ivan Lendl (3) Sverige Mats Wilander 7–5, 6–2, 3–6, 7–6(7–3)
1988 Sverige Mats Wilander (3) Frankrig Henri Leconte 7–5, 6–2, 6–1
1989 USA Michael Chang (1) Sverige Stefan Edberg 6–1, 3–6, 4–6, 6–4, 6–2
1990 Ecuador Andrés Gómez (1) USA Andre Agassi 6–3, 2–6, 6–4, 6–4
1991 USA Jim Courier (1) USA Andre Agassi 3–6, 6–4, 2–6, 6–1, 6–4
1992 USA Jim Courier (2) Tjekkoslovakiet Petr Korda 7–5, 6–2, 6–1
1993 Spanien Sergi Bruguera (1) USA Jim Courier 6–4, 2–6, 6–2, 3–6, 6–3
1994 Spanien Sergi Bruguera (2) Spanien Alberto Berasategui 6–3, 7–5, 2–6, 6–1
1995 Østrig Thomas Muster (1) USA Michael Chang 7–5, 6–2, 6–4
1996 Rusland Jevgenij Kafelnikov (1) Tyskland Michael Stich 7–6(7–4), 7–5, 7–6(7–4)
1997 Brasilien Gustavo Kuerten (1) Spanien Sergi Bruguera 6–3, 6–4, 6–2
1998 Spanien Carlos Moyà (1) Spanien Àlex Corretja 6–3, 7–5, 6–3
1999 USA Andre Agassi (1) Ukraine Andrej Medvedev 1–6, 2–6, 6–4, 6–3, 6–4
2000 Brasilien Gustavo Kuerten (2) Sverige Magnus Norman 6–2, 6–3, 2–6, 7–6(8–6)
2001 Brasilien Gustavo Kuerten (3) Spanien Àlex Corretja 6–7(3–7), 7–5, 6–2, 6–0
2002 Spanien Albert Costa (1) Spanien Juan Carlos Ferrero 6–1, 6–0, 4–6, 6–3
2003 Spanien Juan Carlos Ferrero (1) Holland Martin Verkerk 6–1, 6–3, 6–2
2004 Argentina Gastón Gaudio (1) Argentina Guillermo Coria 0–6, 3–6, 6–4, 6–1, 8–6
2005 Spanien Rafael Nadal (1) Argentina Mariano Puerta 6–7(6–8), 6–3, 6–1, 7–5
2006 Spanien Rafael Nadal (2) Schweiz Roger Federer 1–6, 6–1, 6–4, 7–6(7–4)
2007 Spanien Rafael Nadal (3) Schweiz Roger Federer 6–3, 4–6, 6–3, 6–4
2008 Spanien Rafael Nadal (4) Schweiz Roger Federer 6–1, 6–3, 6–0
2009 Schweiz Roger Federer (1) Sverige Robin Söderling 6–1, 7–6(7–1), 6–4
2010 Spanien Rafael Nadal (5) Sverige Robin Söderling 6–4, 6–2, 6–4
2011 Spanien Rafael Nadal (6) Schweiz Roger Federer 7–5, 7–6(7–3), 5–7, 6–1
2012 Spanien Rafael Nadal (7) Serbien Novak Djokovic 6–4, 6–3, 2–6, 7–5
2013 Spanien Rafael Nadal (8) Spanien David Ferrer 6–3, 6–2, 6–3
2014 Spanien Rafael Nadal (9) Serbien Novak Djokovic 3–6, 7–5, 6–2, 6–4
2015 Schweiz Stan Wawrinka (1) Serbien Novak Djokovic 4–6, 6–4, 6–3, 6–4
2016 Serbien Novak Djokovic (1) Storbritannien Andy Murray 3–6, 6–1, 6–2, 6–4
2017 Spanien Rafael Nadal (10) Schweiz Stan Wawrinka 6–2, 6–3, 6–1
2018 Spanien Rafael Nadal (11) Østrig Dominic Thiem 6–4, 6–3, 6–2

Statistik[redigér | redigér wikikode]

Mestre med mindst to sejre[redigér | redigér wikikode]

Spiller Amatør-æra Åben æra Total År
Spanien Rafael Nadal 0 11 11 2005, 2006, 2007, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2017, 2018
Frankrig Max Decugis 8 0 8 1903, 1904, 1907, 1908, 1909, 1912, 1913, 1914
Sverige Björn Borg 0 6 6 1974, 1975, 1978, 1979, 1980, 1981
Frankrig Henri Cochet 5 0 5 1922, 1926, 1928, 1930, 1932
Frankrig André Vacherot 4 0 4 1894, 1895, 1896, 1901
Frankrig Paul Aymé 4 0 4 1897, 1898, 1899, 1900
Frankrig Maurice Germot 3 0 3 1905, 1906, 1910
Frankrig René Lacoste 3 0 3 1925, 1927, 1929
Sverige Mats Wilander 0 3 3 1982, 1985, 1988
Tjekkoslovakiet Ivan Lendl 0 3 3 1984, 1986, 1987
Brasilien Gustavo Kuerten 0 3 3 1997, 2000, 2001
Frankrig André Gobert 2 0 2 1911, 1920
Frankrig Jean Borotra 2 0 2 1924, 1931
Tyskland Gottfried von Cramm 2 0 2 1934, 1936
USA Frank Parker 2 0 2 1948, 1949
Egypten Jaroslav Drobný 2 0 2 1951, 1952
Australien Ken Rosewall 1 1 2 1953, 1968
USA Tony Trabert 2 0 2 1954, 1955
Italien Nicola Pietrangeli 2 0 2 1959, 1960
Spanien Manuel Santana 2 0 2 1961, 1964
Australien Rod Laver 1 1 2 1962, 1969
Australien Roy Emerson 2 0 2 1963, 1967
Tjekkoslovakiet Jan Kodeš 0 2 2 1970, 1971
USA Jim Courier 0 2 2 1991, 1992
Spanien Sergi Bruguera 0 2 2 1993, 1994

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Lewis, Gabrielle (2002-05-23). "French Open history". BBC Sport (BBC). Hentet 2009-07-01. 
  2. ^ a b c "Event Guide / History / Record Breakers". roland-garros.com. IBM, Fédération Française de Tennis. Hentet 2009-07-07. 
  3. ^ "Merellio dits Meller : The Silverthsmith of Sport". mellerio.fr. Merellio dits Meller. Hentet 2009-06-24.  Click on the "More information on the Coupe des Mousquetaires" link.
  4. ^ "Event Info / Prize Money". rolandgarros.com. IBM, Fédération Française de Tennis. Hentet 10-07-2012. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]