Sivas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sivas
Sivas
Bysegl Provins
Svasfvd.png Valilik.png
Sivas collage.png
Ulucami, Yukarı Tekke cami, Aksu, Cumhuriyet meydanı
Overblik
Land: Tyrkiet Tyrkiet
Motto: Sultan Sehir Sivas
Borgmester Sami Aydin (AKP)
Provins: Sivas
Region: İç Anadolu
Grundlagt: 5000 f.Kr.
Demografi
Indbyggertal: 372.330 (2017)
 - Areal: 2.768 km²
 - Befolkningstæthed: 1493,3 pr. km²
Andet
Tidszone: UTC 3+
Højde m.o.h.: 1285 m
Hjemmeside: www.sivas.bel.tr
Oversigtskort

Koordinater: 39.45°0′N 37.01°0′Ø / 39.450°N 37.010°Ø / 39.450; 37.010

Sivas er en by beliggende i det centrale Tyrkiet og er på samme tid hovedstad i en provins, der også hedder Sivas. Byen har et indbyggertal på 372.330 (pr. 2017)[1], mens det samlede indbyggertal i hele provinsen er på 621.301 (pr. 2017). Provinsen består af 16 subprovinser, 46 bydistrikter og 1.236 landsbyer og omfatter et areal på 28.488 km²,[2] hvilket gør Sivas til Tyrkiets næststørste provins. Provinsen grænser op til Kayseri, Tokat, Ordu, Giresun, Erzincan, Malatya og Kahramanmaraş. Sivas er beliggende i det østlige område af det centrale Anatolien. Byerne Tokat, Ordu og Giresun ligger i nord for byen, Erzincan er øst for byen, Malatya, Kahramanmaraş og Kayseri ligger syd for byen, mens Yozgat er i vest. Sivas er som en transitzone mellem det østlige Sortehav, østen og de indre anatoliske regioner. Provinsen består hovedsagelig af høje plateauer. Det nordlige område er inkluderet i Yesilirmak-bassinet, og det sydøstlige område ligger i Firatbassinet. Silkevejsruterne mødes på et punkt, der ligger i Sivas, og den berømte kongens vej går også gennem denne store by.

Byen, der ligger i en højde af 1.278 meter (4.193 fod) i den brede dal, der dannes af Kizilirmakfloden, er en lille handels- og industriby, selvom økonomien traditionelt har været baseret på landbrug. Med jernbanens komme opblomstrede industrien i byen, og den er især blevet kendt for produktionen af tæpper, mursten, cement, bomulds- og uldtekstiler. Disse udgør de vigtigste dele i byens produktionsøkonomi.

Sivas er også en centralt beliggende by og ligger lige i centrum for nord-syd- og øst-vest-handelsruterne til Irak og Iran. Med udviklingen af ​​jernbanen fik byen en ny betydning da byen nu blev forbundet af vigtige jernbanelinjer mod henholdsvis byerne Ankara, Kayseri, Samsun, og Erzurum. Byen er forbundet med fly til blandt andet Istanbul, men også andre steder i Europa.

Sivas er en meget gammel bosætning, hvor mange civilisationer har levet gennem historien. Siden starten har den altid haft sin økonomiske, politiske, militære og kulturelle betydning og har en meget speciel rolle for Anatoliens grænser. Som i alle andre byer er Sivas blevet udviklet og formet i overensstemmelse med kendetegn og kultur hos de indbyggere, der lever i byen. Gennem tiden har byen oplevet en masse problemer med udflytning fra byen, til dels på grund af arbejdsløshed, men også på grund af en lav levestandard. Derfor er mange borgere flyttet væk fra Sivas og ind i de større byer som Ankara, Izmir eller Istanbul. Mange flyttede også til Europa i håb om at kunne tjene penge. Men Sivas alligevel byder på interessante feriemuligheder med sine velhavende historiske kendetegn, natur, kurbade og andre muligheder.

Navnet[redigér | redigér wikikode]

Byens navn stammer fra det latinske navn Sebastianus og det græske Sebastiano Σεβαστιανός. Sivas blev opkaldt efter Sebasteia i den romerske periode. Mange kilder bruger navnet Sebastia om byen Sivas. I andre kilder er byen også kaldt Tabur, Talavra, Megalopolis, Karama og blev også kaldt Diopolis af romerne, hvori navnet er givet efter den romerske kommandør og statsødem Pompeius i det 1. århundrede f.Kr. Andre teorier vedrørende byens navn Sivas, er at den oprindeligt stammede fra navnet på Hettiternes Sibasip klan, hvilket også kom ind i optegnelserne som en historisk myte.

Sivas, hovedstaden fra tid til anden i Seljuk-perioden, fastholdt sin betydning som en videnskabs- og handelsby. Byen, som var et administrativt center i den osmanniske æra, er blevet omdannet til en provins, med selvsamme hovedby i Republiksperioden.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ifølge skriftlige optegnelser var Sivas et vigtigt område af beboelse i hittiterne i begyndelsen af 2000 år f.kr. Senere blev regionen beboet af den phrygiske, lydiske, assyriske, romerske, byzantinske, seljukiske, danishmend, ilhanli, eretna og osmanniske dynastier og blev en del af den Tyrkiske republik efter Osmanerrigets fald i 1923.

Den tidlige antik[redigér | redigér wikikode]

Udgravninger på en høj kendt som Topraktepe indikerer hittitiske bosættelser i området så tidligt som i 2600 f.Kr., men der er ikke kendt noget om Sivas' historie før den romerske periode. I 64 f.Kr. under den tredje krig mo Mithridates 6. af Pontos grundlagde Pompejus en by på stedet kaldet "Megalopolis".[3] Numismatiske tegn tyder på, at Megalopolis ændrede sit navn i de sidste år af 1. århundrede f.Kr. til "Sebaste", som er den feminine form af det græske navn svarende til Augustus. Navnet "Sivas" er den tyrkiske version, der stammer fra navnet Sebasteia, som byen var kendt under i det sene romerske (byzantinske) imperium. Byen var en by af en vis betydning i den kristne kirkes tidlige historie; i det 4. århundrede var det hjemsted for Sankt Blaise og Sankt Peter af Sebaste, biskopper i byen, og Eustathius, en af ​​de tidlige grundlæggere af monasticismen i Anatolien. Det var også stedet for martyriet for de 40 martyrer i Sebaste, også i det 4. århundrede. Justinian d. 1 havde en befæstet mur omkring byen i det 6. århundrede.

Seljuk-æraen[redigér | redigér wikikode]

Sivas kalesi med klokketårnet på toppen af den gamle befæstning

Sebasteia var en af de første vigtige byer i Anatolien, der blev erobret af tyrkiske stammer. Det sker efter slaget ved Manzikert i 1071. Byen kom under domænet for Danishmend-dynastiet (1071-1174). Efter 1143 var der kamp om tronen. Efter Danişmend Gazis død gik Sivas videre til Nizamettin Yağıbasan, som vandt det efter en kamp med Danişmend Gazi efterfølgere. I 1174 blev byen genforenet af Seljuksultanen Kilij Arslan II og fungerede jævnligt som hovedstad i Seljuk-imperiet sammen med Konya. Under Seljuk-regimet var Sivas et vigtigt handelscenter langs silkevejen og et citadelsted sammen med moskéer og madrasahs (islamiske uddannelsesinstitutioner), hvoraf fire overlever i dag. Da Gıyaseddin Keyhüsrev d. 2. kom til magten gik det ikke særlig godt og befolkningen lod store bekymringer. Mongolerne begyndte også at true byen, hvilket resulterede i at man befæstede byen. Men mongolerne vandt kampen om Kösedağ, hvilket resulterede i plyndringer af byen og resulterede i Seljukrigets kollaps. Derefter gik byens ledelse til de små tyrkiske stammer såsom l Ilkhaniderne, Eretna og Kadı Burhanettin.

Osmannisk overtagelse[redigér | redigér wikikode]

Da Osmanerriget i 1299 blev grundlagt, valgte man at fokusere på at opbygge en stat fra resterne af Seljukriget. Byen blev erobret af den osmannisk sultan Bayezid I (1389-1402). I 1398 plyndrede mongolerne med Timur Lenk området, og hans styrker ødelagde byen i 1400, hvorefter det blev generobret af osmannerne i 1408. Under osmannerne tjente Sivas som Rum Eyalets administrative center indtil omkring slutningen af ​​det 19. århundrede. I 1863 bliver Sivas hovedstaden i det nye stat Sivas Vilayet, som indeholdte byerne Sivas, Amasya, Tokat ve Şebinkarahisar

Sivas i 1927

Republik æraen[redigér | redigér wikikode]

Sivas kongres (Heyet-i Temiliye) blev afholdt i denne by 4-11 september 1919. Med ankomsten af ​​Mustafa Kemal Atatürk (1881-1938) grundlæggeren af ​​den tyrkiske republik, fra Amasya, afholdte han kongresen i Sivas, som var et vendepunkt i dannelsen af ​​den Tyrkiske republik. Det var på denne kongres, at Atatürks stilling som formand for den nationale modstands eksekutivkomité blev bekræftet.

Den 2. juli 1993 blev 37 deltagere i en kulturel og litterær festival for Alevitter dræbt, da en en terrorist satte ild til Madimak-hotellet i Sivas under en voldelig protest af omkring 15.000 medlemmer af forskellige radikale islamistiske grupper mod tilstedeværelsen af ​​Aziz Nesin. Dødsfaldene resulterede i, at den tyrkiske regering tog en hårdere holdning til religiøs fanatisme, militant islam og antisekularisme. I slutningen af ​​2006 var der en kampagne af Pir Sultan Abdal Cultural Institute for at omdanne det tidligere hotel til et museum for at fejre tragedien, nu kendt som Sivas-massakren.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Kızılırmakfloden (Halysfloden) gennem Sivas, med den historiske Eğri Köprü

Provinsområdet begynder ved et højplateau i det indre anatolien og stiger mod øst; provinsen slutter i et robust og bjergrige område i både nord, øst og sydøst. Den gennemsnitlige højde er 1000 meter over havoverfladen. Provinsen omfatter både Köse-bjergene, som er en udvidelse af det nordlige Anatolske bjergkæde, Tecer-bjergene, der tilhører den nordlige del af Taurusbjerget, Incebel-bjerget, Ak-bjerget og Yama-bjerget. Uzunyayla- og Merakum-plateauet, Kızılırmak-floden, Kelkit og Çalti-dalen er vigtige geografiske placeringer. Provinsens største floder er Kizilirmak, Kelkit, Tizanli, Çalti og Tohma.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Klimasi.png

Sivas har et tør-sommerkontinentalt klima (Köppen klimaklassifikation: Dsb), med varme og tørre somre og kolde og snefulde vintre. Da Sivas er placeret 1.278 meter over havets overflade, bliver vintrene meget tidlige og hårde, hvilket resulterer i at byen er dækket af sne op til 5 måneder om året. De tørreste måneder er juli og august, og de vådeste er april og maj. Normalt vil temperaturen i Sivas i en given måned derfor befinde sig i intervallet mellem den gennemsnitlige maksimale og minimale temperatur. I juli måned vil der f.eks. normalt være op til ca. 27 grader om dagen og ned til ca. 11 grader om natten. Samlet set falder der i gennemsnit 438 mm nedbør pr år.

Ifølge de observationer foretaget de seneste 50 år, har den koldeste måned, januar, været -34,6 grader. Den varmeste måned er juli med 38,3 grader, den gennemsnitlige månedlige nedbør er den højeste måned maj, den laveste måned er August. Den højeste luftfugtighed var i 1992 med op til 80,0% i december; Den laveste luftfugtighed var i august med 55,2%. Det højeste tryk i samme år er 874,1 mb i januar, det laveste tryk er 868 mb i februar.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Historisk var Sivas kendt for at producere korn. Fra 1913 producerede Sivas 79.000 tons korn, hvilket gør det til en stor og vellykket industri. Sivas havde også frugtplantager, der eksporterede varer til Istanbul. Alfalfa og kobber blev også produceret i området. Silkeavl blev også set i Sivas før 1914.

Landbrugs- og industrisektoren er for det første der har haft sin effekt i byens økonomi. Sektorerne følges derefter af handelstransport- og kommunikationssektoren. Især jern- og stålindustrien baseret på lokomotiv sektor er meget vigtig for byens industrielle område. Derudover er der Kangal Termiske kraftværk, som er en af de vigtigste energiressourceområder i Tyrkiet og helt klart også i Sivas. Derudover er der Sızır vandkraftværket lidt udenfor byen i subprovinsen Gemerek. I provinsen finder man også Tyrkiets største brunkulsminer.

Landbrug[redigér | redigér wikikode]

Sivas er primært en landbrugsby. I landbrugsproduktionen er hvede, byg, bønner, linser, rug, fuglefrø, kartoffel og sukkerroer de produkter, der får den største andel i regionens produktion. Sivas har en betydelig andel af antallet af får, kvæg, kvæg og biavl. Med hensyn til areal, er Sivas provinsen den næststørste i Tyrkiet, men alligevel er ca. 97% af alt det dyrkbare landbrugsjord ikke udviklet nok. Områderne der er afsat til planteproduktion nærmer sig en million hektar.

Korn, bælgfrugter og industriafgrøder findes hovedsageligt i landbrugsprodukter. Kornet kommer først. Mængden af landbrugsafgrøde varierer hvert år afhængigt af sæsonbetingelserne.

Husdyrhold[redigér | redigér wikikode]

Sivas er stort set dækket af plateauer som er meget velegnet til husdyrhold. Der er rigtig mange enge og græsarealer. Sivas har et af Tyrkiets største landbrug og husdyrhold. Der er flest får, kvæg, geder og fjerkræ. I provinsens mange floder og især i Gökpinarsøen er der etableret fiskeproduktion i ørredbedrifterne. De verdensberømte Kangal-hunde bliver også avlet i Sivas i storemængder. De bliver især brugt som politihunde i Tyrkiet, men generelt også som kæledyr. Derudover er biavl i Sivas også meget veludviklet.

Skovbrug[redigér | redigér wikikode]

Skovområdet i Sivas-provinsen er meget få sammenlignet med området. Hele 11% af den provinsen er dækket af skove, 200 tusind hektar er skove og 100 tusinde hektar er heder. Om året produceres. 50.000 kubikmeter naturligt træ til industriel brug og 30 tusind kubikmeter træ til at brænde. I skovene er der for det meste nåletræer, calabrisk fyr, enebærtræer og egetræskove. Skove i provinserne Susehri og Koyulhisar er kendt for deres træer der aldrig fælder bladene, selvom vinteren kan være hård. På trods af den hurtige plantning i Sivas er den både utilstrækkelig og forsømt.

Minedrift[redigér | redigér wikikode]

Hele provinsen er rig på mineraler. Jern, kul, bly, krom, kobber, salt, sølv, asbest, mangan, nikkel, balite og marmor udvindes i provinsen. I byen Divrigi i Sivas-provinsen opnås næsten 1500 tons jern pr. år. Derudover findes der olie, som ikke udvindes endnu. Man har også fundet enorme mængder gipsaflejringer nær som langsomt udvindes

Industri[redigér | redigér wikikode]

I byen er der små industriområder og organiserede industriområder som kan betragtes som industriens infrastruktur. Byen er kendt for jernbaneindustrien. Tyrkiet Jernbane Maskiner Industri Inc. (TÜDEMSAŞ) blev sat i drift under navnet "Sivas Cer Atelyesi" i 1939 med det formål at reparere damplokomotiver og godsvogne, som TCDD (Tyrkiske statsbaner) bruger. Afstøbningen af motorblokke tilhørende den første tyrkiske bil Devrim blev lavet af TÜDEMSAS's tekniske personale. Med et samlet areal på 418.000 m2, et lukket areal på 100.000 m2 og et personale på ca. 1500 specialister, er TUDEMSAŞ, en af de største industrielle virksomheder i Mellemøsten og i Balkan-området, samtidig med at den opfylder behovene i den nationale jernbanesektor og arbejder også med at eksportere godsvogne og reservedele til udlandet.[4] Selvom de små industrielle områder stadig bruges, er man ved at samle industrien i større områder. Byen har en kæmpe industriområde indtil videre, nemlig 1.OSB. Nogle af de største industrielle virksomheder er: TÜDEMSAŞ (Türkiye Demiryolu Makinaları Sanâyii A.Ş.), Sivas Çimento Sanâyii A.Ş., Beton Travers Fabrikası, Sivas Demir Çelik Fabrikası, Et ve Balık Kombinası Müdürlüğü, Süt Endüstrisi Kurumu, Askerî Dikimevi, SİDAŞ (Sivas Dokuma Sanâyi A.Ş.), kiremit ve tuğla fabrikaları, yem ve un fabrikaları, amyant üreten Asbest Fabrikası, Ceylân Çivi Fabrikası, Döksat Döküm Fabrikası (Su borusu ve yapı malzemesi), Eksantrik Sanâyi ve Ticâret A.Ş. (Otomativ yedek parçaları), Mobilya Fabrikası, Pamuk İpliği Fabrikası ve halı dokuma atelyeleri.

Der er planer om at opføre en anden større industri område kaldt 2.OSB, der efter planen vil skaffe 40.000 nye arbejdspladser i byen og gøre byen til en rigtig industriby

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Her under kan man se Sivas' indbygger tal mellem 2007-2017[5][6]

År 1927 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Indbyggertal 329.551 335.002 329.011 338.728 354.913 345.762 346.629 348.623 351.431 359.219 365.135 372.300
Mænd - 168.957 164.855 171.092 184.353 173.035 173.165 173.665 173.966 177.815 180.716 185.924
Kvinder - 166.045 164.156 167.636 170.560 172.727 173.464 174.958 177.465 181.404 184.419 186.376

Nedenunder kan man se indbyggertallene i de enkelte kvarterer i byen (2017):[1]

År Kvater Indbyggertal i det enkelte kvater
2017 Şeyh Şamil Mah. 18.828
2017 Fatih Mah. 16.039
2017 Diriliş Mah. 14.748
2017 Yenişehir Mah. 14.203
2017 Alibaba Mah. 13.833
2017 Mehmet Akif Ersoy Mah. 12.328
2017 Huzur Mah. 11.444
2017 Emek Mah. 10.816
2017 Mevlana Mah. 10.107
2017 Yenidoğan Mah. 9.612
2017 Selçuklu Mah. 8.776
2017 Kılavuz Mah. 7.869
2017 Akdeğirmen Mah. 7.845
2017 Kümbet Mah. 7.721
2017 Mimar Sinan Mah. 7.409
2017 Esentepe Mah. 7.391
2017 Yeni Mah. 7.262
2017 Dörteylül Mah. 7.239
2017 Yunusemre Mah. 6.889
2017 Yüceyurt Mah. 6.855
2017 İstiklal Mah. 6.472
2017 Altuntabak Mah. 5.710
2017 Kardeşler Mah. 5.692
2017 Ahmet Turangazi Mah. 5.516
2017 Tuzlugöl Mah. 5.419
2017 Örtülüpınar Mah. 4.632
2017 Ece Mah. 4.626
2017 Eğriköprü Mah. 4.569
2017 İnönü Mah. 4.529
2017 Aydoğan Mah. 4.370
2017 Demircilerardı Mah. 4.337
2017 Mehmetpaşa Mah. 4.264
2017 Seyrantepe Mah. 4.127
2017 Kadı Burhanettin Mah. 3.945
2017 Karşıyaka Mah. 3.811
2017 Gökçebostan Mah. 3.792
2017 Çayyurt Mah. 3.764
2017 Pulur Mah. 3.531
2017 Kaleardı Mah. 3.156
2017 Çiçekli Mah. 3.027
2017 Abdulvahabigazi Mah. 2.984
2017 Halil Rıfatpaşa Mah. 2.913
2017 Sularbaşı Mah. 2.864
2017 Gülyurt Mah. 2.756
2017 Ferhatbostan Mah. 2.732
2017 Gültepe Mah. 2.497
2017 Mısmılırmak Mah. 2.460
2017 Orhangazi Mah. 2.412
2017 Üçlerbey Mah. 2.385
2017 Bahtiyarbostan Mah. 2.369
2017 Kızılırmak Mah. 2.315
2017 Yeşilyurt Mah. 2.238
2017 Küçükminare Mah. 2.203
2017 Cami-İ Kebir Mah. 2.087
2017 Yiğitler Mah. 1.921
2017 Paşabey Mah. 1.905
2017 Yahyabey Mah. 1.766
2017 Çarşıbaşı Mah. 1.616
2017 Dedebalı Mah. 1.288
2017 Fevziçakmak Mah. 1.126
2017 Gökmedrese Mah. 976
2017 Esenyurt Mah. 870
2017 Uzuntepe Mah. 849
2017 Şehitömeryıldırım Mah. 725
2017 Çayboyu Mah. 580
2017 Eskikale Mah. 442
2017 Fatih Mah. 293
2017 Danişmentgazi Mah. 252

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Sivas placering i midten af Tyrkiet, gør byen til en meget vigtig punkt. Da Sivas er ligger i lige midt i mellem mange større byer, bliver byen en knudepunkt for trafikken og især togtrafikken. Sivas afgrænser 7 provinser som alle har en vigtig forbindelse til byen. Sivas er beliggende ved en pasning mellem mange byer i Central- og Østantatolien og byer ved Sortehavet og Sydøstasien. Jernbanerne blev udviklet i løbet af 1930'erne og senere blev vejforbindelserne forbedret, hvilket gjorde Sivas en knudepunkt inden for transportnettet. Jernbanen bruges til godstransport, mens motortrafikvejen foretrækkes til rejser til andre byer og resten af Tyrkiet. I de senere år har flyrejser givet byen yderligere økonomisk livlighed. Istanbul - Sivas er 893 km og Ankara - Sivas er 443 km. Derimod ligger Busterminalen i byens centrum, og den vigtigste transportform er de offentlige busser

Biltrafik[redigér | redigér wikikode]

Der er ingen motorveje i Sivas endnu, men E88 går gennem byen. E88 er en vigtig rute for bilister, der kommer fra Østtyrkiet, Iran, Azerbajdsjan og Geogien, da E88, også går i gennem Ankara og leder direkte bilisterne til Istanbul og videre til Europa. Derudover er der ruterne D260 mod Kayseri og D850 mod det nordlige- og sydlige Tyrkiet. Man har desuden planer om at anlægge en ny rute nord for byen og dermed have to hovedveje, fra den ene side af byen til den anden

I byen er der kaotiske tilstande, hvad angår biltrafik, da al transport gennem byen foregår gennem centrum. I dag bygger man en tunnel, der skal fuldende den indre ringrute, som skal lette trafikken i bykernen. Derudover anlægger man flere nye veje og broer for at få trafikken til at glide i byen.

Togtrafik[redigér | redigér wikikode]

I 1926 startede man med at anlægge den første jernbanerute til Sivas fra Kayseri. Den blev færdig bygget i 1930. I 1932 byggede man ruten fra Sivas til Samsun færdig og de efterfølgende år indtil 2. verdenskrig, udbyggede jernbanenettet til det østlige Tyrkiet, gennem Erzincan, Erzurum og Kars mod Armenien og en anden rute gennem Malatya, Elaziz og Van mod Iran. På den måde blev Sivas en centrum for mange togruter. I dag er man snart færdig med moderniseringen af togruten til Samsun, mens man er påbegyndt en direkte højhastighedsrute til Ankara mod vest og Erzincan mon Øst. Planerne er at genoplive Silkeruten og dermed oprette en direkte togrute fra Kina, Mellemasien, Azerbajdsjan, Geogien, Tyrkiet og helt frem til Storbritannien. Således bliver Sivas en ny central hub for godstrafik og andet togtrafik. Fra Sivas har man desuden små togruter til de andre subprovinser. Der er altså direkte togforbindelser dagligt fra Ankara til Sivas, der varer 10 timer. Der er liggevogne; nogle tog har en buffet. Hovedstoppet langs ruten er Kayseri. Afhængig af ugedagen fortsætter disse tog også mod øst:

  • via Malatya og Elazig til Tatvan (Vangölü Express) med dolmus forbindelser til Van;
  • via Malatya til Diyarbakir og Kurtalan (Guney Kurtalan Express);
  • via Erzurum til Kars (Dogu Express)

Jernbanetransporten, har altså været meget aktiv i byen siden 1930, og har spillet en vigtig rolle i transport af både fragt og passagerer. Hver dag er der daglige eksprestogstjenester.

Fra 2019 af vil man kunne tage højhastighedstog fra Sivas til Ankara, Istanbul, Konya og Izmir, hvilket vil gøre togtransport i Sivas og generelt i hele Tyrkiet, endnu mere populær end den er. Det vil tage omkring 2 timer at komme til Ankara og 5 timer til Istanbul.

Flytrafik[redigér | redigér wikikode]

Sivas Nuri Demiraga Lufthavnen

Civil flytrafik er en ny ting i Sivas, da man åbnede lufthavnen for flytrafik i 1957 var det kun til militær formål. I 1990 byggede man en terminalbygning på 2.217 kvadratmeter (23.860 sq ft) for at begynde at betjene den civile flytrafik. Sivas Nuri Demirag Lufthavn lukkede lufttrafik med kabinets afgørelse den 31. januar 2002 og indledte lufttrafik med kabinets afgørelse den 17. oktober 2003. Lufthavnen blev lukket igen for flytrafik den 15. april 2006 som følge af reparation af landingsbanen. Efter specialbelysning og asfaltarbejde afsluttet, er landingsbanen den næststørste landingsbane i Tyrkiet med 3.811 med 45 meter. Den nye terminalbygning blev åbnet til brug den 18. december 2010 med en årlig kapacitet på 3 millioner passagerer. Den oprindelige terminalbygning opfylder normerne for dagens lufthavn blev bygget som en arkitektur med et moderne anlæg. Således behøver man ikke at tage til nabobyerne for at flyve. Der er daglige ruter til Istanbul, Ankara og Izmir og om sommeren er der forskellige ruter til andre dele af Tyrkiet og et par byer i Europa. Fra byens centrum er der 23 km til lufthavnen.

Kollektiv trafik[redigér | redigér wikikode]

Sivas bliver betjent af Özel Halk Otobüsü, som har 25 buslinjer[7], der forbinder centrum med de mange distrikter i byen. Busserne er en meget vigtig transportform i Sivas, da mange tusinder unge skal transportere fra byen, til universitetet hver dag. Der er også mange der skal transporteres til 1. OSB, hvilket også er en vigtig rute. Busserne kører med jævne mellemrum og man finder busser der kører hver 5. minut.

Således ser busruterne ud:

Sivas bybusser
1-A KÜMBET - ŞİRİNEVLER
1-B ŞİRİNEVLER - KÜMBET
1-D ŞİRİNEVLER - TUZLUGÖL/YUMURTATEPE
2-A KARŞIYAKA - ESENYURT
2-B ESENYURT - KARŞIYAKA
2-C KARŞIYAKA - KARŞIYAKA
2-D ESENYURT - ESENYURT
3-A POLİS LOJ.ET BALIK - BÖLGE TRAFİK
4-A AYDOĞAN - FATİH
4-B CUMARTESİ - AYDOĞAN
4-C CUMARTESİ PAZARI - BÜLBÜLLER/TUZLUGÖL
4-D ÇİÇEKLİ - ESENTEPE
4-E TİCARET LİSESİ - ESENTEPE
5-A YİĞİTLER - KILAVUZ
5-B GÜLYURT - KILAVUZ
5-C YİĞİTLER - BAĞDAT CAD.
5-D GÜLYURT - BAĞDAT CAD.
6-B ATA SANAYİ - EMNİYET
6-C NUMUNE - YEŞİLYURT - TOKİ
7-A ALİBABA - MEVLANA
7-B MEVLANA - ALİBABA
7-C ALİBABA - ÇAYBOYU
8-A İSTASYON - GÜLTEPE(OKULLAR BÖLGESİ)
8-B TOPTANCILAR - 4 EYLÜL SAN.SİT-GALERİCİL
9-A ORGANİZE SANAYİ - UZUNTEPE

Letbane[redigér | redigér wikikode]

Der har været planer om at anlægge en Letbane i Sivas, men man er ikke kommet længere med projektet endnu

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Sivas har en rigt kultur på grund byens beliggenhed, historie og provinsens størrelse.

Sivas er rig på kultur. Når man taler om Sivas, kan man ikke lade være med at tale om de rene uld tætte tæpper, sengetøj og vægbeklædning lavet af en særlig stof kaldet "tuluce". Derudover er der håndstrikkede sokker, træskårne cigaretholdere, kamme, knivskiver og knive, kobbervarer og sølv smykker.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Sivas Yeni (nye) 4 Eylül Stadium

Fodbold

Fodbold er den mest populære sport i byen. I de ældre distrikter over byens centrum spiller børn ofte bolde i de smalle gader. Byens fodboldklub er Sivasspor, som spiller sine kampe på Sivas 4 Eylül Stadionen. Klubben spillede i Süper Lig mellem 2005 og 2016. Efter et år i TFF 1. Lig, rykkede de op igen året efter. Byen fik en ny stadion i 2016, med 27532 tilskuerpladser. Samtidig spiller Sivas Belediye Spor i TFF 2. Lig.

Voleyball

Sivas Belediyespor er den mandlige volleyboldhold i Sivas . Sivas Belediyespor Mænds Volleyballhold spiller deres kampe på Dört Eylüls Sportshal og spiller i Türkiye Erkekler Voleybol İkinci Ligi (anden division).

Brydning

Sivas er kendt for brydning, da der er mange kendte brydere fra byen. Blandt andet kan nævnes Taha Akgül, som har vundet flere guld medaljer heribland i olympiaden og ved VM og EM

Derudover er klatring, vandring og svømning et par af de mange populære sportsgrene i området. Vintersport såsom ski og snowboarding er også ret populært

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Guvernørens palæ - bygget i 1884

Sivas har et rigt kultur og historie og byen er fyldt op med historiske områder og seværdigheder. Byens mest ikoniske sted er Cumhuriyet meydanı, der indeholder seværdigheder fra Seltjuk sultanatet, Osmanerriget og det moderne Tyrkiske Republik. Udover det har byen mange seværdigheder fra den byzantiske era, fra de mange tyrkiske dynastier og ikke mindst fra de uciviliserede tider. Neden under nævnes en lille del af seværdighederne i byen:

Madrasahs

  • Buruciye Madrasah
  • Çifte Minareli Madrasah
  • Gök Madrasah
  • Şifaiye Madrasah
Sivas Kale moskeen - bygget i år 1580 af Sultan Murat Han d. III

Museer

  • Atatürk Congress and Ethnography Museum
  • Sivas Arkeology Museum
  • Madimak Science and Culture Centre

Moskeer

  • Hoca imam moskeen
  • Ulu moskeen
  • Sems moske minaretten
  • Kale moskeen
  • Ali ağa moskeen
  • Zincirli minare moskeen
  • Paşa moskeen
Cumhuriyet Meydan med de mange seværdigheder

Kirker

  • Rum kirken
  • Huykesen kirken

Historiske broer

  • Yıldiz Irmagi broen
  • Boğaz broen
  • Taş bro
  • Kesik bro
  • Fadlum Broen
  • Eğri bro
    Sivas Kalesi - Toppen af den gamle borg
Güdük Minare - Alaadin Eretnas (grundlæggeren af Eretna Dynastiet) søns grav bygget i 1347

Hamamer

  • Şirinoğlu hamam
  • Meydan hamam
  • Mehmet Ali hamam
  • Kurşunlu hamam

Han

  • Taşhan
  • Subaşı Hanı
  • Eski Vakif Işhanı
  • Çorapçi hanı
  • Behram Paşa hanı

Türbe

  • Kırk kızlar türbesi
  • Ulu camii haziresi
  • Tek mezar
  • Şeyh Erzurumi Türbesi
  • Şeyh Çoban Türbesi
  • Şemseddin-i Sivasi Türbesi
  • Izzettin Keykavus Türbesi

Befæstninger

  • Sivas Kalesi

Udover det indeholder byen en masse historiske kümbetter, ruiner, bygninger og mange andre ting. Sivas er en af de mest historiske byer i Tyrkiet, da byen har været hovedstad flere gange gennem historien. Gennem tiden har man også mistet mange flotte historiske bygninger og seværdigheder som i dag, igen bliver bygget, som var de aldrig blevet ødelagt. I byen ser man mange imponerende bygningsværker fra Seltjuk æraen, men til dels finder man også osmanniske, byzantiske og republikanske bygninger.

Shopping

De travleste shoppingområder ligger ved Ataturk gade. Andre steder at shoppe er Şifaiye Medresse, det store indkøbscenter Primemall Sivas[8], juvelernes Bazaar og Pasa Cami Meydani.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Sivas præges som uddannelsesby af de mange videregående uddannelser. Byen er et af de største uddannelses byer i området, og mange studerende flytter til byen for at studere. I 1973 åbnede Sivas Cumhuriyet Universitetet. Universitetets hovedcampus ligger 5 km fra Sivas centrum, der ligger i et område på 2.720 hektar (1.100 ha) ved Kızılırmak-floden. Universitetet tilbyder forelæsninger, uddannelsesmuligheder, kulturelle og sportslige aktiviteter til mere end 50.000 bachelor-, postdoktor- og doktorgradsstudenter af 2435 akademiske medarbejdere, kulturelle og sportslige faciliteter og biblioteker. Universititetet optager eleverne til 15 fakulteter, 5 institutter, 13 erhvervsskoler og 4 separate institutter knyttet til universitetets formandskab på hovedcampusområdet. Derudover er der 13 erhvervsskoler i distriktene i Sivas-provinsen.

Derudover er der planer om at opføre en helt ny teknisk universitet i byen, der skal gøre byen til en vigtig uddannelsesby. I forevejen lever flere tusinder unge i byen og man er påbegyndt byggeriet af mange nye ungdomsboliger samt kollegier, hvor unge kan bo.

Sivas huser også mange gymnasier, heriblandt er et af dem meget kendt, nemlig Sivas Lisesi (Sivas Mekteb-i Sultanisi), der i år 1887 blev åbnet for uddannelse. Selvsamme bygning var den 4. september 1919 vært for Sivas kongressen. Hallen hvor kongressen blev afholdt og Ataturks soveværelse er bevaret i dag og hovedbygningen benyttes som et museum.

I Sivas er der 160 grundskoler og 22 gymnasier.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Tyrkisk geografiStub
Denne artikel om Tyrkiets geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi