Hedehusene
Hedehusene i Høje-Taastrup Kommune er en nordøstsjællandsk stationsby med 11.401 indbyggere (2008) [1], beliggende ved banestrækningen København-Roskilde. Byen hører til Region Hovedstaden og fungerer som satellitby til Hovedstadsområdet. Hedehusene opstod oprindeligt ved den første jernbanestrækning fra København mod Vestsjælland.
Historie
Kallerupstenen er en af Danmarks ældste runestene. Stenen er fra ca. 800 - 825. Stenen blev fundet ved Kallerup, nord for Hedehusene i 1827. Den er i dag opstillet ved Ansgarkirken. Teksten er: "Hornbores, Svides ætlings sten."
Kirken fik netop sit navn ved indvielsen i 1921 efter Ansgar, der kom til landet i samme periode.
På Kallerupstenen ses to små skålformede fordybninger. De menes at være elementer i en kult og er meget ældre end runetegnene.
Ved anlæggelse af den første anlagte landevej mellem København og Roskilde 1642, Kongevejen, ønskede kong Christian IV at der blev bygget et hus for en foged til bevogtning af bomme ved vejen. Dette blev det første hus på Heden - senere Hedehusene. Man kan derfor med rette sige at kong Christian IV er Hedehusenes grundlægger. Vejens status som kongevej opgives omkring 20 år senere, og Kongens Hedehus bliver kro.
Kongevejen forfalder, men erstattes i 1700-tallet af den nuværende Roskildevej, der også passerer Hedehusene. Det er i Hedehusene, at Roskildevej (vejen fra København mod Roskilde) går over i Københavnsvej (vejen fra Roskilde mod København).
En kro bliver til to-tre kroer
[2], men det er stort set hvad der sker med Hedehusene indtil jernbanen bliver bygget i 1847. At der blev anlagt en station i Hedehusene skyldtes først og fremmest, at datidens lokomotiver ofte skulle have påfyldt vand. Mange amerikanske byer er skabt af samme årsag. Hedehusene var dog stadig mange år frem blot et par huse omkring kro og station. Langt til landsbyerne Kallerup, Fløng og Baldersbrønde.
Fra århundreskiftet og frem sker der en betydelig vækst i Hedehusene først trukket i gang af Hedehusene Teglværk, der i begyndelsen af 1900-tallet var landets største og senere af de store grusgrave i området. Hedehusene Station var en af de største godsbanegårde, da den nuværende, 3. station i Hedehusene indvies i 1917.
Hedehusene i dag
I dag er Hedehusene sammenvokset med Kallerup og Fløng i nord og Baldersbrønde i øst. Hovedgaden, som Roskildevej hedder på denne strækning, er den vigtigste handelsgade. Rockwool vest for byen er den største arbejdsplads.
Hedeland vest og syd for byen er et enestående og særpræget naturområde i tidligere grusgravsområder.
Indvandrere
Mellem slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne bosatte de første indvandrere sig i Hedehusene, og de var blandt de første der lejede boliger i Charlotteager, lige efter dens opførelse. I dag kan man støde på beboere af flere forskellige nationaliteter, hvilket er omkring de 30. Dog er det største indvandregruppe fra Tyrkiet hovedsageligt fra byerne Sivas, Konya og Ankara . Men der er mindre grupper fra det tidligere Jugoslavien (Bosnien, Kosovo, Kroatien), Pakistan, Marokko, Iran og Irak.
Der er omkring 1.000 - 1.500 indvandre i Hedehusene.
Kilder
- Høje-Taastrup Kommune i fortid og nutid af Else Trier ISBN 87-982215-2-3, samt supplement fra:
- Hedehusene, Kallerup og Baldersbrønde gennem tiderne af Martin Hansen - Hedehusene Bogtrykkeri 1974
 | Spire Denne artikel om Danmarks geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |