Harriet Andersson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Harriet Andersson
Harriet Andersson 02.JPG
Harriet Andersson i 2014
Personlig information
Født 14. februar 1932 (87 år)
Stockholm, Sverige
Nationalitet SverigeRediger på Wikidata
Uddannelses­sted Calle Flygare TeaterskoleRediger på Wikidata
Beskæftigelse Skuespiller
Aktive år 1949–2007
Nomineringer og priser
Udmærkelser Guldbagge-prisen for bedste kvindelige hovedrolle (1973)
Amandaprisen for bedste kvindelige hovedrolle (1994)
Litteris et artibus (1992)Rediger på Wikidata
Bodilpriser
Bedste kvindelige hovedrolle
for Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet i 1968.
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Harriet Andersson (født 14. februar 1932 i Skeppsholm[1]) er en svensk skuespillerinde, der særligt er kendt for medvirken i en række Ingmar Bergman-film som Sommeren med Monika (1953), Gøglernes aften (1953), Sommernattens smil (1955), Som i et spejl (1961), Hvisken og råb (1972) og Fanny og Alexander (1982).[2]

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Efter at have arbejdet i butik som ganske ung kom Harriet Andersson på Calle Flygares teaterskole, senere fulgt at optagelse som elev på Oscarsteatern i 1949, begge beliggende i Stockholm.[1] Hun fik en statistrolle i filmen Hvor er min kone? samme år,[3] og på teatret medvirkede hun i forestillinger som Annie Get Your Gun og Snehvide.[4] I de følgende par år optrådte hun i små roller i en række svenske film, og i én af dem, Motordjævelen (1950), så Ingmar Bergman hende. Hun spillede i samme periode ofte revy, og i én af disse forestillinger sang hun sangen "Vill ni ha en sommar med Monika?".[4] Den unge Harriet Andersson gjorde så stort et indtryk på Bergman, at han skabte flere hovedroller til hende, og de to havde desuden i en periode et kærlighedsforhold.[4] Bergman tog i 1953 Andersson med til Malmö Stadsteater, hvor hun spillede i flere opsætninger af Bergman, blandt andet i Luigi Pirandellos Seks personer søger en forfatter og Franz Kafkas Slottet. I 1956 vendte hun tilbage til Stockholm, hvor hun vakte opsigt som titelpersonen i Anne Franks dagbog.[4]

Hun indspillede fortsat film, og ikke blot af Bergman; således modtog hun en Bodil for rollen som Sofia i Henning Carlsens Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet (1967).[5] Andre markante filmpræstationer leverde hun i sin daværende samlever Jörn Donners At elske (1964), i Mai Zetterlings Elskende par (1964) og Pigerne (1968) og i nyere tid i Lars von Triers Dogville (2003).[4]

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

Harriet Andersson var gift to gange. I perioden 1959-1964 var hun gift med Bertil Wejfeldt og 1980-1982 med Bobo Håkansson. Derudover havde hun forhold til flere andre mænd; udover Bergman og Donner kan også nævnes Per Oscarsson og Gunnar Hellström.[6][7]

I 2005 udkom bogen Harriet Andersson – samtal med Jan Lumholdt udgivet sammen med journalisten Jan Lumholdt.[6]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Harriet Andersson, danskefilm.dk, hentet 19. februar 2019. 
  2. ^ Harriet Andersson - Biography, imdb.com, hentet 19. februar 2019. 
  3. ^ Harriet Andersson, imdb.com, hentet 19. februar 2019. 
  4. ^ a b c d e Harriet Andersson (svensk), ingmarbergman.se, hentet 19. februar 2019. 
  5. ^ Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet, danskefilm.dk, hentet 19. februar 2019. 
  6. ^ a b Hagen, Cecilia (26. september 2005), ""Han är den enda som slagit mig"", Expressen (svensk), hentet 19. februar 2019. 
  7. ^ Nilsson, Kerstin (4. september 2005), "Ingmar Bergman gjorde mig gravid", Aftonposten (svensk), hentet 19. februar 2019. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

SkuespillerStub
Denne svenske skuespillerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi