Mørkhøj

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mørkhøj
Storkøbenhavn
Overblik
Bydel: Mørkhøj
Postnr.: 2860 Søborg
Kommune: Gladsaxe Kommune
Indbyggertal kommune: 69.484[1] (2018)
Sogn(e): Mørkhøj Sogn
Mørkhøj Kirke
Mørkhøj Kirke
Oversigtskort

Mørkhøj er en bydel i Storkøbenhavn beliggende i Gladsaxe Kommune 11 kilometer nordvest for Rådhuspladsen. Gladsaxe Kommune har 69.484 indbyggere (2018)[1].

Bydelen er blevet udbygget siden 1920'erne og rummer både boliger, industri og institutioner, men med en skarp opdeling mellem de tre typer bebyggelse. Mørkhøj blev fuldt udbygget omkring 1980. Af den oprindelige landsby er der i dag kun Mørkhøjgårds hovedbygning tilbage; den huser Fødevarestyrelsen. Syd for Mørkhøj findes Gyngemosen, hvor den tidligere TV-By ligger. Danmarks Radio holder i dag til i DR ByenAmager.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I 1635 bestod Mørkhøj af 6 gårde. Udsædens fordeling var 19 % rug, 66 % byg og 13 % havre.[2]

Mørkhøj landsby bestod i 1682 af 9 gårde og 9 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 362,5 tønder land skyldsat til 81,04 tønder hartkorn.[3] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[4]

Begyndende byvækst[redigér | redigér wikikode]

Mørkhøj kom til at ligge uden for den københavnske oplandsbanenet, omtrent midt mellem Slangerupbanen og Frederikssundbanen. Beliggenheden betød, at Mørkhøj forholdsvis sent blev inddraget i den fremadskridende forstadsudvikling: mens forstadsudviklingen skete i tilknytning til de to jernbaner, henlå Mørkhøj som et åbent landområde i midten. Endnu i 1925 blev indbyggertallet for området ikke opgjort.

I mellemkrigstiden fremkom Københavnsegnens Grønne Omraader i 1936.[5] Under indtryk af den fremadskridende byudvikling omkring København lod Dansk Byplanlaboratorium udarbejde et samlet "Forslag til et System af Omraader for Friluftsliv". Forslaget forudsatte blandt andet, at der skulle sikres en grøn korridor, der skulle forbinde Utterslev Mose med Gyngemosen syd for Mørkhøj og fortsætte videre til Smørmosen og Fedmosen, hvorfra der skulle være forbindelse til Hareskoven og Bagsværd Sø mod NV og Værebro Å i VNV.[6] Forslaget blev imidlertid på dette punkt ikke udført.

Den første mindre udstykning og bebyggelse af Mørkhøjs jorder fandt sted allerede inden 1931[7] og en ny matrikeludstykning fandt sted i 1930-erne[8] og igen i 1940-erne[9].

Mørkhøj by havde 416 indbyggere i 1930 og 846 i 1935,[10] Fra 1935 blev hele Gladsaxe Kommune regnet som forstad til København.

Byudvikling efter 2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

I Fingerplanen fra 1947 var det forudset, at Mørkhøjs jorder skulle indgå i en grøn kile mellem to byfingre i tilknytning til henholdsvis Farumbanen (den gang Slangerupbanen) og Frederikssundbanen. Den grønne kile skulle strække sig helt ind til Utterslev Mose.[11] Således gik det ikke. Fingerplanen førte til nedsættelse af et byudviklingsudvalg, og allerede i en byudviklingsplan nr 2 fra 1951 var store dele af den planlagte grønne kile forudsat inddraget til bebyggelse.[12] Senere, i en ny byudviklingsplan fra 1966, blev de resterende områder udlagt til bebyggelse.[13] I perioden fra 1949 til 1960 skete der yderligere en udstykning, som forbandt de tidligere adskilte udstykningsområder til en helhed.[14] Og endelig udlagdes efter 1960 et industriområde længst mod nord, mod nord afgrænset af daværende E4 (Ring 3), mod øst af Gyngemosen og Tingbjerg samt Farummotorvejen (nu Hillerødmotorvejen), mod syd af boligområderne og mod vest af Herlev (senere adskilt af den nye motorvej: Ringmotorvejen, nu E47, E55).[15]

I 1965 havde Mørkhøj Sogn 9.046 indbyggere.[16]

Grønne områder[redigér | redigér wikikode]

Der er ingen grønne områder i bydelen. Syd for området ligger Vestvolden, der fungerer som en grøn adgang til Utterslev Mose. Mod øst ligger resterne af Gyngemosen hinsides Blågård Seminarium og TV-byen.

Oldtidshøjen Snerlehøj ligger i industriområdet.

Skoler[redigér | redigér wikikode]

I bydelen ligger de to kommuneskoler Mørkhøj Skole og Enghavegård Skole.

I Mørkhøj Sogn ligger også Blågårds Seminarium.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Frandsen, s. 101
  3. ^ Pedersen, s. 1
  4. ^ Frandsen, bilagskort
  5. ^ Olaf Forchhammer: Københavnsegnens Grønne Områder. Forslag til et System af Omraader for Friluftsliv; Dansk Byplanlaboratorium København 1936
  6. ^ Københavnsegnens Grønne Omraader, s. 57f
  7. ^ Matrikelkort 1906-1931 (original 2 0013251)
  8. ^ Matrikelkort 1931-1939 (original 2 0013251)
  9. ^ Matrikelkort 1939-1949 (original 2 0013251)
  10. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 5. november 1945 i Kongeriget Danmark; København 1936; s. 163
  11. ^ Gaardmand, s. 36f
  12. ^ bilagskort i Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan Nr. 2 for Københavns-egnens Byudviklingsområde, København 1951
  13. ^ bilagskort i Betænkning nr. 438: Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan Nr. 7 for Københavns-egnens Byudviklingsområde, København 1966
  14. ^ Matrikelkort 1949-1960 (original 2 0013251)
  15. ^ Geodætisk Institut: målebordsblad 1969
  16. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 163

Litteratur[redigér | redigér wikikode]