Girolamo Savonarola

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Girolamo Savonarola
portræt af Girolamo Savonarola lavet af Fra Bartolomeo, c. 1498, Museo di San Marco, Florence.
de facto regent af Republikken Firenze
Regerede november 149423. maj 1498
Forgænger Piero II de' Medici
Tronfølger Pier Soderini
Far Niccolò di Michele dalla Savonarola
Mor Elena Bonacolsi
Født 21. september 1452
Ferrara, hertugdømmet Ferrara
Død 23. maj 1498(1498-05-23) (alder 45)
Religion Katolik

Girolamo Savonarola (født 21. september 1452 i Ferrara, død 23. maj 1498 i Firenze) var dominikanermunk og prædikant. Han medvirkede til, at der blev oprettet en slags kristen, demokratisk republik i Firenze, noget som var blandt andet den mægtige bankfamilie de' Medici meget imod. Vatikanet og hans fjender i Firenze gik til modangreb og i 1498 blev han dømt for kætteri og henrettet.

Savonarola besad ikke på noget tidspunkt formel magt i Firenze. Hans indflydelse beroede på hans karismatiske udstråling, som kom til udtryk i hans voldsomme prædikener, der varslede om frygtelige tider, og nogle af hans profetier gik faktisk i opfyldelse, hvilket er med til at forklare den indflydelse han fik i byen.

Savonarola hævdede at stå i direkte kontakt med Gud og arbejdede ivrigt for en radikal puritansk reform af samfundet. Han anså klostertilværelsen som samfundsidealet. Han kritiserede også de dårlige sæder i kirken hårdt og nægtede at anerkende pave Alexander VI af Borgia-slægten, som han anklagede for at være en hedning og kætter. Han er således på sin vis en forløber for den protestantiske reformation, som siden blev ført kraftigt frem af Martin Luther. I begyndelsen fik Savonarola vældig tilslutning især blandt de lavere stænder og samfundslag i Firenzes befolkning. Han manede alle til at forsage alle kødelige lyster og vende tilbage til den enkle kristne tilværelse. I alle samfundslag fandt han støtter, heriblandt tilsyneladende også maleren Sandro Botticelli (1445-1510). Hans tilhængere, der blev kaldt Flæberne (italiensk: Piagnoni), foranstaltede de såkaldte Forfængelighedens Bål, hvor luksusgenstande, fint tøj, bøger med erotisk indhold og kunstværker, især malerier der viste nøgne mennesker, blev kastet på bålet. Men det er misvisende at sige, at Savonarola var en fjende af kunst. Det sidste forfængelighedens bål blev gennemført tidligt i 1498, men der brød uroligheder ud på Piazza della Signoria, Firenzes rådhusplads. Da mente Vatikanet, Franciskanerne og Dominikanerne, at tingene var gået for vidt, så i april blev Savonarola anklaget for kætteri, hængt og derefter brændt sammen med sine to nærmeste hjælpere Silvestro Maruffi og Domenico de Pescia.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Italien Stub
Denne biografi om en italiener er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi