Israelsk vin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Israel  Staten Israel Israels nationalvåben
Geografi

Israels land   Distrikter   Byer
Middelhavet   Rødehavet
Genesaret sø   Jerusalem   Tel Aviv   Haifa

Historie

Jødernes historie   Zionisme   Aliyah
Herzl   Balfour   Palæstinamandatet
FN's delingsplan 1947   Uafhængighed

Mellemøsten-konflikten

1948-krigen   Jødiske flygtninge
Suez-krigen   Seksdageskrigen
Udmattelseskrigen   Yom Kippur-krigen
Libanon-krigen (1982)   Libanon-krisen (2006)
Fredsaftaler   Traktater med Ægypten, Jordan

Israel-Palæstina-konflikten

Nakba   Intifada: første, anden
Oslo-aftalen   Barrierer

Økonomi   Bankvæsen

Turisme   Vin   Diamanter
Våbenindustri   Luftfartsindustri   Transport

Demografi   Kultur

Religion   Israelske arabere   Kibbutz
Musik   Arkæologi   Universiteter
Hebraisk   Litteratur   Sport   Israelere

Love   Politik

Tilbagevendingsloven   Jerusalem-loven
Partier   Valg   Premierminister   Præsident
Knesset   Højesteret   Domstol

Israels udenrigsrelationer

USA og Israel

Sikkerhed

Israels forsvar   Sikkerhedsråd
Politi   Grænsevagt   Fængsel

Kategorier

Israelsk vin produceres på vingårde, som varierer i størrelse fra små boutiquelignende foretagelser med en produktion på nogle tusinde flasker om året til de største, som leverer mere end ti millioner flasker årligt.

Vinproduktion i tidligere tider[redigér | redigér wikikode]

Vin har været produceret i området fra før-bibelsk tid. Landområderne, som var kendt som Kanaan og Judea producerede vin 2000 år før vinproduktion var kendt i Europa. Vinproduktionen havde på denne tid både stor økonomisk betydning og vin havde vigtige rituelle betydninger.

Byen Gibeon var et centrum for vinproduktion på denne tid. Arkæologiske udgravinger i 1959 og 1960 afdækkede vinkældere med vin, som var produceret mellem 600 og 700. Arkitektonisk er der mange ligheder mellem disse vinkældere og kældere i Champagne i Frankrig, men lagerrummene i Israel blev bygget 500 år tidligere.

Efter de romerske erobringer i Judæa i 70 blev mange vingårde ødelagt. De resterende overlevede ikke den muslimske periode, som startede i 636 og som førte til et 1200 år langt afbrudt i vinproduktionen.

Omstart[redigér | redigér wikikode]

Den moderne vinproduktion i Israel blev grundlagt af baron Edmond James de Rothschild, som ejede det berømte Bordeauxslot Château Lafite-Rothschild. I 1882 støttede han den nye bølge af jødiske immigranter ved at bidrage til opbygningen af en levedygtig vinindustri. I starten oplevede pionererne mange tilbageslag; jorden var stenet og sandfyldt, avlen overlevede ikke den varme sol og de første vingårde blev ramt af phylloxera.

I 1906 overlod Rotschild ledelsen af vingårdene til vindyrkerne, som dannede et kooperativ. I 1957 donerede næste generation Rotschild, James Rothschild, anlæggene til vindyrkernes kooperativ. I den første tid havde disse vine navnet Carmel. I 1960'erne fik israelske vine ord på sig for at være for tyktflydende og søde til at appellere til europæisk smag.

I 1970'erne startede Carmel de første forsøg på at producere vine baseret på rene druetyper (Cabernet Sauvignon og Sauvignon Blanc).

Det første skridt mod anerkendelse for kvalitetsproduktion blev taget med vinen Carmel Special Reserve 1976, som blev taget til markedet i 1980. Vinen var det første alvorlige forsøg på at lave en "fin" vin – og det var vellykket. Også 1979-årgangen af denne vin fik en god modtagelse.

Vinrevolution[redigér | redigér wikikode]

I 1980-tallet startede kvalitetsrevolutionen for alvor, først og fremst med oprettelsen af en vingård på Golanhøjderne i 1983. Eksperter fra Californien blev hentet ind, samtidig som man investerede i førsteklasses udstyr. Beliggenheden i højere, koldere klima betød et tidevandsskifte for produktionen af kvalitetsvin. Under navnet Yarden vandt den nye vingård en række medaljer på IWSC i London og Vinexpo i Bordeaux.

Internationalt førte resultaterne til, at druer som Grenache, Semillon, Petit Sirah og Carigan blev byttet ud. Fokus blev sat på planting af Cabernet Sauvignon, Merlot, Sauvignon Blanc, Chardonnay, Pinot Noir samt hvit Riesling og Gewürztraminer.

Successen fra Golan førte i næste omgang til, at vindyrking blev startet i en række andre, højereliggende områder.

Vinområder[redigér | redigér wikikode]

  • Gallilea – er sandsynligvis det bedste til dyrkning af druer på grund af højde (800 moh), kølige vinde, markeret forskel på dag- og nattemperatur og frugtbar, tildels vulkansk jord, som er veldrænet (passende for Cabernet Sauvignon, Merlot, Sauvignon Blanc og Chardonnay).
  • Judæahøjderne – området omkring Jerusalem har et køligt klima på grund af højden. Her dyrkes for det meste chardonnay.
  • Shimson – mellem Judæahøjderne og kystsletten
  • Negev – vandingsanlæg har gjort det muligt at dyrke merlot i disse, nærmest nedbørsløse områder
  • Sharon – nær kysten syd for Haifa, omkring byerne Zikhron Ya’aqov og Binyamina findes fortsat de største vinmarker i Israel
  • Golan – mod nord er der en øgende drueproduktion, specielt nær grænsen mod Syrien

Den største drueproduktion sker fortsat i Sharon og Shimson, men vinene af bedst kvalitet kommer fra øvre Gallilea, Golan, Judæa og Ramat Arad. Jorden er såkaldt Terra Rossa ved kysten, kalkstenspræget på højderne, sand mod syd og vulkansk mod nord. Totalt er der nu 4 000 hektar vinmarker. Med stor klimavariation fra det snedækkede Hermonbjerg i nordre Golan til Negev mod syd bliver produktionen mangfoldig. Den specielle kombinationen af vulkansk jord og klima i Gallilæa har givet opløftende resultater.

Druetyper[redigér | redigér wikikode]

De mest almindelige druer i israelsk vinproduktion i dag er Cabernet Sauvignon, Merlot, Sauvignon Blanc og Chardonnay. Der dyrkes også en del Pinot Noir, Cabernet Franc, Johannisberg Riesling, Gewürztraminer og Muscat Canelli. Blandt nyere drueslag er Syrah/Shiraz de mest lovende.

Påvirkning[redigér | redigér wikikode]

Selv om vinproduktionen har franske rødder, er det først og fremmest vinekspertise fra Californien, som har bidraget til den udvikling, som skete fra 1980-tallet. Australsk indflydelse har efter hvert også gjort sig gældende og israelske vinproducenter har uddannelse og henter inspiration fra Australien, Californien, Frankrig og Italien. Australien har i dag en dominerende inflydelse.

Industri[redigér | redigér wikikode]

Der er ca. 12 kommercielle vinproducenter i Israel i dag i tillæg til 150 mindre. I tillæg til egne vinmarker, køber disse råvarer ind fra flere tusinde vindyrkere. De største er:

  • Carmel
  • Barkan
  • Golan
  • Efrat
  • Binyamina
  • Tishbi
  • Galil
  • Dalton
  • Recanati

Opsummering[redigér | redigér wikikode]

Israelsk vin har udviklet sig dramatisk fra den sirupssøde drik, som gav afsmag for nogle årtier siden. I dag findes israelske vine på trestjerners Michelinrestauranter og på hylderne hos velrenommerede vinhandlere både i Europa og USA. Yarden har etableret et renommé. Carmel findes på ny på hylderne i supermarkeder i Europa og USA. Eksporten går til 40 lande, først og fremmest i Europa og Nordamerika. Israel er ny på dagens vinmarked, men traditionerne er blandt de ældst dokumenterede.