Jørgen-Frantz Jacobsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jørgen-Frantz Jacobsen på et færøsk frimærke fra 1988.
To generationer af de første færøske forfattere: J.H.O. Djurhuus, Jørgen-Frantz Jacobsen, William Heinesen og Hans Andrias Djurhuus 1924.

Jørgen-Frantz Jacobsen (29. november 1900 i Tórshavn24. marts 1938) var en færøsk forfatter, der skrev på dansk. Hans berømmelse bygger hovedsageligt på romanen Barbara som blev filmatiseret 1997 filmen Barbara.

Jørgen-Frantz Jacobsen var cand. mag. i historie og fransk fra Københavns universitet. Han var stærkt optaget af nordisk historie og skrev som journalist (bl.a. for Politiken) i København en række kronikker, artikler, samt to glimrende bøger om Færøernes politiske relationer til Norden og Danmark. Som 21-årig ramtes han af lungetuberkulose, og lange perioder af sit liv måtte han tilbringe på tuberkulosesanatorier.

Jørgen-Frantz Jacobsen havde skønlitterære ambitioner, og i 1934 gik han i gang med den historiske roman Barbara. Romanen, der var skrevet på dansk og udkom året efter hans død, opnåede fra første færd berømmelse og blev oversat til mange sprog.

Jørgen-Frantz Jacobsen var en lidenskabelig brevskriver og havde fast korrespondance med sin jævnaldrende ven og nære slægtning, forfatteren William Heinesen (1900-1991), der også var en formidabel brevskriver. William Heinesen udgav i 1958 et udvalg af Jørgen-Frantz' breve i bogen Det dyrebare liv. I et af brevene lyder det:

Livet er stort og dæmonisk, værd at elske og lyde. Og det allerstørste i livet er igen resignationen. Jeg har vidst det, siden jeg en stormfuld stund for snart otte år siden fattede Beethoven 5. symfoni.

I brevene omtaler han sit tilsyneladende håbløse kærlighedsforhold til en kvinde, som han kalder Barbara (i virkelighed hans kusine Estrid Bannister Good) og sine planer om at skrive en roman, hvis handling i det ydre skal bygge på sagn og overleveringer fra 1700-tallet om den unge præstekone Beinta Broberg, der betog alle med sin skønhed og ynde. Denne historiske sorenskriverdatter forvoldte ifølge overleveringen sine to første ægtemænds tidlige død og ledte den tredje ud i stor ulykke. Men den historiske inspiration gælder kun de ydre rammer – Jørgen-Frantz Jacobsens sammensatte, uudgrundelige og meget menneskelige Barbara har kun lidt til fælles med sagnets onde forførerske. Om Barbara skriver han:

...Hun er også tro på sin maner. Men hun falder altid. Der er noget tragisk i dette: den håbløse kamp mellem det gode i Barbara og det upålidelige.

Jørgen-Frantz Jacobsen døde 1938 som 37-årig på sanatoriet Vejlefjord, Danmark.

Værker[redigér | redigér wikikode]

(udvalg)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • William Heinesen et al.: Omkring Barbara : en antologi. Frederiksberg: Fisker & Schou, 1997. – 174 s.
  • Jógvan Isaksen: Á verðin, verðin! : skaldsøgan "Barbara" eftir Jørgen-Frantz Jacobsen København: Mentunargrunnur studentafelagsins, 1998. – 157 s.
    • Jógvan Isaksen: Livets geniale relief : omkring Jørgen-Frantz Jacobsens roman Barbara. – København: Fisker, 2001. – 95 s.
  • Bjarne Nielsen Brovst: William Heinesen, Jørgen-Frantz Jacobsen og Barbara : en hjertets laterna magica. Herning: Poul Kristensen, 2000. – 193 s.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]