Trine Dyrholm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Trine Dyrholm
Trine Dyrholm.jpg
Personlig information
Født 15. april 1972 (46 år)
Odense, Danmark
Nationalitet Danmark Dansk
Kæreste(r) Niclas Bendixen  ?-nu
Børn 1
Beskæftigelse Sanger, skuespiller
Aktive år 1982-nu
Bodilpriser
Bedste kvindelige hovedrolle
Springflod (1990)
Fluerne på væggen (2005)
En soap (2006)
Hævnen (2010)
Kollektivet (2016)
Bedste kvindelige birolle
Forbrydelser (2004)
Robertpriser

Årets kvindelige birolle
Forbrydelser (2005)
En kongelig affære (2013)
Lang historie kort (2016)

Årets kvindelige hovedrolle
En Soap (2007)
Årets kvindelige hovedrolle – tv-serie
Arvingerne (2015)
Arvingerne II (2016)

Trine Dyrholm (født 15. april 1972 i Odense) er en dansk skuespiller- og sangerinde. Med fem Bodilpriser og otte Robertpriser betragtes hun som en af Danmarks bedste skuespillerinder.[1][2] Trine Dyrholm er den eneste skuespiller/-inde, der har modtaget fem Bodilpriser og den eneste der har fået tre i træk.[3] Hun er også den mest vindende person ved Robertudddelingen, hvor hun har vundet i alt otte priser.[4] I 2016 blev hun den første Danske kvinde til at vinde en sølvbjørn for bedste kvindelige skuespiller for sin rolle som Anna i Thomas Vinterbergs 'Kollektivet'.

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Dyrholm begyndte i en alder af 8 år at optræde sammen med Odense Byorkester, bl.a. på Odense Teater og i H.C. Andersen Festspillene i Den Fynske Landsby. Hun kom dog først i mediernes søgelys, da hun som 14-årig deltog i Melodi Grand Prix 1987 med sangen "Danse i måneskin", hvor hun sang med sit band Trine & The Moonlighters. Efter sit velmodtagede Grand Prix-hit, indspillede hun en LP, der indeholdt flere af hendes egne melodier og tekster. Sangen er senere kommet med i Kulturkanonen, sammen med 11 andre danske evergreens.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Filmkarriere[redigér | redigér wikikode]

Hun spillefilmsdebuterede som 17-årig i 1990 med hovedrollen i Eddie Thomas Petersens film Springflod, og for sin præstation vandt hun en Bodilpris for årets kvindelige hovedrolle,[5] hvilket førte hende til roller i spillefilm som Casanova af Morten Lorentzen i 1990, Cecilia (tv-opførelse af Hosekræmmeren) i 1991 og De største helte af Thomas Vinterberg i 1996, som hun to år efter i 1998, også lavede filmen Festen sammen med. Hendes rolle i Festen slog for alvor hendes navn fast i den danske offentlighed. I 1998 havde Trine Dyrholm en større rolle i DR1s dramaserie Taxa. Samme år lagde hun stemme til den kvindelige hovedrolle, Megara, i Disney's tegnefilm Herkules og medvirkede desuden på filmens soundtrack med sangen "Jeg er den samme som før".

Teaterkarriere[redigér | redigér wikikode]

Hun blev uddannet fra Statens Teaterskole i 1995 og optrådte i mange teateropsætninger som En skærsommernatsdrøm på Grønnegårds Teatret i 1995, I en kælder på Dr. Dantes Aveny i 1995 samt Kunst (1996) og Paradis (1997) samme sted. På Østre Gasværk havde hun rollen som Julie i Romeo og Julie 1999, som den "dumme blondine" i Donna Juanna (1999) og spillede sammen med Dejan Cukic i stykket Himmelstormerne.

I 2004-2005 medvirkede hun i Anders og Peter Lund Madsens show Mr. Nice Guy på Bellevue Teatret, hvor hun bl.a. sang de tre sange "Stille i verden", "Lille Spejl" og "Avenuen", hvor brødrene Lund Madsen havde skrevet teksten og Kim Larsen havde skrevet melodierne.[6][7][8] De blev efterfølgende udgivet på Dyrholms ep Mr. Nice Guy.[9] Kim Larsen indspillede coverversioner af "Stille i verden" og "Lille Spejl" som blev udgivet på hans album Gammel hankat, og blev kaldt "pladens to bedste sange" i Dagbladet Information.[10] Sangen "Avenuen" blev et kæmpe hit, og lå #1 på singlehitlisten i adskillige omgange, og tilbragte i alt 135 uger på listen.[11] Til trods for at være certificeret til platin[12] med et salg på over 16.000 eksemplarer modtog Dyrholm ikke de adskillige platinplader som hun var berettiget da pladeselskabet CMC efter eget udsagn ikke holdt øje med det.[6]

Hun debuterede på Det Kongelige Teater i 2005 i stykket Hotel Strindberg.

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

Da hun spillede forestillinger på Østre Gasværk Teater, var hun kæreste med teaterchefen Lars Kaalund (1998). I dag er hun kæreste med instruktøren Niclas Bendixen.[13] De blev i januar 2009 forældre til en dreng.

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Film[redigér | redigér wikikode]

Tegnefilm (stemme)[redigér | redigér wikikode]

Tv-serier[redigér | redigér wikikode]

Teaterstykker[redigér | redigér wikikode]

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Priser[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ dinby.dk, Trine Dyrholm
  2. ^ Trine Dyrholm slår vild Robert-rekord - Film & tv - Kultur
  3. ^ Bodil-trivia
  4. ^ Trine Dyrholm slår vild Robert-rekord. Politiken. Hentet 8/2-2016
  5. ^ "Springflod - Trine Dyrholms gennembrudsfilm". dr.dk. 13. november 2002. Hentet 3. marts 2018. 
  6. ^ a b Trine Dyrholm snydt for platin. BT. Hentet 6/1-2015
  7. ^ Avenuen. Kjukken. Hentet 6/1-2015
  8. ^ Avenuen – Trine Dyholm. Gulegardiner.dk. Hentet 6/1-2015
  9. ^ TRINE DYRHOLM - MR. NICE GUY (SONG). Danishcharts. Hentet 6/1-20015
  10. ^ Larsen på automatpilot. Dagbladet Information. Hentet 6/1-2015
  11. ^ Trin Dyrholm - Avenuen (song). Danishcharts. Hentet 6/1-2015
  12. ^ Guld og Platin i Oktober. IFPI. Hentet 6/1-2015
  13. ^ telegraph.co.uk, My perfect weekend: Trine Dyrholm, Danish actress
  14. ^ altfordamerne.dk, Interview med Trine Dyrholm, Trine Dyrholm: Jeg sætter friheden højt
  15. ^ anr.dk, Hvorfor skal man lige se denne film?
  16. ^ Who Am I - Kein System ist sicher på Imdb
  17. ^ itunes.apple.com, Trine Dyrholm
  18. ^ gaffa.dk, Steffen Brandt og Trine Dyrholm, Baby Blue, Betty Nansen Teatret, København, lørdag d. 28. november 2009
  19. ^ ritzau (28. februar 2013). "Trine Dyrholm aftenens store vinder ved Robert-uddeling". DR. Hentet 27. april 2014. 
  20. ^ Robert Vindere. Filmakademiet. Hentet 6/2-2015
  21. ^ Silas Bay Nielsen (4. marts 2017). "Trine Dyrholm slog rekord under Bodil-show". DR. Hentet 5. marts 2017. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
1980'erne
1984 – Mette Munk Plum for Isfugle • 1985 – Aase Hansen for Tro, håb og kærlighed • 1986 – Kirsten Olesen for Elise • 1987 – Sofie Gråbøl for Oviri • 1988 – Lene Brøndum for Hip Hip Hurra! • 1989 – Harriet Andersson for Himmel og helvede
1990'erne
2000'erne
2010'erne
2010 – Pernille Vallentin for Fri os fra det onde • 2011 – Bodil Jørgensen for Smukke mennesker • 2012 – Charlotte Gainsbourg for Melancholia • 2013 – Trine Dyrholm for En kongelig affære • 2014 – Susse Wold for Jagten • 2015 – Danica Curcic for Stille hjerte • 2016 – Trine Dyrholm for Lang historie kort • 2017 – Sofie Gråbøl for Der kommer en dag • 2018 – Victoria Carmen Sonne for Vinterbrødre
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Trine_Dyrholm&oldid=9438756"