Hatikvah

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
הַתִּקְוָה
dansk: Håbet
HaTikvah
Cigarette silk depicting Zionist flag (3560854953).jpg
Teksterne til "Hatikvah" under et israelsk flag

Nationalhymne i Israel Israel
Forfatter Naftali Herz Imber, 1878
Komponist Samuel Cohen, 1888
Fra 1897 (Første zionistkongres)
1948 (uofficielt)
2004 (officielt)
Lydfil

Hatikvah (hebraisk: הַתִּקְוָה, dansk: "Håbet") er Israels nationalsang. Teksterne kommer fra et digt skrevet af Naftali Herz Imber (18561909), som var en jødisk digter fra Złoczów (i dag Zolotsjiv i Ukraine), dengang en del af Østrigsk Polen. Imber skrev første version af digtet i 1877 i Iași i Rumænien. Melodien er af Samuel Cohen.

De første syv noder direkte taget fra en scene i Bedřich Smetanas tonedikt "Vltava" (Moldau), som igen muligvis er inspireret af et grundtema, som blandt andet findes i den italienske folkesang "La Mantovana". Den romantiske hymnes tema afspejlede nogle jøders håb om at flytte til Israels land og erklære det en suveræn nation.

Ved den første zionistiske verdenskongres i 1897 i Basel, Schweiz, blev "Hatikvah" valgt til den zionistiske bevægelse officielle sang. Senere blev arrangeret for af komponisten Paul Ben-Haim, som delvist baserede værket på jøde-rumænske folkesange.

Officielle tekster[redigér | redigér wikikode]

Nationalsangens officielle tekster svarer til den første strofe og ændret omkvæd af den oprindelige ni-strofesdigt af Naftali Herz Imber.

Hebraisk Translitteration Engelsk oversættelse Poetisk engelsk oversættelse Dansk oversættelse
כֹּל עוֹד בַּלֵּבָב פְּנִימָה Kol ‘od balevav penimah As long as in the heart, within, O while within a Jewish breast, Så længe der i hjertet, indeni,
נֶפֶשׁ יְהוּדִי הוֹמִיָּה Nefesh yehudi homiyah, A Jewish soul still yearns, Beats true a Jewish heart, længes en jødes sjæl,
וּלְפַאֲתֵי מִזְרָח, קָדִימָה, Ul(e)fa’atei mizrach kadimah, And onward, towards the ends of the east, And Jewish glances turning East, Og mod østens udkanter, fremad,
עַיִן לְצִיּוֹן צוֹפִיָּה, ‘Ayin letziyon tzofiyah; an eye still gazes toward Zion; To Zion fondly dart; stirrer et øje mod Zion,
 
עוֹד לֹא אָבְדָה תִּקְוָתֵנוּ, ‘Od lo avdah tikvateinu, Our hope is not yet lost, O then our Hope—it is not dead, Vor håb er ikke forsvundet endnu,
הַתִּקְוָה בַּת שְׁנוֹת אַלְפַּיִם Hatikvah bat sh(e)not ’alpayim, The hope two thousand years old, Our ancient Hope and true, Totusind års håb,
לִהְיוֹת עַם חָפְשִׁי בְּאַרְצֵנוּ, Lihyot ‘am chofshi b(e)’artzeinu, To be a free nation in our land, To be a nation where Moses led om at være et frit folk i vort eget land
אֶרֶץ צִיּוֹן וִירוּשָׁלַיִם. ’Eretz-Tziyon viy(e)rushalayim. The land of Zion and Jerusalem. Zion, Jerusalem by even very few I Zions og Jerusalems land