Gudenaacentralen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Vandet under maskinhallen
Tangeværket (Midtjylland)
Tangeværket
Tangeværket
Tangeværkets beliggenhed

Andelsselskabet Gudenaacentralen a.m.b.a. stiftes den 12. juli 1918. Det nye andelsselskab får overdraget koncessionen til udnyttelse af vandkraften i Gudenåen, og i årene 1918-20 anlægges Tangeværket ved Gudenåen mellem Kongensbro og Bjerringbro. Forud for stiftelsen havde Århus Byråd og Viborg Amtsråd den 22. januar 1918 indsendt en koncessionsansøgning til ministeren for offentlige arbejder, og den 11. juli 1918 blev koncessionen meddelt i medfør af lov nr. 184 af 20. marts 1918 om udnyttelse af vandkraften i Gudenåen.

Den 4. august 1918 tages det første spadestik til Danmarks største vandkraftværk Tangeværket, som indvies den 8. januar 1921. Værket, tilløbskanalen og dæmningen på tværs af Gudenådalen blev opført af Gudenaacentralen a.m.b.a. i årene 1918-1920. I løbet af december 1920 blev Gudenåen stemmet op med ca. 8,5-10 m (afhængig af vandføringen), og den kunstige Tange Sø dannet som vandressource for de store vandturbiner. Allerede den 17. december 1920 var man så småt begyndt at sende strøm ud i ledningsnettet, og den 27. december kom Vandbygningsvæsenets tilladelse til at bringe vandet i søen op på maksimum. Ved indvielsen var værket Jyllands største elværk, og det kunne producere 22,5 % af hele Jyllands elforbrug.

Tilløbskanalen er ca. 370 m lang med en bredde på 50 m. Hoveddæmningen har en kronebredde på 10 m og en kronekote på 16,00 m (DVR90). Frislusen er indbygget i spærredæmningen over det gamle Gudenåleje og benyttes primært som aflastningsbygværk under ekstreme afstrømningssituationer. Den består af en 10 m bred åbning delt i 4 mindre slug. Hvert slug er forsynet med tophængt skodde. Afløbet fra frislusen er ca. 460 m lang og udgøres af det gamle Gudenåleje. Det løber sammen med Gudenåen ca. 65 m nedenfor kraftværket. På grund af driften af Tangeværket er det meget sjældent vandførende i hele sit forløb.

Vandspejlet i Tangesø skal ligge i kote 12,57-13,57 m (DVR90), mens der fastsat et flodemål for bagvandet på kote 3,65 m (DVR90) i Bjerringbro til sikring mod oversvømmelse nedstrøms værket.[1]

Der produceres årligt ca. 11 GWh. Vandet fra den opdæmmede sø løber igennem tre dobbelte Francis-turbiner. Turbinerne trækker stadig de oprindelige generatorer. Strømmen leveres til det kollektive net på 10,5 kV niveau via EnergiMidts 60/10 station Tange.

Tangeværket blev fredet i 2006.[2] Fredningen omfatter kraftværket med stigbord, hoveddæmningen med frisluse, de to sekundære dæmninger og indløbskanalen mellem Tange Sø og kraftværket.

Værket havde oprindeligt koncession i "80 Aar fra den Dag at regne, da Værket ved Tange aabnes for Drift". Dette er blevet forlænget flere gange. I 2013 blev det forlænget indtil den 8. januar 2016,[3] og i februar 2015 meddelte Viborg Kommune tidsubegrænset tilladelse til fortsat drift.[4] Afgørelsen blev påklaget af 5 organisationer og en kommune, og i februar 2019 bestemte Miljø- og Fødevareklagenævnet, at sagen skal til fornyet behandling.

Den ene fløj af Tangeværket lejes af Energimuseet, som bl.a. anvendes til at fortælle historien om værkets tilblivelse.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 56°21′14.33″N 9°36′8.11″Ø / 56.3539806°N 9.6022528°Ø / 56.3539806; 9.6022528