Ensomhed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Ensomhed er det at føle sig alene og forladt, og savne samvær med andre.[1] Ensomhed er en ubehagelig følelse, som også kan beskrives som en social smerte, som ansporer den ramte til at søge kontakt med andre. Ensomhed indebærer, at man har mindre kontakt med andre end man ønsker, eller at denne kontakt har så begrænset social værdi, at den ikke ophæver følelsen af kontaktsavn.

At være ensom er ikke det samme som at være alene (på engelsk skelnes mellem hhv loneliness og solitude). Man kan være helt alene og tilfreds, eller man kan være sammen med mange andre og føle sig ensom.

Ensomhed findes i alle dele af samfundet, også i ægteskaber og andre tætte forbindelser, samt hos personer, som i øvrigt klarer sig godt. De fleste oplever ensomhed på et eller andet tidspunkt, og nogle føler det ganske ofte. Står følelsen kun på kortvarigt, kan den være gavnlig, ved at opmuntre til at styrke forhold til andre. Kronisk ensomhed anses derimod af de fleste for skadelig, idet mange studier viser, den medfører øget risiko for det psykiske og fysiske helbred.

I litteraturen har ensomhed været kendt i mere end 3.000 år, siden digtet om Gilgamesh, men først mod slutningen af 1900-tallet blev det et hyppigt emne for videnskabelige undersøgelser. Efter årtusindskiftet er ensomhed i stadig højere grad blevet anerkendt som et socialt problem, som både NGO-er og regeringer søger at afhjælpe.

Årsager[redigér | rediger kildetekst]

Thomas Wolfe skrev: - Jeg tror nu fuldt og fast på, at ensomhed slet ikke er en sjælden og mærkelig foreteelse, men en central og uundgåelig kendsgerning ved livet.[2]

Eksistentielle[redigér | rediger kildetekst]

Ensomhed er længe blevet betragtet som et menneskeligt vilkår, som alle i større eller mindre grad oplever. Man kan således ikke helt undgå følelsen af ensomhed, når dagliglivet gør det umuligt for en person hele tiden at få tilfredsstillet sin iboende trang til at være sammen med andre. Gennem historien er dette eksistentielle perspektiv på ensomhed ofte blevet beskrevet.[3][4] Thomas Wolfes essay God's Lonely Man fra 1930-erne nævnes ofte i denne sammenhæng; Wolfe beskriver her, hvordan vi hver især forestiller os, vores ensomhed er noget særligt for den enkelte, når der i virkeligheden blot er tale om, vi alle af og til føler os ensomme. Selv om de er enige i, at det er godt at lindre ensomhed, tvivler de som hælder til det eksistentielle perspektiv på, man helt kan slippe af med den. En vis grad af ensomhed er både uundgåelig, men også gavnlig, da den kan hjælpe folk til at sætte mere pris på glæden ved livet.[2][5]

Kulturelle[redigér | rediger kildetekst]

Ensomhed viser sig kulturelt på to måder. Dels kan indvandrere lide af ensomhed, når de forlader deres hjemegn og mister forbindelsen med den. Dette opleves særlig stærkt for unge asiater, som kommer fra en stærk kollektiv kultur, når de tager til det mere individualistisk prægede Vesten for at studere.[6] Dels har netop denne vestlige kultur sikkert bidraget til øget ensomhed, lige siden man i oplysningstiden begyndte at hylde individualismen på bekostning af tidligere tiders fællesskaber.[5][7][2]

Brudte forhold[redigér | rediger kildetekst]

Ensomhed opstår meget ofte, omend for det meste kun midlertidigt, som følge af brudte forhold eller sorg. De fleste føler sorg, når de mister en, der står dem nær, og føler sig også ofte ensomme, selv nå de er sammen med andre. Ensomhed kan være en følge, hvis en persons sociale netværk går i opløsning, eller kan, sammen med hjemve, være en følge af, man flytter for at arbejde eller studere.[2][7]

Situationsbestemte[redigér | rediger kildetekst]

Ensomhed, tegning af Hans Thoma.

Mange forskellige situationer og begivenheder kan fremkalde ensomhed, især hvis man er særligt modtagelig. Socialt aktive ekstroverte personer vil fx nemmere føle sig ensomme, hvis de bor i et tyndt befolket område, hvor der færre at være sammen med. Ensomhed kan tilmed fremkaldes af begivenheder, som man normalt ville anse for at modvirke den, fx en barnefødsel som følges af en fødselsdepression, eller et bryllup, hvor ægteskabet viser sig at være turbulent, ødelæggende for ens tidligere venskaber eller præget af følelseskulde. Ud over påvirkning fra ydre forhold og situationer kan ensomhed forværres, hvis man har psykiske problemer som depression eller angst.[2][7]

Selvforstærkede[redigér | rediger kildetekst]

Langvarig ensomhed kan forvrænge en persons sociale forståelse og erkendelse, så der fx udvikles en overdreven årvågenhed eller vedkommende mister sociale færdigheder, som så på sin side gør det sværere at vedligeholde eksisterende forhold og venskaber, og indgå i nye. Undersøgelser viser, at terapi målrettet mod denne forvrængede erkendelse er virksomme mod ensomhed, selv om den ikke virker på alle.[8][9][10]

Social smitte[redigér | rediger kildetekst]

Ensomhed kan brede sig som en smitte gennem sociale grupper. Mister en person af en eller anden grund en ven, kan vedkommende komme til at føle sig mere ensom og udvikle en forvrænget social forståelse, fx i form af større kontaktbehov og øget mistænkelighed over for sine andre venner. Dette kan så føre til et brud med disse venner - som nu også bliver mere ensomme, så at ensomheden spreder sig som en sygdom. Undersøgelser har dog vist, at denne form for smitte ikke spreder sig konsekvent, idet en større ensomhed ikke altid medfører en mere forvrænget social forståelse. Det sker også, at det at miste en ven får en person til at få sig en ny ven eller udbygge eksisterende venskaber.[11][8][12][13][14]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ ensomhed, i DDO
  2. ^ a b c d e Vivek Murthy (2020). Together: The Healing Power of Human Connection in a Sometimes Lonely World. Harper Wave. s. 103-113, 255-62, 185-281, passim. ISBN 978-0062913296. 
  3. ^ Ben Lazare Mijuskovic (2012). Loneliness in Philosophy, Psychology, and Literature. iUniverse. s. 60-69. ISBN 978-1-4697-8934-7. 
  4. ^ Michele A. Carter (2003). "Abiding Loneliness: An Existential Perspective on Loneliness". Park Ridge Center for Health, Faith, And Ethics. Philosophical Society.com. Hentet 18 May 2020. 
  5. ^ a b John G. McGraw (2010). Intimacy and Isolation. Rodopi. s. 107-149. 417-420. ISBN 978-9042031395. 
  6. ^ Ami Sha'ked; Ami Rokach, (red.) (2015). "3,4, 9,12, 16". Addressing Loneliness: Coping, Prevention and Clinical Interventions. Psychology Press. ISBN 978-1138026216. 
  7. ^ a b c Fay Bound Alberti (2019). A Biography of Loneliness: The History of an Emotion. Oxford University Press. s. 1-40, 61-83. ISBN 9780198811343. 
  8. ^ a b Tim Adams (28 February 2016). "John Cacioppo: 'Loneliness is like an iceberg – it goes deeper than we can see'". The Guardian. Hentet 24 May 2020. 
  9. ^ Masi, C. M.; Chen, H.-Y.; Hawkley, L. C.; Cacioppo, J. T. (2010). "A Meta-Analysis of Interventions to Reduce Loneliness". Personality and Social Psychology Review. 15 (3): 219-66. PMC 3865701free to read. PMID 20716644. doi:10.1177/1088868310377394. 
  10. ^ Mary-AnnJarvisa; Anita Padmanabhanunnib; Yusentha Balakrishnac; Jennifer Chippsd (2020). "The effectiveness of interventions addressing loneliness in older persons: An umbrella review". International Journal of Africa Nursing Sciences. 12: 100177. doi:10.1016/j.ijans.2019.100177. 
  11. ^ Robin Dunbar; Danilo Bzdok (2020). "The Neurobiology of Social Distance". Trends in Cognitive Sciences. 24 (9): 717-733. PMC 7266757free to read. PMID 32561254. doi:10.1016/j.tics.2020.05.016. 
  12. ^ Parker, Pope (1 December 2009). "Why loneliness can be contagious". The New York Times. Arkiveret fra originalen 28 March 2013. Hentet 10 December 2012. 
  13. ^ Christakis, N.A.; Fowler, J.H. (2013). "Social contagion theory: examining dynamic social networks and human behavior". Statistics in Medicine. 32 (4): 556-577. PMC 3830455free to read. PMID 22711416. doi:10.1002/sim.5408. 
  14. ^ Cacioppo JT, Fowler JH, Christakis NA (2009). "Alone in the crowd: the structure and spread of loneliness in a large social network.". Journal of Personality and Social Psychology. 97 (6): 977-991. PMC 2792572free to read. PMID 19968414. doi:10.1037/a0016076. 
PsiSpire
Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.