Friedrich Adolf Trendelenburg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Friedrich Adolf Trendelenburg
Vestlig filosofi
Romantikken

Trendelenburg.jpg

Personlig information
Født 30. november 1802 Rediger på Wikidata
Eutin Rediger på Wikidata
Død 24. januar 1872 (69 år) Rediger på Wikidata
Berlin Rediger på Wikidata
Nationalitet Tyskland
Far Friedrich Wilhelm Trendelenburg Rediger på Wikidata
Barn Friedrich Trendelenburg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Humboldt-Universität zu Berlin,
Leipzig Universitet,
Christian-Albrechts-Universität Rediger på Wikidata
Elev af Carl Leonhard Reinhold, Johann Erich von Berger Rediger på Wikidata
Medlem af Det Preussiske Videnskabsakademi,
American Academy of Arts and Sciences (fra 1861),
Bayerische Akademie der Wissenschaften (fra 1859) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, filosof, politiker Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Humboldt-Universität zu Berlin, Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin Rediger på Wikidata
Elever Franz Brentano, Hermann Bonitz Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Pour le Mérite for videnskab og kunst (24. januar 1872),
Fellow of the American Academy of Arts and Sciences (fra 1861) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Friedrich Adolf Trendelenburg (født 30. november 1802 i Eutin, død 24. januar 1872 i Berlin) var en tysk filosof.

Trendelenburg studerede filosofi og filologi i Kiel, Leipzig og endelig i Berlin, hvor han tog doktorgraden og 1833 udnævntes til professor. Tredendelenburg var en fremragende forsker af Filosofiens historie, særlig den græske; 1833 udgav han Aristoteles’ skrift om Sjælen, og 1837 sine Elementa logices Aristotelicæ (mange senere Udg.; bearbejdet på tysk under titlen Erläuterungen zu den Elementen der aristotelischen Logik [1842]; hans betydeligste historiske arbejde er Historischen Beiträge zur Philosophie, I—III (1856—67), i hvis første bind findes Kategorilærens Historie. Ved sin historiske sans stod Tredendelenburg Hegelianismen nær, men ellers har han nået sin største berømmelse ved en overordentlig klar og skarpsindig kritik af den Hegelske Logik. Som få andre har Tredendelenburg gennem sit erkendelsesteoretiske hovedværk Logische Untersuchungen, I—II (1840; 3. Udg. 1870) rejst de teoretiske problemer, hvis behandling førte ud over spekulationen og banede vej for den kritiske filosofi i 19. århundredes sidste halvdel. Sit eget system har Tredendelenburg for største delen bygget på Aristoteles, og han mener, skønt han tager afstand fra romantikernes naturfilosofi, som disse at kunne hævde en teleologisk naturopfattelse i lighed med den aristoteliske. I sit etiske hovedværk Naturrecht auf dem Grunde der Ethik (1860; ændret udgave 1868) går han, som i sine teoretiske arbejder, tilbage til den antikke filosofi og kommer herved også til at stå den Hegelske Etik nær. Blandt hans øvrige Skrifter må fremhæves Die sittliche Idee des Rechts (1849) og Kleine Schriften, I—II (1870). For den danske litteratur har Tredendelenburg fået en vis betydning ved sin Indflydelse på Søren Kierkegaards kritik af den Hegelske Metafysik (særlig afsluttende uvidenskabelig efterskrift [1846]).

Referencer[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.