Shu-bi-dua

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Shu-bi-dua
Shubidua 1980.jpg
Shu-bi-dua ved receptionen for udgivelsen af albummet Shu-bi-dua 7
Information
Oprindelse København Danmark
Genre Rock, Pop (samt en række andre, se Musikalsk stil)
Aktive år 1973-2011
Pladeselskab Polydor, Storkophon, ELAP Music, CMC Records
Associeret med Quacks, Passport, Hardinger/Thorup, Musikkollektivet, Einstein, Los Valentinos, Michael Hardinger, Jørgen Thorup, Krisekoret, Hardinger Band, Shu-bi Or Not Shu-bi
Tidligere medlemmer Michael Bundesen
Michael Hardinger
Bosse Hall Christensen
Jens Tage Nielsen
Niels Grønbech
Paul Meyendorff
Claus Asmussen
Kim Daugaard
Willy Pedersen
Kasper Winding
Paul Callaby
Jørgen Thorup
Søren Jacobsen
Peter Andersen
Ole Kibsgaard
Jacob Christoffersen
Påvirket af Allman Brothers,[1], Bee Gees,[2] The Beach Boys,[1] The Beatles,[3] Chuck Berry,[1][4] The Eagles,[1][4] Elvis Presley,[4][5] Steely Dan[1]
Eksterne henvisninger
www.shubidua.dk

Shu-bi-dua var en dansk pop-rockgruppe, der eksisterede fra 1973 til 2011. Gennem tiden udgav de 18 studiealbum og en række livealbum og opsamlinger. Gruppen havde gennem sin historie en skiftende medlemsskare, hvor forsanger Michael Bundesen, på nær en kort periode i 1980'erne, var gennemgående figur.

Gruppen har udgivet en lang række album, i mange år blev der udgivet et studiealbum om året. Deres album Shu-bi-dua 4 fra 1977 gav dem deres folkelige gennembrud og igangsatte en storhedstid, som varede indtil Bundesen forlod gruppen i 1984. Efter forsangeren var tilbage i bandet udgav de Shu-bi-dua 13 fra 1992 igangsatte en ny storhedstid, der varede i nogle år, men gruppen forblev populær ved koncerter, og de turnerede hvert år. Bandet stoppede sit virke i 2011, hvor Bundesen fik en blodprop. En del af gruppen er fortsat som Hardinger Band, som spiller gruppens numre. Den 25. september 2015 havde musicalen Shu-bi-dua - The Musical urpremiere på Fredericia Teater.

Blandt deres mest populære sange er "Hvalborg", "Sexchikane", der også modtog en Grammy, "Vuffeli-vov", "Danmark", "Den røde tråd", "Fed rock", "Stærk tobak" og deres udgave af Holger Drachmanns "Midsommervisen", kaldet "Midsommersangen", som mange steder synges sammen med eller sågar i stedet for den oprindelige version. De har optrådt utallige gange, men blev i de senere år især forbundet med Fredagsrock på Plænen i Tivoli. Under deres koncerter har publikum for vane at smide kiks efter bandet under sangen "Hvalborg".

Shu-bi-dua solgte sammenlagt over seks millioner album, hvilket gør dem til det bedst sælgende navn i Danmark nogensinde. Shu-bi-dua 4 fra 1977 er med over 500.000 solgte eksemplarer blandt de bedst sælgende danske album nogensinde. Tre af bandets album har været det bedst sælgende i det respektive udgivelsesår. I 2013 modtog gruppen Danish Music Awards Ærespris, og de er blevet kaldt "institution i dansk rock- og pophistorie".

Historie[redigér | redigér wikikode]

Opstart (1973)[redigér | redigér wikikode]

Forud for Shu-bi-dua spillede guitaristerne Michael Hardinger og Paul Meyendorff, trommeslageren Bosse Hall Christensen og bassisten Niels Grønbech i en gruppe, der gik under navnet Passport med Hardinger som forsanger.[6] Hardinger lærte Michael Bundesen at kende gennem et fritidsjob på Danmarks Radio's P3, hvor Bundesen var nyhedsoplæser – og dette førte til, at gruppen blev udvidet med Bundesen og hans kammerat keyboardspilleren Jens Tage Nielsen.[7]

Passport udsendte i starten af 1973 singlen "Tomorrow/Everything's Wrong".[8] Gruppen mente, at deres gennembrud ville komme på engelsk, så da de for sjov sendte "Fed rock" til satireprogrammet Åbent Hus fandt de på navnet Shu-bi-dua efter koret på nummeret der lyder "Shubidua, shubidua". De havde også haft andre navne i spil bl.a. Rock-Robert og Robotterne, som var lige ved at blive deres navn, indtil Bundesen nedlagde veto mod det.[9] Under det nye navn udsendte de singlen "Fed rock"/"Tynd blues", inden gruppen igen som Passport udsendte singlen "Change of the Guard/Highway of Living".[10]

"Fed rock" kom på den danske singlehitliste i to uger med nummer 8 som højeste placering i 1973.[11] Bandet fik nummeret på top 10 ved at udstyre familie, venner og bekendte med postkort, så de kunne skrive ind til Dansktoppen, og få det til at se ud som om, at det var mange forskellige personer fra hele landet, der stemte.[7] Lige efter den var røget ud af hitlisten kom den ind på Top 30, som den daværende salgsliste hed.[12]

Shu-bi-dua var oprindeligt tænkt som en engangsgruppe, men på grund af den store succes med singlen "Fed rock", valgte de at indspille mere materiale under dette navn.[13][4]

Tidlige år (1973 – 1975)[redigér | redigér wikikode]

Claus Asmussen erstattede Paul Meyendorff som guitarist i 1975.

Som Shu-bi-dua fik gruppen hurtigt succes, og navnet Passport blev droppet helt. I 1974 udsendte de deres første album Shu-bi-dua. Efter indspilningen af det første album forlod Paul Meyendorff gruppen for at fokusere på sin karriere inden for shipping,[3] og han blev erstattet af Claus Asmussen, der havde været tekniker på det første album.[14]

På grund af den massive succes med den første plade, besluttede Shu-bi-dua at lave en opfølger, der slet og ret kom til at hedde Shu-bi-dua 2. De to første albummer var især kendetegnet af at indeholde musikalske undersættelser af engelsksprogede rockklassikere.[3][15][16][a]

Folkeligt gennembrud med egne kompositioner (1976 – 1980)[redigér | redigér wikikode]

Fra og med Shu-bi-dua 3 (1976) var der bl.a. hittet "Tryk på" (Elvis Presleys "Rock-A-Hula Baby"), men ellers begyndte gruppen i højere grad at indspille egne kompositioner. Gennembruddet i denne proces kom på 3'eren med "Hvalborg". "Nam nam" var også et stort hit fra pladen. Under liveoptrædender med sangen "Hvalborg" blev det siden en tradition at publikum kastede kiks op på scenen under linjen "Og jeg fodrede dig med skidtfisk / Og kiks jeg havde i lommen".[21][22] I 1977 kom Kim Daugaard med i bandet i stedet for Grønbech.[23] For at øge salget af deres studiealbummer valgte gruppen at undlade at udgive singler fra Shu-bi-dua 3 og frem til 1982 med Shu-bi-dua 7 og Shu-bi-dua 8, således at deres populære sange ikke kunne købes enkeltvis.[24]

Kim Daugaard kom med som bassist i 1977 og var med frem til 2011.

I 1977 udkom Shu-bi-dua 4, der blev Shu-bi-duas største kommercielle succes, og det har siden solgt over 500.000 solgte eksemplarer.[25][b] Den overtog rekorden for bedst sælgende danske album fra Gasolin's Gas 5 (1975).[28]

Det var bl.a. på denne plade at numre som "Vuffeli-vov", "McArine", "Sommergryder", "Basuner og engle" og "Nappa og nylon" var at finde. Særligt "Vuffeli-vov" havde været omstridt, og den var oprindeligt blevet skrevet til Shu-bi-dua 3 af Hardinger efter han havde fået en ny hund. Bosse Hall Christensen havde dog oprindeligt nedlagt veto mod sangen og sagt "Jeg brækker mig på gulvet", da han hørte den. Da andet vers var blevet omskrevet til at handle om Christensens hund, var han dog gået med til at få den med på albummet.[24][29]

Albummet igangsatte gruppens absolutte storhedstid, som varede til starten af 1980'erne.[6][15][17] 4'erens store succes trak de tre foregående albummer op og øgede deres salgstal betragteligt.[24][30] En overgang lå gruppen på de første fire pladser på albumhitlisten med deres fire første albummer.[25][30]

Succesen fortsatte over de følgende år, og med plader som 78'eren (1978), Shu-bi-dua 6 (1979) og Shu-bi-dua 7 (1980), leverede Shu-bi-dua en lang række populære melodier som bl.a. talte numre som "Den røde tråd", "Danmark", "Knuden", "Rom & cola", "Minus til plus", "Midsommersangen"[c] og "Den himmelblå". Shu-bi-dua 6 blev det mest solgte album i 1979.[33]

Den 28. august 1978 spillede Shu-bi-dua som hovednavn i Københavns Idrætspark, som kun det andet danske band efter Gasolin', der havde gjort dette.[34][35][d] Deres optræden blev optaget og udgivet under navnet Leif i Parken.[36]

I slutningen af 1970'erne og starten af 1980'erne spillede gruppen omkring 100 koncerter om året.[37] I 1979/1980 havde gruppen indspillet en parodi på tv-serien Matador kaldet Metadon, som blev vist mellem første og anden akt af deres koncerter.[38][39] Efter Shu-bi-dua 6 udløb bandets kontrakt med Polydor, og de etablerede i stedet deres eget pladeselskab kaldet Storkophon, som udgav bandets efterfølgende albummer.[40][e]

Gruppen voksede sig stor og populær i samme periode som Gasolin' havde deres succes, og de kæmpede ofte om førstepladsen på hitlisterne. Særligt fra Gasolin's side var der en del rivalisering imellem de to grupper, og de blev aldrig booket til samme sted eller til dobbelt-koncerter på trods af at de havde den samme koncertarrangør, Knud Thorbjørnsen.[24][25] En af de få gange, hvor de mødtes, havde Kim Larsen blot sagt "Hej, Elvis" til Bundesen og så gået videre.[24][41]

Krise og udskiftning i bandet (1981 – 1983)[redigér | redigér wikikode]

Bosse Hall Christensen var trommeslager fra grundlæggelsen i 1973 frem til 1981.

Efter at have haft den ene kommercielle succes efter den anden op gennem 1970'erne oplevede gruppen, at der opstod et øget pres, menneskeligt som musikalsk, for at bibeholde succesen. Dette udviklede sig til interne opgør om retningen i bandet, hvilket førte til en større udskiftning.[15][27] I sidste halvdel af 1981 blev Bosse Hall Christensen og Jens Tage Nielsen smidt ud af gruppen.[16][25][42][f] De blev erstattet med Kasper Winding og Willy Pedersen.[23] Kim Daugaard forlod også gruppen i kølvandet på fyringerne, men han blev overtalt til at vende tilbage igen kort efter.[43][16]

Shu-bi-dua indspillede tre plader i starten af 1980'erne: Shu-bi-dua 8 (1982), Shu-bi-dua 9 (1982) og Shu-bi-dua 10 (1983), men de bliver ofte rangeret som nogle af bandets mindre stærke albummer,[32] selvom 8'eren blev det bedst sælgende album i 1982.[44] Albummene havde dog også populære sange, som bandet spillede i resten af sin levetid som "We Wanna Be Free" og "Costa Kalundborg" (8'eren),[45] "Askepot" og en engelsk reggae-version af "Vuffeli-vov" kaldet "(There is a) Dogshit in my garden" (9'eren)[46] og "Folkevognen" (10'eren).

Michael Bundesens exit og Shu-bi-dua 11 (1984 – 1985)[redigér | redigér wikikode]

Efter Shu-bi-dua 10 (1983) var Michael Bundesen kørt træt i Shu-bi-dua;[27][43] på grund af mange koncerter, de senere års interne stridigheder og arbejdspresset ved at lave tre plader på under 2 år havde han brug for en pause. Derfor trak han sig ud af gruppen i 1984, da han fik et tilbud om at være med til at starte Københavner-kanalen Kanal 2 sammen med bl.a. Klaus Riskær Pedersen og Otto Reedtz-Thott.[47][48][49] Hans sidste optræden med gruppen blev støttekoncerten Rock for Afrika i Idrætsparken i København den 21. september samme år. Efter koncerten gik bandet op til Hans Otto Bisgaard – som var vært – og fortalte ham at bandet var opløst.[47][50]

Efter Bundesens exit valgte de resterende medlemmer i gruppen dog at prøve kræfter med pladen Shu-bi-dua 11 (1985), uden deres karakteristiske forsanger,[49] men i stedet med Hardinger i front.[27] Dette blev dog aldrig nogen større succes,[g] hverken blandt anmeldere eller publikum, og det solgte kun omkring 50.000 eksemplarer, hvilket var væsentlig mindre end tidligere albummer.[27][30][51][52] Efterfølgende valgte Willy Pedersen at forlade bandet.[23]

Bundesens tilbagekomst, Shu-bi-dua 12 og Den Røde Tråd (1987 – 1989)[redigér | redigér wikikode]

Efter knap 4 år som stationsforstander vendte Michael Bundesen tilbage som frontmand i Shu-bi-dua i 1987. Dette blev markeret med albummet Shu-bi-dua 12 som udkom samme år. Dette blev dog heller ikke nogen større succes trods hittet "Kor, kærlighed og klokkeklang".[53] Søren Jacobsen spillede keyboards og guitar på albummet, og det blev det eneste, hvor han medvirkede.[27][54][55] I 1988 udkom opsamlingsalbummet 32 hits som var den første gang gruppen udgav noget på CD i stedet for LP, og den bragte Shu-bi-dua tilbage på hitlisterne.[27]

Shu-bi-dua spillede en koncert på taget af Palads, hvor der kom over 20.000 mennesker efter de katastrofale anmeldelser på Den røde tråd.

Efter Shu-bi-dua 12 realiserede gruppen en gammel drøm om at gå til filmen.[56] I 1989 udkom filmen Den røde tråd, der var skrevet af Shu-bi-dua selv og produceret af Regnar Grasten. Bandet spillede også de centrale roller, sammen med bl.a. Ulf Pilgaard, Claus Ryskjær og Thomas Eje. En stor del af filmen blev optaget i Hornbæk.[57] Filmen fik en katastrofal modtagelse af anmelderne, og blev heller ikke nogen kommerciel succes.[51][58] Den bliver ofte nævnt som en af de dårligste danske film nogensinde.[15][h] På premieredagen spillede de en koncert på taget af Palads i København, hvor der kom over 20.000 mennesker.[33] Filmen er dog siden blevet en kultfilm.[56]

I 1989 fik gruppen også optaget tre sange i Højskolesangbogens 17. udgave. Sangene fik dog navn efter den første linje i teksten, og de var således "Se solen stiger op over bilkirkegården", ("Danmark" fra 78'eren), "Hvem mon man er før man blir til" ("Den røde tråd" fra 78'eren) og "Månemanden hænger i sin snor" ("Vuggevisen" fra Shu-bi-dua 6).[60][i]

Fornyet succes (1990 – 1996)[redigér | redigér wikikode]

Mens anmelderne havde travlt med at dømme Shu-bi-dua ude, genudsendte pladeselskabet Elap Music i 1990 gruppens plader på CD.[47] I 1991 bliver det tredobbelte opsamlingsalbum Stærk tobak udgivet, og selvom Shu-bi-duas egne medlemmer ikke mente, at det vil sælge særlig godt, så blev der solgt over 175.000 eksemplarer.[27] Bandet spillede også en koncert på Bellevue Strand, hvor der kom omkring 50.000 mennesker.[27]

I 1992 udkom Shu-bi-dua 13, der igen sendte gruppen til tops på hitlisterne. Ikke mindst nummeret "Sexchikane" blev et stort hit, og gruppen modtog prisen for "Årets Dansk Hit" ved Danish Music Awards i 1993 for sangen.[51][64] Melodien stammede fra Miriam Makebas sang "Pata Pata".[51][65][66] Albummet solgte 240.000 eksemplarer i 1992, og det var det absolut bedst sælgende album i Danmark dette år.[64][67] Det har siden solgt sammenlagt over 300.000 eksemplarer.[68]

De følgende år fulgte en tid med masser af koncerter og albumudgivelser. I 1993 udkom både Shu-bi-dua 14, live-udgivelsen Live og glade dage samt julealbummet Shu-bi-40 indspillet i reggaestil.[69] Gruppen oplevede således en ny storhedstid både på plade- og koncertfronten til og med Shu-bi-dua 15 i perioden 1995-96.

Hardingers exit og 25 års jubilæum (1997 – 1998)[redigér | redigér wikikode]

Ole Kibsgaard overtog rollen som guitarist efter Michael Hardinger i 1998.

Den 1. juni 1997 var Shu-bi-dua med til at åbne togforbindelsen over Storebæltsbroen.[56][70][j] De havde i den forbindelse skrevet en ny tekst til sangen "Sorgenfri" fra Shu-bi-dua 7 (1980), og den nye sang fik titlen "Tunnelåbningssangen". Bandet spillede på en togvogn, der kom kørende op fra tunnelen.[71]

Omkring indspilningerne til gruppens 16. studiealbum opstod der uenighed om gruppens fremtidige musikalske kurs. Hardinger, der siden 1992 havde boet i USA, valgte at forlade bandet i 1997 efter 24 år i Shu-bi-dua, da han i et stykke tid havde følt, at han ønskede at gå en anden musikalsk vej end resten af bandet.[57] Bruddet førte til en krise, der fik gruppen til gøre sig overvejelser for fremtiden.[57] Resultatet blev dog, at Shu-bi-dua valgte at fortsætte med guitaristen Ole Kibsgaard i stedet for Hardinger, på trods af, at han i første omgang ikke havde lyst, fordi han skulle lave Kaj og Andrea for DR.[72] Kibsgaard endte i høj grad med at fortsætte partnerskabet med Bundesen, som Hardinger tidligere havde haft.[57] Gruppens 16. studiealbum Shu-bi-du@ 16 udkom 24. november 1998. Det modtog kun to stjerner i musikmagasinet GAFFA.[73][k]

Fra etableringen af Fredagsrock på Plænen i Tivoli i 1997 fik bandet etableret sig som en tilbagevendende del af koncertrækken.[74][75] Ifølge Bundesen og Hardinger blev Tivoli en form for niché for bandet.[76] Frem til 2011 nåede gruppen at optræde ni gange til Fredagsrock, hvilket kun Big Fat Snake også havde gjort.[77] Inden da havde gruppen dog spillet i Tivoli mange gange ved forskellige lejligheder.

I 1998 blev gruppens 25 års jubilæum markeret ved udgivelsen af det tredobbelte album Shu-bi-læum.[27][78] Albummet indeholdt en CD med gruppens største hits, en CD med forskellige særnumre, liveoptagelser og lignende, samt en CD med fire medley-numre, hvor flere af gruppens sange var sat sammen.[79]

De senere år (1999 – 2010)[redigér | redigér wikikode]

Klaver- og keyboardspiller fra 2001-2011 Jacob Christoffersen.

Shu-bi-dua forsatte sit virke med pladeudgivelser, heriblandt studiealbummet Shu-bi-dua 17, der udkom den 3. november 2000. Albummet fik dårlige anmeldelser i musikmagasinet GAFFA, hvis anmelder bl.a. skrev "Ingen kan huske, da Shu-bi-dua var forfriskende gale og spillede deres sproglige finurligheder ind i hjernerne på danskerne — mindst af alt Shu-bi-dua selv".[80] De spillede også en del koncerter. I 2001 valgte keyboardspilleren Jørgen Thorup at forlade bandet,[81][82] og han blev erstattet af Jacob Christoffersen.[78]

Efter sit exit fra gruppen udgav Thorup bogen Femten år med Shu-bi-dua om sine år med bandet. Denne bog var stærk kontroversiel og udstillede gruppens interne skænderier og uenigheder, ikke mindst musikalsk.[83] Forsangeren Bundesen udtalte om bogen at, "Jeg kan aldrig tilgive det. Kommer aldrig nogensinde til det", da han ifølge Bundesen havde brudt "det vigtigste kodeks i Shu-Bi-Dua: 'Det, der bliver sagt bag døren, bliver bag døren'" og dermed havde misbrugt hans fortrolighed.[5]

I 2002 udkom bogen Den store Shu-bi-dua med tekster og noder til første vers på gruppens samlede værker fra 1973-2001 på forlaget Lindhardt og Ringhof.[84]

I 2003 producerede DR dokumentaren Shubidua - tanketorsk eller stjerneskud i anledning af Shu-bid-duas 30-års jubilæum. Programmet gennemgik bandets historie med arkivklip, interviews med tidligere og daværende medlemmer, særligt Bundesen og Hardinger, og fortalte om deres op og nedturer.[15] Samme år udkom også bokssættet Shu-bi-dua 200 med 200 af gruppens sange, ligeledes i anledning af 30-året for dannelsen af bandet.[84] Det strøg direkte ind på førstepladsen af den danske hitliste ved udgivelsen,[85] og efter godt fire uger havde albummet solgt 80.000 eksemplarer.[68]

Den 8. august 2004 spillede gruppen deres store hit "Sechikane" på Smukfest i Skanderborg i forbindelse med festivalens 25 års jubilæum-jubilæumskoncert, kaldet Danmarks Smukkeste Koncert, hvor det største danske hit fra hvert år festivalen havde eksisteret blev opført med de oprindelige grupper, som havde fremført sangen. "Sechikane" blev spillet for året 1992.[86][87] I december samme år udkom albummet Symfo-ni-dua, som var optaget i Ledreborg Slotspark som en del af Slotskoncert med Radiounderholdningsorkestret. Albummet blev godt modtaget i Jyllands-Posten, hvor anmelderen skrev at gruppen "[levede] 100 pct. op til bandets status som nogle af de bedste håndværkere på den danske musikscene." samt at "tilstedeværelsen af RadioUnderholdningsOrkestret tilføjer de glade sange nogle nye og bestemt ikke uefne musikalske dimensioner."[22]

Gruppens 18. album udkom den 2. maj 2005 under navnet Shu-bi-dua 18.[88] Det var gruppens første konceptalbum, idet pladen indeholdt tekster, som var frit fortolket efter H.C. Andersens eventyr.[17][89] Hardinger, som egentlig havde forladt bandet i 1997, medvirkede som gæstemusiker på både guitar og baggrundsvokal.[27][90][91] Albummet fik dog meget dårlige anmeldeser i musikmagasinet GAFFA, hvis anmelder bl.a. skrev at de var "pinagtigt at lytte til disse håbløse omskrivninger".[88] I november samme år forlod Claus Asmussen bandet efter mere end 30 sammenhængende år i Shu-bi-dua.[23][27][92]

I 2006 kom "Danmark", der stammer fra gruppens femte album, 78'eren (1978), med i kulturkanonen som en af de 12 evergreens på listen,[93] og den bliver af nogle betegnet som en uofficiel dansk nationalsang.[56]

I 2010 udgav gruppen de to bokssæt Shu-bi-dua 1-9 og Shu-bi-dua 10-18 med alle gruppens albummer. Førstnævnte formåede at nå andenpladsen på den danske albumhitliste lige efter Kim Larsens album Mine damer og herrer.[41][94] Alle albummer blev remastered og ekstra bonusnumre blev inkluderet. Hele bagkataloget kom desuden i samlet boks, inklusive live-pladen Leif i Parken og filmen Den røde tråd på DVD.[95] Der fandtes før boksen stadig to af gruppens numre, der officielt var udgivet på vinyl, men aldrig på CD; Det ene var "Laila", der blev inkluderet som bonus på Shu-bi-dua 1, og det andet var gruppens udgave af julesangen "Det kimer nu til julefest", som stadig kun findes på en single fra 1973.

I 2010 sendte DR2 programserien Landeplagen, som omhandlede forskellige store danske hits. Afsnit 9 omhandlede "Vuffeli-vov", hvor værten Jacob Riising gennemgik nummerets historie.[96][97] Samme år udgav gruppen også en række små film på YouTube, hvor Bundesen og Hardinger kort gennemgik alle deres studiealbummer.[98]

Bundesens sygdom, bandets ophør og eftermæle (2011-)[redigér | redigér wikikode]

Michael Bundesen var forsanger i næsten hele bandets levetid, men blev ramt af en blodprop i 2011.

Torsdag d. 19. maj 2011 blev Michael Bundesen ramt af en blodprop i hjernen.[99] Dette medførte at gruppen måtte aflyse den forestående sommerturne.[100] Der blev i de følgende år jævnligt skrevet i dagspressen om Bundesens tilstand og genoptræningsforløb; i 2017 proklamerede Michael Hardinger dog via facebook, at Shu-bi-dua var et definitivt afsluttet kapitel. Dette blev kort efter fulgt op med en artikel i Billed-Bladet, hvori Michael Bundesen udtalte, at han havde mistet evnen til at synge. I stedet havde startet en karriere som kunstmaler.[101]

I august 2013 udgav Hardinger en selvbiografi kaldet 40 år i A-Dur om sit liv og ikke mindst sin tid i Shu-bi-dua.[102][103][104] For at fejre 40-året for bandets grundlæggelse blev dobbeltalbummet 40 års Shu-bi-læum udgivet i efteråret 2013, med gruppens hits fra deres 18 studiealbummer.[17][105][106] Albummet nåede to uger på andenpladsen på den danske albumhitliste,[107] og var på årshitlisten i både 2013 (som nr. 12)[108], 2014 (som nr. 63)[109] og i 2016 (som nummer 97).[110] Albummet solgte platin.[110] Den 9. november 2013 modtog Shu-bi-dua Danish Music Awards Ærespris, som blev overrakt til Michael Hardinger, Kim Daugaard og Michael Bundesen, som sad i kørestol.[111][112]

Den 25. september 2015 var Michael Bundesen, Michael Hardinger, Claus Asmussen, Jens Tage Nielsen, Bosse Hall og Niels Grønbech samlet på Fredericia Teater, hvilket var den oprindelige sammensætning af gruppen plus Asmussen, i forbindelse med premieren på musicalen Shu-bi-dua - The Musical, hvor en lang række af bandets sange dannede rammen om en fortælling. Her blev de hyldet på scenen efter forestillingen for deres bidrag til dansk musik.[113] Forestillingen solgte 30.000 billetter i forsalg, hvilket gør den til den hurtigst sælgende i teatrets historie.[114] Den blev godt modtaget af anmelderne,[115][116][117] og i alt så 170.000 mennesker forestillingen, der var kraftigt medvirkende til, at Fredericia Teater i 2015 kunne notere et overskud på 2,5 mio. kr, efter flere år med underskud.[118]

Den 12. november 2016 viste DR2 dokumentarfilmen Fluer i Kødbyen, som viste en mørkere side af bandet med interne stridigheder, alkoholmisbrug og sceneskræk.[16][25] Udsendelsen fik en konflikt mellem Christensen og Hardinger til at blusse op igen, og Christensen skrev bl.a. om Hardinger på Facebook, at "Jeg synes, det ville klæde ham at holde sig til sandheden og give os andre den anerkendelse, vi vitterligt fortjener".[42][l]

I 2017 sendte DR P5 radioprogrammet Ærligt talt - Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen, der var tilrettelagt af radioværten Dan Rachlin. I de fem afsnit interviewede Rachlin bandets tidligere forsanger Bundesen om hans tid i bandet og Shu-bi-Duas historie, sammen med klip af Hardinger, Jørgen de Mylius og en række af gruppens sange. Programmet blev efterfølgende udgivet som podcast.[4][120]

I 2018 udkom Bundesens selvbiografi, Alting har en ende, som var skrevet i samarbejde med journalisten Kåre Sørensen.[121] Den blev godt modtaget af anmelderne.[121][122] I november samme år udkom Højskolesangbogen for børn,[123] hvor Shu-bi-duas "Midsommersangen" var med under titlen "Vi elsker vort land".[124]

Shu-bi-duas musik er siden videreført i de to bandkonstellationer Hardinger Band (med bl.a. Michael Hardinger, Jørgen Thorup og Kim Daugaard) og Shu-bi Or Not Shu-bi (med bl.a. Claus Asmussen og Bosse Hall Christensen).[25] Den 3. november 2017 udkom albummet Sym-fo-19 med Hardinger Band, som ifølge Hardinger selv var en afrunding af og et endegyldigt farvel til Shu-bi-dua-epoken. Albummet bestod af numre med melodier af Shu-bi-dua-demoer fra 1970'erne, 1980'erne og 1990'erne, tilsat nyere sangtekster.[125][126] I januar 2018 havde udgivelsen solgt guld.[127]

Musikalsk stil[redigér | redigér wikikode]

Shu-bi-duas anden stifter og mangeårige guitarist Michael Hardinger var bagmanden bag en lang række af bandets melodier.

I de første år omskrev Shu-bi-dua hovedsageligt gamle rock-evergreens, fortrinsvis af amerikansk oprindelse. Efter de første plader har de dog mest spillet egne kompositioner. Fælles for alle numre er brugen af gruppens egne, primært danske tekster. I nogle få sange bruges et andet sprog end dansk, hvilket bl.a. tæller engelsk i omkvædet på "We Wanna Be Free" og "We are Together", spansk i "El nossa de la para puerto",[128] italienske gloser i "Parliamo italiano" og svensk i "Karl-Oscar".

Mange af gruppens tekster var "undersat" til dansk,[129] eksempelvis i "Foggin' rap", hvor ordet fuck, som var populært blandt rappere, bliver brugt som "fog" (tåge eller røg) så en "fogger" er en røgmaskine, således at motherfucker er en stor røgmaskine.[130] Deres måde at lege med sproget er blevet sammenlignet med den senere rapgruppe Malk de Koijn.[25] Deres filologiske udfoldelser blev i 2008 genstand for et forskningsprojekt fra Københavns Universitet, hvor man bl.a. fandt at bandet var særligt stærke rent morfologisk, og at de brugte haplologi og rimtilpasning i deres tekster, samt at bandet har skabt en lang række ord som "Fruherre", "generatorbouillon", "nifle" og "midnatslusker", som er kommet til at indgå i det danske sprog.[13][131][132] Ligeledes konkluderede man, at bandet i større grad end noget andet band havde haft indflydelse på det dansk sprog.[13] I en analyse fra 2017 udført af musikmagasinet GAFFA fandt man at 28% af ordene i gruppens tekster var unikke, dvs. at de kun optrådte én gang. Dette var kun overgået af C.V. Jørgensen.[133]

Teksterne blev i begyndelsen skrevet i fællesskab omkring et bord, hvor Hardinger ofte havde lavet melodien på forhånd.[134] Bundesen tog noter, men valgte i mange tilfælde den endelige tekst, fordi det var vigtigt for ham, at den skulle "være sangbar", da det var ham, der skulle synge den.[4] På mange af de første plader var det især Bundesen og Nielsen, der skrev teksterne.[4] Nogle sange blev til på meget kort tid, som bl.a. "Den røde tråd", som Hardinger og Nielsen skrev melodi til, mens Bundesen og Nielsen forfattede teksten på omkring 10 minutter,[24][134] mens andre sange tog meget lang tid at færdiggøre, som bl.a. "Askepot" der tog omkring et år, fordi de ikke kunne finde en passende afslutning.[43][13][135]

Gruppen fik hurtigt etableret en stil, der var kendetegnet af korarrangementer,[136] som ofte er mere end "syngeord" som uhhh, men hvor koret kan kommentere eller svare på teksten,[17] Bundesens let genkendelige stemme og brugen af akustisk guitar på rocknumre.[4] I de første mange år udsendte de ét nyt studiealbum om året.[17][27]

Inspiration[redigér | redigér wikikode]

Bundesens store idol var Elvis Presley,[72] mens Hardinger havde Chuck Berry som forbillede.[72] Særligt på de første plader lånte bandet også ideer fra The Eagles.[1][4]

Blandt øvrige inspirationskilder har gruppen bl.a. nævnt Allman Brothers,[1] The Beach Boys,[1] The Beatles,[3] Bee Gees,[2] Steely Dan,[1] og The Eagles.[1][4]

Bundesen og Hardinger havde begge været inde og se The Beatles koncert i KB Hallen den 4. juni 1964,[3] og den havde i høj grad præget navnlig Hardinger, idet han før koncerten havde haft en plan om at blive læge eller dyrlæge, men oplevelsen fik ham til at ville leve af at spille i band.[136][137] Bundesen har ligeledes udtalt, at koncerten "var en åbenbaring".[5] Da Hardinger opdagede The Eagles betød det også meget for gruppens musik, idet den akustiske guitar begyndte at fylde mere, som f.eks. i "Hvalborg", og flere af gruppens sange er ifølge Bundesen "tjekket direkte ud af "Hotel California".[1] I begyndelsen af karrieren var det særligt Elvis, som Bundesen havde som forbillede, og senere blev det The Beatles.[138] Inden han kom igang med sin professionelle karriere havde Bundesen optrådt på Dyrehavsbakken i en alder af 14-15 år, og han havde haft et mål om at blive "den danske Elvis".[4][69]

I starten af gruppens karriere brugte de en række af deres idolers sange som basis for deres danske undersættelser, men Shu-bi-dua har også skrevet numre om nogle af dem; om The Beatles skrev de sangen "Nappa og nylon" på Shu-bi-dua 4 (1977)[5][139] og Bee Gees fik nummeret "Brdr. Gebis" fra Shu-bi-dua 6 (1979)[140]

Temaer[redigér | redigér wikikode]

Gruppen lavede sjældent egentlige kærlighedssange[141] (eksemplerne tæller dog bl.a. "Basuner og engle" fra Shu-bi-dua 4[142] og "Kor, kærlighed og klokkeklang" fra Shu-bi-dua 12[143]), til gengæld omhandler en lang række af deres numre dyr, enten som hovedtema eller blot nævnt i teksten, hvilket bl.a. tæller store hits som "Rap jul", "Hvalborg" og "Vuffeli-vov".[24][20] Generelt lavede bandet sange om en meget lang række emner.[144] Nogle sange havde et samfundskritisk indhold som eksempelvis "Askepot" (om mode og særligt firmaet Lacoste[17]), "Den himmelblå" (julens forbrugsfest[145]), "Dyrt men dejligt" (om overforbrug), "Minus til plus" (reklamer[1]), "Den lille mands sang" (om omskæring), "Ronald og Leonid" (om Leonid Bresjnev, Ronald Reagan og den kolde krig), "Manden på bænken" (om hjemløse) og "Den anonyme dranker" (om alkoholisme). Bandet lavede også sange om aktuelle begivenheder eller ny teknologi som "Costa Kalundborg" (om klimaforandringer og forurening i ozonlaget[146]), "En sang for livet" (om AIDS[47]), "Telefon" (om mobiltelefonen) og "WWW" (om internettet).

Normalt skrev Shu-bi-dua ikke sange om enkeltpersoner, men de gjorde en undtagelse med bl.a. sangen "Sorgenfri" fra Shu-bi-dua 7 fra 1980, som handler om dronning Margrethe.

Ifølge Bundesen forsøgte bandet så vidt muligt at lave tekster om emner, der var tidsløse, så de også kunne høres mange år efter, og helst ikke direkte om personer,[24][147] selvom de dog gjorde undtagelser nogle gange med bl.a. "Pigen fra Sandbjerggård" (om Janni Spies[147][148]), "Sorgenfri" (om dronning Margrethe 2.[149]) og "10 ? → Tina" (Tina Kjær[150]).

Musikgenrer[redigér | redigér wikikode]

Gruppen var med til at bringe rockmusik ind på dansktophitlisten,[12] og i 1992 var det Shu-bi-duas sang "Sexchikane", der var årets mest populære sange på denne hitliste.[151]

Selvom rock var gruppens hovedfokus begyndte de også at skrive mere poppede numre i takt med, at de højere grad producerede deres egne kompositioner. Shu-bi-dua har dog også indspillet numre i en lang række andre stilarter og musikgenrerFodnotefejl: Afsluttende </ref> mangler for <ref>-tag[152][153]), country ("Coffeville"[153]), swing/jazz ("De tre små grise"[4][153]), reggae ("There is a dogshit in my garden"[32][153] og hele Shu-bi-40), keltisk musik ("Den lille mands sang"[130]), tango ("Tango jalousi"), samba-, calypso og latininspirerede numre ("We Wanna Be Free", "Klodekundsab",[153] "Rom & cola" og "Karneval"), ska ("Dans med dig"), disko ("Fiske-disk"[153]), funk ("Rund funk"[32][153]), rap ("Foggin' rap"), heavy rock ("Hey, vi kan ikke rokke med ørene"), ballader ("We are Together"), gospel ("Mos på din gravsten"[153]), elementer af klassisk musik ("Minus til plus") og opera ("Melankolini"[32] og "Vi elsker rock"[153]).

Anerkendelse[redigér | redigér wikikode]

Shu-bi-dua opnåede stor popularitet i 1970'erne og et stykke ind i 1980'erne, hvor de var blandt de mest populære kunstnere på den danske musikscene, og under deres anden storhedstid i første halvdel af 1990'erne havde de ligeledes travlt med koncerter. Sammenlagt har gruppen solgt over seks millioner albummer, hvilket gør dem til det bedst sælgende navn i Danmark nogensinde.[13][154][155] Gruppens største kommercielle succes blev Shu-bi-dua 4 (1977),[24][27] der siden udgivelsen har solgt over 500.000 eksemplarer, og dermed er blandt de bedst sælgende danske albummer nogensinde.[25] Shu-bi-dua 6 (1979), Shu-bi-dua 8 (1982) og Shu-bi-dua 13 (1992) blev de bedst sælgende albummer i Danmark i deres respektive udgivelsesår.[33][67][156] Ifølge Stig Ulrichsen, der var promotionmanager på Shu-bi-duas pladeselskab CMC, så udgav de aldrig et album, som solgte under 50.000 eksemplarer,[68] og flere af deres opsamlingsalbummer solgte ligeledes i mange eksemplarer og kom på albumhitlisterne.[27][41]

I bogen Ti år med Shu-Bi-Dua fra 1984 af Dan Turéll skrev forfatteren: "Når Shu-Bi-Dua er bedst, er de hele Den Danske Sangskat i ét, ekkoer, halvglemte erindringer fra morgensangen, Grundtvig-biklange, Tivoligarde, spejdersang."[13] De er også blevet kaldt for "en institution i dansk rock- og pophistorie".[56]

En række af bandets sange er ligeledes blevet bredt anerkendte på forskellig vis, og visse sange omtales nogle gange som et nationalklenodie.[43] "Danmark" blev i 2006 inkluderet i den danske Kulturkanon.[93][157] Sangen bliver af nogle betegnet som en uofficiel dansk nationalsang.[56] Sammen med "Den røde tråd" og "Vuggevisen" blev "Danmark" optaget i Højskolesangbogen i 1989.[60] I den 18. udgave, der udkom i 2006, var det dog kun "Danmark", der var med.[61] Til gengæld kom "Midsommersangen" med i Højskolesangbogen for børn i 2018.[124] "Midsommersangen" har i 2010'erne været på singlehitlisten to gange i forbindelse med sankthans,[31] hvor den ofte synges enten sammen med eller i stedet for Holger Drachmanns "Midsommervisen".[32] Gruppens sange er også med i børnesangbogen Alle børn synger fra 2007.[158]

"Sexchikane" var den mest populære sang på Dansktoppen i 1992,[151] og den modtog prisen for "Årets Danske Hit" ved Danish Music Awards året efter.[51][64] I april 2018 udgav Nordjyske en top 10 over de største danske hits nogensinde baseret på salgstal, hitlisteplaceringer, kunstnerkarrierer og resultater fra en lytterafstemning på radionordjyske.dk, hvor "Den røde tråd" var nummer otte.[159]

Julesangen "Den himmelblå" fra Shu-bi-dua 7 (1980) var den 7. mest spillede julesang i Danmark perioden 2008-2012.[160] I 2013 var sangen den 7. mest streamede julesang,[161] og i 2014 var sangen nummer 15 på listen over de største julehits på Radio Alfa.[162] Desuden kom den på singlehitlisten i både 2016, 2017 og 2018 med højeste placering som nummer 26 i januar 2018.[163]

I 1975 udgav Birgit Lystager sangen "Sauna", som var en dansk udgave af Creedence Clearwater Revivals sang "Proud Mary", som sandsynligvis var inspireret af Shu-bi-dua, der på dette tidspunkt havde haft succes med at undersætte adskillige engelske sange. Teksten, som var skrevet af Viggo Happel, havde bl.a. omskrevet den oprindelige tekst "rolling on the river" til "Roland, hvor det river".[164] Ved præmieren på Shu-bi-dua - The MusicalØstre Gasværk i København i januar 2016 udtalte Keld Heick, at han var inspireret af Shu-bi-duas måde at skrive tekster på, da han skrev "Disco Tango" til Tommy Seebach, som vandt Dansk Melodi Grand Prix 1979. Ligeledes udtalte Lina Rafn kendt fra Infernal, at hun som barn havde været kæmpe fan af bandet.[165]

Priser[redigér | redigér wikikode]

Medlemmer[redigér | redigér wikikode]

Tidslinje[redigér | redigér wikikode]

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Shu-bi-duas diskografi

I 2010 udkom alle gruppens album i remastered CD-udgaver med bonusnumre.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bl.a. "Fed rock" (Elvis Presleys "Jailhouse Rock"),[16][17][18] "Lulu rocken går" (Chuck Berrys "Johnny B. Goode"),[18] "Stærk tobak" (The Beatles' "Twist and Shout"),[16][19] "Livets pølse" (The Beatles' "The ballad of John and Yoko"),[3] "Kylling og softice og pølser" (Roberta Flacks "Killing Me Softly"),[16][18] "Står på en alpetop" (Seal and Crofts "Standin' On a Mountain")[18] og "Rap jul" (Bing Crosbys "White Christmas"[20]).
  2. ^ I 1998 havde det solgt over 193.000 eksemplarer,[26] senere blev det rapporteret at det havde solgt omkring 475.000 eksemplarer.[24][27] I 2016 havde det solgt over 500.000 eksemplarer, og var dermed det bedst sælgende danske album nogensinde.[25]
  3. ^ "Midsommersangen" nåede i 2010 og 2012 på singlehitlisten i en enkelt uge i forbindelse med sankthans,[31] hvor den ofte synges.[32]
  4. ^ Siden har kun Volbeat været dansk hovednavn i Parken, hvilket skete i 2018.[34][35]
  5. ^ Selskabet udgav også andre kunsteres albums, heriblandt et livealbum med The Mills Brothers, der var blevet optaget i København i 1981, kaldet Copenhagen ‘81, og som blev gruppens sidste udgivelse inden Harry Mills' død i 1982.[24]
  6. ^ Christensen fordi han havde udviklet et alkoholmisbrug og flere gange ikke dukkede op til indspilninger – så bl.a. Asmussen måtte spille trommer på et nummer – og Nielsen fordi han havde udviklet sceneskræk og stadig ville medvirke på indspilninger, men ikke ønskede at optræde.[25][16][43]
  7. ^ I forbindelse med udgivelsen optrådte bandet, hvor Ekstra Bladet skrev "Alting klappede undtagen publikum".[15]
  8. ^ Filmen var bl.a. omdrejningspunktet i et afsnit i podcasten Dårligdommerne, som anmelder dårlige, primært danske, film.[59]
  9. ^ De to sidstnævnte var ikke med i 18. udgave af Højskolesangbogen fra 2006, hvor kun "Se solen stiger op over bilkirkegården" var at finde.[61][62][63]
  10. ^ Vejforbindelsen åbnede først den 14. juni 1998.[70]
  11. ^ Bl.a. skrev anmelderen om albummet at "den er ikke sjovere end de foregående, bedre spillet eller bedre produceret. Den er bare Shu-bi-dua anno 1997."[73]
  12. ^ Christensen var blevet forsonet med Bundesen efter premieren på Shu-bi-dua - The Musical.[119]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f g h i j k l Vi har tilgivet hinanden. BT. Hentet 18/6-2019
  2. ^ a b SHU-BI-DUA 6 (JUNI 1979). Shu-bi-dua. Hentet 18/6-2019
  3. ^ a b c d e f Historien - 1975. Shu-bi-dua. Hentet 21/5-2019
  4. ^ a b c d e f g h i j k l Ærligt talt - Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen 1:5. DR. Hentet 15/5-2019
  5. ^ a b c d Michael Bundesen: Tilgiver ham aldrig. BT. 2010-05-12. 
  6. ^ a b Michael Bundesen fylder 60. GAFFA. Hentet 20/5-2019
  7. ^ a b Bundesen og Hardinger fortæller om 1'eren.. Shu-bi-dua på YouTube. Hentet 11/6-2019
  8. ^ Passport (4). Discogs. Hentet 18/6-2019
  9. ^ Michael Bundesen: Alting har en end. Ude og Hjemme. Hentet 18/6-2019
  10. ^ Passport (4) ‎– Change Of The Guard/Highway Of Living. Discogs. Hentet 18/6-2019
  11. ^ Fed Rock - Shu-bi-dua. danskehitlister.dk. Hentet 22/10-2018
  12. ^ a b Shu-Bi-Dua slog igennem med fed rock på Dansktoppen. Videnskab.dk. Hentet 23/10-2018
  13. ^ a b c d e f De eneste Shubi der dur. Berlingske. Hentet 21/5-2019
  14. ^ Shu•bi•dua* ‎– Shu•bi•dua. Discogs. Hentet 18/6-2019
  15. ^ a b c d e f Shubidua - tanketorsk eller stjerneskud. DR. Hentet 15/5-2019
  16. ^ a b c d e f g h Shu-bi-dua-dokumentar: Da nam-nam'en forsvandt. Fyens Stiftstidende. Hentet 21/5-2019
  17. ^ a b c d e f g Shu-bi-læum - 40 års fornøjelser med Shu-Bi-Dua. bibzoom.dk. Hentet 20/5-2019
  18. ^ a b c d Historien - 1974. Shu-bi-dua. Hentet 21/5-219
  19. ^ The Isley Brothers Twist and Shout. whosampled.com. Hentet 21/5-2019
  20. ^ a b I’m dreaming of a…. Den Gamle By. Hentet 21/5-2019
  21. ^ Flyvende kiks giver Shubidua-musical problemer. DR. Hentet 20/5-2019
  22. ^ a b Shu-Bi-Dua & RadioUnderholdningsOrkestret: SYMFO-NI-DUA. Jyllands-Posten. Hentet 20/5-2019
  23. ^ a b c d Det blev der af 'shubberne'. BT. Hentet 15/5-2019
  24. ^ a b c d e f g h i j k Ærligt talt - Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen 2:5. DR. Hentet 15/5-2019
  25. ^ a b c d e f g h i j Det mørke kapitel i Shu-bi-duas historie: På toppen af succesen brækkede bandet over i druk, svigt og sceneskræk. Euroman. Hentet 15/5-2019
  26. ^ Shu·bi·dua 4. shubidua.nu. Hentet 16/5-2019
  27. ^ a b c d e f g h i j k l m n o Historien Om Shubidua. Shubidua.nu. 
  28. ^ Rabalderstræde/Gas 5 – Gasolin’. Det Kongelige Bibliotek. Hentet 18/6-2019
  29. ^ Historien - 1977. Shu-bi-dua. Hentet 15/5-2019
  30. ^ a b c Bundesen og Hardinger fortæller om 11'eren. Shu-bi-dua på YouTube. Hentet 21/5-2019
  31. ^ a b SHU-BI-DUA - MIDSOMMERSANGEN (SONG). danishcharts.com. Hentet 11/10-2018
  32. ^ a b c d e f Shu-bi-dua 3: Turen ned fra alpetoppen. gamereactor.dk. Hentet 15/5-2019
  33. ^ a b c Søren Kassebeer (6. november 2018). Sygdomsramte Michael Bundesen i ny bog: »Det skal være morsomt, ellers er det ikke sjovt«. Berlingske. Hentet 14. maj 2019. 
  34. ^ a b Før Volbeat: Så få danske navne har headlinet Telia Parken. GAFFA. Hentet 15/12-2016
  35. ^ a b Historisk Volbeat melder udsolgt i Parken. GAFFA. Hentet 15/12-2016
  36. ^ Leif i Parken. bibliotek.dk. Hentet 21/5-2019
  37. ^ Historien - 5. Shu-bi-dua. Hentet 21/5-2019
  38. ^ LEGENDARISKE METADON. Shu-bi-dua. Hentet 21/5-2019
  39. ^ Den nye HD-version af Matador. dubbekarl.dk. Hentet 21/5-2019
  40. ^ Bundesen og Hardinger fortæller om 7'eren. Shu-bi-dua på YouTube. Hentet 21/5-2019
  41. ^ a b c Shu-bi-dua mod Gasolin - igen. BT. Hentet 15/5-2019
  42. ^ a b To Shu-bi-dua-medlemmer i indædt krig: Her flyder ondt blod. BT. Hentet 15/5-2019
  43. ^ a b c d e Ærligt talt - Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen 3:5. DR. Hentet 16/5-2019
  44. ^ Eriksen, Jan (3. september 1997). "Shubbernes op- og nedtur". BT. 
  45. ^ Historien - 1982 I. Shu-bi-dua. Hentet 21/5-2019
  46. ^ Historien - 1982 II. Shu-bi-dua. Hentet 21/5-2019
  47. ^ a b c d Ærligt talt - Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen 4:5. DR. Hentet 16/5-2019
  48. ^ Michael Bundesen 70 år: Han fik en plads i solen - og så i skyggen. JydskeVestkysten. Hentet 15/5-2019
  49. ^ a b Historien - 1985. Shu-bi-dua. Hentet 15/5-2019
  50. ^ Rock for Afrika - 1. Del. Bånd 1.. DR. Hentet 16/5-2019
  51. ^ a b c d e Da Shu-Bi-Dua fik hele Danmark til at synge med på »Sexchikane«. Berlingske. Hentet 15/5-2019
  52. ^ Shu-bi-dua 4: Det sorte, sorte hul. gamereactor.dk. Hentet 16/5-2019
  53. ^ Historien - 1987. Shu-bi-dua. Hentet 15/5-2019
  54. ^ SHU-BI-DUA 12 , 1987. Shu-bi-dua. Hentet 15/5-2019
  55. ^ Søren Bomholt Jacobsen. Juhu.dk. Hentet 15/5-2019
  56. ^ a b c d e f Bruus, Helen (2014-10-27). Danmarks uofficielle nationalhymne. bibzoom.dk. Hentet 2015-09-05. 
  57. ^ a b c d Ærligt talt - Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen 5:5. DR. Hentet 16/5-2019
  58. ^ DEN RØDE TRÅD. Det Danske Filminstitut. Hentet 12/11-2016
  59. ^ AFSNIT 40: DEN RØDE TRÅD. Dårligdommerne. Hentet 11/6-2019
  60. ^ a b Nye og fravalgte sange i 17. udgave. den-blå.dk. Hentet 15/5-2019
  61. ^ a b Fravalgte sange. hojskolesangbogen.dk. Hentet 15/5-2019
  62. ^ Nye og fravalgte sange i 18. udgave. den-blå.dk. Hentet 15/5-2019
  63. ^ Sangbog med globalisering. Fyens Stiftstidende. Hentet 15/5-2019
  64. ^ a b c SHU-BI-DUA UDGIVER ÅRETS PLADE I DANMARK. Billed-Bladet. Hentet 15/5-2019
  65. ^ Miriam Makeba: Homeland. GAFFA. Hentet 18/6-2019
  66. ^ Bundesen og Hardinger fortæller om 13'eren. Shu-bi-dua på Youtube. Hentet 18/6-2019
  67. ^ a b Dorte Hygum og Per Reinholdt (marts 1993). "Da Lisa Nilsson gik i SuperBrugsen". Gaffa (97): 10. 
  68. ^ a b c Stor-sælgende amatørband. BT. Hentet 16/5-2019
  69. ^ a b Michael Bundesen fylder 70: Jeg drømmer om et comeback på scenen. BT. Hentet 18/6-219
  70. ^ a b Fakta. Storebaelt.dk. Hentet 14/6-2019
  71. ^ For 20 år siden var passagerer bekymrede for at køre under Storebælt. TV 2. Hentet 16/5-2019
  72. ^ a b c 30 år med Shu-Bi-Dua. BT. Hentet 18/6-2019
  73. ^ a b Shu-bi-dua: Shu-bi-dua 16. GAFFA. Hentet 15/5-2019
  74. ^ Fredagsrock - Shu-bi-dua. infowish.dk. Hentet 20/12-2017
  75. ^ Solid Fredagsrock venter i Tivoli. Jyllands-Posten. Hentet 20/12-2017
  76. ^ Shu-Bi-Dua - Tanketorsk eller Stjerneskud. DR, YouTube. Hentet 20/12-2017
  77. ^ Fredagsrock-kunsterne fortæller om deres Tivoli-oplevelser. BT. Hentet 20/12-2017
  78. ^ a b Shubiduas gave til Danmark. Ekstra Bladet. Hentet 15/5-2019
  79. ^ Shu•bi•dua* ‎– Shu•bi•læum 73-98. Discogs. Hentet 18/6-2019
  80. ^ Shu-bi-dua: Shu-bi-dua 17. GAFFA. Hentet 15/5-2019
  81. ^ Shu-bi-dua var hårdt arbejde. BT. Hentet 15/5-2019
  82. ^ Jørgen Thorup forlader Shu-bi-dua. BT. Hentet 15/5-2019
  83. ^ I Bundens band. Politiken. Hentet 15/5-2019
  84. ^ a b Det skæve blonde danske smil. Dagbladet Information. Hentet 15/5-2019
  85. ^ SHU-BI-DUA - 200 (ALBUM). Danishcharts. Hentet 23/5-2019
  86. ^ One Two, Tøsedrengene m.fl. gendannes i Skanderborg. GAFFA. Hentet 18/6-2019
  87. ^ Danmarks Smukkeste Koncert. dernice.dk. Hentet 18/6-2019
  88. ^ a b Shu-bi-dua: Shu-bi-dua 18. GAFFA. Hentet 15/5-2019
  89. ^ Historien - 2005. Shu-bi-dua. Hentet 15/5-2019
  90. ^ SHU-BI-DUA 18 , 2005. Shu-bi-dua. Hentet 16/5-2019
  91. ^ Historien 2005. Shu-bi-dua. Hentet 16/5-2019
  92. ^ Shu-bi-dua endnu et skridt på vej mod opløsning. Dubbekarl.dk. Hentet 15/5-219
  93. ^ a b 12 Evergreens. Kulturministeriet. Hentet 11/6-2019
  94. ^ Shu-bi-dua højeste nyhed på hitlisten. GAFFA. Hentet 20/5-2019
  95. ^ BOXENE ER LANDET. Shu-bi-dua. Hentet 18/6-2019
  96. ^ DR2 ser på landeplager. GAFFA. Hentet 15/5-2019
  97. ^ Temalørdag: Landeplagen - Vuffeli Vov. DR. Hentet 15/5-2019
  98. ^ Bundesen og Hardinger fortæller om 1'eren. (Første film i rækken af 18 videoer). Hentet 15/5-2019
  99. ^ Michael Bundesen har fået en blodprop - Shubidua aflyser turné. Shubidua.dk. 
  100. ^ MICHAEL BUNDESEN HAR FÅET EN BLODPROP - SHUBIDUA AFLYSER TURNÉ. Shu-bi-dua. Hentet 18/6-2019
  101. ^ Michael Bundesen: Derfor maler jeg. Billed-bladet. Hentet 2/4-2017
  102. ^ '40 år i A-dur' - Shu-bi-dua-guitarist ser tilbage med let enerverende erindringsbog. BT. Hentet 12/11-2016
  103. ^ Boganmeldelse: Michael Hardinger - 40 år i A-dur. Hentet 12/11-2016
  104. ^ Shu-bi-dua-guitarist skuffer med biografi. Berlingske. Hentet 15/5-2019
  105. ^ Michael Bundesen mindes Shu-bi-dua-tiden. Ekstra Bladet. Hentet 15/5-2019
  106. ^ Shu-bi-dua fejrer 40 års jubilæum med dobbeltalbum. GAFFA. Hentet 15/5-2019
  107. ^ ALBUM TOP-40 - uge 46 2013. Hitlisten. Hentet 21/5-2019
  108. ^ Album Top-100. Hitlisten. IFPI Danmark & Nielsen Music Control. Hentet 31. januar 2014. 
  109. ^ Album Top-100 2014. Hitlisten. IFPI Danmark & M&I Service. Hentet 8. januar 2014. 
  110. ^ a b Album Top-100 2016. Hitlisten. IFPI Danmark og M&I Service. Hentet 4. februar 2017. 
  111. ^ Årets Danish Music Awards-vindere er fundet. GAFFA. Hentet 14/5-2019
  112. ^ Michael Bundesen modtog ærespris i kørestol: Det er meget overvældende. BT. Hentet 14/5-2019
  113. ^ 42 år efter debuten: Her hyldes Bundesen og Shu-bi-dua på scenen. TV 2. Hentet 26/9-2015
  114. ^ Musical-premiere: Shu-bi-dua hurtigst sælgende nogensinde. TV Syd. Hentet 26/9-2015
  115. ^ Anmeldelser. Shu-bi-dua - The Musical. Hentet 10/12-2015
  116. ^ Shu-bi-dua-musical er for meget Broadway og for lidt folkelighed. Politiken. Hentet 10/12-2015
  117. ^ ’Shu-bi-dua - The Musical: En flagrende hyldest til klassikerne. 'BT. Hentet 10/12-2015
  118. ^ Shubidua giver plus på kontoen. DR. Hentet 26/5-2016
  119. ^ Shu-bi-dua-rivaler begraver stridsøksen. Ekstra Bladet. Hentet 18/6-2019
  120. ^ Podcast: Ærligt talt - Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen. podfanatic.com. Hentet 16/5-2019
  121. ^ a b Sygdomsramte Michael Bundesen i ny bog: »Det skal være morsomt, ellers er det ikke sjovt«. Berlingske. Hentet 14/5-2019
  122. ^ Henrik Palle anmelder ny bog: Michael Bundesen er både voksen og følsom. Kritisk og karsk. Mandfolk og menneske. Politiken. Hentet 18/6-2019
  123. ^ Børnene får deres egen Højskolesangbog. Højskolesangbogen. Hentet 15/5-2019
  124. ^ a b Listen over sangene. Højskolesangbogen. Hentet 15/5-2019
  125. ^ Søstrene Grene - nu med Shu-bi-dua
  126. ^ Gamle og glemte: Shu-bi-dua-numre får nyt liv. BT. Hentet 12/10-2018
  127. ^ Hardinger Band - 'Sym-Fo-19'. dpa.org. Hentet 18/6-2019
  128. ^ Shu-bi-dua 1: Tilbage til rødderne. gamereactor.dk. Hentet 16/5-2019
  129. ^ Askepot Ellekildeskolen. Hentet 15/5-2019
  130. ^ a b Bundesen og Hardinger fortæller om 16'eren. Shu-bi-dua på YouTube. Hentet 15/5-2019
  131. ^ Farø & Lorentzen 2008, s. 51
  132. ^ Se Ruth, hun er en lang cigar: Shu-bi-duas tekster er en sproglig guldgrube. Politiken. Hentet 18/6-2019
  133. ^ Hvilken dansk sangskriver har det største ordforråd?. GAFFA. Hentet 20/5-2019
  134. ^ a b Bundesen og Hardinger fortæller om 78'eren. Shu-bi-dua på Youtube. Hentet 21/5-2019
  135. ^ Bundesen og Hardinger fortæller om 9'eren. Shu-bi-dua på YouTube. Hentet 21/5-2019
  136. ^ a b Mig og Musikken: Michael Hardinger Ca. 28 minutter inde. DR. Hentet 18/6-2019
  137. ^ The Beatles væltede K.B. Hallen for 50 år siden. GAFFA. Hentet 18/6-2019
  138. ^ Shu-bi-Dua-forsanger: Man ændrer psyke, når man sidder i kørestol. DR. Hentet 18/6-2019
  139. ^ BEATLES AF MAURI KUNNAS. litteratursiden.dk. Hentet 18/6-2019
  140. ^ VIDEO: De største hits med Bee Gees. TV 2. Hentet 18/6-2019
  141. ^ Farø & Lorentzen 2008, s. 12
  142. ^ Shu-bi-dua 2: De originale melodier. gamereactor.dk. Hentet 16/5-2019
  143. ^ Bundesen og Hardinger fortæller om 12'eren. Shu-bi-dua på Youtube. Hentet 20/5-2019
  144. ^ Farø & Lorentzen 2008, s. 11
  145. ^ KODA/DK, nr. 4/2009
  146. ^ Angsten for det ukendte. Fyens Stiftstidende. Hentet 18/6-2019
  147. ^ a b Bundesen og Hardinger fortæller om 14'eren. Shu-bi-dua på YouTube. Hentet 20/5-2019
  148. ^ 50 år med Danmarks kendteste Janni. Standby.dk. Hentet 16/5-2019
  149. ^ Den danske sangskat: Sorgenfri. bibzoom.dk. Hentet 18/6-2019
  150. ^ 10 ? → Tina. genius.com. Hentet 18/6-2019
  151. ^ a b Kørner, Jan (4. januar 2000). "Der er guld på toppen af dansk pop". BT. 
  152. ^ Fed rock - Shu-Bi-Dua. Det Kongelige Bibliotek. Hentet 23/10-2018
  153. ^ a b c d e f g h i Farø & Lorentzen 2008, s. 10
  154. ^ Hansen, Stefan (4. april 2010). 2010 bliver Shu-bi-duas år. Gaffa. Hentet 6. januar 2012. 
  155. ^ Vestergaard, Nikoline (13. november 2010). Succes smadrede vores ægteskaber. Søndagsavisen. Hentet 6. januar 2012. 
  156. ^ Eriksen, Jan (3. september 1997). "Shubbernes op- og nedtur". BT. 
  157. ^ 12 evergreens. almanak.dk. Hentet 11/6-2019
  158. ^ Alle børn synger. bogpriser.dk. Hentet 20/5-2019
  159. ^ "Kvinde Min" alle tiders bedste. Nordjyske. Hentet 21/5-2019
  160. ^ Hør de 10 mest spillede danske julehits 2008-2012. GAFFA. Hentet 5/11-2014
  161. ^ Her er de 10 mest spillede danske julehits. Politiken. Hentet 21/5-2019
  162. ^ De største julehits. aoh.dk. Hentet 21/5-2019
  163. ^ SHU-BI-DUA - DEN HIMMELBLÅ (SONG). danishcharts.com. Hentet 11/10-2018
  164. ^ Proud Mary kept on rolling, rolling.... DR. Hentet 18/6-2019
  165. ^ Shu-bi-dua genforenet på Østre Gasværk. Billed-Bladet på YouTube. Hentet 21/5-2019
  166. ^ Litteraturpriser sorteret efter år. Del 1997. litteraturpriser.dk. Hentet 15/5-2019
  167. ^ 50 år i dag: Fra kassedame til hele Danmarks Janni. BT. Hentet 15/5-2019
  168. ^ Spejdere modtager en million fra Spies Fonden. Berlingske. Hentet 15/5-2019

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Dokumentarer[redigér | redigér wikikode]

  • Tanketorsk eller Stjerneskud (2003), DR
  • Fluer i Kødbyen - Historien om det originale Shu-bi-dua (2016), DR

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]