Græsted

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Græsted
Kroogkirkegræsted.jpg
Kroen og kirken i Græsted
Overblik
Land: Danmark Danmark
Borgmester: Kim Valentin
Region: Region Hovedstaden
Kommune: Gribskov Kommune
Sogn: Græsted Sogn
Grundlagt: Omtalt første gang år 1299
Postnr.: 3230 Græsted
Demografi
Græsted by: 3.627[1] (2017)
Kommunen: 41.213[1] (2017)
 - Areal: 280,00 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.hansreckweg.dk/gribskov/
Oversigtskort

Koordinater: 56°4′N 12°17′E / 56.067°N 12.283°Ø / 56.067; 12.283 Græsted er en stationsby i Nordsjælland med 3.627 indbyggere (2017)[1], beliggende i Græsted Sogn. Byen tilhører Region Hovedstaden og ligger i Gribskov Kommune. Den ældste bydel omkring kirken, gadekæret og kroen har landsbypræg, mens størstedelen af byen primært består af parcelhuskvarterer opført efter 1950.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Græsteds oprindelige navn var Gresholdt, hvilket betyder et sted med græs og skov. Gresholdt nævnes første gang i Esrum Klosterbog i 1299. Området hørte til Holbo Herred.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Græsted bestod i 1682 af 7 gårde, 5 huse med jord og 9 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 156,0 tønder land skyldsat til 49,86 tdr hartkorn.[2] Dyrkningssystemet var trevangsbrug.[3]

Den 20. januar 1880 åbnede jernbanen mellem Græsted og Hillerød for offentlig drift. Banen var forsynet med telegrafledning, med telegrafapparater i Hillerød og Græsted. Anlæget af jernbanen fik udviklingen i byen til at eskalere, med opførelse af postkontor, brugsforening, andelsmejeri, andelsbageri- og mølle, samt sparekasser og bank. Endelig betød det en egentlig industri med bl.a. teglværk, møbelfabrik, mostfabrik, trælasthandel og Græsted Betonvarefabrik. På uddannelsesområdet skete ligeledes en udvikling med opførelse af Teknisk Skole, Græsted skole og Alme skole i starten af forige århundrede. Græsted var i en årrække den førende by I området [4].

Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "Græsted med Kirke, Præstegd., Skole, 2 Gæstgiverier, Markeder (i April og Okt.), Andelsmejeri, Mølle, Købmandshandel, Bageri, Garveri, Dampuldspinderi, Stampeværk, Maskinværksted og 2 Farverier, Endestation paa Gribskovbanen".[5]

Græsted har også tilnavnet »Den hellige stad«. Dette skyldes at byen historisk har været præget af missionske vækkelser siden 1860-erne. Kirkelivet har således været med til at præge udviklingen i byen.

I forbindelse med kommunesammenlægningen i 1970 skiltes Græsted-Mårum Kommune, således at Græsted og Gilleleje blev lagt sammen til Græsted-Gilleleje Kommune. Mårum blev en del af Helsinge Kommune. Efter kommunalreformen i 2007 hvor Græsted-Gilleleje Kommune blev lagt sammen med Helsinge Kommune til Gribskov Kommune, ligner området geografisk det historiske Holbo Herred. Dog hører Nødebo sogn som hørte til det historiske Holbo Herred nu til Hillerød Kommune.

Siden 1960'erne er befolkningstallet fordoblet til godt 3.500 i dag, dette skyldes primært en vidstrakt udstykning af af parcelhuse, så byen i dag har en stor udstrækning. På handelsplanet har byen imidlertid mistet meget af sin betydning.

Religion[redigér | redigér wikikode]

De Missionske vækkelser fra 1860-erne sætter fortsat sit præg på byen. Der er således to missionshuse, to kristne skoler, to spejderorganisationer, en Jehovas Vidners Rigssal, to kirker, samt landets eneste Luthersk Missionsk børnehave i byen.

"Græsted – den gode by"[redigér | redigér wikikode]

Ofte ses Græsted beskrevet som »Græsted – den gode by«.[Kilde mangler] Dette var navnet på et byudviklingsprojekt som Græsted-Gilleleje Byråd igangsatte i 2001. Et af formålene med projektet var at udvikle Græsted med inddragelse af borgernes og foreningernes syn på udviklingsmuligheder i byen. Byudviklingsprojekterne ser imidlertid ud til ikke at kunne gennemføres, denne stilstand tilskrives bl.a. konjunkturerne. Til trods for sin position som en af tre hovedbyer i Gribskov Kommune har byen ikke været istand til at fastholde et levende og varierende handelsliv som de to øvrige hovedbyer i kommunen Helsinge og Gilleleje.

I forbindelse med udnævnelsen af Lars Løkke Rasmussen til statminister har der været en del omtale af Græsted i pressen, da Lars Løkke Rasmussen er opvokset i byen. Bymidten præget af en forladt ruin midt i hovedgaden, samt mange lukkede butikker har ikke undgået pressens opmærksomhed, byen er således blevet beskrevet som en soveby. Gribskov Kommune har taget beslutning om at samle administrationen i Helsinge, hvilket betyder at kommunen har planer om a rømme to bygninger i den i forvejen hensynende bymidte. »Græsted – den gode by« er i lokale medier flere gange blevet omskrevet til »Græsted – den døde by«.

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Græsted er præget af mindre industrivirksomheder. Indenfor de seneste år er der kommet flere mindre industri, håndværk og lagervirksomheder til byen specielt i den sydlige del, hvor industrkvarteret er ved at være fuldt udbygget. Det stigende befolkningstal og de nye virksomheder i byen har imidlertid ikke haft nogen indflydelse på handlen i byen, hvor næsten hver tredje butik i hovedgaden er lukket.

Kulturliv[redigér | redigér wikikode]

Hvert år afholdes Skandinaviens største veterantræf og kræmmermarked i Græsted med mange tusinde besøgende. Ved Græsted Veterantræf fremvises over 300 unikke virksomme veteranmaskiner, der er en festivalplads med veterantivoli samt Skandinaviens sidste dødsdrom. Ligeledes køres med veterantog fra Græsted station. Mad og drikke serveres af frivillige iklædt tøj fra gamle dage.

Græsted Revyen har spillet mange år, på den nu genåbnede Græsted Kro fra 1869. Efter revyen i 2008, lukkede Græsted Kro og revyen flyttede et enkelt år (2009) til Asminderød Kro ved Fredensborg. Efter to års pause genopstår både Græsted Revyen og Græsted Kro.

Borgerne i Græsted har siden 1970-erne ønsket at få en svømmehal til byen, de fremskredne planer om at bygge en svømmehal I Græsted Gribskovbadet stoppede imidlertid brat med konkursen i MG-Gruppen i 2008. I øjeblikket diskuteres udbygning af en eksisterende svømmehal i Helsinge, eller opførelse af en ny svømmehal i Helsinge i stedet.

Øst for byen ligger Nordsjællands Fuglepark, der har en lang række sjældne fuglearter.

I 1992 åbnede Nordsjællands Sommerpark med et areal på 32 ha, her var både vandland med rutschebaner og en lang række forlystelser. I 2001 gik parken dog konkurs.[6] Man har siden forsøgt at omdanne den til et ridecenter.[7]

Folk[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688; København 1928 (Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975); ISBN 87-7526-056-5

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]