Hald Ege

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Hald Ege
Hald Ege Kirke.JPG
Hald Ege Kirke
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Midtjylland
Kommune Viborg Kommune
Sogn Dollerup Sogn
Postnr. 8800 Viborg
Demografi
Hald Ege 1.332 (2011)
Viborg by 40.768[1] (2019)
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.haldege.dk

Koordinater: 56°24′50″N 9°21′44″Ø / 56.41389°N 9.36222°Ø / 56.41389; 9.36222 Hald Ege er Viborgs sydligste bydel. Bydelen var indtil 1. januar 2012 et mindre byområde i Midtjylland med 1.332 indbyggere (2011) [2], beliggende få hundrede meter sydvest for Viborg i Dollerup Sogn. Hald Ege fungerer i realiteten som satellitby til Viborg. Bydelen hører til Viborg Kommune og ligger i Region Midtjylland.

Historie[redigér | redigér wikikode]

På markerne mellem Hald Hovedgård og den sydlige kant af Hald Ege blev der hver år fra 1868 til 1880 etableret lejren ved Hald, hvor halvdelen af den danske hær skulle indkaldes til øvelser i 45 dage hver sommer.

Kimen til Hald Ege opstod i 1917, hvor den danske stat byggede en lazaretlejr for syge eller sårede tyske og østrig-ungarske krigsfanger fra østfronten. Lejren blev efter 1. verdenskrig omdannet til Dansk Røde Kors' Folkekuranstal ved Hald, som fungerede frem til nedlæggelsen i 1961. Opgaverne fortsatte på stedet under Fysiurgisk hospital indtil 1987, hvor patienterne overflyttedes til Viborg Sygehus.

Området udenfor lejren og folkekuren var næsten uden bebyggelse frem til slutningen af 1920'erne. Det første hus blev opført 1927, og de følgende årtier voksede en villaby op langs østsiden af Egeskovvej overfor Folkekuren, primært bygget og beboet af kuranstaltens medarbejdere. Hertil kom en række forretninger og andre virksomheder til servicering af beboerne. I slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne opstod bebyggelsen ved Brinken, Slugten og den vestlige del af Teglgårdsvej. Midt i 1970'erne begynder bebyggelsen at sprede sig til området ved Nonbo, som endnu i 2010'erne er præget af byggeaktiviteter. Siden midten af 1990'erne er det gamle kurområde blevet en integreret del af Hald Ege, og området rummer i dag området boliger, børnehaver, fritidshjem og skoler samt institutioner under Region Midtjylland.

Nutidens Hald Ege har kirke, skole, hotel. På den tidligere kuranstalts område findes desuden Hald Ege Efterskole, Friskole og Højskole, samt forsamlingshuset "Egekværnen", derudover to børnehaver og et par institutioner drevet af Region Midt, og en del private andels- og parcelhuse og almene lejeboliger.

Lejren ved Hald 1868-80[redigér | redigér wikikode]

Med hærloven i 1867 havde regeringen besluttet, at der hvert år skulle holdes øvelse i 45 dage i lejr med genindkaldte enheder af linjen i form af 10 infanteribataljoner, et rytterregiment, 2 batterier og 1 ingeniørkompagni, dvs. omtrent halvdelen af fodfolkets 21 linjebataljoner, men kun ca. 25 % af hærens krigsstyrke inkl. andre linje-, reserve- og forstærkningsenheder. Hvert år frem til 1880 fandt lejrsamlingerne sted ved Hald Hovedgård, normalt fra 15. juni til 29. juli, hvor ca. 10.000 mand var placeret i kæmpe teltlejre. En større lejr for fodfolk og ingeniørsoldater var placeret på arealet syd for nutidens Egeskovvej og Herningvej mellem Lille Traneskov og Birgittelystvej, mens en lidt mindre for rytteriet og artilleriet var placeret nogle få hundrede meter mod nord ved nutidens Egevænget i Hald Ege.[3][4]

Lejrsamlingerne havde en enorm betydning for Viborgs næringsliv, da de fleste leverancer kom fra Viborg.

Oprindeligt havde hæren udset sig arealer ved Ravnstrup vest for Viborg. Her havde man i 1865 afholdt en fire ugers øvelse i "Lejren ved Ravnstrup" med 1200 soldater. Den 475x225 m store baraklejr var placeret midt mellem Ravnstrup Kirke og Nybro, og var én af to forsøgslejre hvorfra skulle høstes erfaringer til den fremtidige militære samvirkeuddannelse. Terrænet viste sig uegnet til at udføre større troppebevægelser, fordi man næsten overalt på lynghederne traf på dyrkede marker, som måtte respekteres som utilgængeligt terræn. Derfor blev der efterfølgende peget på terrænet nær Hald Hovedgård, hvor omfattende arealer med lyng muliggjorde, at hæren kunne gennemføre de mange forskellige øvelser uden at genere hverken byboere eller landmænd.[5]

Lazaretlejren på Hald Hovedgårds marker 1917-18[redigér | redigér wikikode]

Under 1. verdenskrig blev der i sommeren 1916 blev der foretaget sonderinger efter egnede arealer i Nordsjælland og Jylland til to lazaretlejre, der hver især skulle behandle syge eller sårede krigsfanger fra østfronten. Allerede i sensommeren 1916 blev indgået aftaler om, at den ene lejr skulle placeres ved Horserød i Nordsjælland til de russiske krigsfanger, mens den anden lejr skulle placeres på Hald Hovegårds marker til de tyske og østrig-ungarske krigsfanger. Det blev begyndelsen til bebyggelsen ved Videbechs Allé.

Byggeriet af 71 røde træbarakker blev indledt på bar mark i januar 1917. 30 barakker skulle rumme ca. 1000 menige i afdeling A, 14 barakker skulle rumme ca. 200 officerer i afdeling B, mens 9 barakker skulle rumme det danske kommandantskab med administration, syghuspersonale samt bevogtningsstyrken fra 2. Jydske Brigade. 17 andre barakker fordelte sig på 9 isolationsbygninger, 6 værkstedsbygninger, 1 besøgsbygning og 1 opholdsbygning, Dertil kom en kirkebygning.[6]

De første såede tyske og østrig-ungarske krigsfanger fra russiske lejre ankom via jernbanen Viborg-Herning til den nyopførte lazaretlejr den 3. maj 1917. Deres rejse havde varet henved en lille måned. De sidste ankom 4. februar 1918. Frem til nedlæggelsen af lazaretlejren den 1. september 1918 blev 1507 tyske og østrig-ungarske krigsfanger behandlet. De nåede hver især at få et ca. fire måneders ophold i lejren. Alle var de nøje blevet udvalgt af det Danske Røde Kors i de russiske fangelejre.[7]

De røde barakker havde flere funktioner det følgende halvandet år. Kortvarigt som kaserne for danske rekrutter, og dernæst transitlejr for tidligere krigsfanger fra Storbritannien, Frankrig, Belgien og til sidst Rusland. I 1922 oprettedes Dansk Røde Kors' Folkekur i barakkerne.

Dansk Røde Kors' Folkekuranstal ved Hald 1922-1961[redigér | redigér wikikode]

På initiativ af overlæge Poul Videbech (1869-1933), formand for Røde Kors i Viborg, oprettedes Dansk Røde Kors' Folkekuranstalt i den tidligere lazaretlejr. Den officielle åbning finder sted lettere forsinket den 28. august 1922, men allerede den 1. august samme år modtog Folkekuren de første patienter.[8]

Den tidligere lazaretlejrs træbarakker blev stammen i et folkeligt kursted for patienter lidende af gigtsygdomme, nervesygdomme og andre medicinske lidelser. De første år havde kuren vinterlukket pga. manglende isolering i de oprindeligt hastigt opførte barakker, men fra 1926 var renoveringen af bygningerne så fremskreden, at der kunne indføres helårsdrift. Under besættelsen beslaglagde tyskerne dele af kurområdet til lazaret, kaserne og flygtningelejr, ligesom dele af kurområdet efter befrielsen husede flygtninge frem til årskiftet 1948/49. Fra 1946 oprettedes en fysiurgisk efterbehandlingafdeling, der fungerede som efterbehandlingssted under de store polioepidemier i 1948 og 1952-53. I 1953 oprettedes behandlingsbørnehjem for cerebral paretiske børn (spastikere), og i 1957 etableredes en revalideringsafdeling. Folkekuren omfattede således i efterkrigstiden 3 afdelinger, foruden den oprindelige Folkekuranstalt. I 1961 indstillede Dansk Røde Kors' Folkekur sin drift, som videreføres af andre.

Folkekursområdet fra 1961 til 2010'erne[redigér | redigér wikikode]

Statens Åndssvageforsorg overtog dele af Folkekurens barakker, mens de 3 førnævnte afdelinger fortsatte på stedet som en nydannet institution, Fysiurgisk Hospital, der blev drevet af Samfundet og Hjemmet for Vanføre. Både Åndssvageforsorgen og Fysiurgisk Hospital blev overdraget til Viborg amt i 1980. Forsorgscentret skiftede samtidig navn til Egeskovcentret. I 1987 flyttede Fysiurgisk Hospital fra Hald Ege til det, der nu hedder Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg, mens beboerne stort set fraflyttede Egeskovcentret i løbet af 1990'erne. De ledige brarakker fandt hurtig ny anvendelser. Allerede kort tid efter udflytningen af Fysiurgisk Hospital kunne Hald Ege Efterskole åbne for elever den 1. august 1988, mens forsamlingshuset Egekværnen den 12. august 1990 blev åbnet i pavillon 62. Egekværnen flyttede til sin nuværende placering i pavillon 29 den 5. maj 2000.

I dag rummer området boliger, børnehaver, fritidshjem og skoler samt institutioner under Region Midtjylland.

Byens navn[redigér | redigér wikikode]

En folkeafstemning den 30. september 1937 bestemte endeligt, at bebyggelsen overfor Folkekuranstalten ved Hald skal bære navnet "Hald Ege". Afgørelsen var afslutningen på en navnestrid som begyndte i 1933, hvor sognerådet for Dollerup-Finderup-Ravnstrup ønskede at navngive den bebyggelse, som siden 1927 var opstået overfor folkekuren. Ved en folkeafstemning den 31. maj 1933 stemte 55 for "Hald Ege" og 45 for "Non By". Sognerådet fulgte ikke resultatet, da forskellige myndigheder udtalte betænkeligheder for forveksling med andre Hald-navne, og den 25. oktober 1933 vedtog sognerådet egenrådigt navnet "Non Ege". Sognerådet blev kritiseret, men ”Nonbo Ege” fastholdes de næste tre år som officielt navn. I januar 1936 blusser striden op igen, og et nyvalgt sogneråd accepterer i sommeren 1937 at bøje sig for simpelt flertal ved en ny folkeafstemning, som fastsættes til den 30. september 1937. Først stemtes om navnet ”Nonbo Ege”, og her stemte 42 for bevaring og 68 for kassering. Dernæst stemtes om ”Hald Ege” eller ”Nonby”, og her stemte 66 for ”Hald Ege” og 44 for ”Nonby”.[9]

Navnet Hald Ege er afledt dels af den nærliggende Hald Hovedgård og dels af egeskoven, som omgiver byen mod syd og vest. Det er en af de få tilbageværende egeskove i Danmark.

Transport[redigér | redigér wikikode]

Hald Ege ligger tæt på to store vejforbindelser. Syd om Hald Ege løber primærrute 12, der er hovedvejen mellem Esbjerg- Herning-Viborg. Øst om Hald Ege løber primærrute 13, der er hovedvejen mellem Vejle-Viborg-Aalborg. Hovedvejen til Herning gik tidligere gennem Hald Ege ad Egeskovvej, men i begyndelsen af 1970'erne blev hovedvejen ført syd om Hald Ege og frem til Vejlevej og primærrute 13 ved Birgittelyst. Det fjernede meget af den tunge trafik gennem Hald Ege, men det fjernede ikke hastigheden, da mange kørte hurtigere end de måtte i byzonen. I slutningen af 1998 ændrede Viborg Kommune Egeskovvej, og oprettede vejbump og indsnævringer.

Busrute 53 Viborg-Karup-Kølvrå-Herning samt busrute 711 Viborg-Hald Ege-Birgittelyst-Almind-Thorning-Gråmose går igennem byen.

Jernbanen Viborg-Herning indvies den 25. juni 1906. Først den 12. juni 1930 fik bebyggelsen sit eget trinbræt under navnet Kuranstalten Trinbræt. Persontrafikken ophører på jernbanen 22. maj 1971, men godstrafikken fortsatte frem til maj 1977. Året efter er skinnerne fjernet på strækningen. Senere anlægges Alhedestien på det nedlagte jernbanetracé, og den indvies som vandre-, ride- og cykelsti af trafikminister Jan Trøjborg den 21. august 1995.

Foreningsliv[redigér | redigér wikikode]

Kulturelle foreninger[redigér | redigér wikikode]

Hald Ege Kulturforening.

Hald Ege Samlingen.

Hald Ege Bryggerlaug.

Vandtårnets Venner.

Idrætsforeninger[redigér | redigér wikikode]

Hald Ege-Ravnstrup KFUM Idrætsforening blev stiftet i 1955.

Ravnsbjerg Idrætsforening blev stiftet på et møde i Finderup Forsamlingshus den 2. februar 1970 ved en sammenlægning af idrætsforeningerne i Ravnstrup, Finderup og Hald Ege.

Grundejerforeninger[redigér | redigér wikikode]

Grundejerforeningen Nonbo-Bækkelund-Hald Ege blev stiftet 2. maj 1961, og er Hald Eges ældste grundejerforening.

Grundejerforeningen Nonbo Hede.

Grundejerforeningen Nonbo Hegn.

Grundejerforeningen Nonbo Mark.

Grundejerforeningen Nonbo Vænge.

Grundejerforeningen Nonbo Dal blev stiftet 1998.

Grundejerforeningen Egeskoven blev stiftet i juni 2000 og omfatter hele bebyggelsen i området ved Videbechs Allé i Hald Ege..

Grundejerforeningen Nonbo Enge blev stiftet 2015.

Hald Ege Kirke[redigér | redigér wikikode]

Hald Ege Kirke, som er en annekskirke i Dollerup Sogn, er tegnet af Inger og Johannes Exner. Af finansieringsmæssige årsager blev projektet formelt udformet som en hjælpekirkegård med kapel. Byggeriet foregik i tre etaper fra 1964 til 1968, hvor første og anden etape hovedsagelig blev gennemfør af frivillig arbejdskraft fra byen, mens tredje etape blev bygget af professionelle håndværkere. Første etape omfattede kirkegården, parkeringspladsen og klokketårnet. I 1965 begyndte byggeriet af selve kapellet, og året efter stod bygningen færdig. Indvielsen af kapellet skete ved en festgudstjeneste den 1. oktober 1967. Sidste etape var birumsbygningen vest for kirken, der blev bygget i 1968. En lovændring gjorde, at kapellet kunne ændres til kirke, og den 16. maj 1971 indviede biskop Johannes W. Jacobsen Hald Ege Kirke. Et nyt orgel kom til i 1980, og i 2014 blev opført en ny sognegård mod vest, som blev indviet den 19. oktober 2014.[10]

På kirkegården ligger en fredet gravhøj. Fredningen omfatter dog ikke det kors, som står på toppen af højen.[11]

Udflugtsmål[redigér | redigér wikikode]

Hald Ege ligger i nærheden af udflugtsmålene Hald Hovedgård med Hald Ruin samt Hald Sø og Dollerup Bakker.

Mindesten[redigér | redigér wikikode]

Videbechs Mindesten leveres til Folkekuren i Hald Ege af billedhugger Elias Ølsgaard den 22. august 1933. Stenen er sat til minde om overlæge Poul Henrik Carl Videbech (1869-1933), som var initiativtager til oprettelsen af Folkekuren i 1922. Folkekuren overtog de røde barakker, der under og efter 1. verdenskrig havde huset krigsfanger og flygtninge. Mindestenen står i dag nord for Videbechs Allé, men den har tidligere stået andetsteds i området.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Statistikbanken Tabel BEF44
  3. ^ Kai Juhl Jørgensen, Lejrsamlingerne ved Hald, 1868-80, Hald Vind nr. 4-2009, s. 8-9.
  4. ^ Kai Juhl Jørgensen, Lejrsamlingerne ved Hald, 1868-80, Hald Vind nr. 1-2010, s. 7-9.
  5. ^ Kai Juhl Jørgensen, Lejren ved Ravnstrup 1865, Hald Vind nr. 2-2011, s. 7-9.
  6. ^ Peter H. Iversen, Hald Ege 1917-2017, 2017, s. 19-21.
  7. ^ Jesper Hjermind, Hald, håb og helse. Om bygningen og den første anvendelse af de røde barakker i Hald, Fra Viborg amt 1996, s. 74-96.
  8. ^ Peter H. Iversen, Hald Ege 1917-2017, 2017, s. 49-53.
  9. ^ Kai Juhl Jørgensen, Da Hald Ege skulle have sit navn (1933-1937), Fra Viborg-egnen 2007, s. 126-141.
  10. ^ Peter H. Iversen, Hald Ege 1917-2017, 2017, s. 111-115.
  11. ^ Slots- og Kulturstyrelsen, Fredningsnr. 2109176

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Jesper Hjermind, Hald, håb og helse. Om bygningen og den første anvendelse af de røde barakker i Hald, Fra Viborg amt 1996, s. 74-96.
  • Peter H. Iversen, Hald Ege 1917-2017, 2017.
  • Kai Juhl Jørgensen, Da Hald Ege skulle have sit navn (1933-1937), Fra Viborg-egnen 2007, s. 126-141.
  • Kai Juhl Jørgensen, Lejrsamlingerne ved Hald, 1868-80, Hald Vind nr. 4-2009, s. 8-9.
  • Kai Juhl Jørgensen, Lejrsamlingerne ved Hald, 1868-80, Hald Vind nr. 1-2010, s. 7-9.
  • Kai Juhl Jørgensen, Lejren ved Ravnstrup 1865, Hald Vind nr. 2-2011, s. 7-9.
  • Dan Ersted Møller, Ungarerne i Hald Ege, Viborg Bogen 2003, s. 5-14.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]