Gasværk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Danmarks første gasværk, der blev taget i brug i Odense i 1853

Et gasværk er en fabrik, der producereder bygas.

Gassen bliver produceret ved at opvarme kul til omkring 1000 grader. Når kullene havde afgivet al gas, er de blevet til koks. Ved gasproduktionen opstår der en række biprodukter såsom tjære, der også kan sælges. Produktionen af gas har medført stor forurening af de grunde hvorpå gasværkerne lå.[1]

Verdens første offentlige gasværk blev taget i brug i 1813 i London. Gasbelysning indførtes i Paris 1815, Berlin 1826, Wien 1833, Leipzig 1838, Christania (Oslo) 1848, Stockholm 1853 og i København 1857[2]. Danmarks første gasværk, fra 1853 lå i Odense[3], derefter fulgte 1854 Aalborg og Helsingør, 1855 Assens, Aarhus og Randers, 1856 Silkeborg og Svendborg[4]. I København var Vestre Gasværk det første, så fulgte 1878 Østre Gasværk, og, efter flere udvidelser af de eksisterende gasværker, i 1903—8 Valby Gasværk; ved indlemmelsen af Sundbyerne (på Amager) under København overgik endvidere 1902 Sundby Gasværk til København, som således i 1920 havde 4 gasværker[2].

I dag bruger man ikke længere kul-produceret bygas i Danmark. Den traditionelle bygas er blevet erstattet af en naturgas-blanding, som er langt renere, både at producere og at afbrænde. Bygas produceres i dag ved at blande naturgas med luft i forholdet ca. 1:1. Bygasinstallationer og -apparater er ikke kompatible med apparater som er beregnet til ren naturgas fra naturgasrørnettet. Det sidste traditionelle gasværk i Denmark blev lukket i København i 2007.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 2. Forurenede Gasværk, Miljøstyrelsen
  2. 2,0 2,1 Salmonsen, s. 841
  3. Hyldtoft 1994, s. 9
  4. Salmonsen, s. 866

Citerede værker[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]