Elias Ølsgaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Elias Ølsgaard
Født 18. maj 1873Rediger på Wikidata
Død 18. december 1964 (91 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse BilledhuggerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
To hunde, udført af Elias Ølsgaard ved indgangen til Riis Skov lige udenfor hans Villa Pax på Dronning Margrethes Vej 14 i Aarhus

Elias Rasmussen Ølsgaard (født 18. maj 1873 i Hygum ved Jelling, død 18. december 1964 i Aarhus) var en dansk billedhugger. Han boede det meste af sit liv i Aarhus, hvor hovedparten af hans værker findes.

Han var søn af en gårdejer, men kom på Teknisk Skole i Aarhus 1893-94, hvor han samtidig arbejdede som modellør for en cementstøber. Han ville afprøve sine kunstneriske evner og kom på Sophus og Gustav Vermehrens skole, hvorefter han i 1898 blev optaget på Kunstakademiet i København. Her fik han afgangsbevis som billedhugger i 1900. Samme år fik han optaget sit første værk på Charlottenborg, hvor han senere udstillede i mange år. I 1938 lavede han selv en stor udstilling i Aarhushallen.

Straks efter sin uddannelse bosatte han sig i Aarhus, hvor arkitekten Hack Kampmann var i gang med at bygge Aarhus Teater. Maleren Karl Hansen Reistrup stod for dekorationsarbejdet, og Ølsgaard blev hans medarbejder. Senere kom han til at udføre dekorationsarbejder på en række teatre og offentlige bygninger sammen med Reistrup og Kampmann. Allerede på deres næste byggeri, Statsbiblioteket, det nuværende Erhvervsarkiv, fik Ølsgaard selv store opgaver foruden at han var formgiveren, der udførte forlæg i gips til de øvrige håndværkere. Hans bror, tegneren Jens Ølsgaard, arbejdede også med udsmykning af bygningen og tegnede det nye biblioteks ekslibris.[1]

Ølsgaard tog på studierejser til Tyskland og Paris 1910, Østrig og Prag 1919 samt Italien 1927.

Stil[redigér | redigér wikikode]

Ølsgaard holdt sig til det naturalistiske formsprog. Tingene skulle ligne og være genkendelige. Han var uhyre produktiv og lavede mest bestillingsarbejder: monumenter, buster, portrætmedaljoner på sten og relieffer af politikere og andre offentlige personer. I hans frie skulpturer ses ofte et anekdotisk eller lidt rørende indhold i slægt med den fortællende naturalisme omkring år 1900. Hans foretrukne materialer var gips, cement og bronze. Foruden skulpturer lavede han glasmosaik sammen med den århusianske glarmester Peter Martin Sørensen.

Voldborg og Elias Ølsgaards gravsten

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

19. november 1901 blev Elias Ølsgaard gift med Voldborg Antoinette Brøns Ølsgaard, født Appelt (1877-1939). Hun var datter af forstanderparret på Mørke Højskole og var stærkt engageret i kvindesagen (Dansk Kvindesamfund) og fredssagen (Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, hvor hun blev redaktør af bladet Fred og Frihed). Hun veg ikke tilbage for at klatre op på stilladserne og hjælpe sin mand, og han støttede hende i både kvindesag og fredssag. Desuden var de begge meget engagerede i ældresagen (Ensomme Gamles Værn).

Parret boede først i Mejlgade 36, men da der blev råd, flyttede de til Villa Flora på Dronning Margrethes Vej 14 lige syd for Riis Skov. De omdøbte huset til Villa Pax, og her havde Ølsgaard sit atelier.

Parret er begravet på Mørke Kirkegård. Elias Ølsgaard har på sin hustrus gravsten udført et bronzerelief af en hånd, der lægger en rose. På familiegravstedet ses også hans signerede bronzemedaljon på svigerfarens gravsten. Elias Ølsgaards egen gravsten er mere beskeden: en lille liggende sten uden udsmykning.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Kvindefigur på Thora Visby-Petersens gravsted
Vincent Lindhardts portrætbuste på hans gravsten
Den fattige enkes skærv ved indgangen til Sankt Johannes Kirke
Skovguden Pan ved Kongevejen i Marselisborg Skov
Relief over gadedøren, Skanderborgvej 25 i Aarhus

Aarhus[redigér | redigér wikikode]

Aarhus Teater[redigér | redigér wikikode]

Aarhus Teater var Ølsgaards første opgave og en af de sidste – han reparerede stadig stuk her, da han var over 80 år. Efter schalburgtagen mod teatret 22. februar 1945 fik Ølsgaard til opgave at restaurere den ødelagte foyer. I 1. balkons foyer ses hans portrætbuster af teatrets fire første direktører:

Nordre Kirkegård[2][3][redigér | redigér wikikode]

  • Politikeren Peter Sabroe, gravsten med portrætmedaljon (efter 1913) på litra D
  • Thora Petersen, f. Visby, kvindeskulptur (efter 1917) på litra F[4]
  • Etatsråd, grosserer Christian Filtenborg, gravsten med portrætmedaljon (efter 1919) på litra P1
  • Stiftsprovst Vincent Lindhardt, portrætbuste (1915), sat på gravmonumentet (1923) efter Lindhardts død året før – på litra S1
  • Politikeren og redaktøren Harald Jensen, gravsten med portrætrelief (1926) på litra D
  • Tømrermester Christian N. Withen, gravsten med portrætmedaljon (efter 1943) på litra R

Trøjborg og Nørre Stenbro[redigér | redigér wikikode]

  • Glasmosaik og -maleri på De gamles Hjem (Bakkegården), Kirkegårdsvej 53
  • Politikeren Peter Sabroe, statue (1924) i parkanlæg ved Banegårdspladsen; 1938 flyttet til Vennelystparken, da Park Alle ved det nye rådhus skulle anlægges; 1973 flyttet til Østbanetorvet, da der skulle bygges kunstmuseum i Vennelystparken
  • Granitstele med tre ugler ved indgangen til Riis Skov fra Marienlundsvej (1951)[5]
  • To hunde (basrelief i cement 1952) ved indgangen til Riis Skov ud for Ølsgaards bolig og atelier på Dronning Margrethes Vej 14
  • Den fattige enkes skærv (bronze 1956) ved indgangen til Sankt Johannes Kirke, skænket af Ølsgaard til kirken, som var hans sognekirke[6]

Aarhus midtby[redigér | redigér wikikode]

  • De 12 stjernetegn på husets forside og stukarbejderne på hvælvene i vestibulen og den store læsesal (1902) på Erhvervsarkivet, Vester Alle 12
  • Borgmester Jacob Jensen, portrætbuste i Arbejdernes Produktionsforening, nu i Erhvervsarkivets læsesal
  • To vægrelieffer (1908) og Den fattige enkes skærv (gips 1912)[7] samt glasmosaik og frontispice i kalksten, frimurerlogen, Christiansgade 6
  • Pige, der læser lektier (cement 1918) i 1. sals højde udvendigt på nordhjørnet af den bygning, hvor N. Kochs Skole lå 1918-89[8], nu Vestjysk Bank, Åboulevarden 67
  • Museumsdirektør Peter Holm, portrætbuste i bronze (1962) i Borgmestergårdens have i Den Gamle By – Ølsgaards sidste værk, da han var 88 år

Aarhus Syd og Marselisborg Skov[redigér | redigér wikikode]

Øvrige Jylland[redigér | redigér wikikode]

Højskoleforeningens Sal på Henriette Hørlücks Skole

Øerne[redigér | redigér wikikode]

  • Vandkunst, Odense Vandværk (1918). Stod tidligere udendørs, men findes nu i filterbygningen, som der ikke er offentlig adgang til.[14]
  • Pastor Emil Koch, portrætbuste (efter 1924) i Odense Højskoleforening, Slotsvænget. Bygningen blev senere overtaget af Henriette Hørlücks Skole, men den sal, busten står i, kaldes stadig Højskoleforeningens Sal.
  • Naturvidenskabsmanden Niels Steensen, portrætbuste (1900 – en af afgangsopgaverne på billedhuggerskolen) på Landbohøjskolen i København
  • Teaterdirektør Benjamin Pedersen (Aarhus Teater), portrætbuste i gips på Teatermuseet i København
  • Landbrugsskoleforstander A. Svendsen, sten med portrætmedaljon i bronze (1914) ved Tune Landboskole
Politikeren Knud Bach

Nuværende sted ukendt[redigér | redigér wikikode]

  • Herredsfuldmægtig A.S. Warthoe, sten med portrætrelief (1913) ved dommerboligen i Brædstrup
  • Keramiker Søren Kongstrand, portrætstatuette (gips 1913, bronze 1916)
  • Afholdsføreren Claus Johannsen, portrætbuste i gips (1918)
  • Ludvig Holberg og Adam Oehlenschläger, bronzemedaljoner på facaden af Randers Teater
  • Glasmosaik og -maleri i Årslev Kirke[15]
  • Mandsfigur og kvindefigur i naturlig størrelse med hver sin lysende fakkel på Arbejdernes Forsamlingsbygning, senere Folkets Hus i Amaliegade 23 i Aarhus[16]
  • Forfatteren Olaf Hansen, portrætbuste i gips (1934) på Aarhus Katedralskole, hvor han var lektor[17]
  • Bronzerelieffer af overlærerne Knud Christensen og K.P. Kristensen (1945) og solur (1953) på Ny Munkegades Skole i Aarhus[17]
  • Politikeren Knud Bach, sten med portrætfigur (1949) i Rønge ved Ulstrup

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kenn Tarbensen (red.): Hack Kampmanns smykkeskrin, Erhvervsarkivet 2002, s. 13, 33 og 53
  2. ^ Kort over Nordre Kirkegård med litra-betegnelser
  3. ^ Udvalgte gravminder på Nordre Kirkegård
  4. ^ Ole Jessen: Sære hændelser på kirkegården, Aarhus Stiftstidende
  5. ^ a b Ugle her og Pan der, Århus Onsdag 20. februar 2013 – med foto af Elias Ølsgaard
  6. ^ Sankt Johannes Kirkes historie
  7. ^ Billeder hos Uffe Normand
  8. ^ N. Kochs Skole: Historien Da N. Kochs Skole i 1989 flyttede til den nedlagte Finsensgades Skole på Sankt Johannes Alle 4, kunne man ikke så godt tage Ølsgaards fastmurede skulptur med, men en kopi i kalksten blev lavet og sat op på en muret søjle midt i skolegården.
  9. ^ 23 af i alt 38 relieffer er signeret "E.Ø.", to er signeret af den århusianske stenhugger Gaston Møller, resten er usignerede
  10. ^ a b c KØS samlingen
  11. ^ Infotavle i Mindelunden i Løvel
  12. ^ E. Bjørnbak: Skt. Peders Kirke i Randers gennem 50 år, Randers 1977
  13. ^ Himmelbjerget: Kvindestenen
  14. ^ Oplysning fra kunderådgiver Preben Nielsen, VandCenter Syd
  15. ^ Hverken fundet i Årslev ved Aarhus, Årslev ved Randers eller Årslev på Fyn
  16. ^ Dybdahl, s.302
  17. ^ a b Dybdahl, s.305

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]