Ramløse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ramløse
Ramlose gadekar.jpg
Ramløse landsby set fra gadekæret
Overblik
Land: Danmark Danmark
Borgmester: Kim Valentin
Region: Region Hovedstaden
Kommune: Gribskov Kommune
Sogn: Ramløse Sogn
Grundlagt: Landsby siden middelalderen
Postnr.: 3200 Helsinge
Demografi
Ramløse by: 1.612[1] (2017)
Kommunen: 41.213[1] (2017)
 - Areal: 280,00 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.gribskovinfo.dk
Oversigtskort

Koordinater: 56°0′51″N 12°6′57″E / 56.01417°N 12.11583°Ø / 56.01417; 12.11583 Ramløse er en by i Nordsjælland med 1.612 indbyggere (2017)[1], beliggende i Ramløse Sogn umiddelbart nordøst for Arresø. Ramløse tilhører Gribskov Kommune og ligger i Region Hovedstaden.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Oprindelsen til bynavnet[redigér | redigér wikikode]

Forleddet er et gammelt ord, der betyder 'fugtig eng'. Efterleddet -løse er beslægtet med ordet 'lys' og betyder 'lysning' eller 'åben plads'. Navnet betyder altså "Lysningen ved den fugtige eng". [2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Egnen omkring Ramløse har mange spor efter aktivitet allerede i bronzealderen. Gravmælerne Handskehøj og Hyrdehøj er imponerende store, og på de dyrkede marker mellem højene er der spor af overpløjede gravhøje fra samme tidsalder. De få tilbageværende gravhøje er nu fredede. Et markfund af bl.a. sølv, kaldet Ramløseskatten er dateret til Vikingetiden. [3]

Byens nyere historie kan føres ca. tusinde år tilbage. Den oprindelige landsby var centreret omkring gadekæret, hvor der stadig er nogle stråtækte huse. I dette område var der i middelalderen en befæstet hovgård, der allerede nævnes i skriftlige kilder fra ca. 1140. Gården var underlagt biskoppen i Roskilde og var formentlig indtil 1500-tallet hovedgård for Ramløse sogn.[4] Der blev i 1963-1965 ca. 600 m fra gadekæret udgravet rester af et gammelt fundament, som menes at være fra denne borg. [5]

I 1682 talte landsbyen 30 gårde og 8 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 995,5 tønder land skyldsat til 175,63 tdr hartkorn.[6] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[7]

I middelalderen lå gårdene tæt samlet omkring gadekæret, og først i løbet af 1700–tallet blev de i dag kendte matrikler etableret. På denne tid var der 29 gårde i Ramløse, og den var en af Frederiksborg amts største byer. I 1781 blev Ramløse som den første landsby i Holbo Herred udskiftet, sandsynligvis på grund af dens størrelse.[8] Udstykningen kan følges gennem matrikelregistrene, som er beskrevet i Bogen om Ramløse. [9]

Der findes en række fortællinger om landsbyens udvikling, hvoraf nogle er gengivet på internettet. [10] Ramløse var indtil jernbanen kom til Helsinge i 1897 centrum for området mellem Frederiksværk og Hillerød. [11]

Omkring udbruddet af 2 verdenskrig blev der på initiativ af Ramløse Borgerforening bygget en ny skole, anlagt vandforsyning og vejbelysning.[12] I 1960'erne planlagde sognerådet en større byudvikling, som skulle sikre Ramløse en fremtrædende position efter den planlagte kommunalreform i 1970. Der blev således bygget flere hundrede nye ejerboliger i slutningen af årtiet, og et nyt butikscenter blev indviet den 20. maj 1969. Men flertallet i kommunalbestyrelsen i den nye Helsinge Kommune ønskede ikke en eksplosiv udvikling af Ramløse, og efter at man havde forbudt skiltning ved Frederiksværksvej og skrinlagt planer om en omfartsvej langs centeret, måtte butikkerne lukke, hvorefter centeret endeligt blev lukket og ombygget til ældreboliger i 1980. [13] Herefter gik udviklingen af byen i stå, og første større butiksændring var, da Restaurant, Steakhouse blev nedrevet primo august 2011 for at give plads til en Nettobutik, som åbnede den 8. marts 2012. Over for Ramløse Kirke lå der indtil primo maj 2012 en lokal købmandsbutik, som i 2017 står tom.

Ramløse i dag[redigér | redigér wikikode]

I byen findes, ud over kirken og møllen, en sportshal og en folkeskole, Ramløse skole. Skråt over for denne ligger den gamle rytterskole, som er vidnesbyrd om det gamle rytterdistrikt på egnen. [11]

Der går en landevej, rute 205, gennem Ramløse til henholdsvis Frederiksværk og Helsinge, hvor der begge steder er forbindelse med tog til København. Der kører en bus på denne vej. Fra det gamle landsbycentrum udbredes de nye kvarterer, især mod Sydøst. På vejen mod Annisse passerer trafikanter bl.a. et sommerhusområde ved Ramløse Bakker. På vejen mod Helsinge ligger Ramløse Forsamlingshus nær Hyrdehøj ved det højeste punkt ca. 500 m udenfor Ramløse by. Her afholdes en række arrangementer året rundt, bl.a. en årligt tilbagevendende Revy.

Siden 1960'erne er byen blevet udbygget med bl.a. Ramløse Søkrog. I dette område findes en lille bådehavn. En projekteret sti rundt om Arresø skal bl.a. forbinde dette område med Bækkekrogen og Ramløse Sand. Bådehavnen er om sommeren hjemsted for ca. 30 sejlbåde, og der afholdes en ugentlig konkurrencesjlads. I den hårde frost fra dagene omkring nytårsdag 2010 til medio januar var Arresø tilfrosset, og der afholdtes bl.a. dansk mesterskab (DM) for isbåde med udgangspunkt i Ramløse Bådehavn den 9. januar 2010.[14]

Medier[redigér | redigér wikikode]

Der udgives 6 gange årligt et blad om aktiviteter i Ramløse, Ramløse Guiden. Bladet omdeles gratis til alle husstande i Ramløse Sogn, mens andre kan abonnere for 160 kr. årligt (i år 2009).[15]

Billeder fra Ramløse[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Ramløse – Udvalgte stednavnes betydning, NAVNEFORSKNING, Københavns Universitet
  3. ^ Bogen om Ramløse
  4. ^ Ramløse Sogn
  5. ^ Hansen & Ziegler, s. 21
  6. ^ Pedersen (1927), s. 13
  7. ^ Frandsen, bilagskort
  8. ^ Møllegårdens Grundejerforening (2011). Lidt baggrundshistorie om Ramløse og omegn.. Hentet 15.december 2011. 
  9. ^ Hansen & Ziegler, s. 27-31
  10. ^ Landsbyhistorier – Ramløse
  11. ^ a b Møllegårdens Grundejerforening (2011). Lidt baggrundshistorie om Ramløse og omegn.. Hentet 15.december 2011. 
  12. ^ Alle borgere var tvungne medlem af Borgerforeningen, bortset fra mindrebemidlede og enlige kvinder, jf. Møllegårdens Grundejerforening (2011). Lidt baggrundshistorie om Ramløse og omegn.. Hentet 15.december 2011. 
  13. ^ Hansen & Ziegler, s. 116-120
  14. ^ Se billeder og reportage på: nordkysten.nu. De planlagte sejladser den 10. januar måtte aflyses pga. vindforholdene
  15. ^ Se Ramløse-Annisse pastorat: Ramløse Guiden

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Peter Hansen, Leif Ziegler: Bogen om Ramløse; Ramløse 2013; ISBN 978-87-996676-9-7
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]