Hedehusene

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Hedehusene
Hedehusene Station 01.JPG
Hedehusene station
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Hovedstaden
Kommune Høje-Taastrup Kommune
Sogn Hedehusene Sogn
Postnr. 2640 Hedehusene
Demografi
Hedehusene by 12.874[1] (2021)
Kommunen 51.729[1] (2021)
 - Areal 78,41 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.htk.dk
Oversigtskort

Hedehusene er en stationsbyNordøstsjælland med 12.874 indbyggere (2021)[1] Indbyggertallet forventes at være 20.000 i 2028 på grund byggeriet af bydelen Nærheden.[2][3] Hedehusene ligger på banestrækningen København-Roskilde. Byen ligger i Høje-Taastrup Kommune og hører til Region Hovedstaden. Den fungerer som satellitby til Hovedstadsområdet. Hedehusene opstod ved den første jernbanestrækning fra København mod Vestsjælland.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Kallerupstenen er en af Danmarks ældste runestene. Den er fra ca. 800 – 825. Stenen blev fundet ved Kallerup nord for Hedehusene i 1827. Den står ved Ansgarkirken. Teksten er: "Hornbores, Svides ætlings sten."

Kirken fik sit navn ved indvielsen i 1921 efter Ansgar, der kom til landet i samme periode som Kallerupstenen blev rejst.

På Kallerupstenen ses to små skålformede fordybninger. De menes at være elementer i en kult, der er meget ældre end runerne.

Kort, der viser Roskilde Kongevej, år 1549. På kortet ses det område, der nu er Hedehusene.

Ved anlæggelsen af den første landevej mellem København og Roskilde i 1642, Kongevejen, bød kong Christian IV, at der blev bygget et hus for en foged til bevogtning af bommene ved vejen. Det blev det første hus på Heden – senere Hedehusene. Kong Christian IV er sådan set Hedehusenes grundlægger. Vejen måtte opgives som kongevej omkring 20 år senere, og Kongens Hedehus blev kro.

Kongevejen forfaldt og erstattes i 1700-tallet af den nuværende Roskildevej, der passerer Hedehusene. Det er i Hedehusene, at Roskildevej (vejen fra København mod Roskilde) går over i Københavnsvej (vejen fra Roskilde mod København).

Skilt med forklaring til Kallerupstenen.

En kro bliver til to-tre kroer[4], men det er stort set, hvad der sker med Hedehusene indtil jernbanen bliver bygget i 1847. At der blev anlagt en station i Hedehusene skyldtes først og fremmest, at lokomotiverne skulle have påfyldt vand. Mange amerikanske byer er skabt af samme årsag. Hedehusene var i mange år blot et par huse omkring kro og station med langt til landsbyerne Kallerup, Fløng og Baldersbrønde.

Fra 1900 sker der en betydelig vækst i Hedehusene især pga. Hedehus- Teglværket, der i begyndelsen af 1900-tallet var landets største, og de store grusgrave i området. Hedehusene Station var en af Danmarks største godsbanegårde, da den nuværende 3. station i Hedehusene indviedes i 1917.

Hedehusene stationsby havde 586 indbyggere i 1906, 859 i 1911 og 1.021 indbyggere i 1916.[5]

Kaffesurrogatfabrikken Danmark ca. 1930.

I 1911 havde Hedehusene 859 indbyggere, heraf ernærede 69 sig ved landbrug, 475 ved håndværk og industri, 114 ved handel og 91 ved transport.[6] Omkring 1920 havde byen missionshus (en kirke var under opførelse), vandværk, kro (Hedehuskro), andelsmejeri, købmandsforretninger og flere industrielle anlæg som Kaffesurrogatfabriken Danmark, kalksandstensfabrik, skærvefabrik og teglværk.[7]

I mellemkrigstiden fortsatte Hedehusene sin udvikling: stationsbyen havde 1.197 indbyggere i 1921, 1.309 i 1925, 1.553 i 1930, 1.551 i 1935[8] og 1.603 indbyggere i 1940.[9]

Efter 2. verdenskrig fortsatte Hedehusene sin udvikling: byen havde 1.676 indbyggere i 1945, 2.145 i 1950, 3.373 i 1955 og 4.420 i 1960. Byen havde da bredt sig fra Høje-Taastrup Kommune til Hvedstrup-Fløng Kommune, hvor bebyggelsen Ny Fløng var opstået, og Reerslev-Vindinge Kommune.[10]

Hedehusene i dag[redigér | redigér wikikode]

I dag er Hedehusene sammenvokset med Kallerup og Fløng i nord og Baldersbrønde i øst. Mod syd er bydelen Nærheden ved at blive bygget. Hovedgaden, som Roskildevej hedder på denne strækning, er den vigtigste handelsgade. Rockwool vest for byen er den største arbejdsplads. Byen har bl.a. apotek, bibliotek, restauranter, bager, supermarked og flere pizzeriaer.

Hedeland vest og syd for byen er et enestående og særpræget naturområde i tidligere grusgravsområder.

Hedehusene har et rigt foreningsliv og gode idrætsfaciliteter blandt andet i FDF Hedehusene og Hedehusene Idrætspark. I Fløng findes der en svømmehal.

Hedehusene Kulturpark[redigér | redigér wikikode]

Hedehusene Kulturpark blev anlagt i 1989 med en række skulpturer, bakker og beplantning. Den gang hed parken Hedehusene Bypark. I 2015 skiftede parken navn til Hedehusene Kulturpark og der blev etableret en oplevelsessti i parken, der formidler og iscenesætter Hedehusenes industrielle historie og landskab. Kulturparken er den første park i Danmark, der fortæller en bys historie.

Oplevelsesstiens start.

Oplevelsesstien: Stien starter ved Hedevolden. Undervejs kommer stien forbi søen, skulpturer, Hedehuset og legepladsen.

Belægningen på oplevelsesstien er en blanding af beton, tegl, sten og grus. Belægningen afspejler de forskellige byggematerialer, der tidligere er blevet fremstillet i Hedehusene. Stiens belægning er således et historiefortællende element. Selve Hedehusene bys historie er fortalt gennem plancher nedlagt i stien og grafiske illustrationer i væggene på de gennembrudte bakker.

Stien slutter ved Ansgarkirken og spejderhytten.

Kulturhuset Hedehuset.

Hedehuset: Midt i Hedehusene Kulturpark ligger Hedehuset. Hedehuset er et af Høje-Taastrups kommunes tre kulturhuse. Hedehuset blev bygget i 1988. Hedehuset har en stor konferencesal, flere mødelokaler, loungeområder og café. I 2019 blev Hedehuset renoveret.[11] [12]

Gravhøjen Gammelsøhøj[redigér | redigér wikikode]

Gravhøjen Gammelsøhøj.

Ved Hotelvej ligger gravhøjen Gammelsøhøj. Gravhøjen er opkaldt efter den tidligere Gammelsø, der lå i en lavning, hvor det senere A/S Hedehus-Teglværket lå. Søen var så stor, at dens bred gik helt op til Gammelsøhøj. Højen blev oprindeligt opført i ældre bronzealder, det vil sige for over 3000 år siden, men højen blev brugt til begravelser helt op til yngre bronzealder, ca. 500 år før vor tidsregning. I 1934 blev højen udgravet af Nationalmuseet, og her fandt man flere grave med brændte knogler samt gravgods, der bestod af en ragekniv til barbering, et spænde, nåle og nogle dobbeltknapper. Efter udgravningen blev højen frigivet til sløjfning, men det lykkedes for lokale kræfter at få den fredlyst.[13]

Hedemarkedet[redigér | redigér wikikode]

Torsdag i ulige uger afholdes der om eftermiddagen torvedag på Den Røde Plads ved stationen. Markedet bliver kaldt for Hedemarkedet. Af boder kan nævnes delikatesser, håndarbejde, genbrug, planter og blomster. Der kommer også oste – og fiskebil på markedet.[14]

Traditioner[redigér | redigér wikikode]

Hvert år holdes der byfest på Hovedgaden. Hovedgaden afspærres og der opsættes boder, musikscene, øl – og madtelte. Byfesten er samtidig foreningernes dag. Byens foreninger, klubber, og politiske partier har boder, hvor de præsenterer deres aktiviteter og hverver nye medlemmer.[15]

Hedehusene Erhvervsforening er arrangør af tøndeslagningen på Hovedgaden til fastelavn, sommermarked og høstmarked samt juletræstændingen på Den Røde Plads. Juletræstændingen er lørdag før 1.søndag i advent. Til juletræstændingen er der gratis gløgg, æbleskiver, sang, brandbiler og julemarked i stationsbygningen.[16]

Hedehusene Erhvervsforening står også bag oppyntning af Hovedgaden og Vesterkøb til halloween, jul og påske.

Hedehusene under besættelsen[redigér | redigér wikikode]

Der blev gemt våben på Ansgarkirkens loft.

Modstandsbevægelsen i Hedehusene startede på det lokale fodboldhold. I Hedehusene var der ventegrupper og en aktivgruppe. Der var omkring 60 modstandsmænd i Hedehusene. Englænderne kastede våben ned ved Skjoldenæsholm. Roskildegrupperne kørte våbnene fra Skjoldenæsholm til Vindinge, hvor modstandsgruppen i Hedehusene hentede dem. Både våben og ammunition blev fragtet fra Vindinge til Hedehusene på cykel. Da våbnene kom til Hedehusene, blev de fordelt i krat og grøfter. Bomberne blev gemt i Boserup Skov. Ved slutningen af krigen blev våbnene opbevaret på Ansgarkirkens loft. Der blev også gemt våben i et drivhus i Reerslev.[17][18]

Sabotage mod Kemikaliekompagniet DANYDEA A/S

Den 14. juni 1943 udførte modstandsbevægelsen sabotage mod Kemikaliekompagniet DANYDEA A/S. Fabrikken lå på A/S Hedehus-Teglværkets grund.

Fabrikken arbejdede ikke direkte for Værnemagten, men var et nyoprettet datterselskab af F.L. Smith, som havde betydeligt arbejde for besættelsesmagten. Samtidig gik der rygter om, at fabrikken skulle fremstille giftgas. En sprængladning blev anbragt på fabrikkens dampkedel. Eksplosion satte efterfølgende bygningen i brand. Der blev sprængt hul i kedlen, og døre og vinduer i maskinhuset blev revet ud. Næsten hele bygningen, der hovedsageligt var bygget af træ, stod omspændt af flammerne.[19]

Sabotage ved viadukten

Viadukten i Hedehusene. Togvogne blev ved hjælp af pæle skubbet fra jernbanesporet ned på vejen for at spærre trafikken.

Den 1. juli 1944 tippede modstandsbevægelsen en togvogn ned fra jernbanesporet på viadukten, så togvognen faldt ned på vejen og spærrede Roskildevej. En anden togvogn, der også blev skubbet, blev hængende på viadukten. Togene blev skubbet med lygtepæle. Der deltog omkring 50 mand ved aktionen. Flere af dem, der medvirkede ved aktionen forsvandt ud af byen for at gå under jorden. Senere samme dag var der voldsom skydning i gaderne i Hedehusene; en teglværksingeniør Fabricius blev skudt ned, fordi han var enarmet og ikke kunne løfte begge hænder, da tyskerne råbte: ”Hænderne op!”. Tyskerne troede fejlagtigt at han var bevæbnet.[20] [17][21][22]

Hedehusene Skole

Hedehusene Skole blev beslaglagt af tyskerne og blev derefter brugt som kaserne.

Hedehusene Skole blev i 1945 beslaglagt af tyskerne, der bruger skolen som kaserne. Undervisningen af børnene i Hedehusene foregik derfor i stedet i Missionshuset, Falkereden, Ludvig Finds Atelier, Baldersbrøndes gamle skole og i sognefoged Olsens spisestue i Baldersbrønde. Da tyskerne senere i 1945 forlod Hedehusene Skole, blev skolen ryddet. Efter sigende stank der af gule ærter, som tyskerne havde efterladt.[23]

Befrielsesstenen

Ved Fritidspladsen i Baldersbrønde blev der den 14. oktober 1945 rejst en befrielsessten. På stenen er der indhugget:

Befrielsesstenen i Baldersbrønde.

”TIL MINDE OM DANMARKS BEFRIELSE 5.MAJ 1945”[24]

Modstandsbænken, der illustrerer hvordan togene blev væltet med pæle.

Modstandsbænken

Den 4. maj 2018 blev modstandsbænken i Hedehusene indviet. Bænken er inspireret af den lokale modstandsbevægelse i Hedehusene. Bænken forestiller en væltet togvogn. Op ad togvognen hviler en lygtepæl af den type som blev brugt til at vælte togvogne med ved viadukten. Bænken er en hyldest til modstandsbevægelsen i Hedehusene og deres kamp for at sabotere besættelsesmagten under krigen.[25][26]

Hedelykke[redigér | redigér wikikode]

I februar 1888 tog en gruppe landmænd ved et møde på Hedehuskroen en beslutning om, at oprette et andelsmejeri i Hedehusene. Det blev den spæde begyndelse på Hedelykke, der allerede den 19. september 1888 var klar til at begynde sin virksomhed, som det første andelsmejeri på egnen.[27][28]

De første år var man oppe på at få indvejet 3000 kg mælk om dagen, stigende til 7000 kg dagligt omkring år 1900.

I 1913, hvor mejeriet havde 25 års jubilæum, var der 240 leverandører, hvoraf den største havde 24 køer.

Den årlige produktion lød nu på 3,6 millioner kg mælk og 140.000 kg smør.[28]

Det nye mejeri:

Mejeriet blev efterhånden for lille til den store produktion, så i 1931 blev man enige om at bygge et helt nyt mejeri med plads til mælk-, smør- og ostefabrikation, bl.a. Fiona Rygeost.

På dette tidspunkt var man oppe på at have 275 leverandører med samlet 1900 køer, og en produktion på ca. 5.6 millioner kg mælk og 185.000 kg smør.

I de efterfølgende år steg produktionen stille og roligt, bl.a. fordi flere af de omkringliggende mejerier blev nedlagt, og gårdmændene derfor leverede deres mælk til Hedelykke i stedet.

Produktionen i 1973 var oppe på ca. 12 millioner kg mælk og ca. 25.000 kg smør.

Særligt smørret var med til at gøre Hedelykke berømt, idet det vandt talrige bronze- og sølvmedaljer. I 1984 blev det endog til en guldmedalje og en ærespræmie.

Samme år var der på generalforsamlingen afstemning, om hvorvidt man skulle gå med i mejerisammenslutningen MD Foods, hvilket blev besluttet med et meget lille flertal.

Mejerivej i Hedehusene.

Denne aftale løb indtil 1990, hvor den evt. skulle fornyes. Dette blev aldrig aktuelt, så den 2. juli 1990 lukkede Andelsmejeriet Hedelykke efter 102 år i Hedehusene.[28]

Hedelykke i dag:

Hedelykke fremstår meget velholdt og er løbende blevet renoveret. Ved renoveringen er hesteboksene fra 1888 og de store mejerihaller blandt andet bevaret.

Hedelykke er i dag en investeringsejendom. Hedelykke er på 3.135 m2 og indeholder 18 lejligheder, 8 klubværelser, 5 erhvervslejemål samt en selvstændig villa på 328 m2 med 8 klubværelser. Profil Optik har hovedsæde på Hedelykke.

Udover bygningerne minder to vejnavne i Hedehusene, om da Hedelykke var et af Sjællands største Andelsmejerier, nemlig vejene Hedelykke og Mejerivej.[27]

Den historiske ejendom Hedelykke var oprindeligt Sjællands største mejeri uden for hovedstaden.

Film optaget i Hedehusene[redigér | redigér wikikode]

Hedehusene er blevet brugt som filmlokation i flere film. Blandt andet i:

Olsen-banden
  • Olsen-banden her bliver bygningen på Vesterkøb 15 brugt som politistation.[29]

Indvandrere[redigér | redigér wikikode]

Fra slutningen af 1970'erne til begyndelsen af 1980'erne bosatte de første indvandrere sig i Hedehusene, og de var blandt de første der lejede boliger i Charlotteager lige efter dens opførelse. I dag ses beboere af 30 forskellige nationaliteter. Den største indvandregruppe er fra Tyrkiet hovedsageligt fra byerne Sivas (Şarkışla), Konya (Cihanbeyli) og Ankara (Haymana). Men der er mindre grupper fra det tidligere Jugoslavien (Bosnien, Kosovo, Kroatien), Pakistan, Marokko, Afghanistan, Iran og Irak. Deres tilstedeværelse præger det varierede udbud af forretninger.

Der er omkring 1.000 – 1.500 indvandrere i Hedehusene.

Skulpturer[redigér | redigér wikikode]

Der er opsat skulpturer flere steder i Hedehusene.

  • 3 heste (2019) er et mur-relief skabt af Stine Hvid. Mur-relieffet er opsat på gavlen af hestestalden ved Hedehusgårdens Rideklub.[32]
Prins Henrik er kunstneren bag skulpturen, der står foran DSV.
  • Den skabende hånd er en bronzeskulptur skabt af Prins Henrik. Den står foran DSV. Skulpturen blev opsat i 2015.[33]
  • Lille dansker (1988) er en bronzeskulptur skabt af Kirsten Ortwed. Den står i Hedehusene Kulturpark.[34]
  • Lille skulptur (1998) er en granitskulptur skabt af John Rud Petersen. Den står i Hedehusene Kulturpark.[35]
  • Pind (1988) er en bronzeskulptur skabt af Kirsten Ortwed. Den står i Hedehusene Kulturpark.[36]
  • Skulptur (Markan Christensen) (2001) er en bronzeskulptur skabt af Markan Christensen. Den står i Hedehusene Kulturpark.[37]
  • Skulptur med huller (1988) er en bronzeskulptur skabt af Kirsten Ortwed. Den står i Hedehusene Kulturpark.[38]
  • Sort svensk ørn (2005) er en granitskulptur skabt af Anders Friis. Den står ved Hedehusene Skole.[39]
  • Uden titel (John Rud Petersen) (1988) er en granitskulptur skabt af John Rud Petersen. Den står i Hedehusene Kulturpark.[40]
  • Ung pige – Taastruppigen (1935) er en bronzefigur skabt af Frantz Viggo Hansen. Den står ved Plejecenteret Baldersbo.[41]
  • Vulkanland, Award (2000) er en granitskulptur skabt af Finn Nielsen. Den står foran Rockwool.[42]

Vandreruter[redigér | redigér wikikode]

Kløverstiernes start ved Hedehusene Station.

Der er mange cykel- og løbe/vandreruter i Hedehusene.

Kløverstierne:

Fra Hedehusene Station udgår Kløverstierne. Stierne slynger sig rundt og forbinder aktivitetsmuligheder og lokale seværdigheder. Der er opsat informationstavler ved rutens interessepunkter, hvor der fortælles om lokalhistorie.[43]

Rødrute er 7,5 kilometer og den sorte er 11 kilometer lang.

Den røde kløversti.

Ruten er afmærket med forskellige typer skilte med kløverpile. Nogle er små klistermærker med kløverpile mens andre er metalskilte. Skiltene sidder på forskellige ting f.eks. lygtepæle.[43]

Pilgrimsruten:

Pilgrimsruten på Hovedgaden.

Den Danske Pilgrimsrute går gennem Hovedgaden. Seværdigheder på strækningen der går gennem Hedehusene er Ansgarkirken og Kallerupstenen.[44]

Maratonringen:

Maratonringen er en 42 km. lang, afmærket motions- og cykelrute, der er velegnet til naturoplevelser, leg og bevægelse i et spændende og afvekslende landskab. Langs hele Maratonringen er der etableret rekreative faciliteter og opholdsmuligheder.[45]

Maratonringens røde rute.

Maratonringens røde rute på 42 km går gennem Hedehusene. Den blå maratonring på 21 km og den grønne på 30 km går også gennem Hedehusene.[46]

Hedeland:

I Hedeland findes der en afmærket natursti på 5 km.[47] En afmærket rødrute på 6 km[48] og en afmærket blårute på 9 km.[49]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Kaffesurrogatfabrikken Danmark år 2021.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Hedehusene er et hit | TV 2 Lorry
  3. ^ Nærheden er et stort skridt videre med ny masterplan for Søkvarteret
  4. ^ "Byvandringer i Hedehusene". Arkiveret fra originalen 25. juni 2010. Hentet 6. januar 2009. 
  5. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 51. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 1. Februar 1916 i Kongeriget Danmark; København 1916; s. 63
  6. ^ J.P. Trap: Danmark; 4. udgave
  7. ^ Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XI (1921), s. 103
  8. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 5. November 1935 i Kongeriget Danmark; København 1936; s. 172
  9. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte: Folkemængden 5. November 1940 i Kongeriget Danmark; København 1941; s. 123
  10. ^ Det statistiske Departement: Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 169
  11. ^ Hedehuset - Kulturhusene - Høje-TaastrupKulturhusene – Høje-Taastrup
  12. ^ Hedehuset - Find det på KultuNaut
  13. ^ http://charlottekvarteret.dk/wp-content/uploads/2020/02/2019-05-07_Hedeposten_-_Uge_19.pdf
  14. ^ https://www.facebook.com/pg/Hedemarkedet/posts/?ref=page_internal
  15. ^ Så er der byfest i Hedehusene - sn.dk - Hedehusene
  16. ^ Om Hedehusene Erhvervsforening - Hedehusene Erhvervsforening
  17. ^ a b Inden du fortsætter til YouTube
  18. ^ http://charlottekvarteret.dk/wp-content/uploads/2015/07/cut_taastruplokalavis_106.jpg
  19. ^ Historisk Atlas
  20. ^ arkiv.dk | Jernbanevogne væltet ned ved viadukt samt på banelegemet Jernbanesabotage ved viadukten i Hedehusene
  21. ^ Byrumsmøbler klar til indvielse - sn.dk - Taastrup
  22. ^ Historie: Sabotage i Hedehusene - Høje-Taastrup Turistforening
  23. ^ https://www.kreds16.dk/media/9519105/20170207-hedeposten.pdf
  24. ^ Baldersbrønde by, Høje-Taastrup sogn, Høje-Taastrup kommune
  25. ^ Møbler med historie: Modstandsbænk og Balderbænken indviet - sn.dk - Taastrup
  26. ^ sn.dk
  27. ^ a b EDC : Erhverv : Om EDC Erhverv : Presse og Nyheder : Nyheder : Hedelykke
  28. ^ a b c Hedelykke var lykken i Hedehusene - sn.dk - Taastrup
  29. ^ a b c d e Olsenbanden-Lokationer
  30. ^ a b Hedeland Gl. Grusgrav ved Hedehusene
  31. ^ Kallerupbanen
  32. ^ 3 heste - Skulpturguide.dk
  33. ^ Prins Henrik afslørede sin kæmpe hånd - Avisen.dk
  34. ^ Lille dansker - Skulpturguide.dk
  35. ^ Lille skulptur - Skulpturguide.dk
  36. ^ Pind - Skulpturguide.dk
  37. ^ Skulptur (Markan Christensen) - Skulpturguide.dk
  38. ^ Skulptur med huller - Skulpturguide.dk
  39. ^ Sort svensk ørn - Skulpturguide.dk
  40. ^ Uden titel (John Rud Petersen) - Skulpturguide.dk
  41. ^ Ung pige - Taastruppigen - Skulpturguide.dk
  42. ^ Vulkanland, Award - Skulpturguide.dk
  43. ^ a b https://www.friluftsraadet.dk/sites/friluftsraadet.dk/files/media/document/Hedehusene_Kloeverstifolder_Samlet.pdf
  44. ^ Ballerup - Roskilde 17 + 13 km | Santiagopilgrimme.dk
  45. ^ Maratonringen - Høje-Taastrup Turistforening
  46. ^ Maratonringen | Høje-Taastrup Kommune
  47. ^ Løbe- og vandreruter | Høje-Taastrup Kommune
  48. ^ Løbe- og vandreruter | Høje-Taastrup Kommune
  49. ^ Løbe- og vandreruter | Høje-Taastrup Kommune

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Høje-Taastrup Kommune i fortid og nutid af Else Trier ISBN 87-982215-2-3, samt supplement fra:
  • Hedehusene, Kallerup og Baldersbrønde gennem tiderne af Martin Hansen – Hedehusene Bogtrykkeri 1974
Høje-Taastrup StationSpire
Denne artikel om geografi i Høje-Taastrup Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi